April 2002 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
Repræsentantskabsmødet 2002
April 2002
14. ÅRGANG
AB-festaften årgang 2002

»Skal vi sælges, malkes eller udvikles?
Sådan kan man vel udtrykke situationen,
som den ser ud omkring vore almene
boliger«.
Ryno Scheil – formand for Arbejdernes
boligselskab i Gladsaxe – er gået i
gang med beretningen på Repræsentantskabets
møde tirsdag 19. marts 2002.
Stedet er Marielyst Skole i Gladsaxe.
Men mødet må afbrydes, fordi højtalersystemet
ikke fungerer, så de 114
2
REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Sælges, malkes eller
udvikles?
114 repræsentanter ud af i alt 167 mødte frem til Repræsentantskabets møde, som blev holdt på Marielyst Skole.
Foto: Kaj Bonne Mortensen
fremmødte repræsentanter fra boligselskabets
afdelinger kan høre, hvad formanden
har at fortælle. Et par nye højtalere
bringes frem, og lyden bliver
markant bedre, så repræsentantskabets
møde kan fortsætte. Om at blive solgt
sagde Ryno Scheil:
»Selv om tanken med at sælge de almene
boliger har været fremme før specielt
fra Venstres side, så er den fremgangsmåde,
regeringen lægger op til,
mildest talt uanstændig. Man udformer
et regeringsgrundlag, der for boligområdets
vedkommende giver udtryk for
ønsker om at sikre balancen på boligmarkedet
samt at familierne skal have
et reelt valg mellem ejerboliger og lejerboliger.
Derfor foreslår regeringen
en reform, som giver beboerne i almene
boliger adgang til at overtage deres boliger
på ejer- eller andelsbasis«, konstaterede
Ryno Scheil i beretningen,
Arbejdernes Boligselskab er fortsat imod VK-regeringens tanker om
at sælge de almene boliger. Ryno Scheil – formand for boligselskabet –
finder det er en langt bedre ide, at lade de almene boliger få bedre
muligheder for at udvikle sig.

Viden frabedes
Formanden fortalte videre, at regeringen
erklærede, at den ville nedsætte et
udvalg til at forberede denne reform, og
udvalget skal være færdigt med sit arbejde
senest 1. januar 2003. Udvalgets
medlemmer er udelukkende embedsmænd,
og dermed er eksempelvis
Boligselskabernes Landsforening sat
uden før døren under udvalgsarbejdet.
Men sammen med andre – blandt andre
Jyske Grundejerforeninger – bliver Boligselskabenes
Landsforening hørt før
rapportens færdiggørelse. Det finder
Ryno Scheil er kritisabelt.
Ryno Scheil påviste, at regeringen
sagde et før folketingsvalget og noget
andet efter. Blandt andet at der i regeringsgrundlaget
indgik, at der i boligområder
– eksempelvis Vollsmose i
Odense og Gjellerrupparken i Århus -
som ikke fungerede særligt godt, kunne
ske frasalg af et antal boliger med henblik
på at styrke boligmiljøet.
Ikke interesseret i salg
»Det indgår ikke i kommissoriet for
embedsmandsudvalget, hvis arbejde
ukritisk skal omfatte alle almene boliger.
Regeringen ønsker altså at gennemføre
noget andet og mere, end det
partierne gik til valg på. Og som de senere
dannede regering på. Det kan vist
kun betegnes som ren ideologi«, sagde
Ryno Scheil, der fortsat – som resten af
bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab
– ikke ønskede at blive solgt.
Hverken til sig selv eller andre.
Imod malkning
I beretningen sagde formanden for Arbejdernes
Boligselskab videre, at den
nævnte malkning dækkede over, at regeringen
ville have kløerne i de såkaldte
dispositionsfondsmidler og Landsbyggefondens
midler. Pengene er betalt
af beboerne og må derfor forblive at
være deres.
»Pengene skal bruges til renovering
Peter Brooker var flere gange på talerstolen. Blandt andet om kommuneplanens
muligheder for at bygge nye boliger i Gladsaxe Kommune.
samt fornyelse af de almene boliger for
at sikre vores konkurrenceevne«, fastslog
Ryno Scheil.
Om udvikling af de almene boliger
sagde formanden, at bestyrelsen gerne
så råderetten udvidet, så der blev tilsvarende
”frihedsgrader”, som beboere i
private boliger eller ejerboliger har.
Dog under hensyntagen til, at der er tale
om samlede boligmiljør, hvis helhed
ikke helt kan fraviges.
Hellere udvikling end splittelse
»Derfor er det ærgerligt, at den tidligere
regerings forslag om medejerboliger
og aftale om Landsbyggefondens midler
ikke blev vedtaget. Det ville give en
udvidelse af råderetten, fremrykning af
anvendelsen af Landsbyggefondens
midler samt et medejerskab til boligen
for beboeren«, sagde Ryno Scheil, der
opfordrede VK-regeringen til at genfremsætte
disse forslag og tage de ideologiske
tanker om salg af de almene boliger
af bordet.
»Det ville give muligheder for udvikling
i stedet for splittelse. Det gør
ondt på os, at vi skal udsættes for sådant
et angreb«, konstaterede Ryno Scheil.
Imod boligbyggeri
Peter Brooker, formand for afdelingsbestyrelsen
i Egeparken 1, var enig med
Ryno Scheil i, at de almene boliger ikke
skulle sælges. Han betegnede det
som en charmerede ide, men han troede
ikke på den.
Fortsættes side 4
3

4
REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab, er imod at de
almene boliger sælges, som VK-regeringen har foreslået.
Peter Brooker kom ind på planerne
om at bygge boliger på den grund, som
ligger mellem Egeparken 1 og kirkegården.
Her havde Arbejdernes Boligselskab
meldt ud, at man var interesseret
i at bygge boliger på arealet, som
foreslået i kommuneplanen.
»Det var vi imod, da det er vores eneste
rekreative område. Derfor gik vi
med i en underskriftindsamling samt
holdt et møde for at protestere mod opførelse
af boliger på området. Der kom
meget hurtigt 474 underskrifter, og planen
blev droppet«, sagde Peter Brooker,
der var ked af, at bestyrelsen for boligselskabet
ikke ville i dialog med afdelingen
i forbindelse med udmeldingen
om, at selskabet gerne ville bygge.
Hvem kom først?
Men omvendt savnede Ryno Scheil en
dialog med Egeparken 1. Forslaget til
ny kommuneplan havde knapt forladt
rådhuset, før man var i gang med underskriftindsamlingen
mod et eventuelt
byggeri ved kirkegården. Ryno
Scheil undrede sig over Peter Brookers
modstand mod byggeriet, når Peter
Brooker som medlem af byrådet selv
havde været med til at forhandle forslaget
til kommuneplan.
Peter Brooker fastholdt, at det var på
baggrund af boligselskabets udmelding
om gerne at ville bygge, at man var
gået i gang med at samle protester ind.
Og da boligselskabets bestyrelse så
mulighederne for at bygge, meldte den
ud – ganske som der står i formålsparagrafen
for boligselskabet, det skal bygge
boliger – at det gerne ville bygge.
Men som Ryno Scheil konstaterede om
denne del af debatten: Hvem kom først.
Hønen eller ægget?
Om at æde kameler
Birgit Wedervang, Egeparken 2, troede
ikke, at et forslag om at sælge de almene
boliger kunne fremsættes i Danmark.
Hvordan kan et salg finde sted?
Ryno Scheil var af den klare opfattelse,
at boligerne ikke kunne sælges,
da der er tale om selvejende institutioner.
Han byggede sin opfattelse på
grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens
ukrænkelighed. Lad os se,
hvad der sker. VK-regeringen har allerede
i sin korte levetid måttet æde et par
kameler.
Beretningen blev i øvrigt godkendt.
107 stemte for. Syv repræsentanter
valgte at stemme imod.

Demokratiet skal fungere
Demokratiet skal fungere. En flot overskift
men det er svært at få beboerne engageret
i den hverdag, der er deres, som
beboere i et alment boligselskab med
stor indflydelse på, hvad der skal ske i
og med boligerne.
Med udgangspunkt i den beskedne
interesse for beboerdemokratiet havde
Egeparken 1 stillet forslag om, at der
blev sat fokus på beboerdeltagelse i afdelingsmøder
samt, at der blev taget
initiativer til at øge deltagelsen. Den
samlede deltagelse på møderne rundt i
afdelingerne skulle også undersøges.
Baggrunden var, at der på Repræsentantskabets
møder har været bekymring
for den manglende deltagelse i beboerdemokratiet.
Og rent lokalt i Egeparken
1 havde man lige oplevet, at kun
12,5 procent af beboerne deltog i afdelingsmødet.
Hvad skyldes det? Hvordan kan vi
styrke demokratiet? De almene boliger
er yderligere under pres på grund af forslaget
om frasalg af lejligheder.
En undersøgelse skal klarlægge, hvorfor interessen for at
deltage i de demokratiske processer inden for Arbejdernes
Boligselskab er begrænset
Peter Brooker spurgte – som forslagsstiller
– om andre afdelinger havde
været nede i samme bølgedale og
fået gode ideer til at komme på bølgetoppen
igen.
Ryno Scheil var positiv over for forslaget
og foreslog på bestyrelsens vegne,
at afdelingerne skulle spørges, og
resultatet kunne bringes i Boligbladet.
Carsten Rasmussen, Torveparken,
fortalte, at der var et fremmøde på 25 –
30 procent til afdelingsmøderne, hvilket
skyldes at både nuværende og tidligere
bestyrelser havde gjort et godt
forarbejde.
Ivan Klitte fra Kongshvileparken
< Ivan Klitte (th) konstaterede
at beboerdemokratiet var startet
med en lille elite.
konstaterede, at beboerdemokratiet var
startet med en lille elite, men jo flere der
blev engageret, jo flere deltog. Han pegede
på, at der i Kongshvileparken var
nedsat 13 udvalg, som løser problemer.
Der var skriftlig kontakt til beboerne en
gang om måneden med et nyhedsbrev,
som også blev lagt på afdelingens
hjemmeside på Internettet.
Flemming Larsen, Høje Gladsaxe,
pegede på sammenhængen mellem
sammensætningen af beboerne og deres
deltagelse i beboerdemokratiet
Enden på debatten om den begrænsede
deltagelse i beboerdemokratiet
blev, at en undersøgelse sættes i gang.
5

6
REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Lavere vurdering
giver lavere husleje
3,5 millioner kroner retur til lejerne i fem afdelinger,
hvor den offentlige vurdering gennem tre år var for høj.
Nu er vurderingen sat ned, men der er tale om en urimelig lang sagsbehandling
hos Vurderingsrådet og i Skyldrådet.
103 millioner kroner er også en slags
penge. Især når det gælder nedsættelse
af den offentlige vurdering af boligerne
i en række afdelinger inden for Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe. Nedsættelserne
omfatter årene 1998 frem
til 2000. Da ejendomsskatten beregnes
af vurderingen, så har lejerne nu krav på
at få cirka 3,5 millioner kroner tilbage i
betalt ejendomsskat, når vurderingen
for 2001 tages med ind i beregningerne.
Pengene indgår i afdelingernes budget,
så der skal holdes nye budgetmøder,
hvor der tages højde for tilbagebetalingen.
Det drejer sig om Vadgårdsparken,
Skoleparken 1 og 2, Torveparken
samt Moseparken, kunne formanden
for Arbejdernes Boligselskab,
Ryno Scheil, fotælle medlemmene af
Repræsentantskabet, der holdt møde
tirsdag 19. marts 2002.
Fik medhold
»Vi har ikke været enige med Vurderingsrådet
eller Skyldrådet om vurderingsmetoden
for afdelinger med blandet
bebyggelse eller grundforurening.
Men Landsskatteretten og Tilsynet
med Ejendomsvurdering har givet os
medhold, hvilket har betydet nedslag i
vurderingen og dermed i ejendomsskatten«,
kunne Ryno Scheil fortælle
Repræsentantskabet.
Han kunne også fortælle, at en række
sager fra Kongshvileparken, Stengårdsparken,
Moseparken 1, Højgårdsparken
samt Lyngparken 1 stadig venter
på at blive behandlet enten i Landsskatteretten
eller Skyldrådet.
Urimelig behandling
»Det er ganske uacceptabelt, at Vurderingerådene
år efter år kan opretholde
en lang og træg behandlingsproces. De
Der var også tid til en mere privat snak ved bordene under Repræsentantskabets
møde.
korrektioner, der følger af ændringerne
fra Tilsynet med Ejendomsvurdering,
burde være en ren ekspeditionssag og
dermed være afklaret langt hurtigere
med nedsættelse af huslejen for de berørte
afdelinger«, sagde Ryno Scheil.
Boligselskabets formand pegede
ydermere på, at den langsomme behandling
betød, at ændringerne formentlig
ikke slår igennem for vurderingen
for 2002, så boligselskabets bestyrelse
og boligselskabets interne vurderingudvalg
igen skal i gang med en
række klagesager.
»Rent spild af ressourcer samt urimelige
konsekvenser for beboerne, der
i første omgang skal betale mere i husleje«,
konstaterede Ryno Scheil.
Under debatten om beretningen fik
både berstyrelse, boligselskabets administration
samt det interne vurderingsudvalg
stor ros – blandt andet fra Benny
Sørensen, Skoleparken 1 – for deres indsats
for at få bragt vurderingerne – og dermed
huslejen – ned på dette rette niveau.
< Så blev der dømt pause.

Selskabets regnskab blev godkendt
Repræsentantskabet godkendte på sit møde regnskabet for Arbejdernes Boligselskab
for regnskabsåret 2000/2001. Det udviste et overskud på 469.000 kr., som
blev henlagt til arbejdskapitalen. Overskuddet er opstået ved flere byggesagshonorarer
i forbindelse med forbedringer samt at renteindtægten var højere end budgetteret.
Hertil kom også kursgevinster på obligationsbeholdningen.
Også selskabets budget er godkendt
Bestyrelsen behandlede i februar 2002 forslag til budget for 2002/2003 for Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe, og vedtog her at godkende en forhøjelse af administrationsbidraget
til 2.540 kr. pr. bolig årligt.
Stigningen udgør i forhold til 2001/2002 75 kr. pr. bolig eller 3,04 procent.
Tilskud til afdelingerne fastsattes uændret til 135 kr. pr. bolig årligt.Netto administrationsbidrag
for 2002/2003 udgør således 2.405 kr. pr. bolig årligt.
Repræsentantskabet blev på mødet tirsdag 19. marts 2002 orienteret om indholdet
af budgettet 2002/2003, som godkendt af bestyrelsen, hvilket blev taget til
efterretning.
Her er Fritidsudvalget
Også til Fritidsudvalget var der valg på Repræsentantskabsmødet, ligesom bestyrelsen
har udpeget to medlemmer samt en suppleant.
Udvalget har nu følgende medlemmer:
John Bjarnø Petersen, Kurt Juel Jensen, Erling Jalsing, Hans Jørgen Jørgensen,
Flemming Møller og Per Helligkilde. Suppleanter er Else Rasmussen, Sonja
Sørensen og Susanne Lionett.
Hertil kommer en repræsentant valgt at funktionærerne.
Genvalg til bestyrelsen
Ryno Scheil er fortsat formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, idet han
på det første bestyrelsesmøde efter Repræsentantskabets møde tirsdag 19. marts
2002 sammen med Benny Jørgensen, der er næstformand, blev genvalgt.
På Repræsentantskabets møde blev Ryno Scheil, Mogens Rysgaard, Flemming
Larsen, Finn Sørensen og Benny Sørensen genvalgt uden modkandidater.
Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har følgende medlemmer,
som er valgt af Repræsentantskabet:
Ryno Scheil, Mogens Rysgaard, Flemming Larsen, Finn Sørensen, Benny Sørensen,
Elin Hansen, Johnny Frederiksen, Kurt Juel Jensen, Robert Byriel og John
Poulsen.
Følgende medlemmer er valgt af Gladsaxe Byråd:
Karin Søjberg Holst, Benny Jørgensen og Birgitte F. Schultz.
Anne Schiøler og Dan Jørgensen er valgt henholdsvis af de ansatte på kontoret og
af ejendomsfunktionærerne.
Suppleanter til bestyrelsen er i nævnte rækkefølge:
Inge Binder, Hans Jørgen Jørgensen, Erik Bengtsson og John Bjarnø Petersen.
Søger løsning på
LKV-problemet
Egeparken 1 og 2, Mølleparken 1 og
2, Lyngparken 1 og 2 samt
Stengårdsparken har et fælles problem.
De får deres boliger opvarmet
med Lokal Kraft Varme, som NESA
driver. Problemet er, at udgiften til
varme per etagekvadratmeter gennem
de sidste år et steget væsentligt
mere end afdelinger, som bliver opvarmet
med naturgas.
Det har afdelingerne og selskabets
bestyrelse fundet betænkeligt,
og derfor har man ladet et rådgivende
ingeniørfirma se på sagerne.
Der har været skrevet frem og tilbage
mellem Arbejdernes Boligselskab
og NESA for at finde en
løsning. Ryno Scheil kunne på Repræsentantskabets
møde fortælle, at
man regnede med at finde en løsning
inden udgangen af 2002. Men i hvilke
retning en løsning ville gå, kunne
han ikke løfte sløret for.
Hjemmesider
til alle afdelinger
»Selskabet tager via sin EDB funktion
initiativer til at søge oprettet
hjemmesider for alle afdelinger«.
Så enkelt lød et forslag fra afdelingsbestyrelsen
i Egeparken 1, og
afdelingen havde den begrundelse,
at der i dag kun er fire afdelinger,
som har hjemmesider på Internettet.
Og da der mange steder nu tilbydes
web-speed, var det måske en idé at
gøre en ekstra indsats for at få lavet
hjemmesider.
Egeparken var selv i gang med at
oprette en hjemmeside. Der kunne
eventuelt tilbydes støtte til mindre
afdelinger – under 100 lejemål – til
oprettelsen.
»Forslaget er ikke helt tosset.
Men det må være helt op til den enkelte
afdeling, da vi ikke kan diktere,
hvad der skal ske. Selskabet kan heller
ikke påtage sig at vedligeholde
hjemmesiderne på Internettet«, sagde
Ryno Scheil, der dog lovede at
holde et møde mellem selskabet og
interesserede afdelinger, så de kunne
hjælpes videre.
7

8
MUREN
i Stengårdsparken
Forlig betyder nu, at de private grundejere
også skal betale til vedligeholdelsen af mur,
som står i det fælles skel. Sagen gik fra Hegnssynet
videre til Landvæsenskommissionen

I begyndelsen af 1960’erne blev der i
skellet til de private grundejere, der
stødte op til Stengårdsparkens arealer
i forbindelse med opførelsen af afdelingens
3. afsnit opført en fuldmuret
mur i gule mursten.
Uvist af hvilken grund blev udgiften
til muren betalt af Stengårdsparken, og
endnu mere uforståeligt blev der indgået
en skriftlig aftale om, at vedligeholdelsen
af muren alene påhvilede
Stengårdsparken. De private grundejere
skulle ikke betale en eneste krone.
Efterhånden opstod behovet for vedligeholdelse
af muren, og siden sidst i
1990’erne har der været en del drøftelser
og en del skriverier frem og tilbage
med den private grundejerforening, der
krævede muren istandsat for Stengårdsparkens
regning.
Afdelingsbestyrelsen fandt det ganske
urimeligt, at Stengårdsparken alene
skulle stå for istandsættelsen, når de almindelig
gældende regler om vedligeholdelse
af hegning i naboskel er, at
man er fælles om udgifterne. Endnu
mere markant var det, at selv om afdelingen
istandsatte muren, så skulle den
også fremover stå for alle udgifter til
fremtidig vedligeholdelse. Det fandt
afdelingsbestyrelsen var helt uacceptabelt.
Ville koste 500.000 kr.
En samlet reparation af muren ville
koste i omegnen af 500.000 kr., hvis de
private grundejeres krav om udførelse i
gule teglsten skulle gennemføres. Afdelingen
var villig til reparation af muren
ved delvis udskiftning til gasbeton,
hvilket ville koste omkring det halve af
prisen i gule mursten.
Samtidig fandt Stengårdsparkens
afdelingsbestyrelse, udgifterne til vedligeholdelse
af muren skulle deles mellem
afdelingen og de private grundejere.
Det ville grundejerforeningen
ikke være med til, og fastholdt sine
synspunkter.
Hegnssynet fastholdt
Derfor blev spørgsmålet indbragt for
Hegnssynet, der gav de private grundejere
medhold. Stengårdsparken skulle
reparere/genopføre muren i gule teglsten,
som den oprindelige mur, lød afgørelsen
fra Hegnssynet, der samtidig
bestemte, at arbejdet skulle udføres inden
en given frist.
Samtidig bestemte Hegnssynet, at
Stengårdsparkens ensidige forpligtelse
til vedligeholdelse i henhold til den
foreliggende skriftlige aftale skulle bestå.
Denne afgørelse var afdelingen ikke
tilfreds med og besluttede derfor at
indbringe sagen for Landvæsenskommissionen,
der er ankeinstans for Hegnssynet.
Fælles om udgiften
I forbindelse med den åstedsforretning,
der fulgte ved Landvæsenskommissionens
behandling, forligtes sagen således:
»at defekte sten og fugning udskiftedes
samt at den eksisterende
inddækning af muren udskiftedes
til inddækning med vandnæse,
alt i overensstemmelse
med almindelig anerkendt
håndværkermæssig standard.
Arbejdet udføres inden den 1.
november 2001. Herefter
påhviler vedligeholdelsen af
muren parterne i fællesskab i
overensstemmelse med hegnslovens
almindelige regler herom,
jfr. Hegnsloven kapital 4«.
Dermed fandt en lang og tung sag sin
afgørelse på en fornuftig måde, også
takket været en løsningsvenlig indstilling
fra de private grundejere, hvor man
så realistisk på det urimelige i at fastholde
den ensidige påhvilende aftale,
der alene belastede Stengårdsparken.
De samlede reparationsudgifter løb
op i ca. 140.000 kr., der er betalt af
Stengårdsparken – men fremover deler
man udgifterne mellem de private
grundejere og Stengårdsparken.
At der i »tidernes morgen« er indgået
en ensidig aftale, må man undre sig
over. Sådanne aftaler bør helt klart ikke
indgås.
9

Boligvalg går i arv
Traditioner præger vores valg af bolig, og vi foretrækker at blive ved det
kendte. Når vi vælger bolig, foregår valget ikke så frit som vi måske går og tror.
Fremgår det af en ny ph.d.-afhandling af landinspektør Thorkild Ærø
fra By og Byg.
»Man kan sige at boligvalget går i arv.
Når man er vokset op i et parcelhus, ønsker
man sig tilbage til parcelhuset«,
siger Thorkild Ærø.
»Der er også dem, som flytter til de
store etagebebyggelser fra 70’erne, fordi
det er der, de føler sig hjemme og
godt tilpas. Og hvis man har man trådt
sine barnesko i tæt-lav-bebyggelser,
tilhører man faktisk en befolkningsgruppe
der i stort omfang søger tilbage
til udgangspunktet. Så man kan jo godt
spørge om det er os der vælger boligen,
eller boligen der vælger os«.
Manglende viden om boligvalg
Udgangspunktet for Thorkild Ærøs
afhandling var at der findes for lidt viden
om hvorfor vi vælger at bo som vi
gør; hvad der tiltrækker os ved de forskellige
boligtyper og boligbebyggelser.
Dette spørgsmål har Thorkild Ærø
stillet videre til ca. 800 husstande der
inden for de sidste to år er flyttet til en
bolig i Århus.
Resultatet viser at når vi søger ny bolig,
er der tre afgørende forhold som går
igen: Størrelsen på boligen, rumfordelingen
og huslejen. Men herefter skiller
vi os ud i grupper som er bestemt af
hvilken type bolig vi selv er vokset op
med.
Tilflyttere til de fritliggende enfamiliehuse
foretrækker parcelhuset,murermesterhuset
eller patriciervillaen, fordi
det her er muligt at indrette sig personligt
gennem forskellige om- og tilbygninger,
det er muligt at udtrykke stil og
smag.
Man lægger vægt på arkitektur og
børnevenlighed, ligesom områdets prestige
og omdømme er vigtigt.
Børnevenlighed
Børnevenligheden står ligeledes højt
for tilflytterne til tæt-lav-bebyggelser,
men her er nærheden til andre familier
også prioriteret højt.
Man er ikke så konform, der skal
være plads til lidt alternativ levevis.
Derimod vejer mere formaliserede fællesaktiviteter
ikke tungt blandt tilflytte-
10
re til rækkehuse, klyngehuse og gårdhavehuse,
hvilket måske kan overraske.
Butiksudbuddet
De som flytter til store, åbne etagebyggerier
fra 60’erne og 70’erne, sætter
pris på det nære butiksudbud, udsigten
fra boligen og nærheden til kollektiv
trafik. Hertil flytter både børnefamilier
og mere karriereorienterede personer.
Alle er glade for lejlighederne, som
typisk er store, velindrettede og af høj
kvalitet. For de der rejser meget, er boligen
uforpligtende på grund af det høje
serviceniveau. Når folk flytter derfra,
er det mest på grund af omverdenens
negative holdning til området.
Centrumnære etageboliger tiltrækker
et lidt bredere publikum, for det er
blevet mere populært at bo midt i byen.
Det er også her man finder dem der
mest bruger boligen som en slags station
i hverdagen, på vej til arbejdet eller
caféen hvor livet leves.
Fremtidens boligpolitik
skal satse bredt
Hvis valget var frit, ville de fleste af os
vælge at bo i et fritliggende enfamiliehus
med have.
Torsdag 25. april 2002
– Selskabsbestyrelsesmøde
Torsdag 2. maj 2002 kl. 16.30
– Mulighed for at møde repræsentanter
for bestyrelsen.
– Aftale træffes ved henvendelse
til administrationen
Mandag 13. maj 2002
– Sidste frist for indlæg til Boligbladet
for juni 2002
AB-kalender
»Enfamiliehuset er det overskyggende
ideal, og det skyldes en dominerende
opfattelse af at det er her ‘man’ lever det
gode kernefamilieliv med mand/kone
og børn, med god plads og natur omkring
sig«, siger Thorkild Ærø.
Mange går med en uopfyldt drøm om
at bo i enfamiliehus. Det kunne derfor
være fristende at lægge op til en boligpolitik
som sigter mod at bygge mange
nye enfamiliehuse. Men det fraråder
Thorkild Ærø, for der bliver færre og
færre børnefamilier, og flere og flere
enlige.
»Om bare 10 år ser boligbilledet formentlig
helt anderledes ud. Til den tid
vil der blive en masse enfamiliehuse ledige,
fordi den første generation af parcelhusejere
der bor i husene nu, enten er
flyttet til en ældrebolig eller er døde«.
»Den fremtidige boligpolitik bør
snarere satse bredt på nye boliger til de
unge i byerne og på attraktive etageboliger
til de lidt ældre i nærheden af det
kendte parcelhuskvarter«, siger Thorkild
Ærø.
På den måde vil man også frigøre
parcelhuse til nye generationer - de der
voksede op derude og som står på
spring til at flytte tilbage til denne boligtype.
Torsdag 23. – fredag 24. maj
2002
– Kongres 2002 i Boligselskabernes
Landsforening
Torsdag 30. maj 2002
– Selskabsbestyrelsesmøde
Torsdag 6. juni 2002 kl. 16.30
– Mulighed for at møde repræsentanter
for bestyrelsen.
– Aftale træffes ved henvendelse
til administrationen
Tirsdag 18. juni 2002
– Boligbladet udkommer

Her går det godt
I en ny ph.d-afhandling fra By og Byg kritiseres politikere for kun at se de såkaldt belastede boligområder udefra, med
økonomiske øjne og en fastlåst problemopfattelse. I stedet opfordrer forskeren bag afhandlingen kommunerne til en reel
dialog med beboerne og fokusere mere på de resurser, der findes i områderne, og det hverdagsliv der leves.
Beboerne i de såkaldt belastede
boligområder synes ikke selv, at
deres boligkvarter er problemfyldt og
belastet.
Tager man for eksempel Avedøre
Stationsby, som har et massivt ry for at
være et problemområde, så siger beboerne,
at de er glade for at bo der, og hvis
de skulle pege på nogle problemer, går
de mere i retning af, at der er for langt til
bestemte typer butikker. Overfald,
hærværk og uro er ikke noget, de nævner.
Den overraskende vinkel på det meget
omtalte samfundsproblem fremgår af en
ny ph.d.-afhandling af cand.scient.soc.
Birgitte Mazanti, der er forsker på By
og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut).
»Kommunerne har fokuseret alt for
meget på problemerne med misbrug, arbejdsløshed
og socialt belastede beboere
og har fejlagtigt sluttet, at alt var
dårligt i kvarteret, for eksempel livskvalitet
og hverdagsliv. Og det er slet ikke
tilfældet, beboerne er godt tilfredse med
at bo der«, siger Birgitte Mazanti.
Kun den halve sandhed
»Man kan sige, at vi i mange år kun har
set den halve sandhed om de belastede
boligkvarterer, fordi de kun er blevet
set udefra med myndighedernes økonomiske
øjne og med en fastlåst problemopfattelse«.
»Vi mangler at se sagen indefra, fra
beboernes side, at høre om hverdagsforholdene
i kvartererne, at høre om deres
booplevelse. Disse spørgsmål er
ganske enkelt ikke blevet stillet«, konstaterer
Birgitte Mazanti.
Herudover peger hun på, at de analyserammer,
som politikere bedømmer
de socialt belastede boligområder indenfor,
ikke altid er lige hensigtsmæssige.
For eksempel vurderes det negativt,
hvis en stor del af beboerne ikke i
særlig grad benytter sig af lokale tilbud
med foreninger, mødesteder og fællesskabsrettede
aktiviteter.
Om lokale netværk
»Lokale netværk er gode at have, men
praktiseres ikke i særlig stort omfang ret
mange steder, heller ikke i velfungerende
parcelhusområder i Nordsjælland. Beboerne
i Avedøre Stationsby bruger deres
bosted på samme måde, som man gør i resten
af landet. Nogle få har et omfattende
lokalt netværk i området, mens andre har
både et lokalt engagement og engagementer
uden for området, for eksempel i
nabobyen og via arbejde. Atter andre har
hele deres netværk placeret andre steder
end i lokalområdet«.
Birgitte Mazanti opfordrer til en reel
dialog mellem kommunerne og beboerne,
så der i det boligsociale arbejde
kommer mere fokus på de resurser, der
findes i områderne, og det hverdagsliv
der leves, i stedet for kun at have problemet
som tilgang. Det sidste er det,
der stempler området, og det der gør, at
beboerne føler, at de skal forsvare sig i
omverdenen, fordi de for eksempel
kommer fra Avedøre Stationsby.
»Vi mangler at se sagen indefra, fra beboernes side, at høre om hverdagsforholdene
i kvartererne, at høre om deres booplevelse«.
11

Tekst: Johnny Lilja Frederiksen
RAPPORT FRA EN WEEKEND I
BOLIGENS
12
ALMENE TEGN
Den årlige weekendkonference på LO-skolen, som arrangeres
af Boligselskabernes Landsforenings 9. kreds, havde samlet
237 forventningsfulde boligfolk, hvoraf de 12 var fra Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe.

Efter ankomst og indkvartering sidst på
eftermiddagen fredag, bød Kredsformand
Vinie Hansen velkommen i den
store foredragssal.Herefter tog professor
Ole Thyssen fra Handelshøjskolen i
København over.
Emnet var »Stivnede og dynamiske
organisationsformer«. Det moderne
samfund udvikler sig hastigt væk fra industrisamfundet
og hen imod netværkssamfundet/informationssamfundet.
Kan de klassiske organisationer
stadig følge med i denne udvikling, og
kan Boligselskabernes Landsforening?
Et godt foredrag som gav mange indtryk
til deltagerne. Det hele mundede ud
i et gevaldigt hosteanfald. Jeg ved ikke,
om det var luften eller en form for kædereaktion,
men underholdende var det.
Morgensang og boligsalg
Efter morgensang og introduktion var
der scenarier om den almene boligsektor
nu og i fremtiden for alle i foredragssalen.
Der var to foredragsholdere
denne lørdag formiddag. Direktør Gert
Nielsen, Boligselskabernes Landsforening
og direktør Ina Thorndahl,
Ejendomsforeningen Danmark.
Emnerne var mange men koncentreret
på den aktuelle boligpolitik, den nye
regering, og de fremtidige muligheder
for den almene boligsektor blev belyst
bl.a. ved et oplæg og diskussioner.
Vi startede med en diasserie om den
almene boligsektor og efter denne kom
Gert Nielsen på. Det kan ikke undre, at
et af de emner han havde med var »Salg
af almene boliger«.
Som Gert Nielsen sagde: »Skal vi
malkes eller udvikles«. Ifølge grundlovens
§73, stk.1 er ejendomsretten
ukrænkelig.
Salg af almene boliger eller »tilbuddet«
vil være relevant for et mindretal,
men er det lykken, da boligudgiften vil
stige betydeligt og gælden vil langt
overstige ejendomsvurderingen, udtalte
Gert Nielsen.
Derefter var det Ina Thorndahls tur.
Hun gik ind for at vi skulle sælge/købe
vores boliger. Dette lød jo ikke så populært
blandt de over 200 forsamlede
boligfolk. Men det gav nogle gode di-
LO-skolen i Helsingør hvor weekendkonferencen blev holdt.
skussioner, når der er gode og kompetente
fagfolk til at fremlægge tingene.
Efter frokost, var det tid for deltagerne.
De havde delt sig op i fire Tema
grupper, som de på forhånd havde valgt
hjemmefra. Følgende temaer var der at
vælge imellem:
■ Tema 1:
Fremtidens BL
I BLs bestyrelse bliver der lagt op til en
bred medlemsdebat over flere år om
BLs fremtid. Hvilke krav er det relevant
at stille til en interesseorganisation,
hvilke aktiviteter skal der satses på,
og hvilken medlemsservice ønsker
man? Gallup foretager interviews med
bestyrelser og administrationer som et
led heri. Bjarne Zetterström, Boligselskabernes
Landsforeningvar oplægsholder.
■ Tema 2:
Er der bevægelse i bevægelsen
Er den ændrede beboerdemokratiske organisering
god nok til den ændrede beboersammensætning:
De unge, familierne,
de ældre, nye familie- og samværsformer.
Opfatter beboeren sig som en del
af et fællesskab. Michael Demsitz, direktør,
Boligkontoret Danmark, forestod
indlæg og debat.
■ Tema 3:
Skal du være ked af at bo alment
Den almene boligsektors ry og omdømme
er som altid til debat i offentligheden,
og det er ikke altid de bedste historier,
som bringes frem – men hvordan
præsenterer vi selv de almene boliger,
og hvor er de boligsociale succeshistorier
og resultaterne af de gode kvarterløftprojekter.
Niels Olsen, DAB, Kim Tverskov,
Brøndby Strand og Heikki Karvinen,
Kærene, Rødovre, delte oplæggene
mellem sig.
Tema 4:
■ Boligmarkedet – skævt og
ineffektivt
Det økonomiske råds vismænd fremkom
i foråret 2001 med en rapport,
hvori de ønsker et boligmarked uden
offentlige subsidier, at problemet snarere
er den skæve opdeling af boligmarkedet,
og at vismandsrapporten derfor
ikke er svaret på skævhederne og den
manglende effektivitet. Bent Madsen,
Boligselskabernes Landsforening, styrede
indlæg og debat.
Som man kan læse, var der en masse
gode tilbud til boligfolket. Det er svært at
skrive noget om, hvordan debatten rullede
i de forskellige grupper, men i det store
hele, efter at have snakket med forskellige,
var alle mere eller mindre godt
tilfredse med det tema, de havde valgt.
Bedre livskvalitet
Søndag formiddag havde vi sociolog og
forfatter Henrik Dahl, som holdt et foredrag
om »Livskvalitet, værdier og visioner«.
Vi vil gerne skabe en bedre livskvalitet
i de almene boligafdelinger.
Men hvilke værdier og visioner har moderne
mennesker, som vi måske ikke er
helt opmærksomme på i det daglige beboerdemokratiske
arbejde:
Henrik Dahl formåede at komme med
et budskab pakket ind i en dejlig form for
lune og humor. Når det bliver serveret på
denne måde, er det altid spændende og
underholdende at høre på.
En god weekend sammen med en
masse gode boligfolk, der hver især
havde deres vision om hvordan en boligafdeling
skulle fungere.
13

Forskere fra By og Byg har indsamlet
erfaringer fra 81 ingeniør- og arkitektfirmaers
bygningsundersøgelser af mere
end 16.000 småhuse, etageejendomme,
kontorbygninger og skoler. Det er
sket for at undersøge, om bestemte bygningskonstruktioner
har særlig stor risiko
for at få længerevarende fugtskader
og dermed øget risiko for vækst af
skimmelsvampe.
Firmaernes erfaringer viser, at huse
med flade tage og tage med kviste og
skotrender har størst risiko for at få
fugtskader. Det samme gælder vådrum
(badeværelser og køkkener) med lette
væg- og gulvkonstruktioner samt gulvbelægninger
af fx linoleum eller pvc,
hvor samlingerne ikke er svejset sammen.
Den væsentligste årsag til fugtskader
i tage er utætheder, som særligt opstår
hvor taget gennembrydes fx ved kviste,
skotrender, ovenlys og ventilationsudluftninger.
Problemerne med flade tage
gælder særligt de tage, der er udført i
1970’erne. Mange fagfolk anser nye
flade tage, der er opført gennem de seneste
10 år, for at være bedre, fordi de
14
Konstruktioner med øget
risiko for fugt og skimmel
Erfaringerne fra en lang række bygningsundersøgelser
kan hjælpe byggeriet til at vælge bygningskonstruktioner med mindre
risiko for fugtskader.
Figuren viser den gennemsnitlige
vurdering af risikoen for fugtskader
i nogle bygningsdele og konstruktioner.
Risikovurderingen baserer
sig på en spørgeskemaundersøgelse,
som 81 arkitekt- og ingeniørvirksomheder
har besvaret ud fra
deres erfaringer fra i alt ca. 16.000
bygningsundersøgelser.
nye materialer er mere holdbare og derfor
mindre afhængige af hyppig vedligeholdelse.
Det er dog fortsat vigtigt at
holde øje med flade tage og de såkaldte
trækasettekonstruktioner, der anvendes
i både tage og ydervægge.
Hovedårsagen til at gulve med usvejste
samlinger har særlig stor risiko for
Tage med rejsning
Flade tage uden rejsning
Tage med kviste og skotrender
Gulvbelægning med svejste samlinger
Gulvbelægning med usvejste samlinger
Klinker
Trægulve
Vådrum, let væg/let gulv
Vådrum, tung væg/tungt gulv
Vådrum, let væg/tungt gulv
fugtskader, er formentlig, at vand ved
gulvvask kan trænge ind i mellemrummene
mellem banerne. Mens den øgede
risiko for fugtskader i vådrum med lette
gulv- og vægkonstruktioner sandsynligvis
skyldes, at de lette materialer
er mere følsomme overfor fugt ved
gulvafløb, fuger, rørgennemføringer
og lignende, der er utætte pga. mangelfuld
udførelse eller dårlig vedligeholdelse.
Bygningskonstruktioner med
størst risiko for fugtskader:
● Flade tage og tage med kviste og
skotrender
● Gulve med usvejste samlinger
af fx linoleum eller pvc
● Vådrum med lette væg- og gulvkonstruktioner
Bygningskonstruktioner med
mindst risiko for fugtskader:
● Tage med rejsning og uden kviste og
skotrender
● Gulve med klinker
● Vådrum med tunge væg- og gulvkonstruktioner
Eksempler på risikovurdering af bygningsdele og konstruktioner
Lille risiko Stor risiko

Hvem
vil bytte?
Boligbladet har denne rubrik, hvor du
gratis kan annoncere, at du er på udkig
efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet
kun gælder for boliger inden for
Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Annoncerne gentages ikke, men skal
indsendes igen. Annoncer under billetmærke
optages ikke. Ønsker du at få din
annonce med, skal du sende den til:
Arbejdernes Boligselskab,
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9.,
2860 Søborg.
Haves
4 rums lejlighed i Vadgårdsparken,
98,2 m 2 fordelt på 2 etager. 2 haver, ingen
tilladelse til husdyr, gratis vaskeri,
grønne omgivelser, børnevenligt. Husleje
ekskl. varme 5.956 kroner.
Ønskes
4 – 5 værelser eller lejlighed med have
eller altan, meget gerne husdyrtilladelse,
men ingen hindring. Max. husleje
inkl. varme 4.800 kr. Det skal være i
Gladsaxe Kommune, dog ikke Høje
Gladsaxe eller Værebro. Henvendelse
på telefon 28 52 15 74 – bedst efter kl.
18.00. Ellers læg en besked.
Haves
3-værelses lejlighed i Pileparken 2, lys
og solrig. Stor altan med glasskydedøre
og udsigt til grønne områder. Fælles
vaskeri. Tilladelse til at holde kat. Roligt
og fredeligt kvarter.
Ønskes
Rækkehus i Torveparken med 3 eller 4
værelser. Henvendelse på tlf. 44 94 36 16.
Haves
2-værelses lækker lejlighed med isoleret
udestue som kan bruges som jomfrubur,
hvis teenageren skulle gå hen og
blive så. Velholdt køkken og bad. Lejligheden
er på 85 m 2 i Egeparken. Beliggenheden
er uden naboer.
Ønskes
4 værelser ikke nødvendigvis mange
m 2 . Henvendelse på telefon 39 69 98 58
eller 22 47 54 42.
Haves
3 1 /2 værelses lejlighed på 85 m 2 i Stengårdsparken,
fælles vaskeri, grønne
omgivelser. Husleje 5.200 kroner incl.
varme.
Ønskes
2 eller 3 værelses lejlighed i Tinghøjparken
eler Lykkeparken. Henvendelse
på telefon 39 66 09 86.
Haves
Dejlig lys stuelejlighed på 73 m 2 med
altan i Stationsparken 1 (Vadbro). Rolig
opgang og grønne omgivelser. Velfungerede
og billigt fællesvaskeri, tæt
på indkøb og offentlig transport (Buddinge
St.). Husleje med antennebidrag
2.991 kr.
Ønskes
Rækkehus/halvt dobbelthus eller 1planshus.
Henvendelse på telefon 39 66
48 81.
Haves
2 værelse, 1 kammer på 2. sal i højhusene.
Husleje 3.946 kr. plus varme. Pæn
vedligeholdt.
Ønskes
4-5 værelser i lavhusene. Henvendelse
på telefon 40 43 25 24.
BOLIGBLADET
udgives af Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe,
Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg
Telefon 39 69 25 44 • Telefax 39 69 24 55
E-mail: abg@abg.dk
www.abg.dk
Redaktionsudvalg
Ivan Klitte, Kongshvileparken
Johnny Sieling, medarbejderrepræsentant
Johnny Frederiksen, Stengårdsparken
Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken
Erling Jalsing, Pileparken 3
Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen
Kjeld Jacobsen
Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)
Haves
Meget velholdt 3 værelses lejlighed på
1. sal i Stationsparken 1 med nyt bad og
køkken med opvaskemaskine og elkomfur.
Det er vaskeri i kælderen, og
ejendommen går til 1. sal.
Ønskes
4-værelses lejlighed i Stationsparken 1
og 2 eller rækkehus med 4 værelser.
Henvendelse på telefon 39 69 08 02
eller 23 20 35 34.
Haves
4 værelser. Cirka 98 m 2 (rækkehus)
med lille dejlig have i Vadgårdsparken,
Ønskes
4 værelser i Stationsparken. Henvendelse
på telefon 39 67 33 18 eller 26 81
33 16.
Haves
4 værelser. Cirka 98 m 2 (rækkehus)
med lille dejlig have i Vadgårdsparken.
Ønskes
4 værelser i Stationsparken. Henvendelse
på telefon 39 67 33 18 el. 26 81 33 16.
Farvel og goddag
Fra vor helt egen verden kan redaktionen fortælle, at Finn Sørensen er udtrådt
af redaktionen. Der skal lyde en stor tak for et stort stykke arbejde, hvilket
læserne gennem årene selv har stiftet bekdndtskab med. Erling Jalsing
sprang fra suppleant til ordinært medlem af redaktionsudvalget, hvor suppleanterne
også deltager aktivt i arbejdet. Endelig skal der lyde et velkommen
til Ivan Klitte, der blev medlem af redaktionsudvalget.
ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
Læserindlæg kan optages under mærke,
når navn og adresse er redaktionen bekendt.
Meninger og synspunkter i indlæg og
artikler dækker nødvendigvis ikke
boligselskabets mening.
Indlæg til Boligbladet sendes til
selskabets adresse.
Anonyme indlæg optages ikke.
Boligbladet udkommer i 4.800
eksemplarer og omdeles til alle lejere i
marts, april, juni, september, november
og december.
Næste nummer udkommer tirsdag
den 18. juni 2002.
Indlæg og annoncer til juni-udgaven
skal være selskabets kontor i hænde senest
27. maj 2002.
Forsiden: Fra Repræsentantskabets møde
tirsdag 17. marts 2002.
Foto: Kaj Bonne Mortensen.
Produktion: Hafnia Tryk A/S, Albertslund
15

310 deltog i årets
AB-Festaften
Så blev der igen holdt AB Festaften i
Høje Gladsaxe Skolernes festsal. Denne
gang lørdag 9. marts 2002, hvor
pressefotograf Kaj Bonne Mortensen
var på pletten og skød løs med sit kamera.
Igen i år gik alt over al forventning.
Der var 310 deltagere, og der var
masser af plads til os alle. Maden – buffet
– var pænt arrangeret, og der var nok
af det hele i år. Vi havde også i år fået
det, vi havde bestilt.
Efter maden var der som noget nyt, at
deltagerne også kunne købe irsk kaffe,
og der var stor efterspørgsel, så næste
gang skal der nok være mere end et udsalgssted
af denne populære drik. Det er
noget, som Fritidsudvalget må tage op,
inden næste festaften løber af stablen.
Der blev danset og festet og snakket,
så det var en ren fornøjelse. Det var tydeligt
at deltagerne morede sig. Festen
sluttede ved midnat, og busserne kørte
deltagerne hjem, og der lød mange tak
for en rigtig god AB fest igen i år. Det
var første gang, jeg deltog i festen, men
det bliver absolut ikke sidste.
16
Inge Binder,
Lyngparken 2.
Foto: Kaj Bonne Mortensen