Oktober 2006 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
Sæt din bolig i stand
med lånte penge
Læs side 2-4
Oktober 2006
Nye legepladser i Skoleparken 1
Kig med side 7
19. ÅRGANG
Intet belæg for at snuppe
lejernes penge
Læs mere side 10

Sæt din bolig i stand
med lånte penge
Det er nu muligt for beboere
i almene boliger at optage
lån i boligen. Pengene skal
bruges til forbedringer.
For eksempel til nyt bad
eller køkken. Du styrer selv
projektet. Læs her om dine
muligheder som lejer i
Arbejdernes Boligselskab
2
Muligheden for at forbedre din bolig, uden
du umiddelbart skal have alle pengene op
af lommen, bliver stadig udvidet. Du kan nu
gennem afdelingen optage lån i din bolig
til en lang række forbedringer
Stadig flere afdelinger inden for Arbejdernes
Boligselskab har besluttet, at beboerne
i afdelingen skal have mulighed for
gennemføre individuelle forbedringer i boligen,
som kan finansieres via optagelse af
lån i afdelingen. Lånet skal afdrages over
huslejen som en tillægsleje i den bolig,
hvor arbejdet er udført. Tillægslejen betales
i lånets løbetid.
Det er muligt at installere nyt køkken for
op til 60.000 kr. inklusive moms. Omkostninger
til låneoptagelse m.v. kommer oven
i de 60.000 kr. Lånet er et 15-årigt kreditforeningslån.
Til et nyt badeværelse kan der lånes op
til 80.000 kr. inklusive moms. Omkostninger
til låneoptagelse m.v. kommer oven i de
80.000 kr. Lånet finansieres som et 20årigt
kreditforeningslån.
I de afdelinger, hvor det er muligt at opføre
en udestue, kan der lånes op til 80.000
kr. inklusive moms. Omkostningerne ved
låneoptagelsen m.v. kommer oven i lånet,
som er et 15-årigt kreditforeningslån.
Det er ikke muligt at lægge de nævnte
summer sammen. Alt i alt kan der via ordningen
lånes op til 100.000 kr. inklusive
eventuelle eksisterende råderetsarbejder.
Oven i beløbet kommer låneomkostninger
m.v.
Du skal være opmærksom på, at beboerne
i din afdeling skal have godkendt låneoptagelsen
til de pågældende arbejder på
et afdelingsmøde før at du kan gennemføre
individuelle forbedringer i boligen der finansieres
via lån i afdelingen.
Hvis beboerne på et afdelingsmøde ikke
har godkendt dette, kan du stille det som
forslag til det førstkommende afdelingsmøde.
Lånets løbetid
Hvis du vil renovere for eksempel både badeværelse
og køkken til en samlet pris på
80.000 kr., kan du kunne vælge at have
både et 15-årigt og et 20-årigt lån. Du kan
også vælge et 15-årigt lån til begge dele.
Vælger du et 15-årigt lån, vil det månedlige
lejetillæg dog blive lidt højere end ved
kombinationen af et 15-årigt og et 20årigt
lån, fordi lånet afvikles hurtigere.
Der kan ikke lånes penge ud over de
nævnte beløb. Bliver projektet dyrere, skal
du selv betale forskellen kontant. Der er
også mulighed for – mod et gebyr - helt at
indfri lånet.
Tilskud
Beløbsrammerne dækker alle arbejder,
undtagen de arbejder, der dækkes af afdelingens
tilskud, samt følgearbejder som
opsætning af fliser mellem bordplade og
overskabe, ændringer af el-, vand- og afløbsinstallation
samt reparation af gulv og
lignende.
Flere afdelingen giver et tilskud til det,
der svarer til en ”normal” VVS- og elinstallation,
hvilket samlet typisk beløber
sig mellem 10.000 kr. 12.000 kr.
Sådan kommer du videre
Det er dig, som beboer, der selv står for
indhentning af tilbud og indgåelse af aftaler
med håndværkere og leverandører.
Når du har besluttet dig, skal du indsendes
beskrivelse og tilbud på alle arbejder, der
ønskes udført til boligselskabet. Det er også
dig, der selv skal styre planlægningen
af arbejdet.

Det er op til dig selv, hvilke materiale, du
vil benytte. Men du skal være opmærksom
på, at alle materialer skal være af god kvalitet
og af et anerkendt fabrikat. Det er også
en forudsætning, at dit samlede projekt
kan godkendes af selskabet. Når det gælder
renovering af badeværelset, skal arbejdet
overholde Bygningsreglement af 1995
samt SBI-anvisning 200 om vådrum.
Arbejdernes Boligselskab har indgået
aftaler med flere køkkenfirmaer. Du kan få
listen på boligselskabets kontor, men du er
naturligvis velkommen til at benytte andre
køkkenfirmaer.
Bindende aftale ved
optagelse af lån
Når Arbejdernes Boligselskab har godkendt
dit forslag, sender boligselskabet en ”bindende
aftale” til dig.
Sammen med den ”bindende aftale” får
du en beregning, hvor du kan se, hvor meget
din modernisering i runde tal vil koste
dig mere i husleje om måneden i 15 eller 20
år. Alt efter lånets længde og til hvilken
kurs lånet optages. Du skal herefter underskrive
og returnere aftalen til selskabet inden
for en nærmere aftalt tidsfrist.
Når du har sagt ja
Har du sagt ja til den bindende aftale, er du
forpligtet til at gennemføre moderniseringen.
Aftalen kan ikke fortrydes. Når du har
underskrevet og indsendt aftalen til selskabet,
vil du få en endelig tilladelse. Herefter
kan du indgå aftale med håndværkerne.
Overholder du ikke fristen for at sende
den ”bindende aftale” til boligselskabet,
må du vente med moderniseringen til en
efterfølgende etape.
Da optagelsen af lånet først sker, når
alle arbejder er afsluttet, accepterer du ved
indgåelse af den ”bindende aftale”, at det
månedlige tillæg til lejen kan afvige i forhold
til ændringer i rente og kursen på obligationerne.
Du skal være opmærksom på, at omkostningerne
ved optagelse af lånet, stempelafgift
m.v. fordeles mellem antallet af
beboere, der bruger låneordningen i den
pågældende etape.
Arbejder, som ikke er omfattet
af ordningen
Udgifter til særligt luksusprægede materialer
kan ikke dækkes af ordningen. Dem
skal du selv betale, da vi ikke kan forvente
kommunal accept af, at afdelingens øvrige
beboere ved senere fraflytning påføres ekstra
høje udgifter til vedligeholdelse af andre
beboeres ”luksusønsker”.
Hvis du har smag til ekstra dyre ting, vil
der – ud over afdrag for lån – blive opkrævet
et særligt tillæg, som skal dække
afdelingens fremtidige vedligeholdelse af
de særligt dyre materialer.
Der er mange muligheder
I følge ”lovsikret råderet” har du som lejer
ret til at foretage forbedringer i din almene
bolig for maksimalt 100.000 kr. Under
”lovsikret råderet” betaler du selv hele
beløbet. Forbedringsarbejderne nedskrives
over en periode fra 10 – 20 år, afhængig
af arbejdernes art, og ved fraflytning
har du mulighed for at få tilbagebetalt en
del af udgifterne.
Er der allerede en råderetsforbedring i
boligen, og der for eksempel. mangler at
blive nedskrevet 35.000 kr., vil det stadig
være mulighed for at være med i låneordningen.
Dog vil den maksimale låneramme
ved for eksempel renovering af badeværelse
være 100.000 kr. (maksimalt beløb for
”lovsikret råderet”) ÷ 35.000 kr. (restværdien
af råderetssagen) = 65.000 kr.
Indretning og syn af arbejdet
Når du renoverer badeværelse eller køkken,
skal du sammen med din ansøgning sende
en målfast tegning. Indretningen af badeværelse
eller køkken skal være ”fornuftig”.
Indretningen skal udføres, så vi med rimelighed
kan forvente, at denne kan accepteres
af efterfølgende lejere. En indretning,
som afviger fra dette, kan ikke godkendes
og derfor ikke medtages under ordningen.
Alle arbejder skal udføres håndværksmæssigt
korrekt og skal synes af afdelingens
varmemester. Arbejdet i badeværelser
skal synes to gange; når vådrumssikringen
er udført, og når arbejdet er helt færdigt.
Arbejdets udførelse
og godkendelse
Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt
korrekt. Hvor der kræves autorisation, skal
du benytte autoriserede håndværkere. Du
kan frit vælge håndværker. Hvis du selv udfører
en del af arbejdet, skal dette også
være udført håndværksmæssigt korrekt, og
der betales ikke vederlag for dette arbejde.
Når arbejdet er færdigt, skal du kontakte
afdelingens varmemester for syn af det
udførte arbejde. Godkendes arbejdet, sender
varmemesteren en underskrevet genpart
af tilladelsen til boligselskabet, hvorefter
lejeforhøjelsen vil træde i kraft fra
den 1. i måneden. Skulle der være mangler,
er det dit ansvar at sørge for, at disse bliver
udbedret tilfredsstillende. Og når dette er
sket, kan arbejdet godkendes.
Når regningerne skal betales
Når du får regninger fra håndværkere, leverandører
m.fl., skal du sende dem til bolig-
3

selskabet, som sørger for betaling. Alle
regninger skal tydeligt være påført dit
navn og adresse.
Overstiger regningerne det beløb, som
er aftalt i ”bindende aftale”, må du aftale
med håndværkerne etc., at regningen kun
udskrives på det beløb, der er indgået aftale
om. Du skal selv få faktura på det re-
sterende beløb, som du selv skal betale. Det
er kun momsregistrerede regninger, der
kan indgå i ordningen.
Du skal ved indgåelse af aftaler med
håndværkere være opmærksom på, at selskabets
betalingsbetingelser er løbende
måned plus 30 dage. Der skal være minimum
14 dages betalingsfrist på regninger-
Her en kort skematisk oversigt over de nye forhold
4
Før Nu (efter 1. juli 2005)
ne fra det tidspunkt, hvor Arbejdernes Boligselskab
har modtaget regningerne fra
dig. I modsat fald risikerer beboerne at
skulle betale rentenota, rykkergebyr m.v.
Boligsikring – Boligydelse
Udførelse af forbedringer i boligen er boligsikrings-
eller boligydelses berettigede.
Hvad må jeg lave om inde i min bolig? Nærmere fastsatte forbedringer Alle forbedringer, som ikke
(positiv-listen) forhindrer, at boligen kan
genudlejes som almen bolig
Yderligere forbedringer og eller er umulige af bygningsboligændringer
vedtaget af mæssige eller praktiske årsager
boligafdelingen
Opsætte og nedtage ikkebærende
skillevægge, dog
efter forudgående godkendelse
af kommunen
Andre boligændringer vedtaget
af boligafdelingen
Hvad må jeg lave om udenfor min bolig? Forbedringer og bolig- Forbedringer og boligændringer
vedtaget af bolig- ændringer vedtaget af boligafdelingen
afdelingen
Omfatter råderetten hvidevarer? Ja Nej, hvidevarer er nu
omfattet af installationsretten
Tilladelse til arbejdet,før jeg går i gang? Inspektøren i boligselskabet Inspektøren i boligselskabet
Godkendelse af det færdige arbejde? Inspektøren i boligselskabet Inspektøren i boligselskabet
Maksimal godtgørelse 44.564 kr. (reguleres) 101.900 kr. (reguleres)
Minimumsgodtgørelse 2.594 kr. 0 kr.
Bundfradrag 6.367 kr. 0 kr.
Nedskrivningsperiode 10 år (forbedringens 10-20 år efter vurdering af
værdi falder med 10% om året) forbedringens levetid

Tag på Julemarked 2006
i Skoleparken
Sæt X i din julekalender ud for lørdag 2. december 2006, så glemmer du ikke,
at der er julemarked på Halbjørnsvej 2
I 2005 fik Skoleparkens beboere mulighed
for at ønske hinanden glædelig jul over et
glas gløgg i afdelingens selskabslokaler. Og
den chance får endnu flere i år, fordi Skoleparken
inviterer alle beboere i Arbejdernes
Boligselskab til Julemarked lørdag 2. december
2006. Skoleparkens selskabslokale
ligger på Halbjørnsvej 2.
Bortset fra at julesneen ikke dryssede
stille ned ved julemarkedet i 2005, var der
alligevel en rigtig julestemning med et
pyntet juletræ, der nåede helt fra gulv til
loft. Der var en harmonikaspillende nisse-
far, kravlenisser, masser af røde julestjerner
og gamle nisser i kurve samt et cafehjørne
med gløgg og æbleskiver.
Der var også mulighed for at få fornyet
julepynten, fyldt kagedåserne og finde den
helt rigtige julegave. Skoleparkens kreative
og fingersnilde beboere havde salgsstande
med hjemmebagte småkager, hjemmelavet
konfekt, julekort, juledekorationer,
nisse af enhver art og selv loppeting de
luxe var der mulighed for at købe.
Stationsparkens Julemarked 2006 holdes
lørdag 2. december 2006, og det bliver
i år udvidet med salg af juletræer på ppladsen.
Der bliver lejlighed til at se, hvordan
en gammeldags julebuk bliver til. Der
vil også være salg af brændte mandler. Og
ikke mindst har alle beboere i Arbejdernes
Boligselskab, som har hjemmelavede julerelaterede
ting og sager til salg, mulighed
for at reservere en salgsstand hos Conny på
telefon 30 27 44 04.
Glædelig jul 2006 – den er her, før du tror
det…
5

Før indflytningen er de skeptiske, men når
danskerne har boet et stykke tid i de multietniske
boligområder, befinder de sig ganske
godt dør om dør med beboere af fremmed
herkomst. De ser det ikke som noget
stort problem, at der bor mange indvandrere
i områderne. De er til gengæld godt trætte
af boligområdernes dårlige omdømme i
medierne og befolkningens fordomme.
Det viser en undersøgelse fra SBi, hvor
seniorforsker Hans Skifter Andersen har
analyseret til- og fraflytningen i tre multietniske
boligområder, hvor danskerne er i
mindretal. Områderne er Vollsmose i Odense,
Gellerupparken i Århus og Mjølnerparken
i København.
Lav leje trækker
Det er ikke fordi danskere som udgangspunkt
har et brændende ønske om at bo i
de multietniske områder. Kun hver fjerde
danske husstand har specifikt valgt at bo
i et af de tre boligområder. Når de alligevel
flytter ind, så er årsagen oftest, at
huslejen er til at betale, og at man rimelig
hurtigt kan få en bolig i de almene
bebyggelser. På indflytningstidspunktet
finder de færreste hverken boligområdet,
6
Multietniske boligområder
omgærdet af fordomme
eller det at der bor så mange indvandre,
særlig attraktivt.
Men de holdninger ændrer sig markant
efter indflytningen, viser undersøgelsen.
For som tiden er gået, er der nu væsentligt
færre danskere end etniske minoriteter, der
synes, at det er et problem, at der bor så
mange med udenlandsk baggrund. Faktisk
synes et flertal af danskerne, at der er en
passende blanding af danskere og indvandrere.
“Resultaterne peger på, at det først
og fremmest er fordomme om områderne
og deres beboere, der begrænser tilflytningen
af danskere, mere end det f.eks. er problemer
med kriminalitet, vold og hærværk”,
siger Hans Skifter Andersen.
Fraflytning skyldes ikke utilfredshed
Selv om danskerne ikke er utilfredse med
beboersammensætningen, så er der alligevel
43 pct. der gerne vil flytte, men mange
har ikke råd til det. Halvdelen giver bebyggelsernes
dårlige omdømme som den primære
grund for ønsket om at flytte.
Blandt de danskere som faktisk fraflyttede
i perioden 2003-2004, skyldtes det for
hver fjerde husstand, at lejligheden var for
lille. Utryghed og utilfredshed med beboer-
nes opførsel havde derimod kun begrænset
betydning som begrundelse for fraflytning.
15-20 pct. nævner nedslidte bygninger
og udearealer i områderne som grund,
og endnu færre nævner beliggenheden.
Når økonomien bliver bedre
Undersøgelsen viser, at for 82 pct. af de
fraflyttede, både danskere og etniske minoriteter,
ville det ikke have været muligt at
ændre deres beslutning om at flytte ved
at ændre på nogle af forholdene i de tre boligområder.
Det skyldes at flytninger ofte har andre
årsager end utilfredshed med boligen eller
boligområdet. Det er især forbedring af
familiernes økonomi og udsigt til færre
sociale problemer, bedre skoler og tilbud til
børn og unge i andre boligområder, der
trækker beboerne ud af de multietniske
områder.
13 pct. af de fraflyttede ville overveje at
blive boende, hvis de kunne købe deres
bolig.
Rapporten “Undersøgelse af til- og fraflytninger
i tre multietniske boligområder”
er udført for Landsbyggefonden og kan
læses, downloades eller købes på sbi.dk.

Nye legepladser i Skoleparken 1
Som beboer og afdelingsformand for Skoleparken 1 vil jeg
gerne benytte Boligbladet til at videregive en særdeles god
behandling og information omkring legepladser.
Vi ved alle hvilken fokus og opmærksomhed, der har været
på “legepladser“ i den senere tid. Hvad skal man vælge? Hvad
er lovligt? Og kan man nu stole på de oplysninger man får?
Ja, alle de spørgsmål stod vi også med. Vi kontaktede en
del firmaer på Sjælland. Nogle kom ud og så på vores forhold,
andre glemte at komme til vores aftaler, og til sidst stod vi
med et tilbud på knap 350.000 kroner, og det var uden faldunderlag.
Og hvad havde vi så fået? Ja, ikke ret meget. Derfor gik
vi tilbage til vores udgangspunkt nemlig at kontakte nogle
flere firmaer.
Vi tog kontakt til et firma. Dagen efter kontakten blev
taget, lå der i vores postkasse et kæmpe ringbind med alle
firmaets produkter, og et brev hvori vi blev bedt om at læse
det igennem, og se hvad vi kunne bruge.
Ugen efter aftalte vi et møde med deres sælger, som tog
turen til Skoleparken 1, og var der til aftalt tid. Vi fik en masse
gode ideer, og blev enige om hvordan det skulle se ud.
Seks dage efter mødet fik vi tilsendt et meget fyldigt tilbud
med billeder og overheads, således at vi kunne vise det
for alle beboere. De tre legepladser blev godkendt uden kommentarer
og vi kunne holde os under 350.000 kroner inkl.
faldunderlag.
Thomas Dreyer,
formand for afdelingsbestyrelsen i Skoleparken
7

Sensommer,
sol og festival
8

Succes – det kunne deltagerne i Fritidsudvalgets Sensommerfestival
2006 konstatere, da de besøgte Radiomarken. Her var der demonstration
af brandslukning, politimotorcykel, kagebagningskonkurrence og
et velassorteret loppemarked. Der kunne godt være flere deltagere,
men du får chancen igen i 2007
Igen i år var vejrguderne os venlig stemt,
således at årets Sensommerfestival kunne
afvikles under de bedst tænkelige rammer.
Lørdag 9. september 2006 kl. 11.30 havde
30 familier opstillet deres boder til loppemarkedet,
da Preben Nissen Band gik i
gang med en blanding af New Orleans jazz,
countrymusik og viser. Imens kunne de
godt 200 deltagere forsyne sig med fadøl,
sodavand, kaffe, pølser, slusch ice og popcorn.
Børnene kunne muntre sig i hoppeborgen
samt de forskellige boder.
Klokken 13.00 blev der taget hul på den
første del af lodtrækningen om de utroligt
flotte præmier, hvor beboerne fra Skoleparken
kunne tage hovedparten af præmierne
med hjem.
Klokken 13.30 kom Falck og demonstrerede
over for et meget opmærksomt publikum,
hvordan man slukker branden i en til
lejligheden antændt bil, mens en flok børn
med julelys i øjene fulgte med i begivenhederne,
hvilket deres forældre i øvrigt
Børnepræmier
Laura Jones, Skoleparken, Malte Krarup,
Skoleparken, vandt hver et kg. karameller.
Oscar Jones, Skoleparken, vandt et
telt. Maria Sumbierg, Kongshvileparken,
vandt et mikadospil. Emily Jones,
Skoleparken, og Tobias Autzen, Lyngparken
1, vandt hver et kg. hurlumhej
mix. Sammad Yamche, Lyngparken 2 og
Birger Nørregaard, Lyngparken 1, vandt
hver et Kobb spil. Cecilie Jensen, Lyngparken
1 og Nana Larsen, Skoleparken,
vandt hver et kg. bolcher.
Voksenpræmier
Nadja Hansen, Skoleparken, Kathrine
Øelund, Stationsparken, Maiken Nielsen,
Vadgårdsparken, Stig Therkildsen,
Hyrdeparken, Lis Aller, Lyngparken 1 og
Anita Laursen, Torveparken, vandt hver
en flaske vin og en pose twist.
Martin Autzen, Skoleparken, og Birger
også gjorde. Da ilden var under kontrol, fik
børnene lov til at sidde i brandbilen, ligesom
de fik lov til at sidde på en politimotorcykel,
der var kommet med netop dette
formål for øje.
Klokken 15.00 takkede Preben Nissen
Band af, hvorefter Martin og hans guitar
overtog mikrofonen, og nu genlød området
af popsange og ballader.
Klokken 16.00 var det tid til den anden
del af den store lodtrækning, og klokken
16.30 skulle de fem indleverede kager så
vurderes af det kompetente dommerpanel,
som dog viste sig at være dybt uenige under
prøvesmagningen.
Overdommer Palle Nielsen skar igennem,
og den endelige vender blev Anita
Laursen fra Torveparken med kagen “Sol
over Radiomarken”, som var en fryd for
såvel øje som gane. Sidste års nummer et
og to, Anders Maegaard og Niels Bahn, kom
ind på 2. og 3. pladsen. De fem kager blev
efterfølgende skåret ud og sat frem til
Nørregaard, Lyngparken 1, vandt hver en
flaske vin og en pose kaffe.
Lennardt Sigvaldason, Lyngparken 1,
vandt to flasker vin. Nina Dute, Stationsparken,
vandt tre flasker vin. Det samme
gjorde Jannie Rasmussen, Torveparken.
Niels Bahn, Skoleparken, vandt en karaffel
samt seks glas.
Alfred Andersen, Skoleparken og Lisbeth
Bentzen, Egeparken 1, vandt hver en kaffemaskine.
Mette Jones, Skoleparken, Anne M. Dute,
Stationsparken og Tommy Larsen, Mølleparken
1, vand hver en vinduespolering.
Heino Jørgensen, Stationsparken, vandt
tre zinklamper. Lisa Dahlkild, Vadgårdsparken,
vandt tre liter vodka. Helle Jepsen,
Pileparken 2, og Lisa Dahlkild, Vadgårdsparken,
vandt hver en picknikkurv.
smagsprøver, og alle kager blev uanset placering
spist på ingen tid. Efterfølgende
kunne deltagerene bare læne sig tilbage og
nyde musikken den sidste halve time. Klokken
17.00 var det tid til at sige tak for i dag
og gå i gang med oprydningen. Da klokken
18.00 lignede Radiomarken atter et stykke
uberørt natur.
Tak til alle deltagere for en flot indsats
med oprydningen. Tak til de frivillige hjælpere,
tak til boligselskabets bestyrelse, tak
til sponsorer og en særlig tak til ejendomsfunktionærerne
for deres hjælp med billetsalget.
En lille skønhedsfejl ved et ellers vellykket
arrangement var det forholdsvis lave
deltagertal. Et problem, der nok især skyldes,
at de fjernest beliggende afdelinger
var underrepræsenteret, hvilket vi tager op
ved en kommende evaluering. Tak til alle,
der deltog. Kom igen til næste år og tag
naboen med.
Per Helligkilde
Kagebagningskonkurrencen
1. Præmien – en kaffemaskine – gik til
Anita Laursen, Torveparken. 2. præmien
– en fl. Bailys – gik til Anders Maegaard,
Lyngparken 1, og 3. præmien – en ds.
Quality Street – gik til Niels Bahn.
Vægtgætningskonkurrencen
Helena Beckmann, Skoleparken, vandt
en sparegris samt 100 kr.
Stadepladsudtrækning
Pernille Strøm Nielsen, Pileparken 1,
som vandt en picknikkurv.
9

Intet belæg for at
snuppe lejernes penge
Boligselskabernes Landsforening (BL) tager godt imod den længe ventede
embedsmandsrapport om den almene boligsektors fremtid, som socialministeren
har offentliggjort
10
Punkt for punkt fjerner den nemlig ethvert
argument for regeringens fortsatte jagt
på de almene lejeres opsparede midler i
Landsbyggefonden, understreger formanden
for BL, Henning Kirk Christensen.
”Det er en sober og grundig rapport, og
embedsmændene skal have stor ros for, at
de med så stor grundighed har fjernet alle
argumenter for regeringens planer om at
inddrage yderligere godt tre milliarder kroner
af lejernes penge. Rapporten rummer
ikke ét eneste argument for den urimelige
fremgangsmåde”, siger Henning Kirk Christensen.
Stort behov for renovering
Rapporten dokumenterer, at der er et
meget stort renoveringsbehov i de almene
boliger. Den dokumenterer, at beboerne i
den almene sektor er blevet stadigt vanskeligere
stillet. Den dokumenterer også,
at de almene boliger har tabt stort i konkurrenceevne
i forhold til ejerboliger. Og så
dokumenteres det altså, at der simpelthen
ikke er plads til, at lejerne – som regeringen
ønsker det – skal betale for nybyggeriet,
hvis der også skal være råd til nødvendige
renoveringer og den boligsociale indsats,
understreger BL-formanden.
”Derfor er det også dybt kritisabelt, at
regeringen to uger før offentliggørelsen af
denne rapport fremlægger et så åbenlyst
asocialt forslag som forslaget om at inddrage
yderligere tre mia. kr. fra vanskeligt
stillede familier. Hvad var meningen med
denne omfattende analyse af den almene
sektor, hvis man alligevel ikke vil lytte til
argumenter og saglige analyser”, spørger
Henning Kirk Christensen.
Savner langsigtet reformarbejde
Han efterlyser også et mere langsigtet
reformarbejde. BL har tidligere udsendt
et omfattende debatoplæg om en mere
retfærdig boligpolitik, og for nylig har
Kommunernes Landsforening gjort det
samme.
”Men regeringen har ikke villet gå i dialog,
selv om vi og kommunerne er de vigtigste
aktører – for det ville jo forstyrre
regeringens jagt på lejernes opsparede
midler. Nu må alle gode kræfter samles om
at afvise regeringens perspektivtløse
boligpolitik og i stedet sikre, at regeringen
tvinges ind i et konstruktivt samarbejde
med kommuner og den almene sektor om
den nødvendige, langsigtede reform”, siger
BL-formanden.

Advarsel til regeringen
Kommunernes formand, Venstre-manden, Erik Fabrin, advarer regeringen mod fortsat at
snuppe lejernes milliard-indbetalinger til statskassen. Med nyt boligpolitisk udspil lægger
kommunerne i stedet op til en omfattende reform af hele den almene boligsektor
Af Erik Bjørn Møller
Regeringens planer om at snuppe yderligere
3,1 mia. kr. af de almene lejeres indbetalinger
til Landsbyggefonden medfører ikke
blot forargelse og rynkede bryn i boligorganisationerne.
Også landets kommuner er
yderst betænkelige ved, at regeringen vil
fortsætte sin omdiskuterede praksis med at
snuppe lejernes indbetalte milliarder fra
Landsbyggefonden for at finansiere byggeri,
som staten hidtil selv har finansieret.
Det er alt for kortsigtet og vil uvægerligt
gå ud over indsatsen mod ghettoisering
og det store behov for renoveringer i nedslidte
boligområder, lyder meldingen fra
formanden for Kommunernes Landsforening
(KL), Erik Fabrin – der som Venstremand
i øvrigt deler partifarve med finansminister
Thor Pedersen og socialminister
Eva Kjer Hansen.
”Det er penge, som lejerne har indbetalt
til renovering af de almene boliger, og
disse penge bør staten ikke trække ud til
nybyggeri”, lyder budskabet til regeringen
fra Erik Fabrin.
Advarslen aktualiseres ikke blot af regeringens
forslag til finanslov for næste år,
hvor man lægger op til at snuppe yderligere
3,1 mia. kr. fra Landsbyggefonden de
næste fire år. For stort set samtidig med
offentliggørelsen af finanslovforslaget udsendte
KL et nyt boligpolitisk udspil med
krav om en tiltrængt og omfattende reform
af hele den almene boligsektor.
Den gale retning
”Når vi kommer med udspillet nu, skyldes
det, at der er problemer i sektoren. Det
første problem er ghettoisering, og det
næste er, at der i disse år akkumuleres et
betydeligt renoveringsbehov. Og hvis der
ikke er midler til det, så går det jo i den
gale retning. Og derudover må man sige, at
når der blæser en så stor strukturel ændring
hen over landet som kommunalreformen,
så ligger det efter min mening også i
kortene, at en stor og landsdækkende sektor
som boligsektoren også bør kigge på sin
struktur og se, om man ikke kunne gøre
tingene mere effektivt. Hvis vi ikke får en
gennemgribende reform nu, vil vi opleve
endnu flere ghettodannelser i nogle dele af
landet og nedrivning af boliger i andre”,
siger Erik Fabrin.
Slut med stram styring
KL-udspillet, der kan læses i sin helhed på
www.kl.dk, lægger overordnet op til et opgør
med den statslige styring af sektoren.
Tilståelsessag om boligtyveri
Rapporten fra regeringens arbejdsgruppe
om den almene boligsektor er en ren tilståelse,
mener SF’s boligordfører, Morten
Homann. Rapporten slår fast, at tyveriet af
lejernes penge i Landsbyggefonden er
uholdbart, og at det skader muligheden for
at vedligeholde boligerne bare nogenlunde.
“Det er befriende, at regeringen endelig
selv erkender, at man har drevet konfiskationen
af lejernes egne opsparede penge i
Landsbyggefonden for vidt. Der er ikke
penge til både at lade lejerne betale for nye
boliger og for at vedligeholde de eksiste-
rende. Derfor bør konsekvensen være, at
finanslovsforslagets nye milliardrov fra
lejernes penge tages af bordet”, udtaler
Morten Homann.
“Det er grotesk, at de rigeste boligejere
har tjent milliarder på boligprisstigningerne
og oven i købet har fået skattelettelser,
mens de fattigste blandt landets lejere år
efter år får ekstraskat af regeringen. På den
måde har regeringen sammen med de Radikale
og Dansk Folkeparti sat endnu mere
fart på uligheden i Danmark”, fortsætter
Morten Homann.
Udspillet omfatter derudover en række
forslag til konkrete ændringer. Antallet af
boligorganisationer skal skæres ned fra
700 til 250.
Det skal dermed sikres, at boligforeningerne
er handlekraftige og professionelle,
så det bliver enklere for kommuner og boligforeninger
at samarbejde om planer for
de enkelte bydele og boligområder. Samtidig
skal boligforeningerne have langt
større frihed til selv at styre deres økonomi,
foreslår kommunerne.
I dag er det staten, der bestemmer, hvilke
lån, boligorganisationerne må tage – og
hvad pengene skal bruges til. Desuden skal
der gennemføres en omfattende sanering
af det kæmpemæssige regelkompleks, der
gælder for den almene boligsektor, foreslår
kommunerne.
Kommunernes udspil møder sympati
hos Boligselskabernes Landsforening – og
også socialminister Eva Kjer Hansen betegnede
ved offentliggørelsen sig selv som
positiv over for udspillet.
”Vi vil gerne give mere frihed og fleksibilitet,
hvis boligforeningerne vil løse en
række boligsociale opgaver. Men det er
ikke givet, at den offentlige støtte skal
være lige så stor som nu”, sagde ministeren
for nylig til Jyllands-Posten.
“Rapporten berører også, hvordan den
almene sektor skal organiseres i fremtiden.
Man kunne måske lade sig friste til at lade
båndene mellem den almene boligsektor
og staten kappe for i det mindste at beskytte
de penge, lejerne har tilbage. Men det vil
være en stor fejl. En velfungerende almen
boligsektor er og skal være et fælles ansvar,
som ikke bare kan overlades til boligorganisationerne
alene”, slutter Morten Homann.
11

Fra kaniner til gårdmand
Varmemester Jens Mehr fra Pileparken 2 går på pension torsdag 2. november 2006
efter 36 år i jobbet. Inden han blev ejendomsfunktionær var han dyrepasser
12
”Gårdmand søges til Mørkhøjområdet”. Det var teksten
i den annonce, som fik Jens Mehr til at skifte branche
i 1970. Fra dyrepasser på Seruminstituttet til ejendomsfunktionær
i Arbejdernes Boligselskabs afdeling Pileparken
1. Efter 36 år dels som ejendomsfunktionær og dels
varmemester stopper 65-årige Jens Mehr som varmemester
i Pileparken 2.
Jens Mehr var træt af at passe syge dyr på Seruminstituttet,
og en dag i sommeren 1970 købte han Berlingske
Tidende for at studere stillingsannoncerne. Aviskøbet gav
dobbelt bonus, dels fordi han så annoncen, dels fordi han
fik jobbet og samtidig fik meget kortere til arbejdet. Han
boede lige over for Pileparken 1.
”Jeg tror ikke, at det var min erfaring med at passe alt
lige fra marsvin over rotter til kaniner, der gjorde udslaget.
Jeg tror, det var min erfaring som murerarbejdsmand, som
spillede ind”, fortæller Jens Mehr med et stort smil i stemmen.
Inden tiden som dyrepasser på Seruminstituttet fik
Jens Mehr også en uddannelse som offsetfotograf. Men
han ville gerne ud af mørkekammeret, fordi han er mere til
lys og lyst og udendørs arbejde end arbejdet i mørkekammerets
svage røde lys.
”Det har jeg også fået meget af i de forløbne 36 år, selvom
det om vinteren ikke er særlig sjovt at kaste sne. Man
ved aldrig, hvornår man har fri. Så er det bedre med vedligeholdelsen
af de grønne områder om sommeren”, fortæller
Jens Mehr, der efter syv år som ejendomsfunktionær
i Pileparken 1 fik tilbudt jobbet som varmemester i Pileparken
2 – en afdeling på den gang 71 boliger. Senere kom
der 18 nye boliger til, da afdelingen i 1995 besluttede, at
der i forbindelse med en tagrenovering skulle bygges en
etage mere på bebyggelsen.
”Det var en travl tid”, husker Jens Mehr, der peger på, at
den kommende fritid skal bruges dels til at sætte sin egen
lejlighed i stand, dels til at være i sommerhuset på Sjællands
Odde, hvor der træer, som skal fældes.
Afdelingsbestyrelsen i Pileparken 2 holder reception for
Jens Mehr på den sidste arbejdsdag i Pileparken 2, som er
torsdag 2. november 2006. Der holdes reception i Pileparken
3’s festlokaler, Novembervej 26 kld. mellem kl. 13 – 17.

Goddag til Michael Heuck og farvel til Søren R. Andersen
Inspektør Søren R. Andersen, der var inspektør
for afdeling Mølleparken 1 og 2,
Tinghøjparken, Stationsparken 1 og 2 samt
børneinstitutionen, Lykkeparken, Moseparken
og Buddingevej 203/205 meddelte
overraskende i slutningen af maj, at han
ønskede at prøve kræfter med opgaven
som selvstændig rådgiver. Søren R. Andersen
fratrådt derfor stilling 30. juni 2006.
Som ny inspektør for de nævnte afdelinger
har Arbejdernes Boligselskab ansat Michael
Heuck, der tiltrådte. 7. august 2006.
Økonomichef Lone Larsen 25-års jubilæum
AB-kalender
Lørdag 7. oktober 2006
Konference for afdelingsbestyrelserne
m.fl. om en mere retfærdig boligpolitik
Torsdag 26. oktober 2006
Møde i boligselskabets bestyrelse.
Torsdag den 31. august 2006 kunne økonomichef
Lone Larsen fejre sit 25-års jubilæum
i selskabet.
Dagen markeredes ved en reception i
Høje Gladsaxes selskabslokaler, hvor et
stort antal gæster var med til at gøre dagen
festlig og minderig.
Ny varmemester i Pileparken 2
Pileparken 2 og Pileparken 3 får nu fælles
varmemester. Det sker efter, at varmemester
Jens Mehr først i november 2006
stopper for at gå på pension. Varmemester
Vagtskifte i Skoleparkerne
Med udgangen af september2006 har
varmemester Wilhelm Stege efter 10 års
tjeneste fratrådt sin stilling i Skoleparken
1 og 2 for at gå på efterløn.
bliver Bent Hansen, der i forvejen var varmemester
i Pileparken 3. Herefter består
ejendomsfunktionsstaben i Pileparken 2
og Pileparken 3 af Bent Hansen, Erik Kjær
Wilhelm Stege afløses som varmemester
af Thomas Larsen, der er uddannet ejendomsservicetekniker.
Thomas Larsen har været ansat i Pilepar-
Torsdag 2. november 2006 kl. 16.30
Mulighed for at mødes med repræsentanter
for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen.
Mandag 13. november 2006
Sidste frist for indlæg til Boligbladets udgave
for december 2006
Boligselskabet ønsker Michael Heuck, der er
uddannet som bygningskonstruktør og har
erfaring inden for boligbranchen, velkommen
til selskabet.
Tak
Hjertelig tak for opmærksomheden til alle
der var med til at præge min jubilæumsdag
så det blev en rigtig god dag.
Torsdag 23. november 2006
Møde i boligselskabets bestyrelse.
Lone Larsen
samt en tredje ejendomsfunktionær, der
ansættes snarest.
Til sammen har de to afdelinger i alt 214
boliger.
ken 4 og senest i Torveparken som ejendomsfunktionær.
Tirsdag 5. december 2006 kl. 16.30
Boligbladet udkommer
13

14
Så fyldte
Mølleparken 2
50 år
Vejret var med Mølleparken
2, da afdelingen
10. juni 2006 kunne
markere, at det var 50 år
siden, at indflytningen
i afdelingen begyndte.
Det blev en festlig dag
for både store og små
beboere.
Alle sejl var sat til, da Mølleparken 2 lørdag
10. juni 2006 markerede, at det var 50 år siden,
at første beboere flyttede ind. Det var
Sven og Eddy Sørensen, som også var med
til jubilæumsreceptionen, selv om de senere
er flyttet fra Mølleparken. Men en enkelt
beboer, fru Gravesen, som har boet i Mølleparken
2 alle 50 år, fik en vingave overrakt
af formanden for afdelingsbestyrelsen
Carsten Pedersen.
Når alle sejl var sat til, så betød det i
Mølleparken 2, at der om formiddagen var
en reception for beboerne og andre, som
havde lyst og lejlighed til at kigge forbi.
Receptionen var ikke kun for de voksne beboere,
som kunne nyde den lette servering
ved reception.
Ved receptionen talte næstformand i
Arbejdernes Boligselskabs bestyrelsen,
Benny Jørgensen, samt direktør Svend Aa.
Hansen.
Rend og hop
Børnene var der også tænkt på. De kunne –
ud over at gå ombord i det kulinariske med
pølser og is – muntre sig i den opstillede
hoppeborg. Der var rigtig mange børn, som
benyttede sig af muligheden. Om aftenen
var der fest for afdelingens beboere.
Det var en god fest, som varede lige til
den lyse morgen. Og der var noget at slå
mave på; læs selv festmenuen, som var en
luksusbuffet:
Velbekomme
Kold ovnbagt laks anrettet på sprøde urter
med rejer, mangocreme og lakserogn, portvins
hønsesalat med ristede svampe og
bacon, lammekølle fyldt med soltørrede
tomater, ristede mandler og persille, helstegt
kalveculotte marineret med basilikumpesto,
vildsvinekam stegt med rosmarin
og enebær, to slags grønsagstærter,
vildsvinesovs tilsmagt med Klosterkrone,
timianstegte kartofler, stort møllehjul med
10 slags salater og pasta, to slags dressing,
friskbagt brød samt frugtsalat med chantillycreme.

HVEM VIL BYTTE?
Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis
kan annoncere, at du er på udkig efter
en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun
gælder for boliger inden for Arbejdernes
Boligselskabs afdelinger.
Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes
igen. Annoncer under billetmærke
optages ikke. Ønsker du at få din annonce
med, skal du sende den til:
Arbejdernes Boligselskab,
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2.,
2860 Søborg
e-mail: abg@abg.dk
Haves:
2 værelses lejlighed i Vadbro 36,1 tv.
Ønskes:
2 1/2 værelses i stuen i Vadbro fra nr. 8 til
22 (lige nr.). Henvendelse til Hansen på
telefon 39 56 33 57
Haves:
2 værelses i Vadbro (Stationsparken 2).
Ønskes:
Rækkehus min. 4 værelser. Henvendelse
på telefon 23 46 69 34.
Haves:
3 værelses på 2. sal i Vadbro. 75,5 m 2 med
lækker altan.
Ønskes:
Rækkehus på 73 m 2 eller mere. Kontakt
Jane på telefon 60 19 52 18.
Haves:
3 værelses i Vadbro 30.
Ønskes:
4 værelses rækkehus. Henvendelse på
telefon 23 45 56 89.
Haves:
2 værelses rækkehus på 68 m 2 i 2 etager
og med lille have. Beliggende i Høje
Tåstrup.
Ønskes:
2 værelses lejlighed eller rækkehus i
Gladsaxe/Søborg. Henvendelse på telefon
26 84 60 28.
Haves:
Stor 3 værelses lejlighed 93 m 2 med stor
overdækket terrasse, der er anvendelig
som bolig (Der ligger trægulv ca. 16 m 2 )
ønskes byttet til større rækkehus på grund
af sammenbragt familie. Lejligheden ligger
på 1. sal med udkig fra køkkenet til
Gladsaxe kirkegårds grønne arealer samt
til grønne arealer fra stuen. Det vil sige, at
der ligger ingen bygninger over for lejligheden.
Ønskes:
Større rækkehus. Kontakt venligst på telefon
40 32 57 06.
Haves:
To plans rækkehus i Mørkhøj. Nyt køkken.
Ny endehave. 4.800 kr. pr. måned.
Ønskes:
Et plans rækkehus i Mørkhøj. Henvendelse
til Lene på telefon 25 35 90 26.
Haves:
3 værelses lejlighed 66,5 m 2 , 1. sal i Pileparken.
Alt er nymalet og nyslebne gulve.
Stor overdækket altan med god udsigt
til rolige grønne omgivelser. Husleje
3.836 kr.
Ønskes:
Rækkehus i Lyngby. Min. 80 m 2 . Min. 3
værelser. Max. husleje 5.500 kr. Henvendelse
på telefon 26 13 48 70. Bedst mellem
kl. 10 – 20.
BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44 · Fax 39 69 24 55
abg@abg.dk - www.abg.dk
REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Mogens Lundsberg, Skoleparken 2. Birthe Bagger, Pileparken 4. Per Helligkilde,
Lyngparken 1. Birgitte F. Schultz, Mølleparken 2. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)
Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets
mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts,
juni, september og december. Næste nummer udkommer 5. december 2006. Indlæg og annoncer til september-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 13.
november 2006. Forsidefoto: Loppemarkedet var godt besøgt, da Fritidsudvalget holdt sensommerfest på Radiomarken.
Design og tryk: Schultz Grafisk, Albertslund.
15

Boliger på 9. sal
i Punkthuset i Høje Gladsaxe klar til udlejning
Siden de fem boliger på toppen af Punkthuset
i Høje Gladsaxe stod færdige, er der blevet
arbejdet intenst med udlejningen af
boligerne som seniorboliger. Der har været
mange forespørgsler på boligerne, og da de
blev vist frem, sagde alle, at de er gode og
attraktive med en fantastisk beliggenhed
og med en udsigt blandt andet til en stor
del af Københavns skyline.
Men boligselskabet måtte konstatere, at
interessen for et seniorboligfællesskab ikke
er til stede i samme omfang som tidligere.
Det kan aktuelt også have med økonomi
at gøre, når de fem boliger samtidig skulle
dække udgifterne til et fællesrum.
Derfor har bestyrelsen for Arbejdernes
Boligselskab besluttet, at boligerne på 9.
sal udlejes som almene boliger efter de
almindeligt gældende regler. Nu har alle
mulighed for at leje en af boligerne. Sam-
Gang i cirkelbyggeriet
ved Stengården Station
Håndværkerne gik 1. juli 2006 i gang med at opføre det nye byggeri ved
Stengården Station. Byggeriet rummer 26 ungdomsboliger. Byggeriet
opføres som et tøndeformet – eller om du vil som en cirkel
– i to plan. Byggeriet ventes afsluttet i april 2007.
16
tidig er fællesrummet omdannet til en bolig,
så der i alt er seks boliger på toppen.
Ændringen fra seniorboliger til almene
boliger betyder også, at lejen er sat ned.
Det samme er tilfældet med indskuddet.
Er du interesseret i en af boligerne, er du
velkommen til at kontakte Arbejdernes Boligselskabs
udlejningsafdeling på telefon
39 69 25 44.