Y - Niels Engelsted

36
Men hvad er det, der må til for at forhindre, at Naturen udvikler sig i en
unaturlig retning? Det første, vi lægger rrærke til, er at alle er enige cm, at
samfundets udvikling må styres efter videnskabelige forskrifter og helst af eks­
perter. Platons filosofkonge, Lorenz' folkepatolog og Wilsons genkontrollerende
sociobio-fysiolog er tydelige eksempler.
At lægge videnskabelig erkendelse til grund for samfurrlsudviklingen er i sig
selv et helt igennan rircle!ligt krav, og heller ikke ekspertvældet er noget, man
skal afvise, for er der noget i vejen for, at alle samfurrlsborgere kunne vinde
en sådan ind.sigt i samfurrlsforhold, at de kunne gælde for eksperter? Det er imidler­
tid ikke ganske det, biologisterne har i tankerne. Tager vi f .eks. Wilson, så
mener han, at de videnskabelige discipliner, der skal løse vores samfundsproble­
mer, er genetik, fysiologi og evolutionslære. Tilsarrroen udgØr de sociobiologien,
"hvis udvikling en teori an samfundet må vente på".
Wilson mener altså, at den j_X)litiske beslutningsproces må flyttes til det
videnskabelige lal:::oratorium. Men en sådan yderligere begrænsning af denokratiet,
som overdragelsen af den politiske nagt til videnskabsrranden Webærer, nå in­
spirere til nogen interesse hos offentligherlen for den medicin, som videnskaben
f:inder det fornødent at ordinere samfundsorganisrren. Wilsons eget udsagn cm, at
den nok vil være svær at acceptere, gør næppe denne interesse mindre.
Vi husker, hvordan Platon med bedrag og Galton med sympatisk finfØlelse ville
tippe den truede balance mellem egnede og uegnede irrlivider i samfun:let til fordel
for de fØrste ved at begra:nse de sidstes fennering p3.ssivt og aktivt. De meget
ynglenie, på latin: proles, eller scrn det hedder i dag, proletariatet, nå holdes
nede gennem selektiv avl og andre eugeniske foranstaltninger.
Lorenz går et skridt videre. Under den alvorlige krise, der karakteriserede
hans tid, blev en egentlig fysisk udryddelse af undermenneskene som J::.ekendt be­
tragtet som en nødvendighed. Med. sin opfordring til en yderligere radikalisering
af denne udskillelse, til at folkelagen skulle udskære kræftsvulsten af det
sunde folkelegare, tilslutter Lorenz sig denne nødvendighe:l.
Wilson, der ikke i udtalt grad lØfter sløret for sin nødvendige politik, og
måske endnu ikke er komnet til fuld klarhed cm, hvad situationen vil kræve af
indgreb, synes umiddelbart rn:i.Jrlre rabiat.
Wilson vil ihvertfald ikke løse samfurrlsbalanceproblemet ved at reducere væ:,rten
i den ene skål og Øge den i den anden. Han vil s:impelthen låse vægten fast og
gennem en række forholdsregler, hvis natur han ikke afslØrer, sikre den i dens
nuværende stilling for evigt. Det insektbo, som Wilson er ekspert i, og som han
betragter san et af naturens nest perfekte samfundssystemer cmend. lidt mindre
perfekt end korallernes og va.rrlrnmdenes (115), har jo eksisteret nærræst ufor­
andret i flere hundrede millioner år, så hvorfor ikke?