Februar - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Februar 2008 

20. ÅRGANG 

Alt om repræsentantskabsmødet 6. marts 2008. Side 2-14 

Nu kan du få et Boliggarantibevis. Side 15 

Vask med god samvittighed. Læs side 16

TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 6. MARTS 2008 

Stilhed om dansk boligpolitik 

Bedre end frygtet,skriver bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i beretningen om de rammer,som 

politikerne har lagt for den almene boligsektor frem til 2012.Der bliver flere penge til renovering samt 

social og forebyggende indsats i boligområderne.. 

På det boligpolitiske område har der siden 

de store debatter, der fulgte i forbindelse 

med Finanslovsforhandlingerne for 2007, 

været relativt stille, skriver bestyrelsen 

for Arbejdernes Boligselskab i sin beretning 

til Repræsentantskabets møde torsdag 

6. marts 2008. De væsentligste hovedlinjer 

i Finanslovsforliget for 2007 betød 

følgende: 

Landsbyggefondens investeringsramme 

blev for perioden 2007 – 2012 hævet til 2,4 

milliarder kroner pr. år. Rammerne skal 

først og fremmest gå til støtte af renoverings- 

og forbedringsarbejder. Hertil kom, 

at der for perioden 2007 – 2010 blev afsat 

en årlig ramme på 400 millioner koner til en 

social og forebyggende indsats i boligområder 

med problemer. 

Færre penge til lokal 

Dispositionsfond 

Diskussionen om Dispositionsfondens 

fremtidige rammer og muligheder blev afsluttet. 

Fordelingen af de midler der kommer 

fra de lån, som er betalt tilbage, men 

efter lovgivningen fortsat skal betales, 

blev fra 1. januar 2008 ændret således, at 

to tredjedele indbetales til Landsbyggefonden 

og en tredjedel forbliver i boligselskabets 

egen Dispositionsfond. Tidligere 

var fordelingen 50 procent til Landsbyggefonden 

og 50 procent til boligselskabets 

Dispositionsfond. 

Samtidig blev muligheden for dispositionsfondsmidlernes 

anvendelse ændret. 

Fremover kan Dispositionsfonden støtte 

betaling af ydelserne til realkreditlån, der 

optages til finansiering af en afdelings udgifter 

til opretning, udbedring, vedligeholdelse, 

forbedring, ombygning, lejlighedssammenlægning 

samt miljøforbedring. 

2 

Bedre end frygtet 

Umiddelbart lyder det lovende, men i praksis 

betyder det, at en væsentlig del af de 

projekter, der tidligere fik støtte fra Landsbyggefonden, 

fremover kan henvises til 

støtte fra boligselskabets egen Dispositionsfond. 

1. I realiteten er afgrænsningen mellem 

Landsbyggefondens og boligselselskabets 

fordeling på henholdsvis to tredjedele 

og en tredjedel for så vidt angår afdelingens 

udamortiserede prioriteter 

nok væsentligt større end den tredjedel, 

der fremgår af selve lovteksten. 

2. Resultatet af politikernes beslutninger i 

Folketinget blev bedre, end hvad vi frygtede, 

konstaterer bestyrelsen i beretningen. 

Hovedrammerne frem til 2012 er nu 

i et vist omfang kendte. Det fjerner en 

del af den usikkerhed, der har hersket de 

senere år. Det giver nu mulighed for 

planlægning. Det er bestyrelsen tilfreds 

med. 

3. For at skabe det bedste overblik 

i forbindelse med leje af almene boliger, 

indeholder Finansloven regler om obligatorisk 

indberetning af data til en 

landsdækkende almen boligportal. Boligselskabets 

administration er i gang 

med arbejdet. 

4. Politikerne har også besluttet, at der 

skal ske en forenkling af det almene regelsæt. 

Forud for Finanslovsdebatten 

havde et embedsmandsudvalg – der var 

nedsat i forbindelse med tidligere finanslovsforhandlinger 

arbejdet med en 

lang række af de problemstillinger som 

vedrørte den almene sektor. Blandt andet 

ønsket om forenkling af de mange 

regler, der vedrører den almene boligsektor. 

Adskillige af de tiltag kom blev en del af 

Finansloven for 2007 udsprang af embedsmandsudvalgets 

forslag, selv om udvalgsarbejdet 

ikke bragte forslag til konkrete 

forenklinger. 

I forbindelse embedsmandsudvalgets 

arbejde med forenklingen af reglerne, har 

repræsentantskabet i Boligselskabers 

Landsforening arbejdet parallelt med udvalget. 

Repræsentantskabet har fremsat 

en række forslag til forenklinger. Blandt 

andet på disse områder: 

• om beboerdemokrati og beboerinddragelse 

• drift 

• udlejningsregler 

• nybyggeri og renoveringer 

• kapitalforhold 

• kommunalt tilsyn 

• revision 

Forslagene er nu sendt til embedsmandsudvalget. 

Det er bestyrelsens opfattelse, at 

embedsmandsudvalget har taget positivt 

mod tankerne. Bestyrelsen følger arbejdet 

med forenklingen af reglerne tæt. •

Repræsentantskabet mødes torsdag 6.marts 2008 

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe holder torsdag 7. marts 2008 kl. 19.00 møde i Repræsentantskabet, som består af tæt ved 

170 repræsentanter fra boligselskabets forskellige afdelinger. 

På Repræsentantskabets møde godkendes boligselskabets regnskab samt beretning. Samtidig orienteres der om det forestående 

års budget. 

Der finder også valg sted til boligselskabets bestyrelse. Mødet finder i år sted i Aktivitetscenteret, Tobaksvej 6 i Søborg. 

3


Boliger forbedret for 

80,8 millioner kroner 

Det er prisen for renovering af facaderne i Vadgårdsparken samt nye 

tage i Pileparken 6 – 8.Men i kulissen venter en renovering af facaderne 

i Skoleparken,som vil koste mellem 50 og 55 millioner kroner. 

Renoveringssagerne i Arbejdernes Boligselskab 

tæller to store opgaver, som bestyrelsen 

karakteriserer som værende i gang, 

selv om at de fysiske arbejder endnu ikke er 

begyndt. 

De to renoveringssager, omfatter Vadgårdsparkens 

facader samt facaderenoveringen 

i Pileparken 6-8. De for afdelinger 

har fået tilsagn om økonomisk støtte, der i 

større eller mindre grad er finansieret med 

støttede realkreditlån. De resterende udgifter 

finansieres med dels ustøttede realkreditlån, 

dels med egne midler i form af 

henlæggelser m.v. 

Men i kulissen venter endnu en renoveringsopgave 

af de store, idet Skoleparken 

har problemer med facaderne. Her vil en renovering 

koste mellem 50 og 55 millioner 

kroner, skriver bestyrelsen i sin beretning. 

Vadgårdsparken 

Renoveringsarbejderne i Vadgårdsparken 

afgrænser sig efter de afsluttede undersøgelser 

til tagterrasserne, skalmurene 

samt lette facader og gavle. 

De samlede omkostninger til projektet 

blev i forbindelse med licitationen i 2006 

opgjort til 32,4 millioner kroner. Dermed 

lykkedes det, at indfri kravene til huslejens 

størrelse, som var 827 kr. pr. m 2 efter renovering 

beregnet på støttetidspunktet. 

Men i forbindelse med ansøgningen om 

godkendelse af det endelige projektet – baseret 

på endelige priser i det såkaldte skema 

A – opstod der problemer med udformningen 

af facaden. 

Oprindeligt er facaderne i Vadgårdspar- 

4 

ken udført med vandret bræddebeklædning, 

men i forbindelse med renoveringen 

var der af hensyn til økonomien valgt lodret 

beklædning. Skulle det ændres til i 

vandrette fibercementplader lagt i klink og 

i dimensioner, der svarer til den eksisterende 

træbeklædning så bebyggelsens oprindelige 

formsprog blev bevaret, vil give en 

fordyrelse på fem millioner kroner. Fra 32,4 

millioner kroner til 37,4 millioner kroner. 

Landsbyggefonden havde i sit første tilsagn 

om støtte forudsat, at en del af ydelsen 

af hensyn til huslejeniveauet i afdelin- 

Vadgårdsparkens nuværende facade 

gen skulle finansieres ved udnyttelsen af 

de muligheder, der opstod som følge af, at 

en del af afdelingens oprindelige lån var 

færdigbetalt. 

I den forbindelse havde tiden arbejdet 

med afdelingen, da det ved en anden fordeling 

af ydelserne var muligt at holde de oprindelige 

forudsætninger for huslejeniveauet 

– dog med tillæg af de almindelige 

prisreguleringer og omkostningsstigninger 

i øvrigt. 

Bestyrelsen forventer. at den endelige 

behandling af skema B ansøgningen kan 

ske i løbet af januar/februar 2008 så byggestarten 

kan ske i løbet af foråret 2008. 

Pileparken 6-8 

Også renoveringen i Pileparkerne 6 og 8, 

der efter gennemførelsen sammenlægges

til en afdeling, er en af de sager der arbejdes 

intensivt med. 

I foråret 2007 godkendte beboerne det 

samlede projekt som omfatter facadeinddækning, 

vinduesudskiftning, tagudskiftning 

samt glasinddækning af altaner. 

Der er tale om en kombineret byggeskade 

samt renoverings- og forbedringssag. 

Derfor er der tale om en kombination af 

støttet og ustøttet sag. Det er igen ensbetydende 

med finansiering med dels støttede 

lån og dels ustøttede i form af almindelige 

realkreditlån i kombination med brug 

af henlæggelser og andre finansierings- eller 

tilskudsformer. 

Priserne viste i forbindelse med støtteansøgningen 

(skema A) en samlet renoveringsudgift 

på ca. 43,4 millioner kroner, 

hvoraf selve den støttede del – byggeskadesagen 

– udgjorde ca. 32,5 millioner kroner. 

Der var en forudsætning for tilsagn om 

økonomisk støtte, at en række byggetekniske 

forhold blev afklaret, så en byggetilladelse 

kunne gives. 

Problemer med altaninddækning 

Inddækningen af altanerne med glas volder 

en del problemer. Flere forskellige 

løsninger er blevet drøfter med byggemyndighederne. 

Men det er endnu ikke lykkes 

Pileparken 6–8 skal have nye facader m.v. 

boligselskabet at blive enige med brandmyndighederne 

om udformningen af glasinddækningen 

ved de boliger, hvor der ikke 

er direkte adgang til de værelser, som 

støder op til de inddækkede altaner. Det er 

kravene i forbindelse med en eventuel redning 

i forbindelse med brand, uenigheden 

drejer sig om. 

Tilbage er kun to muligheder: Enten må 

de rum, der ikke har direkte adgang til en 

inddækket altan forsynes med de fornødne 

adgangsmuligheder, som er etablering af 

en dør fra værelset til altaner. Den anden 

mulighed er at opgive glasinddækningen 

af altanerne. 

Opgives glasinddækningen af alterne, 

betyder det ikke besparelser i projektet, 

idet der i stedet for vil være behov for udførelse 

af ekstra renoverings- og isoleringsarbejder. 

At opsætte dørene vurderes til en merudgift 

på ca. to millioner kroner. Landsbyggefonden 

har givet tilsagn om, at denne 

udgift kan finansieres med støttede lån. 

Det er nu op til beboerne i Pileparken 6 

– 8 på et afdelingsmøde i foråret 2008 at 

træffe en beslutning. Denne skal efterfølges 

af en videre støttebehandling i Gladsaxe 

Kommune. 

Bestyrelsen vil ikke blande sig i beboer- 

demokratiet, men når vi betragter sagen ud 

fra det kvalitetsløft som en glasinddækning 

vil give, har vi svært ved ikke at 

udtrykke et beskedent håb om, at gennemførelsen 

af glasinddækningen vedtages 

uanset den beskedne merudgift. 

Afgørelsen er beboernes, og den vil bestyrelsen 

respektere. 

Skoleparken 

I Skoleparken har der gennem årene været 

arbejdet med renoveringen af facaderne 

med udvendig efterisolering, uden at det 

har givet løsninger, som på længere sigt er 

holdbare. 

Derfor er der fortsat problemer med isoleringen, 

og der opstår revnedannelser i facaderne, 

hvilket igen giver indtrængning 

af fugt med dannelse af skimmelsvamp. 

Problemet har været indgående drøftet 

med arkitekter og teknikere. Deres forslag 

om renovering af facaderne vil koste mellem 

50 og 55 millioner kroner. 

Det er en stor udgift set i forhold til afdelingens 

økonomi og huslejeniveau. Derfor 

er det klart for bestyrelsen, at der må arbejdes 

videre med både projekt og økonomi. 

Bestyrelsen finder det nødvendigt, at 

der findes en løsning, som på lang sigt er 

både teknisk og økonomisk holdbar. • 

5


Bemærkelsesværdig dom 

Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse vil – trods dommen i Højesteret om salg af almene boliger – fortsat 

tale imod salg af de almene boliger.Bestyrelsen finder ikke,at dommen tager stilling til ejerskabet 

af boligerne i de almene boligafdelinger. 

6

I beretningen for 2005/06 blev salg af almene 

boliger omtalt. Det samme var tilfælde 

med den dom, som Østre Landsret havde 

afsagt om, at lejerne i en almen boligafdeling 

kunne få lov til at købe deres bolig, 

hvis afdelingens beboere og kommunen 

havde vedtaget det. Dette på trods af, at 

boligorganisationen – i dette tilfælde Arbejdernes 

Andels Boligforening – havde 

sagt nej til et salg. 

At sagen opstod skyldes, at en forsøgslovgivning 

fra 1. januar 2005 gjorde det 

muligt for beboere i almene boliger at købe 

deres bolig, konstaterer Arbejdernes Boligselskabs 

bestyrelse i beretningen til Repræsentantskabets 

møde torsdag 6. marts 

2008 

Besluttet af beboerne 

Det var beboerne i AAB-afdeling Fuglsang 

Park i Farum, der på et afdelingsmøde vedtog 

at beboere skulle kunne købe deres bolig. 

Samtidig søgte beboerne om Farum 

Kommunes tilladelse til salget. Farum 

Kommune sagde ja, og det samme gjorde 

ministeriet, hvorimod boligorganisationen 

AAB ikke ville tillade salget. 

AAB og Boligselskabernes Landsforening 

(BL) indbragte sagen for Østre Landsret. 

AAB og BL fandt, at et salg ville være 

ekspropriation og derfor i strid med grundloven. 

AAB og BL mente samtidig, at boligerne 

var ejet af AAB, og forsøgsloven om 

salg af almene boliger indebar en ulovlig 

ekspropriation. Østre Landsret fandt, at der 

ikke var tale om ekspropriation. 

Endte i Højesteret 

AAB (og BL) var uenige i dommen, og ankede 

denne til Højesteret, som i en kendelse 

7. november 2007 stadsfæstede Østre 

Landsrets afgørelse. Og dermed er forsøgsloven 

om salg af almene boliger ikke i strid 

med grundlovens bestemmelse om ekspropriation. 

Men der er god grund til at studere 

dommens præmisser, påpeger bestyrelsen 

i sin beretning. 

Der er ikke tale om en enstemmig dom. 

På grund af sagens principielle karakter, 

herunder spørgsmål om grundlovsstridig 

ekspropriation, var antallet af dommere 

udvidet til ni højesteretsdommere, der afgjorde 

sagen med 5 stemmer for og 4 imod. 

Fem dommere mente ikke, at forsøgsloven 

var i strid med grundloven, mens fire 

dommere fandt, forsøgsloven var i strid 

med grundloven. Da afgørelsen træffes efter 

stemmeflertal faldt afgørelsen således 

ud til ministeriets fordel. Det var mod Socialministeriet 

sagen var anlagt. På det 

tidspunkt hørte almene boliger under dette 

ministerium. 

Spinkelt flertal 

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskaber 

finder imidlertid, at det er betænkeligt, at 

et så væsentligt spørgsmål afgøres med så 

spinkelt et flertal som fem – fire. En flertalsafgørelse 

med syv – to eller otte – en 

havde været langt mere acceptabel. 

Højesterets dom forholder sig kun til det 

rejste søgsmål, nemlig forholdet til forsøgsloven 

og forholder sig ikke til en eventuel 

permanent salgslov. Fire højesteretsdommere 

tilkendegav, at der var tale om 

ekspropriation i grundlovens forstand. 

Samtidig tilkendegav de fire dommere, at 

det er boligorganisationerne, som er den 

reelle ejer af ejendommene, mens de fem 

dommere reelt i henhold til dommens 

præmisser ikke tog stilling hertil. 

Dommen giver altså ikke noget entydigt 

svar på et så væsentligt spørgsmål om afdelingernes 

ejerforhold. Bestyrelsen finder 

Højesterets dom svag – betænkelig svag – 

men vi vil naturligvis respektere dommen, 

fastslår bestyrelsen i beretningen. 

Forsøgslovgivning 

Når beboerne i en boligafdeling har besluttet 

at tillade køb af deres almene boliger, og 

hjemstedskommunen samt ministeriet tillige 

har tilladt det, kan en boligorganisation 

ikke modsætte sig det – vel at mærke når 

der er tale om køb/salg efter forsøgslovgivningen, 

der udløber den 1. januar 2008. 

Hvordan en lovgivning om salg af almene 

boliger udmøntes, vil tiden vise, skriver 

bestyrelsen som samtidig peger på, at 

højesteretsdommen har givet anledning til 

refleksion i ministeriet, idet ministeren dagen 

efter at dommen blev afsagt, udtalte, 

at det i forbindelse med en eventuel permanent 

salgslovgivning, vil blive ændret 

således, at også boligorganisationen skal 

spørges før der sker et eventuelt salg. 

Ministerens udtalelse kan efter bestyrelsens 

opfattelse kun tolkes således, at alle 

skal være enige om salg. 

Udlugning i lovgivningen 

Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse bifalder 

ministerens synspunkt og håber samtidig, 

at der luges ud i forsøgslovgivningen, 

hvis den skal blive permanent blandt andet 

rabatten på 30 procent ved første gangs 

salg samt en sikring af, at eventuelle indtægter 

ved salg bliver i boligorganisationen. 

Højesterets dom har på ingen måde rokket 

ved bestyrelsens holdning. ”Vi tager 

fortsat afstand fra salg af almene boliger. 

Det vil altid være de bedste boliger, der er 

størst interesse for at købe. Et salg kan derfor 

let føre til en social opsplitning samt 

opsplitning af boligmarkedet. Det finder 

bestyrelsen yderst uhensigtsmæssig, da 

det vil mindske de ressourcestærke beboeres 

antal til ugunst for udviklingen i boligafdelingerne 

og boligmassen”, skriver bestyrelsen, 

som fortsat vil tale imod et salg 

af boligerne i Arbejdernes Boligsselskabs 

afdelinger. • 

7


Afdelingerne vedligeholdt for 21 

Og pengene er i perioden 2006 -2007 gået til renovering af kloaker over nye badeværelser og køkkener 

til kvistvinduer og elektriske installationer. 

Aktiviteterne i forbindelse med renoverings-, 

istandsættelses- og forbedringsarbejder 

er fortsat høj i Arbejdernes Boligselskabs 

afdelinger. Hvilket bestyrelsen for 

Arbejdernes Boligselskab udtrykker tilfredshed 

med i beretningen. 

Målt i kroner er der udført og afsluttet 

arbejder for ca. 7,3 millioner kroner. Oven i 

dette kommer igangværende arbejder for 

ca. 13,7 millioner kroner ved beretningens 

afslutning pr. 30. september 2007. 

Alt i alt svarer det til større istandsæt- 

Lyngparken 1 har fået nye køkkener og kviste 

8 

telsesarbejder på en samlet værdi på ca. 21 

millioner kr. Af de afsluttede arbejder er ca. 

2,1 millioner kroner finansieret med tilskud 

fra Landsbyggefonden ved udnyttelse 

af egen trækningsret. Af resterende finansiering 

er ca. 2,8 millioner kroner sket ved 

optagelse af realkreditbelåning, og 2,4 

millioner kroner sket ved brug af henlagte 

midler og anden opsparing. 

Individuelle forbedringer 

De er i 14 afdelinger udført modernisering 

af henholdsvis køkkener og badeværelser. I 

to af afdelingerne er der tilmed tale om 

begge dele. Kun i en af afdelingerne er disse 

forbedringsarbejder udført som en kollektiv 

forbedring i alle lejemål. 

De øvrige moderniseringer er udført som 

individuelle forbedringer, hvor den enkelte 

beboere har ønsket at modernisere og efterfølgende 

betaler dette over huslejen. 

Moderniseringen er finansieret med realkreditlån 

optaget i afdelingen. 

Bestyrelsen hilser tiltag med individuel-

millioner kr. 

le forbedringer velkomne. Det er efter bestyrelsens 

opfattelse en god måde, at have 

indflydelse på sin egen bolig. Samtidig forbedres 

muligheden de almene boligers 

konkurrenceevne over for andre boligformer. 

Det er også med til at højne standarden 

i boligerne. 

Tidskrævende 

Alligevel påpeger bestyrelsen, at administrationen 

af de individuelle forbedringer 

tidsmæssigt er mere omfattende end forudset. 

Det gælder både for inspektørfunktionen 

og økonomifunktionen. Inspektørerne 

skal forestå de tekniske godkendelser, 

hvilket ikke altid sker problemfrit, samt 

styre betydelige dele af byggeproceduren. 

Økonomifunktionen skal forestå de individuelle 

låneoptagelser samt styre regnskabet 

med følgevirkninger for huslejen 

Den administrative belastning har konsekvenser 

for andre forhold. Blandt andet 

ved at der sket ændringer i tidsplanerne for 

andre opgaver, så anvendelsen af ressourcerne 

ikke er sket på den mest rationelle 

måde. 

Bestyrelsen er godt klar over, at det i 

startperioder for en sådan proces, ikke kan 

undgås, at der opstår vanskeligheder, indtil 

der er tilstrækkeligt med erfaringer til at 

vurdere situationen. 

Følger udviklingen 

Derfor vil bestyrelsen i den kommende periode 

nøje følge processen med henblik på 

eventuelle justeringer i proceduren. Det er 

bestyrelsens opfattelse, at ressourcemæssige 

ændringer ikke er hensigtsmæssige ud 

fra en vurdering dels af den samlede økonomiske 

situation, dels det uhensigtsmæssige 

i at skulle tilpasse anvendelsen af ressourcer 

af denne art ud fra måske stærkt varierende 

behov. 

Udover de afsluttede arbejder, og de arbejder 

der er i gang i afdelingerne, fremgår 

det af den enkelte afdelings tilstandsvurdering, 

at der stadig forestår en række 

større opgaver. 

De fleste indgår allerede i afdelingernes 

langtidsplaner. Lovgivningen fastslår, at 

der løbende skal foretages henlæggelser til 

vedligeholdelse og fornyelse af bygninger 

samt installationer m.v. 

I gang med kortlægning 

Imidlertid er der eksempler på, at nedslidning 

og udvikling sker på en mere uforudseelig 

måde, og at der i den anledning opstår 

behov for genopretning, der nødvendiggør 

en særlig indsats, således at afdelingernes 

økonomi kan fastholdes på et ac- 

Her er der gang i arbejdet 

ceptabelt niveau. Derfor har boligselskabets 

administration taget initiativ til at 

kortlægge behovet for disse større renoveringsopgaver. 

Bestyrelsen vil efter en kortlægning – i 

samråd med de berørte afdelingsbestyrelser 

– foretage en nøjere og objektiv vurdering 

af de fremtidige muligheder, herunder 

prioritering af opgaverne, finansieringsforhold 

m.v. • 

Af større udførte og igangværende arbejder kan nævnes: 

Mølleparken 1: Køkkener, radiatorer og el-ledninger 

Stengårdsparken: El-arbejder, dræn m.v. 

Borreparken: Køkkener og badeværelser 

Lyngparken 1: Køkkener og kvistvinduer 

Tinghøjparken: Køkkener 

Pileparken 4: Altaner 

Stationsparken 1: Facade, kloakker, afløbsanlæg og køkkener 

Lykkeparken: Køkkener 

Kongshvileparken: Udhuse, kloakarbejder, murværk og køkkener 

Skoleparken 1: Legepladser og facader 

Kildeparken 1: Kloakarbejder, køkkener og badeværelser 

Mølleparken 2: Kloakarbejder og affaldsøer 

Torveparken: Køkkener 

Lyngparken 2: Køkkener, badeværelser og boilerrum 

Egeparken 1: Køkkener 

Kildeparken 3: Køkkener 

Kildeparken 4: Køkkener 

Moseparken: Køkkener 

9


Arbejdernes Boligselskab og 

grundvurderingerne 

Vurderingerne har været nogenlunde ensartede for afdelingerne.Det er tilfældet for både etageejendomme 

og rækkehuse.Men både bestyrelsen og Vurderingsudvalget følger udviklingen nøje. 

Det handler om huslejekroner,skriver bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i beretningen. 

Kongshvileparken 

10

Siden den store gennemgang af grundværdiansættelserne 

for afdelingerne i Arbejdernes 

Boligselskab har der været relativt 

stille omkring de årlige ændringer i grundværdiansættelserne, 

fremhæver bestyrelsen 

for Arbejdernes Boligselskab i sin beretning. 

Gennemgangen førte til nedsættelse 

af grundværdiansættelser som igen 

førte til nedsættelse af de grundskatter, 

som afdelingerne skulle betale. Dette havde 

igen indflydelse på huslejen. 

De vurderingsprincipper, der har været 

resultatet af gennemgangen, har været 

fulgt af vurderingsmyndighederne. Gennemgangen 

af de årlige vurderinger for afdelingerne 

i Arbejdernes Boligselskab har 

vist, at udviklingen i vurderingerne har 

været nogenlunde ensartet afdelingerne 

imellem. Det er tilfældet for både etageejendomme 

og rækkehusbebyggelser. Men 

boligselskabets vurderingsudvalg følger 

fortsat udviklingen nøje. 

Moderate stigninger 

Det er vurderingsudvalgets opfattelse, at 

der med få undtagelser ikke har været belæg 

for at klage over vurderingerne. Hertil 

kommer, at grundlaget for beregning af 

ejendomsskatter blev ændret i forbindelse 

med skattestoppet. Der blev samtidig indført 

et begreb – grundskatteloftsværdien – 

der indgår i skattemyndighedernes grundlag 

for beregning af afdelingernes ejendomsskat. 

Ejendomsskatten beregnes ud fra den 

mindste værdi af enten grundværdiansættelsen 

pr. 1. oktober det foregående år 

eller grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 

2003 tillagt en regulering på 3 – 5,5 procent 

pr. år. 

Ukompliceret udvikling 

Reelt har det betydet for afdelingerne i 

Kongshvileparken 

Arbejdernes Boligselskab, at de store værdistigninger 

de senere år ikke forholdsmæssig 

har haft tilsvarende indflydelse på 

udviklingen i ejendomsskatterne og dermed 

igen på huslejen. 

Som følge af den relativt ukomplicerede 

udvikling valgte vurderingsudvalget ikke 

at udsende de mange vurderingsmeddelelser 

til afdelingerne i 2007. Udvalget 

har besluttet, at alle afdelinger skal orienteres 

om udviklingen i vurderingen i 

2007/08. • 

5.000 kroner på højkant 

Antallet af afdelinger, som kommer til Repræsentantskabets møde i Arbejdernes 

Boligselskab, svinger en del. Men for at lokke alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne 

af huse til mødet torsdag 6. marts 2008 sætter boligselskabets bestyrelse 

5.000 kr på højkant, som der trækkes lod om blandt afdelingerne. Pengene skal 

gå til fremme af kultur- og eller beboeraktiviteter i afdelingen. 

Den eneste betingelse for at komme i betragtning ved lodtrækningen er, at 

afdelingen er repræsenteret på Repræsentantskabets møde, når lodtrækningen 

finder sted som en del af dagsordenens punkt 13. I 2007 gik prisen til Høje Gladsaxe. 

11


Når boligselskabet ikke er 

bygherre tårner problemerne 

sig op 

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab ser gerne,at loven ændres,så almene boligselskaber igen kan 

være bygherre.Som det er nu koster det lejerne penge,fordi boligselskabet ikke får betaling for det ekstra 

arbejde,som må udføres for at følge op på byggeriet. 

Gennem de senere år har Arbejdernes Boligselskab 

kun beskæftiget sig med få byggesager, 

og det er Søborgparken, tidligere 

benævnt som Søborg Hovedgade/Erik 

Bøghs Allé og Stengården, hvis arbejdstitel 

var Stengården station samt ombygningsprojektet 

for 9. sal i Punkthuset Høje 

Gladsaxe. Og som et nyere projekt har boligselskabet 

arbejdet med muligheden for 

ombygning af det tidligere beboerhotel i 

Skoleparken til ældreboliger. 

Søborgparken 

Med indflytningen af Søborgparkens 2. afsnit 

1. december 2006 forventede boligselskabet, 

at de problemer, som vi gennem en 

lang årrække havde haft med den pågældende 

byggesag, efterhånden var slut. 

Beklageligvis må bestyrelsen notere sig, 

at den havde gjort regning uden vært. Selv 

om opførelsen af bygningerne var afsluttet, 

var der ved afleveringen en længere 

række fejl og mangler både indvendig og 

udvendig, som skulle udbedres. At der ved 

nybyggeri – og byggeri i almindelighed – 

sker en udbedring af fejl og mangler er 

ikke usædvanligt. Det er snarere en vanlig 

ting. 

Tog for lang tid 

Men i tilfældet med Søborgparken finder 

bestyrelsen det usædvanligt, at udbed- 

12 

ringen af fejl og mangler, skulle tage så 

lang tid, som tilfældet er i denne sag. Her 

et år efter afleveringen og beboernes indflytning 

er en væsentlig del af forholdene 

ikke afsluttede. 

Ikke i alle tilfælde kan vi bebrejde bygherren 

KPC BYG A/S, fordi det er vanskeligt 

at få adgang til lejemålene. Men hovedårsagen 

er, at der har været store problemer 

med at få underentreprenørens håndværkere 

til at møde frem. Der er to årsager til 

dette; den generelle ophedning af byggesektoren, 

samt også at bygherren havde 

entreret med underentreprenøren fra provinsen. 

For at få løst de væsentligste problemer 

fandt bestyrelsen det nødvendigt at indgå 

en aftale med KPC BYG A/S om, at vore 

lokale håndværkere – for KPC BYG A/S’s 

regning – udførte de indvendige restarbejder. 

Ingen afslutning i sigte 

Hvad angår udbedringen af de resterende 

udvendige arbejder har bestyrelsen, trods 

det at den ikke selv er bygherre, måtte anvende 

meget tid for at følge op på sagen, 

uden hidtil at kunne melde om en afslutning. 

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab 

finder det stærkt utilfredsstillende. 

Det gælder både udbedringen af de indvendige 

mangler og de udvendige. 

Bestyrelsen finder det stadig problematisk, 

at boligselskabet ikke selv kan stå som 

bygherre 

Motivet til indførelse af ordningen, hvor 

også bygherrerollen skal i licitation, har 

angiveligt været øget konkurrence og dermed 

besparelser i byggefasen. 

Bestyrelsens erfaringer peger på det direkte 

modsatte. Den tætte tilgang til entreprenørforholdene 

unddrages den kommende 

driftsherre som følge af lovgivningens 

krav til udbud af bygherrerollen, og 

distancerer driftsherren i forhold til byggesagens 

gennemførelse og afslutning. 

Måske holder prisen 

Formentlig kan anskaffelsessummen holdes 

inden for de godkendte rammer, men 

når der tages højde for de mange arbejdstimer, 

som driftsherren – Arbejdernes Boligselskab 

– har brugt for at være nogenlunde 

rimelig sikker på byggeriets kvalitet, 

hænger økonomien ikke rigtig sammen. 

Bygherrens udgifter afholdes over byggesagen, 

mens driftsherrens timeforbrug ikke 

honoreres. 

Bestyrelsen finder situationen ganske 

utilfredsstillende og foretrækker at lovgivningen 

ændredes til tidligere praksis, hvor 

boligselskabet også havde rollen som bygherre 

og dermed direkte tilgang til de virksomheder, 

der er entreret med.

Stengården 

Billedet fra Søborgparken omkring bygherrerollen 

gentager sig i det store hele for boligselskabets 

andet nybyggeri Stengården, 

hvis arbejdstitel oprindeligt var Stengården 

Station. 

Retfærdigvis erkender bestyrelsen dog, 

at vejret i denne sag spillede en væsentlig 

rolle, fordi det regnfulde vejr under opførelsen 

betød, at boligselskabet måtte acceptere 

en forlængelse af byggeperiode 

med 14 dage. Det var for at imødegå risikoen 

for, at byggefugt i konstruktionerne 

på sigt ville give mulighed for svamp og 

råd. 

Byggesagen blev afsluttet i juni 2007, 

således at indflytningen i de 26 ungdomsboliger 

kunne ske umiddelbart efter. Undervejs 

opstod der tvivl om, at boligselskabet 

kunne udleje alle 26 ungdomsboliger. 

Men tvivlen blev gjort til skamme, da der 

var stor interesse for at leje boligerne, og 

ved den første indflytningsdag 1. juli 2007 

var alle boliger udlejet. 

Også i Stengården var der behov for afhjælpning 

af fejl og mangler. Erfaringerne 

fra Stengården, svarer til dem vi har fra 

Søborgparken. I Stengården har vi stadig 

problemer med at få arbejder afsluttet. 

Dette skyldes til dels vanskeligheder med 

at få håndværkerne frem og udføre de fornødne 

arbejder, men samtidig betyder det, 

13


at boligselskabet ikke selv er bygherre, 

hvilket ikke gør sagen bedre. 

Kommunikationen skal gennem for 

mange led og mulighederne for sanktioner 

over for entreprenørerne svækkes samtidig, 

hvilket er uheldigt for det samlede forløb. 

Da boligselskabet som driftsherre skal 

følge op på beboernes problemer, kommer 

vi til at bruge uforholdsmæssig mange arbejdstimer 

herpå. Det er ikke tilfredsstillende. 

På trods af problemerne har de 26 ungdomsboliger 

i Stengården tilført området 

en betydelig arkitektonisk værdi, ligesom 

det samlede bomiljø efter bestyrelsens opfattelse 

giver gode muligheder for udvikling 

af et attraktivt boligmiljø for unge 

under uddannelse eller for unge med et 

særligt behov. 

9. sal i Punkthuset Høje Gladsaxe 

Ombygningen af 9. sal i Punkthuset i Høje 

Gladsaxe har tidligere været omtalt i besty- 

Stengården rummer 26 ungdomsboliger 

14 

relsens beretninger, både skriftlige og 

mundtlige. Alligevel føler bestyrelsen anledning 

til at udtrykke sin glæde og tilfredshed 

over at projektets gennemførelse 

og afslutning blev mulig, ikke mindst takket 

været en smidig og hurtig afsluttende 

sagsbehandling hos Gladsaxe Kommune. 

På en god og pragmatisk måde lykkedes 

det at foretage støttemæssige ændringer, 

der muliggjorde, at projektet blev ændret fra 

et seniorboligfællesskab med fem boliger 

samt et fællesrum til et projekt med seks familieboliger. 

Det var ændringer, om blev 

nødvendige, fordi interessen for seniorboligfællesskab 

ikke var til stede. Efter ændringen 

blev alle boliger kort efter udlejet. 

Triumfvej 47 – 

Skoleparkens Beboerhotel 

Også denne sag, der omhandlede planer 

om ombygning af Skoleparkens beboerhotel 

til ældreboliger, har tidligere været omtalt 

i bestyrelsens beretninger. 

Oprindelig var Gladsaxe Kommune interesseret 

i projektet. Men i forbindelse med 

præsentation af et konkret projektforslag 

var kommunen ikke længere interesseret. 

Baggrunden var, at kommunens erfaringer 

med udviklingen i økonomien for ældreboliger 

i forbindelse med ombygninger ikke 

var positive. 

Derfor bliver der nu arbejdet videre med 

undersøgelsen af mulighederne for, at der i 

beboerhotellet indrettes almene familieboliger. 

Men da rammebeløbet for familieboliger 

er lavere end for ældreboliger, vanskeliggør 

det processen, fordi der er nødvendigt 

at gennemføre besparelser, svarende 

til forskellen i rammebeløbet mellem 

de to boligtyper. 

Bestyrelsen arbejder videre med mulighederne 

i overensstemmelse med beboerne 

ønsker og beslutning om, hvad det tidligere 

beboerhotel fremover skal anvendes 

til. •

Nu kan du få et Boliggarantibevis i 

Arbejdernes Boligselskab 

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab 

har vedtaget at det skal være muligt, at 

købe Boliggarantibevis, som sikrer dig 

mulighed for at vende tilbage til en bolig, 

hvis du flytter. 

Et boliggarantibevis er en aftale, som du 

indgår med Arbejdernes Boligselskab. Det 

giver dig sikkerhed for, at du kan få tilbudt 

en anden bolig i boligselskabet, hvis du ønsker 

det inden for en 3-årig periode. Boliggarantibeviset 

koster 900 kr. 

Du får en garanti for, at du inden for den 

3-årige periode, kan få en ny bolig i boligselskabet, 

hvis du fortryder flytningen fra 

din nuværende bolig, hvis din opsigelse 

skyldes, at du flytter sammen med din 

kæreste, at du flytter i sommerhus hele året 

eller du flytter til udlandet. Ordningen gælder 

kun beboere i almene familieboliger 

(og ikke hverken ungdoms- eller ældreboliger). 

AB-kalender 

Torsdag 6. marts 2008 

Repræsentantskabsmøde, der holdes 

på Aktivcenteret,Telefonvej 8. 

Torsdag 27. marts 2008 

Møde i boligselskabets bestyrelse. 

Lørdag 29. marts 2008 

AB-festen på Høje Gladsaxe Skole. 

Hvordan 

Hvis du skal bruge garantien, kommer du 

først på ventelisten i den boligafdeling, du 

flyttede fra. Undtaget er dog boliger der er 

særligt egnede for ældre eller handicappede, 

samt boliger der skal stilles til rådighed 

for Gladsaxe Kommune. 

Hvis boligselskabet ikke inden for en rimelig 

tid – et halvt år – har mulighed for at 

tilbyde dig en bolig i den afdeling, du flyttede 

fra, vil du kunne få tilbudt en tilsvarende 

bolig. Med en ”tilsvarende” bolig 

menes en bolig i en anden afdeling i forhold 

til størrelse, pris og område. 

Hvor mange tilbud vil jeg modtage 

Du vil kun modtage ét boligtilbud til den 

afdeling, du flyttede fra. Hvis du afslår 

tilbudet – eller undlader at besvare tilbudet 

– bortfalder garantien. Hvis du får tilbudet 

i en anden afdeling, kan du af- 

Torsdag 3. april 2008 kl. 16.30 

Mulighed for at mødes med repræsentanter 

for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. 

Torsdag 24. april 2008 


Torsdag 8. maj 2008 kl. 16.30 

Mulighed for at mødes med repræsentanter 

for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. 

slå det første tilbud før garantien bortfalder. 

Gør du ikke brug af dit bevis inden tre år, 

vil garantien bortfalde, men hvis du ønsker 

at være opnoteret på almindelige vilkår, 

kan opskrivning fortsætte på den almindelige 

venteliste ved betaling af ajourføringsgebyr 

herefter. 

Er der andre krav 

En aftale om boliggarantibevis skal indgås 

inden du flytter fra din bolig. Efter en fraflytning 

er det for sent. 

Hvad skal du gøre 

Er du interesseret i at indgå en aftale om 

boliggarantibevis, kan du rette henvendelse 

til selskabets udlejningsafdeling, der 

kan hjælpe dig med mere information – 

eller besøg boligselskabets hjemmeside 

www.abg.dk • 

Torsdag 22. maj 2008 


Onsdag 21. maj 2008 

Sidste frist for indlæg til Boligbladet. 

Tirsdag 17. juni 2008 

Boligbladet udkommer. 

15

Vask med god samvittighed 

Nyt vaskeri i Skoleparken 1 til 1,6 millioner kroner tjent hjem i løbet af fire til fem år. 

Alene på energibesparelser.Og det har ikke kostet en eneste kroner i huslejestigning, 

fortæller Thomas Dreyer,der er formand for Skoleparken 1. 

Der var ikke tale om en lille klatvask, da beboerne 

i Skoleparken 1’s 276 boliger i maj 

2007 besluttede sig for, at deres fælles 

vaskeri i afdelingen skulle renoveres. Det 

blev til en omfattende storvask. 

Ud røg de 15 år gamle vaskemaskiner og 

ind kom nye moderne og energibesparende 

maskiner. Tørretumblere og tørreskabe 

blev udskiftet. Også vaskeribygningen fra 

1954 blev renoveret. Nye el-installationer, 

nye vandrør og nye kloaker o.s.v. Og så blev 

det hele malet. Samlet pris 1,6 millioner 

kroner. 

16 

”Og vi kunne gennemføre istandsættelse 

af vores vaskeri uden at sætte huslejen 

op med så meget som en eneste krone. De 

1,6 millioner kroner tog vi fra vores henlæggelser. 

Tværtimod betyder renoveringen 

med de nye maskiner, at vi i løbet af fire 

til fem år har tjent vores investering i det 

nye vaskeri ind i vand- og energibesparelser”, 

fortæller Thomas Dreyer, der er formand 

for afdelingsbestyrelsen i Skoleparken 

1. 

Selv om en undersøgelse viste, at omkring 

34 procent af beboerne i de 276 boli- 

ger selv havde vaskemaskine, så var der ingen, 

som var imod, at der blev investeret i 

et nyt vaskeri. 

En rigtig engergisluger 

Det gamle vaskeri var en rigtig energisluger, 

og de nye maskiner fra Electrolux bruger 

mindre elektricitet, mindre vand og 

mindre vaskepulver. Thomas Dreyer fortæller, 

at de nye maskiner, som kan tage op til 

13 kilogram tøj, vejer selv mængden af tøj, 

der skal vaskes, og doserer derefter vand og 

vaskepulver i rette mængder. Dermed spares 

der både vand, vaskepulver og elektricitet. 

”Og det er på den måde, at vi sparer 

energi. En vask koster stadig otte kroner, 

men den reelle omkostning var tidligere 

langt større. Med de nye maskiner er omkostningen 

reduceret til, at hver vask koster 

os fire kroner oven i de otte kroner, som 

beboeren skal betale. Flere har spurgt til 

vaskepulveret, og vi har valgt et neutralt, 

uparfumeret vaskepulver, som er Svanemærket”, 

oplyser Thomas Dreyer. 

Transportabelt vaskeri 

Ombygningen af vaskeriet tog ni uger, og i 

den tid kunne beboerne gratis bruge et 

midlertidigt vaskeri, som leverandøren 

stillede op i bebyggelsen. 

Vaskeriet blev indviet i november 2007, 

og siden har både beboere og besøgende 

valfartet til vaskeriet. Beboerne for at bruge 

vaskeriet, og besøgende for at se hvordan 

et moderne vaskeri kan indrettes. En 

anden og ny fordel ved vaskeriet er, at indgangspartiet 

er flyttet, så nu kan beboerne 

benytte vaskeriet døgnet rundt uden at de 

generer andre.

Pengeløst 

”Vaskeriet er ganske pengeløst, idet alle 

boliger har fået kort, som skal benyttes ved 

brug af vaskeriet. Betalingen sker over huslejen,”, 

fortæller Thomas Dreyer, som også 

kan berette om, at da vaskeriet den 14. 

november 2007 slog dørene op for beboerne 

var interessen så stor, at der måtte tre 

fremvisninger til. 

Måske var det også lokkemaden, der 

var skyld i den store interesse: En rød pølse 

med brød samt en øl eller vand. 

17

I otte byer har BRFkredit sammen med Experimentarium 

stået for konkurrencen 

”Byg din drømmeby”. Beboerne skal altid 

inddrages i den boligsociale proces, men 

det har især været vigtigt for os i forbindelse 

med PÅ TVÆRS GENNEM LANDET både 

at se og høre børnene. Derfor har vi i aktiviteten 

”Byg din drømmeby” bedt børnene 

i de besøgte byer og områder om at bygge 

deres drømmeby. 

18 

Byg din drømmeby: 

Høje Gladsaxe fik en 2.præmie 

I efteråret 2007 drog PÅ TVÆRS-teamet fra Støttet Byggeri PÅ TVÆRS 

GENNEM DANMARK til almene boligområder i Aalborg,Århus,Helsingør, 

Horsens,Hjørring,Kolding,Randers og Høje Gladsaxe. 

Af Sigrid Estrup og Lene Hjorth, BRFkredit 

Vi ville gerne have deres drømme og visioner 

om deres drømmeby. Det har været 

sjovt at iagttage de færdige resultater, der 

har spændt fra meget realistiske til utopiske 

byrum. Alle steder har der været stor 

deltagelse og aktiviteten har været præget 

af stor kreativitet. 

Vinderne blev….. 

Børnenes bidrag til ”Byg din drømmeby” 

blev bedømt af en dommerkomité bestående 

af arkitekt Mette Skjold, Henning Larsens 

Architects, direktør Asger Høeg og 

driftsleder Karsten Madsen, Experimentarium 

og Inge-Marie Gotil, BRFkredit. 1. 

præmien gik til Randers og 2. præmien til 

Høje Gladsaxe. 

Nordbyen i Randers blev nr. 1, fordi 

dommerne fandt, at den var den mest 

spektakulære by. Desuden var den visionær 

og præget af drømmebyggerier, da husene 

var bygget i spinkle og meget innovative 

konstruktioner. 

Høje Gladsaxe blev nr. 2. Dommerkomiteen 

roste byen for at rumme alle de elementer, 

der skal til for at danne en by; 

gode fritidsfaciliteter, stor tilgængelighed, 

mange forskellige boligtyper, og det 

blev særligt bemærket, at børnene havde 

bygget deres egen by: en kopi af Høje 

Gladsaxe, som viser, at børnene er glade for 

og stolte af at bo der, hvor de bor. 

2. præmien gik til SFO Svinget 

i Høje Gladsaxe for dette forslag

Strøm udtørrer våde vægge 

To DTU-forskere bag simpel og billig løsning til fugtplagede boliger. 

Af Joan Grønning 

»Vi skal brug to stykker armeringsjern, en 

klump ler, en plastikpose og lidt elektrisk 

strøm«. 

Det lyder som en af Egon Olsens planer, 

men hvor hans idéer sjældent lykkes, så ser 

det bedre ud for ophavskvinderne til ovenstående 

– Lektor Lisbeth M. Ottosen og 

ph.d.-studerende Inge Rörig-Dalgaard fra 

BYG.DTU. De har vist, at en simpel, billig og 

lavteknologisk løsning er effektiv i kampen 

mod fugtige vægge pga. opstigende 

grundfugt, oversvømmelse i kældre eller 

utætte tage. 

Plus og minus driver vandet ud af 

mure 

Metoden går ud på at udnytte, at vand indeholder 

både positive og negative ioner. 

Via elektrokemiske processer har forskerne 

vist, at de kan tørre en fugtplaget væg via 

en smule strøm. Populært sagt så sætter de 

20 

strøm til mursten og »driver« vand og salte 

ud af muren. Det kræver hverken maskiner 

eller fysisk indgriben. 

”Metoden er heller ingen strømsluger, 

da vi kun bruger 20 volt til affugtningen. 

Det koster mellem en sparepære og en 

almindelig pære i strøm om dagen i de 

1-2 måneder, det tager at udtørre en mur. 

Ved mindre fugtområder, går det naturligvis 

hurtigere”, siger Lisbeth M. Ottosen. 

Knastørre vægge er målet 

Foreløbig er forsøget gennemført på en 

mur i Lisbeth M. Ottosens kælder og som et 

pilotprojekt under kontrollerede forhold i 

et laboratorium. Begge steder har resultaterne 

talt for sig selv. 

”Vi kunne tydeligt se, hvordan vandet 

vandrede fra den negative elektrode til den 

positive, og i laboratoriet fik vi fugtindhol- 

SÅDAN GØR DE… 

En strømforsyning med jævnstrøm bliver sat i en almindelig stikkontakt, og to ledninger 

bliver trukket fra strømforsyningens poler til to elektroder, der består af to 

stykker armeringsjern placeret i ler og sat på en fugtig mur. Når strømmen bliver 

sat til, bevæger ionerne i murværkets våde porer sig, og fordi der er flest frie positive 

ioner, bliver vandmolekylerne skubbet med. 

SBI: SPÆNDENDE! 

”Jeg er glad for at høre om fremskridtene 

med at drive fugt ud af mure 

med strøm”, siger seniorforsker 

Morten Hjorslev Hansen, Statens 

Byggeforskningsinstitut. 

”For mig at se er DTU-forskningen 

nu nået frem til et kritisk punkt, hvor 

forskningsresultaterne skal omsættes 

til praksis. I Tyskland har en række 

lignende systemer været udbudt 

uden overbevisende resultater – 

men jeg håber, at DTU-forskerne opnår 

bedre resultater.” 

det ned på under én procent”, fortæller Lisbeth 

M. Ottosen. 

”Idéen med elektrokinetisk udtørring, 

som metoden hedder, er ikke vores, men 

hidtil har der været en del praktiske problemer, 

som vi nu har løst”, forklarer Lisbeth 

M. Ottosen. 

Metoden kan ifølge Ottosen også bruges 

ved tilbagevendende fugtproblemer, og 

målet er, at metoden bliver så udviklet, at 

apparaturet selv går i gang, når den kan 

mærke fugt i muren. 

ELEKTROKEMISK PROCES 

Elektrokemiske processer er fx 

elektroosmose og elektromigration. 

•Elektroosmose udtørrer murværk 

•Elektromigration driver salte ud. 

Populært sagt så sætter man strøm 

til mursten og kan på den måde 

“trække” vand og salte ud af muren. 

Afgørende test på vej 

Inden for et år regner Lisbeth M. Ottosen 

med at lave et 1:1 forsøg, hvor de skal udtørre 

en hel bygning. 

”Vi ved, metoden virker, men vi ved endnu 

ikke, hvor effektiv den er i natursten og 

beton, og det vil vi gerne undersøge”, forklarer 

DTU-lektoren midt i arbejdet med at 

søge penge til at fortsætte forskningen, 

der indtil nu er støttet af RealDania og Boligfonden 

Kuben.

En på 

tønden 

Ingen fastelavn i Høje Gladsaxe uden at 

katten skal slås af tønden. Igen i år var der 

et fint fremmøde af både store og små beboere, 

der benyttede lejligheden til at vise 

de flotte udklædninger frem. Så gik det løs 

på tønderne, hvor alle mellem slagene ventede 

på, at bunden skulle gå ud af tønden. 

Og da det skete, væltede diverse godter ud 

til stor glæde for både børn og voksne. Der 

var præmier til både kattekonger og kattedronninger. 

21

25-års jubilæum 

Ind og ud af boligselskabets bestyrelse 

Lars Christensen, Højgårdsparken, der siden 2004 har været medlem 

af Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse, har ønsket at udtræde 

af bestyrelsen. Som nyt medlem af bestyrelse indtræder Palle 

Nielsen, Skoleparken 1, der blev valgt som 1. suppleant på Repræsentantskabsmødet 

i marts 2007. Palle Nielsen fortsætter i 

det afgående bestyrelsesmedlems valgperiode, som udløber i 

2009. 

Lars Christensen, der nu er udtrådt af bestyrelsen blev valgt 

som 1. suppleant til selskabets bestyrelse på Repræsentantska- 

22 

Der var tendens til kødannelse i selskabslokalerne i 

Høje Gladsaxe mandag 7. januar 2008, da det var 

muligt at hilse på og sige til lykke til udlejningschef 

Anne Schiøler, der denne dag havde 25-års jubilæum 

i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Anne 

Schiøler har de seneste ti år været udlejningschef i 

boligselskabet. 

TAK 

Anne Schiøler vil gerne gennem Boligbladet rette en tak til Arbejdernes Boligselskab, 

beboerne og kolleger for den store opmærksomhed, de mange varme ord og hilsner, 

som hun fik ved receptionen. 

bet møde i marts 2004. Han indtrådte i bestyrelsen i december 

2004. 

Udover arbejdet i boligselskabets bestyrelse har Lars Christensen 

også varetaget posten som afdelingsbestyrelsesformand i 

Højgårdsparken. Herudover har Lars aktivt deltaget i selskabets 

Kredsudvalg samt repræsenteret selskabet i Boligselskabernes 

Landsforening og kredsbestyrelsen for 9. kreds. Fra Arbejdernes 

Boligselskab rettes en varm tak til Lars for indsatsen i de forgange 

år.

HVEM VIL BYTTE? 

Boligbladet har denne rubrik,hvor du gratis 

kan annoncere, at du er på udkig efter en 

anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder 

for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs 

afdelinger. 

Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes 

igen. Annoncer under billetmærke 

optages ikke. Ønsker du at få din annonce 

med, skal du sende den til: 

Arbejdernes Boligselskab, 

Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 

2860 Søborg 

e-mail: abg@abg.dk 

Haves 

Et-plans rækkehus i Skoleparken i alt 80 m 2 

med oprindeligt 3 værelser, men en væg 

er nedtaget mellem de to stuer,så der er en 

stor stue på cirka 35 m 2 . Udenfor er der en 

stor flisebelagt terrasse med et hvidt 

træhegn rundt om.Soveværelse ud mod en 

halvlukket flisebelagt gård med cykelskur, 

stort spisekøkken,badeværelse med bruseniche 

(karbad nedt aget),garderoberum og 

en stor entre samt vindfang. Der er en 

meget stor kælder cirka 32 m 2 . I alt leje 

med varme 5.546 kr. Vaskeriet ligger lige 

over for boligen. Der hører fire små stykker 

jord til. To foran gården og to foran terrassen. 

Ønskes 

2 1/2 værelses lejlighed i Arbejdernes Boligselskab 

i Høje Gladsaxe fra 6.sal og opefter. 

Henvendelse på 44 98 77 27 eller 51 78 18 

64. E-mail famsebamse@mail.dk 

Haves 

3-værelses lejlighed i Høje Gladsaxe 93 m 2 

med altan på 4. sal og kælderrum. Husleje 

cirka 5.400 kr. inkl.Varme. 

Ønskes 

Lejlighed eller rækkehus. Helst 3-værelses 

og med dyretilladelse.Henvendelse på telefon 

61 46 58 35. 

Haves 

4-værelses lejlighed på 2. sal i Pileparken 3 

i Mørkhøj. Stor altan, nyt køkken og bad. 

Billigt vaskeri. Tæt på bus, skole og andre 

gode muligheder for børn. 

Ønskes 

2 1/2 – 3-værelses bolig helst med have og 

gerne med hundetilladelse. Henvendelse 

på telefon 20 10 40 17 eller e-mail birgitte@surfmail.dk 

Haves 

Vi er en familie på fem,der ønsker en større 

bolig,Vi har en tre-værelses lejlighed i Lyngparken, 

Ønskes 

Rækkehus, min. 3 værelser samt stue. Ring 

på telefon 30 50 27 75 eller e-mail til mlfkirk@hotmail.com 

Haves 

Stor lys 3-værelses lejlighed/enderækkehus 

i Vadgårdsparken. Lejligheden er på 

84,2 m 2 i to plan med egen indgang. Entre, 

stue og køkken er i stueplan.På første sal er 

der to værelser, repos med bad og toilet. 

Desuden er der en stor altan/terrasse med 

mulighed for havemøbler,spil og blomsterkrukker 

o.s.v. Stort redskabsskur. Lejligheden 

ligger for enden af en lukket vej, så her 

er meget stille. Skole, børnehave, vuggestue, 

SFO ligger tre minutters gang væk. 

Gåafstand til bus og S-tog. Søde og stille 

naboer. 

Ønskes 

2-2 1/2-værelses lejlighed med lille altan. 

Det er et krav, at de er rolige omgivelser 

og flinke naboer. Vil meget gerne bo i 

Vadbro.Husleje maks.4.000 kr.Henvendelse 

på telefon 39 66 40 50 eller mobil 22 15 

40 50. 

Haves 

3 rums lejlighed på 66,5 m 2 i Pileparken 1. 

Husleje med varme og div. 4.443 kr. 

Ønskes 

2 rums lejlighed i Egeparken 1 og 2. Helst i 

stuen.Henvendelse på telefon 44 84 77 49. 

Haves 

2 1/2 værelses lejlighed i Stationsparken. 

Første sal som også er den øverste. Meget 

stille idet den ligger et godt stykke fra trafikerede 

område.Der er altan og større grønne 

områder. 71 m 2 . Husleje 3.800 kr. inkl. 

varme og antenne og adgang til webspeed. 

Ønskes 

2-værelses lejlighed i Moseparken. Henvendelse 

på telefon 48 41 25 05 eller e-mail 

sigrid@weebspeed.dk 

Haves 

3 værelses lys velholdt stuelejlighed i Tinghøjparken 

i Gladsaxe. Lejligheden er på 76 

m 2 med altan ud til grønt areal.Ydermere er 

der et dejligt stort gratis fællesvaskeri. Der 

er butikker og offentlig transport lige om 

hjørnet. Huslejen er 4.894 kr. alt inkl. Det 

skal nævnes, at det desværre ikke er tilladt 

at holde hund eller kat. 

Ønskes 

Rækkehus i Gladsaxe og omegn. Kontakt 

os på telefon 26 81 63 32 eller 60 77 33 13 

eller e-mail sbgstump@hotmail.com 

Haves 

4 værelses lejlighed, 1. Sal på 90 m 2 . Ligger 

tæt på Kildebakken station og er meget 

centralt placeret i forhold til skole og indkøbsmuligheder. 

Stor stue, 1 stort værelse, 

2 mindre værelser, lang gang, rummeligt 

køkken og bad. Der er altan med udsigt til 

grønne arealer. Husleje inkl. Varme og antenne 

4.433 kr. 

Ønskes 

Rækkehus minimum 4 værelser. Træffes 

efter kl. 17.00 på telefon 44 92 72 20. 

Haves 

2 værelses lejlighed på 58,8 m 2 .To minutter 

fra købmand i Mørkhøj. 

Ønskes 

3 – 4 værelses lejlighed.Henvendelse på telefon 

28 91 00 16. 

BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg.Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: abg@abg.dk. Hjemmeside: www.abg.dk 

Ansvarshavende redaktør Sv.Aa. Hansen. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke 

boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse.Anonyme indlæg optages ikke, Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i februar, juni og 

oktober. Næste nummer udkommer primo juni 2008. Indlæg og annoncer til februar-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest onsdag 21. maj 2008. 

Forsiden:Skoleparkens nye vaskeri. Design og tryk: Schultz Grafisk,Albertslund. 

23

Lørdag 29. Marts 2008 fra kl. 18.00 til 24.00 arrangerer Fritidsudvalget i Arbejdernes 

Boligselskab igen AB-Hyggeaften, hvor du er velkommen til at deltage. Og du er også 

velkommen til at tage din nabo med. 

AB-Hyggeaften holdes i Høje Gladsaxe Skoles festsal, der har indgang fra Kirketorvet ved 

Haraldskirken. 

• Pris pr. person 100 kr. 

• Der serveres en lækker buffet 

• CU Later spiller både under middagen og til dans. 

Der arrangeres afhentning i bus forskellige steder i boligselskabets afdelinger. Det sker i 

tidsrummet fra kl. 16.15 til 17.00. Dørene til festsalen åbnes kl. 17.30. Og der er hjemkørsel 

kl. 24.00. Adgangskort og busplan sender vi til dig i perioden 15. – 20. marts 2008. 

Der afholdes amerikansk lotteri, og der afholdes lodtrækning på indgangsbilletterne om 

en flot købmandskurv. 

Tilmelding senest 7. marts 2008 til 

Fritidsudvalget, Arbejdernes Boligselskab. 

Husk ved tilmelding gælder princippet om 

først til mølle. Der er 400 pladser og 

mulighed for at afdelingerne kan reservere 

bord. 

Tilmeldingskuponen sendes – sammen 

med kvittering på indbetalingen – til: 

Fritidsudvalget, 

Arbejdernes Boligselskab, 

Høje Gladsaxe Torv 2 B 2. sal, 

2860 Søborg. 

Mærk kuverten AB-Hyggeaften 2008. 

24 

Navn: 

Adresse: 

Postnummer/By: 

Telefon: 

Afdeling: 

Antal: Max. 2 personer pr. lejemål ______ 

Buskørsel: Ja ■ Nej ■ 

Fritidsudvalget 

Få en hyggelig aften med din nabo! 

Indbetalt på girokonto 01 128108. Husk tydelig navn på afsender. 

Du er ikke registeret før indbetalingen har fundet sted.

Februar - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?