Oktober - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
Oktober
15. ÅRGANG
Ingen politiker-debat
Mere om dette side 2-5
Selvgroede boligområder
snart kun
historie
Se side 8-10
Langt møde
i kredsudvalget
Side 12

Af Helge Møller
Foto: Geert Mørk
2
Debat
Ingen politiker-debat
Der var på BL's forvaltningskonference lagt op til en politisk
debat om regeringens rapport om salg. De borgerlige politikere
meldte dog fra. I stedet måtte konferencens deltagere ‘nøjes’
med den tekniske del, som blev forelagt af embedsmandsudvalgets
formand, boligdirektør, Mogens Hansen
”Det er noget, vi må se på i det videre arbejde”.
”Det er noget vi må tale med politikerne
om”.
Det var to standardsvar fra boligdirektør
Mogens Hansen på en regn af spørgsmål
om de mere tekniske dele af embedsmandsudvalgets
rapport om salg af almene
boliger fra en flok spørgelystne deltagere
i BL's forvaltningskonference i august
på Hotel Nyborg Strand.
Her stillede Mogens Hansen op sammen
med et medlem af embedsmandsudvalget,
specialkonsulent Per Larsen, for at svare på
de faglige problemer, men ikke de politiske.
Og det holdt deltagerne sig pænt til.
Derimod var der skuffelse i forsamlingen
over, at de borgerlige politikere havde
meldt fra til den paneldebat, der var planlagt
næste dags formiddag, så der ikke blev
mulighed for en politisk debat.
Fagbladet Boligen havde også fået lovning
om et interview med økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen, men trods
fremsendte skriftlige spørgsmål lod ministeren
gennem en af sine pressefolk os
meddele, at man kun ville svare på de
skriftlige spørgsmål, men da Boligen er et
fagblad og kun fem procent af ministerens
tid går med boligområdet, så havde ministeren
ikke tid til at svare på opfølgende
spørgsmål. Det sagde Boligens redaktion
nej tak til.
I stedet må læsere så ‘nøjes’ med formanden
for embedsmandsudvalget om
salg af almene boliger, boligdirektør Mogens
Hansens optræden på forvaltningskonferencen.
Mogens Hansen havde delt sit indlæg
op i fire dele: Nye muligheder for lejerne,
prisdannelse og organisering, salgsprovenu
og den boligsociale opgave. Efter hver del
var der lejlighed til at stille spørgsmål.
Udgangspunktet var rent salg
Mogens Hansen fortalte, at udgangspunktet
for embedsmandsudvalgets arbejde var
regeringens ønske om, at lejerne i almene
boliger skulle have mulighed for at købe
deres bolig. Det viste sig, at det ville indebære
ekspropriation. Derfor arbejdede
man videre med en model, som Kammeradvokaten
og Justitsministeriet siger ikke
er ekspropriation. Det holder man sig så til.
Efter den model kan afdelingerne beslutte,
om der skal sælges lejligheder, og

Mogens Hansen Bent Madsen Per Larsen
det kan boligorganisationen også, hvis der
er flertal. De der ikke ønsker at købe kan
blive boende efter samme præmisser. Nybyggede
almene boliger skal også kunne
sælges, men her er der lagt en karenstid
ind på 10 år, så det kan lade sig gøre at
købe, hvis beboeren vil, uden at der skal
stemmes om det på et afdelingsmøde.
Det skal det videre arbejde vise
Cheføkonom Bent Madsen, BL, pegede på,
at spørgsmålet om der er tale om ekspropriation
kan blive det høje juridiske skoleridt.
Vi mener, der er tale om ekspropriation.
Det mener Kammeradvokat og Justitsministeriet
ikke. Hvordan hænger deres argumentation
sammen med, at lejerne i afdelingen
ikke skal være repræsenteret i
ejerforeningen, men at det er repræsentanter
for organisationen, som skal repræsentere
afdelingens interesser i ejerforeningen?
”Vi tager udgangspunkt i de regler, som
gælder i dag. Derfor er det organisationsbestyrelsen,
der er repræsenteret, men vi
opererer med muligheder for at tage hensyn
til de indsigelser, der er kommet i
høringssvarene”, sagde Mogens Hansen.
Direktør Niels Peter Pedersen, Fællesadministrationen
3B villle høre, hvad der
sker, når det viser sig, at nybyggede boliger
efter 10 år skal sælges, og det viser sig,
at vurderingen er lavere end belåningen,
og hvem, der skal betale for differencen.
”Vi regner med, at der skulle være plads
efter en 10-årig periode, men hvis der er
underskud, så skal der optages lån i Landsbyggefonden”.
- Hvem skal betale det?
”Det skal det videre arbejde vise”.
Ole Maltesen, Viby Andelsboligforeningen,
spurgte, om hvem der skal sætte
spørgsmålet om salg på dagsordenen, og
om der bliver en pligt til at sætte sagen på
dagsordenen.
”I mit hoved, så skal det være frivilligt,
men det skal vi tale med politikerne om”.
Den sidste tager det hele
Tonni Nissen, Ungdomsbo i Esbjerg, ville vide,
hvad der sker med en lejligheds andel af
dispositionsfonden og arbejdskapitalen, når
en bolig sælges, og hvad med de udgifter,
der er til fælles vedligeholdelse? Han ville
også vide, om det er hele afdelingen der vurderes,
eller om det er hver enkelt bolig?
”Man tager ikke pengene med fra dispositionsfonden.
Hver bolig bliver vurderet
for sig, men det er noget vi arbejder videre
med. Det bliver generalforsamlingen i
ejerforeningen, der bestemmer, hvad der
skal betales til fællesudgifter”.
Her brød seniorkonulent Per Larsen ind
og konstaterede, at boligkøberne ikke tager
noget af arbejdskapital og dispositionsfondene
med sig.
– Det vil sige, at den sidste lejer tager
det hele, lød det fra salen.
”Jeg kan høre, at det er noget vi skal se
på”, svarede Mogens Hansen.
Flemming Lind, AKB, spurgte om, hvad
man vil gøre ved problemerne omkring
hjemfaldsklausulerne ved salg?
Per Larsen svarede, at der ikke er taget
stilling til det, men hvis hjemfaldsklausulerne
skal udløses, så bliver prisen på boligen
højere. Så må man formode, at de bliver
afbrudt i forbindelse med salget, så det
skal jeg ikke kunne sige.
Tage Skott, Boligforeningen 1942 i Sønderborg
ville vide, hvad der sker med forbedringslån,
der ikke er tilbagebetalt ved
salg, og hvad med de udamortiserede lån.
Det kan da ikke være rigtigt, at det kun er
3

de nuværende ejere, der skal være med til
at betale.
”Med hensyn til det første, så skal der
gøres rent bord. Lånene skal betales tilbage.
Og de udamortiserede lån tilbagebetales,
hvilket betyder, at der kommer færre
penge i Landsbyggefonden”, svarede Mogens
Hansen.
Kurt Rytter Jensen, KAB, spurgte, om
det ville blive muligt for boligorganisationerne
at tilbagekøbe solgte lejligheder.
Han ville også gerne høre, hvordan de
solgte boliger skal finansieres, og om de
forbedringer beboerne har udført bliver
regnet fra, eller om de kommer til at betale
for dem to gange ved køb.
”Tilbagekøb har vi ikke beskæftiget os
med. Det er noget, der måske kommer ind
i lovgivningen. Hvad der skal ske med individuelle
forbedringer, har vi ikke håndteret
endnu. Men gør man ikke noget ved
det, så kommer man til at betale for dem to
gange”.
Vil diskutere det hensigtsmæssige
Mogens Hansen fortsatte med at fortælle,
at udgangspunktet for prisdannelsen har
været markedsprisen både for andels- og
4
Debat
Mange interesserede var mødt op for at deltage i debatten.
ejerboliger. Og for at få en rimelig andel af
lejere til at købe deres boliger, har man besluttet
at give 30 pct. i rabat i form af et afdrags-
og rentefrit lån, hvorefter det bedste
skøn er, at 60.000 vil være interesserede.
Med hensyn til organiseringen har udvalget
ridset op, hvordan det kan gøres.
Hvis alle muligheder udnyttes, så vil der
være tre ejerformer i en afdeling, og den
eneste måde, man kan få tingene til at fungere
er ved at danne en ejerforening for de
tre ejerformer, men hvordan de endelige
retningslinier skal være, sidder vi og diskuterer
bl.a. med Jer for at gøre det mere
hensigtsmæssigt, sagde han.
Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark,
spurgte, om det ikke var en tilsnigelse,
når der i embedsmandsrapporten
står, at lejerne bliver boende under uændrede
vilkår, når lejlighederne i en afdeling
bliver solgt.
I øvrigt ville han vide, om de høringssvar,
der er indkommet har givet embedsmandsudvalget
grund til eftertanke.
”Alle høringssvar giver anledning til eftertanke,
fordi der kommer ting frem, som
vi ikke har været nede i. Jeg ved ikke, om
forslaget giver anledning til, at beboerne
kommer til at bo under uændrede vilkår.
Det at demokratiet ikke vil komme til at virke
som nu, det vidste vi godt. Der kan også
være nogle kanter omkring økonomien
og andre demokratiske muligheder. Det
må vi se på”.
Søren Peter Jensen, FSB, ville vide,
hvordan andelsboligernes situation vil
være, når der skal tages stilling til låneoptagelse.
Der er f.eks. seks boliger i andelsboligforeningen,
tre år efter sælges de, så
skal andelsboligforeningen optage lån.
Når der så sælges nye lejligheder som andelsboliger,
kan de så komme ind i andelsboligforeningen,
når de har forskellig
værdi.
Andelsboligen er en nyskabelse. Der
skal være et vist antal for at kunne lave en
andelsboligforening. Det giver problemer,
at man kommer til at regne med forskellige
andele og forskellige værdier. Det er noget
vi stadig sidder og regner på”.
Salgsprovenuet til nybyggeri
Mogens Hansen sagde, at udgangspunktet
i udvalgsarbejdet har været, at størstedelen
af salgsprovenuet skal gå til nybygge-

i. Men da det kan blive vanskeligt at administrere
for de nye ejerforeninger, så
skal der afsættes 5 pct. af salgsprovenuet
til ejerforeningen, mens størstedelen af
resten går i Nybyggerifonden.
Ministeren har efterfølgende gjort det
klart, at pengene ikke skal gå i Thor Pedersens
kasse. Derfor arbejder vi med, hvordan
der bliver nybyggeri udover det, der i
forvejen bygges.
Når man sælger, er der penge, som ellers
ville være gået i dispositionsfondene. De
går nu i Nybyggerifonden, hvor det bliver
muligt at trække på pengene her til nybyggeri.
Men det er en række tekniske ting,
som skal diskuteres med bl.a. Jer.
Målet er, hvordan vi kan skabe de bedste
muligheder for øget nybyggeri.
Bent Madsen, BL, konstaterede, at som
det ser ud nu, så er der intet som sikrer, at
pengene fra salgsprovenuet går til nybyggeri.
Han spurgte, om hvordan man ville få
merbyggeri i gang. Det er kommunerne,
som bestemmer, hvad der skal bygges, er
tanken, at sænke kommunernes andel af
grundkapitalen?
”Nej. Der er et oplagt svar, nemlig at
staten afholder alle udgifter, men svaret er
et andet, og det er, hvad vi går og overvejer”.
Orla Jensen, Boligforeningen Kolstrup,
spurgte om hvilke overvejelser man havde
haft ved at give 30 pct. i rabat til en helt ny
ejerform. Han mente, at det måtte give afsmitning
på andre grupper?
”De kloge økonomers beregninger siger,
at det ikke vil få afsmittende virkning. Det
vil ikke betyde det store”.
Flemming Lind, AKB, mente, at der bliver
en større administration i boligorganisationerne,
når man skal sørge for salg,
dannelse af ejerboligforening m.m.. Ved et
positivt overskud går pengene til nybyggerifonden,
og der går 5 pct. til ejerforeningen,
men får boligorganisationerne ikke
noget for den meradministration, som
opstår?
”Der bliver ikke noget til meradministration”.
Den sociale anvisning
Både kommunerne og I har focuseret meget
på den boligsociale opgave, sagde Mogens
Hansen, og udgangspunktet er, at
Tage Skott Tonni Nissen
kommunerne fortsat skal kunne løse den.
Der er steder, hvor det kan blive vanskeligt,
idet man har brugt den almene sektor
til at løse de sociale problemer. Derfor skal
salgsprovenuet også gå til nye boliger.
Problemet er ikke let at løse, men langt
størstedelen af kommunerne har ikke problemer.
Dog er der kommuner, hvor der er
problemer, og vi må se på, hvordan man
kan løse den boligsociale opgave her.
Overvejelserne er, hvordan vi kan kombinere
salg og anvisning.
Bent Madsen, BL, fremhævede, at der i
salgsrapporten står, at man regner med, at
der kan sælges 8.000 boliger i København
og på Frederiksberg, men Frederiksberg
har ingen restgrunde at bygge på, skal anvisningsprocenten
så sættes op?
”Vi vil ikke sige noget konkret om, hvad
vi tænker over, men vi overvejer også,
hvordan vi skaffer flere almene boliger også
i udbyggede kommuner”.
Tage Skott, Boligforeningen 1942 i Sønderborg
mente, at det kommer til at koste
kommunerne penge. De lejligheder, der sælges,
vil ikke være de dyreste. Kommunerne
skal så bygge nyt, og det er dyrere og det vil
betyde højere udgifter til boligstøtte.
”Jeg tror ikke det kommer til at koste
kommunerne penge. De får deres grundkapital
tilbage ved salg, og normalt får kommunerne
de dyreste boliger til anvisning,
fordi der ikke sker fraflytning fra de billigste,
men det får vi en diskussion med kommunerne
om. Men det er rigtigt, at nye boliger
er dyrere”.
Det var Ole Maltesen, Viby Andelsboligforening
ikke enig i. Han mente, at i hvert
fald Århus Kommune søger de billigste boliger,
og at kommunen ikke anviste til nybyggeriet.
”Jeg ved ikke om det forholder sig sådan
i Århus, men hvis Århus kommune ikke anviser
til nybyggeriet, så må de anvise til de
nye boliger, der bliver bygget for salgspengene,
så er der da plads”.
Orla Jensen, Boligforeningen Kolstrup,
syntes, det lød som om, at uanset, hvad der
kommer af forslag og debatoplæg, så kører
udvalget bare videre. Han ville derfor høre,
om der kommer en anden høringsrunde.
”Det, der ligger tilbage er dels ting, der ikke
er arbejdet i dybden med, og dels noget
vi ikke har været opmærksomme på. Vi arbejder
med et lovforslag, som så kommer
til høring”.
5

www.torveparken.dk
@Stadig flere afdelinger inden for Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe kommer på Internettet
med oplysninger om stort og
småt om afdelingen og om det sociale liv
blandt beboerne med tilbud om at deltage
i forskellige klubbers aktiviteter. Senest er
Torveparken gået på Internettet med en
hjemmeside, som ganske naturligt bærer
samme navn som afdelingen.
”Det er helt naturligt at gå på Internettet
med oplysninger om Torveparken. Dels
af hensyn til beboerne, dels af hensyn til
eventuelle boligsøgende, som søger oplysninger
om afdelingen”, fortæller Jens Østergaard,
der er formand for afdelingsbestyrelsen
i Torveparken.
Stadig flere oplysninger
Men så langt er Torveparkens hjemmeside
ikke nået endnu. Den er stadig på et jævnt
stade, men beboerne kan allerede nu kontakte
varmemester John Monberg via email,
og den mulighed bliver brugt. Siden
skal udbygges med tegninger af Torveparkens
forskellige typer af lejligheder ligesom
det flotte parkanlæg også skal være at
Eksempel på oplysninger fra Torveparkens hjemmeside
Afdelingsbestyrelsen i Torveparken
Formand:
Jens Østergaard, telefon 44 94 20 68
E-mail jo@svane-data.dk
Bestyrelsesmedlemmer
Henry Simonsen, telefon 44 91 88 25
Aase Schak, telefon 44 94 78 77
Mette H. Larsen, telefon 44 92 34 36
Jan Olsen, telefon 44 84 83 42
6
Det er naturligt, at afdelingen er på Internettet, så beboerne
kan søge oplysninger hele døgnet, siger Jens Østergaard,
der er formand for afdelingsbestyrelsen i Torveparken
finde på hjemmesiden. I dag er der nogle
få fotos fra bebyggelsen.
Ideen til at Torveparken skulle have sin
egen hjemmeside opstod, da Jens Østergaard
gennem Boligbladet blev opmærksom
på det kursus, som Arbejdernes Boligselskab
i samarbejde med Gladsaxe Oplysnings
Forbund tilbød til interesserede afdelinger.
Og den mulighed ville Jens Østergaard
ikke lade gå fra sig.
Intranet også en mulighed
”Vi var interesseret i Torveparken, fordi det
er en god mulighed for også på længere
sigt, at oprettet et Intranet med mulighed
for telefoni. For et års tid siden fik afdelingens
beboerne mulighed for at blive knyttet
til web-speed, og det er mit indtryk, at
omkring 70 procent af vore beboere har adgang
til Internettet”, fortæller Jens Østergaard,
der deltog i kurset for at lære teknikken
bag en hjemmeside. Til hverdag arbejder
Jens Østergaard som smed med cncstyrede
maskiner.
Som mange andre steder, var det også
de yngre beboere, der godt ville i gang med
Suppleanter
Joan Nielsen, telefon 44 91 04 07
Allan Andersen, telefon 44 94 22 91
Varmemester
John Monberg
Telefon 44 94 52 37. Fax: 44 94 52 47
E-mail : vm4722@abg.dk .
Besøg bestyrelsen den første onsdag i hver
måned kl. 18.00-18.30.
en hjemmeside. Derfor har Torveparkens
hjemmeside også en junior web-master.
Det er 13-årige René Simonsen, som i
første omgang sammen med nogle kammerater
brugte siden til forskellige spil.
Klubber på nettet
”Spilleriet har vi stoppet. Men de unge skal
have deres egen side på afdelingens hjemmeside.
Afdelingens beboerne kan allerede
nu søge oplysninger om billardklubben
og fiskeklubben i Torveparken, ligesom der
er links til sportsklubben, som har sin egen
adresse www.torveparkensportsklub.dk”,
fortæller Jens Østergaard. der kan anbefale
andre dels at oprette en hjemmeside for
den lokale afdeling, dels tage med på et
kursus om hjemmesider, hvis Arbejdernes
Boligselskab igen udbyder det.
Du kan gå på Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe´s hjemmeside på adressen
www.abig.dk
Her kan du finde dels oplysninger om
boligselskabet, dels om adresserne på de
afdelinger, som er på Internettet.
God fornøjelse!
Junior web-master: René Simonsen

Anno horribilis
Tekst: Per Helligkilde
2003 vil af Fritidsudvalget – og af mange
beboere – blive husket som året, hvor uheldene
stod i kø for at spolere vore arrangementer.
Måske var det ikke alle deltagerne i årets
AB-fest, der bemærkede, hvad der gik galt
ved festen. Men de deltagere, som kunne
spise mere end én portion, lagde bestemt
mærke til, at ikke alt var som det plejede.
Arrangørerne opdagede til deres rædsel
under udpakning af maden, at der ikke tilnærmelsesvis
var leveret den mængde
mad, der var bestilt. Hvad gør man så, når
man lørdag aften står med for lidt kød, og
leverandøren har lukket? Lader som om, at
alt er i orden og håber på det bedste.
Meldte hus forbi
Festen forløb heldigvis godt og uden yderligere
uheld. Om mandagen tog formanden
for Fritidsudvalget, John Bjarnø Petersen,
At den aflyste tur til Legoland har givet adskillige
problemer, skal vi ikke lægge skjul
på. Først og fremmest for de tilmeldte deltagere
og de mange børn, der havde store
forventninger til dagens arrangement –
men dernæst, at Fritidsudvalget havde givet
adgang til, at man selv kunne tage af
sted til Legoland og få udgifterne betalt.
Efterfølgende har der i forbindelse med
afregningerne fundet en del drøftelser
sted vedrørende uenighed omkring de
foretagne afregninger.
kontakt til leverandøren, som meldte hus
forbi og ville ikke påtage sig ansvaret for
det skete. Dog erkendte man, at chaufføren,
der kom med maden, måske have
begået en fejl.
Allerede nu kan Fritidsudvalget meddele,
at den næste AB-fest holdes lørdag 13.
marts 2004 samt at maden til den fest bliver
leveret fra en ny leverandør.
Selv om uheldet var ude og festen 2003
blev afviklet til forhåbentlig alles tilfredshed,
så kan man ikke sige det samme om
turen til Legoland.
Alt i orden?
Alt var tilsyneladende i orden, da formanden
for Fritidsudvalget John Bjarnø Petersen
midt i august 2003 en sidste gang ringede
til busselskabet for at sikre sig, at alt
nu også var på plads og i orden.
Det syntes at være tilfældet, og formanden
drog på ferie med god samvittighed.
Da Fritidsudvalget hidtil kun havde gode
Der skal det oplyses, at afregningerne er
foretaget i overensstemmelse med de retningslinier,
der er vedtaget af Fritidsudvalget
således:
1. Tilmeldte, der ikke tog til Legoland, har
fået deltagerafgiften retur.
2. Tilmeldte, der selv forestod transport til
Legoland, har fået refunderet dokumenterede
udgifter til broafgift, P-afgift,
benzin samt eventuel billeje. Endvidere
erfaringer med busselskabet, var det noget
af et chok, da busserne ikke dukkede op
lørdag 30. august 2003. Ingen af arrangørerne
havde forestillet sig den situation.
Derfor var der heller ikke en nødplan ved
hånden.
Her og nu
Det betød, at der skulle træffes nogle her
og nu beslutninger, som ikke alle efterfølgende
faldt i god jord hos Arbejdernes Boligselskabs
bestyrelse. Nogle af deltagerne
tog deres egen bil og kørte til Legoland,
andre lejede en bil, andre igen tog til Bonbonland,
mens hovedparten tog hjem med
nogle meget skuffede børn.
Det er da en trøst for Fritidsudvalget, at
busselskabet har påtaget sig det fulde ansvar
– om de forgæves fremmødte kan bruge
det til noget, er så en anden sag. Vi
håber dog, at man ikke har ladet sig afskrække
af disse uheld fra at deltage i Fritidsudvalgets
fremtidige arrangementer.
Turen til
Legoland…
endnu en gang
Det skal ikke være nogen hemmelighed…
er refunderet adgangsbillet til Legoland
i det omfang, deltageren selv har betalt
(ikke fået udleveret billetter).
I ovenstående er fratrukket den betalte
deltagerafgift.
Sv.Aa. Hansen
7

8
Alternative boligområder
Selvgroede
boligområder er snart
kun historie
Læs den historiske baggrund
for disse boligområder på side 10

Det er fx Fjordbyen i Aalborg, Klithusene i
Thyborøn og Haveforeningen Kalvebod i
Københavns Sydvestkvarter. Alle er de eksempler
på selvgroede boligområder, der
engang tilbage i tiden er opstået af et
påtrængende og uopfyldt behov for boliger
eller bare et nødtørftigt tag over hovedet.
Boligerne ligger her endnu, der bor stadig
mennesker i dem, og de er glade for at
bo der.
Men måske er det snart slut. Truslen består
i, at det er ved at blive trendy at bo i
de pittoreske områder, og at de kommunale
myndigheder efterhånden begynder at
kræve byggelovgivningen overholdt.
Det fremgår af en ny bog, der er udgivet
af By og Byg (Statens Byggeforskninginstitut).
Bogen gennemgår en række såkaldte
usædvanlige boligområder i Danmark
for at få en bedre forståelse af kvaliteter
og problemer, der kendetegner områderne
og for at bidrage til debatten om
selvbyggeriets vilkår og husning af socialt
udstødte og udsatte grupper.
Bogen er skrevet i samarbejde med Formidlingscentret
Storkøbenhavn for Socialministeriet
samt Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Gøgeungeeffekten sniger sig ind
Beboerne i de usædvanlig områder var oprindeligt
ofte personer, der havde svært
ved at finde fodfæste på det ordinære boligmarked,
tit af økonomiske årsager, og
for nogles vedkommende fordi de tilhørte
gruppen af utilpassede eksistenser.
Det er stadig mest mennesker med jævne
indkomster og uden særlig uddannelse,
der bor i områderne. Det gælder især i udlejningsboligerne.
I ejerboligerne er der så småt ved at ske
en udskiftning af de oprindelige småkårs-
beboere ved at husene nu købes af mere
veluddannede og økonomisk stærke beboere.
Det gælder især Finnehusene i Århus. En
gøgeungeeffekt, der også ses andre steder
i landet, hvor arbejderkvarterer, efter en
renovering, overtages af mere velfunderede
beboere.
Af samme grund er prisen på husene i de
usædvanlige boligområder nogle steder
ved at være på niveau med traditionelle
boliger. Nogle af områderne er blevet så attraktive,
at der er oprettet ventelister.
I mange af de usædvanlige boligområder
er de omfattende nybygnings- og ombygningsprojekter
opført uden kommunale
byggetilladelser.
Men nu er kommunerne begyndt at kræve
godkendelser af byggerierne på lige fod
med byggerier i det øvrige samfund. Her
kommer byggeamatørerne ofte til kort på
grund af manglende byggeteknisk indsigt.
Dertil kommer, at mange lokalplaner
stiller sig i vejen for selvbyggeri af mere
primitivt eller eksperimenterende slags.
Sildekassebyggerier og nødboliger
De usædvanlige boligområder ligger som
små oaser i udkanten af byen, pænt gemt
væk fra de trimmede, konforme parcelhusområder.
Nogle af områderne kan man roligt hæfte
betegnelsen Klondike på. De er opstået
uden forudgående plan og har gennem tiden
udviklet sig efter beboernes skiftende
behov og muligheder for at udbygge de oprindelige
sildekassebyggerier. Undervejs
er standarden steget betragteligt, men der
er stadig næsten ingen grænser for, hvordan
og i hvad man kan bo. Her har man udstrakt
frihed til at sætte sit helt personlige
præg på boligen.
Andre områder er mere regulerede. Det
gælder blandt andet huse, der blev opført
som midlertidige nødboliger for at dække
det store boligbehov efter Anden Verdenskrig.
Finnebyen i Århus, Lejren i Valby ved
København og Villabyen i Randers er alle
eksempler på sådanne nødboliger. Også
her florerer selvbyggeraktiviteterne, for på
næsten alle de små huse har beboerne selv
bygget om og til efter bedste evne.
Selvbyggerkulturen er grundlaget
Husenes byggestil, farvevalg og andre
påfund vidner om kreativitet og virkelyst.
Udformningen strækker sig fra det meget
primitive til det meget opfindsomme og til
tider kunstneriske.
På mange måder bryder de konventionen
om, hvordan huse skal se ud. I nogle af
områderne har byggerierne et sådant omfang,
at husene næsten konstant er under
forandring.
Byggeriet er et væsentligt omdrejningspunkt
i dagligdagen og er med til at
øge bokvaliteten. For med selvbyggerkulturen
følger, at beboerne involverer sig i
hinandens byggeprojekter både for at blive
inspireret til egen udfoldelse og for at
give en hjælpende hånd. På den måde får
beboerne fælles interesser og erfaringer,
der er med til at danne og fastholde det sociale
netværk i områderne.
I områderne er der stor rummelighed og
accept af det anderledes, men det er ikke
det rene anarki, der råder. Faktisk har der
gennem årene nogle steder udviklet sig en
høj grad af selvforvaltning med interne
regler og diverse udvalg, der omfatter
mange elementer af områdernes daglige
drift.
Andre steder taler man sig til rette med
de nærmeste beboere, hvis man fx påtænker
et byggeri nærmere skellet end tilladt.
De ligger overalt i landet, men er i de fleste tilfælde meget upåagtede:
Alternativerne til parcelhuset og boligblokken, områderne hvor selvbyggerfolket
kan slå sig løs og få realiseret deres husdrøm for små penge uden alt for megen
skelen til reglementer og godkendelser
9

Fra Klondike til
attraktivt boligområde
Haveforeningen Kalvebod opstod for hundrede
år siden af et påtrængende og uopfyldt
behov for boliger eller bare et nødtørftigt
tag over hovedet blandt byens utilpassede
eksistenser, eksempelvis klunsere
og gøglere. De byggede deres små skure af
sildekasser og andre forhåndenværende
materialer i bedste Klondike-stil. Siden er
husenes standard steget betragteligt, og
området udviklede sig fra at være et fristed
med hus og have for jævne folk, til nu at
være beboet af hovedsageligt veluddannede
og mere økonomisk stærke mennesker,
der ikke føler sig hjemme i hverken de konforme,
veltrimmede parcelhusområder eller
i de monotone boligblokke.
Boligområdet har indtil for ganske få år
siden fået lov til at passe sig selv, myndighederne
har holdt sig væk, og det har betydet
et sandt fyrværkeri af iderigdom,
fantasi og kreativitet i husenes udformning,
farvevalg og dekoration.
Det er selvbyggernes paradis, hvor der
konstant bliver bygget om og til på husene.
Fraværet af myndighedskrav har resulteret
i en høj grad af selvforvaltning i haveforeningen.
Gennem interne regler og
diverse udvalg har beboerne selv sørget for
både administrative og praktiske opgaver,
som i sædvanlige boligområder varetages
af offentlige myndigheder eller boligselskaber.
Selvforvaltningen og ikke mindst selvbyggeraktiviteterne
er med til at fasttømre
tilhørsforholdet til stedet og relationerne
til de andre beboere. Det er bokvaliteter,
som mange tiltrækkes af. Sammenholdet
kommer blandt andet til udtryk ved, at
man i foreningen gennem mange år har
brugt skikken med barselspotte til de fødende
familier. Naboerne laver et varmt
måltid mad til familien hver dag i fjorten
dage efter fødslen.
10
De rejsende fra Valby
bliver bofaste
De små svenske træhuse, som er fundamentet
i Lejren i Valby, blev oprindelig opført
som midlertidige nødboliger af Københavns
Kommune for at afhjælpe den store
boligmangel efter Anden Verdenskrig.
I 1960’erne flyttede et meget stort antal
nye beboere ind: De rejsende, som de
kalder sig, og med rette, for de rejste rundt
i Danmark og ernærede sig som løsarbejdere
ved de mange små omrejsende tivolier
og cirkuser, som gadesælgere og gademusikanter.
Deres vognlejr på Blushøjvej blev lukket
af kommunen, så de blev tvangsflyttet til
Ellebjergvej og blev nu lejere af et fastliggende
hus.
Trods protesterne blev de rejsende glade
for at bo i Lejren, fordi de fik mulighed
for at bevare nogle elementer at deres kultur
som frie fugle, og deres sociale netværk
forblev intakt. Beboerne fik udstrakte rammer
til at indrette sig i området, som de ville.
Det kom til udtryk ved, at der på husene
gennem årene er blevet bygget til og om
i et temmeligt uoverskueligt sammensurium,
og skrammel hobede sig op i form af
gamle bilvrag og udrangerede campingvogne
og cykler.
Friheden hørte op i 1998, hvor området
gik fra at være kommunale lejeboliger til at
blive andelsboliger. Og dermed er husene
og området nu blevet permanente og komfortable
og reguleret på alle leder og kanter.
Det er der selvfølgelig også fordele
ved, men nu spilles der efter systemets
regler.
Halmhuset
flyder på vandet
På kanten af land, vand og by ligger 15
husbåde i Slusehavnen i Københavns Sydhavn.
Bådene er blevet henvist hertil fra
Københavns Havn, hvor bådgruppen oprindeligt
er opstået som et selvgroet flydende
boligområde. Også her florerer selvbyggerkulturen,
når husbådene skal bygges
om og vedligeholdes.
Udvendig er der tale om en samling
gamle, rustne plimsollere, men indvendigt
har beboerne i flere tilfælde forsynet bådene
med moderne bekvemmeligheder
som elektricitet, vand, bad og toilet. En
bådejer har sågar bygget sin beboelsesdel
op som et halmhus.
Beboerne er udpræget individualister,
ikke særligt bemidlede, og tiltrukket af et
uformelt miljø, med mange udfoldelsesmuligheder,
som myndighederne ikke
blander sig i. Og så skal der ikke betales
ejendomsskat.
Men det billige, frie liv i havnen ser ud
til at være forbi nu, for det er ved at blive
mondænt at bo i husbåd.
Priserne er steget markant de senere år,
og der er udsigt til en lov, der blandt andet
stiller krav om sikkerhed og placering i
havnen.

I forhold til Landsbyggefondens kvartalsvise
opgørelse af ledige almene lejligheder
den 1. februar 2003 er der ved opgørelsen
pr. 1. maj 2003 sket en stigning i antallet
på 181, så der nu er 645 ledige lejligheder
ud af en samlet boligmasse på 520.436 lejligheder.
Det svarer til en ledighedspromille på
1,2. Sammenligner man opgørelsen i maj
2002 er ledigheden forøget med 335 skriver
Boligselskabernes Landsforenings månedsblad
Boligen.
Langt hovedparten, 91 procent af de ledige
lejligheder er i Jylland, som har haft
en stigning på 162 i forhold til opgørelsen
i februar.
Også i landets øvrige egne er der sket en
mindre stigning i antallet af ledige boliger.
I hovedstadsregionen er der i denne
måling indberettet én ledig lejlighed,
mens der i den foregående måling ikke var
nogen ledige lejligheder.
Ser man på i hvilke amter de ledige boliger
ligger, er der ingen ledige boliger i
Københavns, Frederiksborg og Roskilde
amter, ligesom der ingen ledige boliger er
på Bornholm og i Frederiksberg Kommune.
Derimod er der én ledig lejlighed i Køben-
AB-kalender
Torsdag 23. oktober 2003
Selskabsbestyrelsesmøde.
Mandag 27. oktober 2003
Det årlige møde med Byrådet.
Torsdag 6. november 2003
Mulighed for at møde repræsentanter
for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen.
Kort og godt
Flere ledige lejligheder
Næsten alle de ledige lejligheder ligger i Jylland
havns Kommune. Der var fem ledige lejligheder
i Storstrøms Amt, syv i Vestsjællands
Amt, 46 i Fyns Amt, 47 i Viborg Amt, 49 i
Vejle Amt, 53 i Ringkøbing Amt, 86 i Ribe
Amt, 87 i Århus Amt, 111 i Sønderjyllands
Amt og 153 i Nordjyllands Amt.
På det kommunale niveau er det værd at
bemærke, at ni kommuner tilsammen har
376 ledige lejligheder, 58 pct. af den samlede
ledighed.
Det drejer sig om Århus med 74 ledige
lejligheder, Esbjerg med 66, Frederikshavn
med 56, Haderslev med 50, Nordborg med
38, Hjørring med 29, Svendborg med 25 og
Ikast med 20.
Særligt bemærkelsesværdigt er antallet
af ledige almene boliger i Århus Kommune,
hvor der i februar blev registreret otte
ledige lejligheder.
Stigningen på 66 lejligheder kan for de
58 lejligheders vedkommende henvises til
et nyopført bofællesskab for seniorer, hvor
der har været problemer med at leje dem
ud. Efterspørgslen efter disse seniorboliger
i Århus er blevet overvurderet, og de
pågældende boliger vil fremover blive udlejet
som familieboliger, så den århusianske
ledighed forventes i de kommende
målinger at falde til sit normale niveau.
Mandag 24. november 2003
Sidste frist for indlæg til Boligbladets decemberudgave.
Torsdag 27. november 2003
Selskabsbestyrelsesmøde.
Torsdag 4. december 2003
Mulighed for at møde repræsentanter for
bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen.
Om igen
I Boligbladet for september 2003 var
der en omtale af Torveparkens årlige
parkvandring, hvor alt nyt beundres og
kommenteres, og hvor der nikkes genkendende
til anlæg fra tidligere år. Det
mest markante i år er en skulptur i Torveparken.
I omtalen har redaktionen
udnævnt mig som kunstneren, hvilket
jeg er beæret over, men det ville være
lånte fjer, hvis det ikke bliver rettet.
Kunstneren, der har udført det smukke
arbejde hedder Finn Rune Nielsen.
Skulpturen forestiller et legende
barn på jagt efter sin drage. Jeg havde
fornøjelsen af at holde talen ved afsløringen
af skulpturen, som afslutningen
på den officielle del af en vellykket
eftermiddag.
Doris Clemmensen
Tak
Jeg vil gerne sige mange tak til alle,
som mødte op ved min afgang fredag 5.
september 2003, da jeg gik på efterløn.
En særlig tak retter jeg til mine kolleger
i Mølleparken 1 og Mølleparken 2 for
den gode tid, vi var sammen.
Tirsdag 9. december 2003
Boligbladet udkommer.
Anker Markussen
Torsdag den 18. december 2003
Selskabsbestyrelsesmøde.
11

12
Udvalgsmøde
Langt møde i Kredsudvalget
Renovation, gæstekort til håndværkere, indholdet på
Repræsentantskabets møder, parkering i afdelingerne,
Beboerklagenævnet og en afgørelse i Højesteret var blandt
de mange emner, som var til debat i Kredsudvalget
Tekst: Johnny Lilja Frederiksen,
formand for Kredsudvalget
Ill. Vivi Barsted

Kredsudvalget i Arbejdernes Boligselskab
holdt tirsdag 16. september 2003 møde i
Selskabslokalet i Vadbro. Det var et af de
længere møder, men der var også mange
emner, udvalget skulle igennem. Blandt
andet var nogle punkter fra forrige møde
flytter med over.
Sekretariatet kunne orientere medlemmerne
om, at der i Boligselskabernes
Landsforening holdes en ekstraordinær
kongres 27. marts 2004, hvor kongressen
blandt andet skal behandle BL´s fremtid.
Der vil blive orienteret nærmere om dette,
når vi når så langt.
Pjece om Beboerklagenævnet
Der er nu udarbejdet en pjece om Beboerklagenævnet,
og den blev uddelt til alle
medlemmer på mødet.
Som selskabets formand, Ryno Scheil,
påpegede, indeholder pjecen god information
til gavn for alle.
På mødet blev der spurgt, hvor ofte Beboerklagenævnet
blev brugt, og direktør
Svend Aa. Hansen kunne svare, at det sker
ret tit, at der forelægges sager for Beboerklagenævnet.
Et forslag om at bringe en orientering i
Boligbladet om de sager, der har været behandlet
i Beboerklagenævnet, blev fremsat.
Det skulle være en orientering om sagernes
antal og udfald. Ingen skulle kunne
genkendes i redegørelsen.
Gebyrsag i Højesteret
Svend Aa. Hansen kunne orientere om en
afgørelse i Højesteret om gebyrer ved genudlejning
for privat byggeri.
Beboerklagenævnet har efterfølgende
meddelt boligselskabet, at nævnet ændrer
praksis og således ikke længere vil godkende
fraflytningsgebyrer. Spørgsmålet
har været drøftet med Boligselskabernes
Landsforening, som mener, at Beboerklagenævnet
er gået for vidt, og at vi skal
fortsætte som hidtil.
Vurderingerne er nu – næsten – faldet
på plads. Der mangler kun Kongshvilepar-
ken, Stengårdsparken og Torveparken. Om
Torveparken er der kommet et brev om tilbagebetaling
for årene 1998, 1999 og
2000. Der kommer snart nye vurderinger,
så vi må se, hvad det indebærer.
Regeringens planer
‘Nyt fra 9. kreds’ handler meget om regeringens
planer om at sælge almene boliger.
Første udspil fandt Kammeradvokaten
var i strid med grundloven. Nu prøver regeringen
at lægge beslutningen om salg
ud til afgørelse blandt lejerne på afdelingsmøder.
Men det kan man heller ikke,
idet lejerne ikke er ejere af boligerne. Det
er kun boligselskabet, der kan købe og
sælge.
Enhedslisten har udsendt et blad ‘Det er
vanvid’ om regeringens planer. Bladet udmærker
sig ved ikke at være politisk farvet.
Det er positivt at se, hvor godt de kommer
rundt om emnet.
Der har været holdt forvaltningskonference
på Nyborg Strand, hvor man var enige
om, at regeringen med sine planer om
salg af de almene boliger havde en rigtig
dårlig sag. Se mere om dette her i Boligbladet.
Kommunernes Landsforening og regeringens
embedsmænd taler om kvoter og
vetoret for kommunerne. Her kender vi
holdningen i Gladsaxe Kommune, der klart
afviser salg.
Samler spørgsmål
Kommuneudvalget har samlet spørgsmål
til det årlige møde med byrådet, som finder
sted mandag 27. oktober 2003. Specielt
er der mange spørgsmål omkring renovationen.
Der vil også blive efterlyst en helhedsplan
for vedligeholdelse af veje, fortove og cykelstier.
Mange steder er kørebaner og fortove
dårligt vedligeholdt.
Et andet problem, som gav en stor debat
på kredsmødet, var parkeringsforholdene i
boligselskabets afdelinger. Der er generelt
vanskeligheder med parkeringsforholde-
ne, hvor der er problemer med gæstebiler,
håndværkerbiler på gule plader, ligesom
stadig flere husstande har flere køretøjer.
Det giver mangel på parkeringspladser.
Problemet forsøges løst på forskellig vis,
blandt andet via husordenen.
Repræsentanter fra flere afdelinger fortalte
om, hvordan de havde løst problemerne
med parkering. Johnny Lilja Frederiksen
foreslog, at emnet blev behandlet i
Boligbladet. Også reglerne for biler på gule
plader skulle omtales i artiklen.
Opretter idebank
Sekretariatet foreslog et nyt punkt på dagordenen
– en idebank - hvis der var nye
emner eller ideer udvalget ønskede at behandle.
Som et emne foreslog Johnny Lilja Frederiksen,
at boligselskabets repræsentantskab
trængte til nye tiltag. Repræsentantskabet
er boligselskabets øverste
myndighed, men når mange ikke møder
frem til det årlige møde i repræsentantskabet,
må der gøres noget, der kan få alle
til at møde frem. Det blev foreslået, at holde
område- eller temamøder for ad den vej
at skabe en dialog om aktuelle emner.
Torveparken foreslog, at håndværkere i
afdelingerne af varmemestrene fik udleveret
skilte i størrelse med dankort, når
håndværkerne skulle på servicebesøg i boligerne.
Boligselskabets flytning fra 9. sal til 2.
og 3. sal i punkthuset gik godt, og alt fungerede
fra første dag i de nye lokaler, selv
om der endnu mangler nogle småting. Der
var brandsyn i de nye lokaler 18. september
2003, og en rundvisning for medlemmer
af afdelingsbestyrelserne er under
planlægning.
Henning Grønhøj meddelte på mødet,
at han ønskede at trække sig fra Kredsudvalget
af helbredsmæssige årsager. Herfra
skal lyde en tak til Henning for det store
arbejde i Kredsudvalget.
Næste møde i Kredsudvalget er 16. december
2003.
13

Antallet af fejl
i bygningsrenovering kan halveres
”Der bruges årligt omkring 80 mia. kroner på bygningsrenovering.
Om fem år bør dette beløb være mindsket med
mindst fem mia. kroner”, siger seniorforsker Niels Haldor
Bertelsen fra By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut).
Besparelsen skal ske ved at nedbringe antallet
af fejl på byggepladsen, ved at mindske
omfanget af ændringer i forhold til det
oprindelige projekt, samt ved at øge industrialiseringen
af byggeprocesserne. Det
fremgår af en ny rapport som Niels Haldor
Bertelsen har udarbejdet for Erhvervs- og
Boligstyrelsen som en del af Projekt Renovering.
"Alene fejl og mangler rummer et stort
potentiale for at øge produktiviteten i renoveringssager".
"Antallet af fejl og mangler kan meget
let halveres", vurderer Niels Haldor Bertelsen.
I rapporten påpeger han at både bygherrer,
rådgivere og udførende bør tage
14
Hvordan kan vi hindre at flere bygninger
kollapser?
Siden januar har der været tre tilfælde
hvor større bygningsdele pludselig
er styrtet sammen på steder hvor der til
daglig færdes mange mennesker. Ondag
12. november 2003 holder By og
Byg derfor, i samarbejde med Dansk
Byggeri, Teknologisk Institut og Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, en
debatdag om sikkerhed i byggeriet.
Et grundlæggende krav til ethvert
byggeri er at det skal være sikkert at opholde
sig i. Det er velkendt at byggepladsen
kan rumme arbejdsmiljømæssige
risici, men når først bygningen står
færdig, må man - måske lige undtagen
ved brand - kunne forvente at den ikke
kollapser.
Imidlertid har der i løbet af 2003
været flere markante eksempler på at
dette grundlæggende krav ikke nødvendigvis
er opfyldt.
Taget over Siemens Arena i Ballerup kollapsede
som følge af en projekteringsfejl.
Taget over skolebiblioteket på Skovvangsskolen
i Allerød brast som følge af en forkert
anvendelse af materialer.
Skalmuren fra nabobygningen til børnehaven
Sundby Asyl på Amager styrtede ned
på legepladsen som følge af en mangel der
burde have været opdaget ved det periodiske
eftersyn. Og for få år siden, i 1999, oplevede
vi landet over at en lang række bygninger
ikke kunne stå for en vinterstorm -
alle som følge af mangelfuld projektering,
fejl begået i udførelsen, forkert anvendelse
af materialer, eller utilstrækkeligt tilsyn.På
debatdagen rejses spørgsmålet om
byggeriets konstruktive sikkerhed er tilstrækkelig:
Hvad gør myndighederne og byggeriets
parter for at opnå en betryggende sikkerhed?
Er der behov for at stramme op? Og -
i givet fald - hvilke tiltag vil have størst
virkning?
ansvar for udviklingen. Og vel at mærke
ikke blot hvert deres ansvar, men også et
fælles ansvar.
Bedre dokumentation
"For eksempel nytter det ikke noget, at den
udførende gennemfører en fejl efter rådgiverens
anvisning, i forventning om at det
juridiske ansvar bagefter kan placeres hos
rådgiveren", bemærker Niels Haldor Bertelsen.
Tilsvarende bør rådgiverne forbedre dokumentationen
gennem hele sagsforløbet,
med henblik på at synliggøre produktivitet
og kvalitet for alle sagens parter.
Og det samme gælder bygherrerne, som
skal blive bedre til at beskrive deres ønsker
til pris, kvalitet og udførelse af de enkelte
bygningsdele, igen for at afstemme de
gensidige forventninger mellem parterne.
"Lykkes det i løbet af de kommende fem
år at realisere bare halvdelen af de foreslåede
forandringer, vil der kunne spares
fem mia. kroner", vurderer Niels Haldor
Bertelsen.
Debat om sikkerhed i byggeriet
Debatdagen er åben for offentligheden
og henvender sig bredt til alle de
parter i byggesektoren som interesserer
sig for sikkerhed i byggeriet, f.eks.
myndigheder, branche- og interesseorganisationer,
videncentre, norm- og
standardiseringsudvalg, samt rådgivere
og udførende.
Debatdagen
onsdag 12. november
kl. 13.00 til 18.30
foregår hos By og Byg,
Dr. Neergaards Vej 15,
2970 Hørsholm.
Program vil snarest blive tilgængeligt
på
www.by-og-byg.dk/arrangementer/
hvor man også kan læse mere om tilmelding
m.v.

Hvem vil bytte?
Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis
kan annoncere, at du er på udkig efter en anden
bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger
inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Annoncerne gentages ikke, men skal
indsendes igen. Annoncer under billetmærke
optages ikke. Ønsker du at få din annonce med,
skal du sende den til:
Arbejdernes Boligselskab,
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2.,
2860 Søborg.
Sådan er reglerne ved bytning
Bor du til leje, har du ret til at bytte din bolig med
andre, der også bor til leje.
Det er blevet nemmere at bytte. For du kan nu
bytte bolig uden særlige krav til din husstands
størrelse eller sammensætning. Det gælder
også, hvis du ønsker at bytte med en familie i
en privat lejebolig. Derimod kan du ikke bytte
med ejere af en privat andelsbolig eller en ejerlejlighed.
Bor du i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe,
skal du have boet der i mindst to år for at bytte.
Har du boet i din bolig i mindre en to år, så kan
boligorganisationen modsætte sig, at du bytter.
Den kan også modsætte sig det, hvis bytningen
betyder, at der kommer til at bo flere end
én person i boligen pr. beboelsesrum. Indgår
der en ungdomsbolig eller en ældrebolig i bytningen,
så kan man normalt kun bytte med nogen,
der er berettiget til sådan en bolig.
Ved bytte skal begge boliger opsiges, og reglerne
om istandsættelse ved fraflytning er de
samme som ved almindelige fraflytninger.
Har du spørgsmål om bytte eller andre lejeforhold,
er du velkommen til at kontakte Arbejdernes
Boligselskabs udlejningsafdeling.
Haves
3 værelses lejlighed i Pileparken 4 med stor
solrig altan ud til grønne områder.
Dejligt nyere badeværelse og nye vinduer. I
køkkenet nyt komfur med glaskeramiske plader
og varmluftovn/traditionel ovn. Moderne
vaskeri. Motionsrum til fri afbenyttelse. På den
ene af de stor græsplæner er der indrettet grillplads
med borde og bænke, hvor der også er
anlagt en petanquebane.
Husleje 3.800 kroner incl. varme.
Ønskes
Rækkehus eller 4-5 værelses lejlighed. Alt har
interesse.
Henvendelse på telefon 26 84 79 80
Haves
3-rums bolig på 70,9 m2 på Novembervej i
Mørkhøj. Lys og venlig lejlighed. Butikstorv og
gratis vaskeri tilknyttet. Ligger i grønne områder.
Børnevenligt område. Leje pr. måned
3.277 kroner incl. varme og antennebidrag. 10
minutters gang til Husum Torv
Ønskes
Lejlighed eller rækkehus på 50-80 m2. Leje per
måned max. 5.000 kroner incl. varme. Gode
transportmuligheder. For eksempel Mølleparken
1 og 2, Lyngparken 1 og 2 og Borreparken.
Alt tæt på Lyngby har stor interesse.
Henvendelse på telefon 44 91 33 88 eller 28 11
83 88.
Haves
Et plans 3-rums rækkehus på 80 m2 i Skoleparken
1. Leje per måned 5.090 kr. incl. varme.
Ønskes
Rækkehus i Kongshvileparken, Torveparken
eller Lyngparken 1. Henvendelse på telefon 28
50 69 43.
Haves
2 værelses på 58,8 m 2 i Pileparken 7 (Mørkhøj).
Stille lejlighed da den ligger i bageste blok
fra vejen. Månedlig husleje 3.500 kr. incl. varme
og garage.
Ønskes
3-4 værelses på mindst 85 m 2 . Ingen max.pris.
Ring eller sms på mobil 20 61 96 98.
Haves
2 værelses lejlighed i Lykkeparken.
Ønskes
Større lejlighed i Lykkeparken. Henvendelse
på telefon 39 56 23 34. Bedst efter kl. 19.00.
For de billardinteresserede:
Sælges
Søren Søndergaard billardbord meget flot i
mahogni. Mål 133 x 264 x 86. Printtavle, køer,
kegler, poolballer m.m. Pris 12.000 kr. Henvendelse
på telefon 44 98 57 03.
BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44 · Fax 39 69 24 55
abg@abg.dk - www.abg.dk
REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Johnny Frederiksen, Stengårdsparken. Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken.
Birthe Bagger, Pileparken 4. Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)
Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets
mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, april,
juni, september, oktober og december. Næste nummer udkommer 9. december 2003. Indlæg og annoncer til december-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest
24. november 2003.
Design, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S, Albertslund
15

Varmemålere
er igen et varmt emne
Varmemålere er igen ved at være et varmt
emne. Det er snart fem år siden Arbejdernes
Boligselskab i 1999 søgte dispensation
hos Gladsaxe Kommune for montering
af varmemålere. Den gang fik de fleste afdelinger
en midlertidig dispensation på
fem år fra den dag, hvor ansøgningen blev
godkendt.
I løbet af 2004 vil dispensationerne
bortfalde.
Den første bortfalder 18. februar 2004
og den sidste 17. september 2004, hvilket
er midt i et varmeregnskabsår. Da det er
uhensigtsmæssigt at aflæse målerne midt
16
Dispensationen for ikke at sætte varmemålere op
udløber 1. januar 2005. Men beboerne i de berørte afdelinger
skal påny tage stilling til spørgsmålet
i varmeregnskabsåret, har Arbejdernes Boligselskab
tidligere på året søgt om en generel
udsættelse for de afdelinger, der tidligere
har fået en midlertidig dispensation
for opsættelse af varmemålere, indtil udgangen
af et varmeregnskabsår. Det vil
sige indtil den 1. januar 2005.
Tale om en mindre udsættelse
Gladsaxe Kommune har - da der er tale om
en mindre udsættelse af dispensationen –
forlænget dispensationerne indtil den 1.
januar 2005, men det sker på den betingelse,
at kommunen senest den 1. januar
2004 får en bindende tidsplan for udførelsen.
Indtil nu har otte afdelinger på beboermøderne
i foråret 2003 vedtaget, at der
igen skal ansøges om en ny forlænget
dispensation for opsætning af varmemålere.
Hvis der er andre afdelinger inden for
Arbejdernes Boligselskab, som vil søge
dispensation udover 1. januar 2004, skal
det godkendes af beboerne.
Det skal ske enten ved en urafstemning
eller besluttes på et ekstraordinært afdelingsmøde.
Kommunen vil – som det var
gældende i 1999 – ikke behandle en eventuel
ansøgning, uden at dette er godkendt
af beboerne.
Konsekvensberegningerne etc. vil vi lade
udarbejde af varmekonsulenten AI-
Gruppen Teknik.
Samme retningslinjer
Udgangspunktet for en ansøgning om
dispensation må være de samme retningslinier,
som var gældende i 1999, samt at
den årlige udgift til varmemålere skal være
større end den forventede besparelse på
varmen for at kunne opnå en eventuel forlænget
dispensation.
Ifølge det daværende Boligministeriums
retningslinier måtte man forvente en
besparelse på 10 procent vedrørende rumopvarmningen
ved opsætning af varmefordelingsmålere.
Andre forudsætninger
Da priserne på ‘varmekilden’ på målerne og
på udarbejdelsen af varmeregnskabet har
ændret sig meget inden for de seneste fire
år, kan resultatet i dag være stærkt afvigende
i forhold til beregningen i 1999.
Men det er klart, at beregningerne skal vise
en merudgift i forhold til besparelsen,
for at der er grundlag for at sende en
ansøgning til kommunen For god ordens
skyld skal det oplyses, at vi ikke kan sige
noget om de tekniske og politiske muligheder
for at få en yderligere dispensation
ud over den 1. januar 2005.
Foto: Søren Jacobsen