Y - Niels Engelsted

46
Trivers analyse kan u:.'lstrækkes til at gælde for en vurdering af forældreinvestering
over tid, hvorved vi bliver i stand til at tolke mØnstret i den
kØnnede forrrerings forandringer ••• Det princip, den illustrerer, kan uden
større vanskelighed udvides til at omfatte et hvilket som helst dyr, såvel
som mennesket. På ethvert tidspunkt vil der for den part, hvis akkumulerede
interesse er mindst, foreligge en fristelse til at svigte den anden. Dette
gælder i særdeleshed hannen umiddelbart efter befrugtningen, Hunnens investering
har taget et opsving, mens hannens forbliver beskeden. Efterhånden som
begge køns forældrecmsarg hober sig op, vil tendensen til at svigte ikke blot
afhænge af investeringens omfang, rren også af parternes evne til alene at sørge
for afkanmet. Hvis den ene part svigtes, vil den uden tvivl forsøge at gøre
ar!:.:ejdet færdigt alene, da den allered.e har satset så meget, , ,
Som påpeget af Trivers, kan der komme et tidspunkt, hvor J:::egge parter har
investeret så meget, at den enes svigt favoriseres i lige så høj grad som den
andens af den naturlige udvælgelse ••• Dette skyldes, at svigtet bringer den
trofaste part i et grusant dilemna: den har investeret så meget, at den ikke
kan opgiVe sin irivestering, uanset de vanskelighed.er der venter. Under de anstændigheder
kan forholdet mellem parterne udvikle sig til et spil om, hvem
der kan svigte først ••.
Af denne usentimentale kalk.yle over ægteskabelig konflikt og bedrag kan der
drages en ny opfattelse af hanrejens problem. Når befrugtningen foregår ved
insemination, hvilket universelt gælder for reptiler, fugle og pattedyr, kan
hannen ikke altid være fuldkamlen sikker på, at magens æ::J er blevet befrugtet
af lige petop hans spenn. For så vidt han investerer i omsorgen for ynglen,
vil det være til hans genetiske fordel at sikre, at han alene har adgang til
hurmens ubefrugtede æ::f· Ofte komner forretten i stand scm et bonusresultat af
andre former for adfærd. Hanner, der udelukker andre harmer fra deres territorier
eller som kontrollerer den ind.en for et dominanssystem, undgår spemnkonkurrence
••. Teorien antager, at der findes en sær-lig alvorlig form for aggressivitet
som kun tages i anvendelse ved mistanke an troløshed, I ma.nge
menneskelige samfund, hvor den seksuelle pardannelse er tæt, og hvor det personlige
kendskab til andres adfærd er detaljeret, får agteskabsbrydere en hård
medfart. Forseelsen er så meget alvorligere, hvis den resulterer i afkom , , •
Den principielle betydning af Trivers analyse ligger i dens påvisning,at mange
af parringsspillets detaljer også kan fortolkes under henvisning til de mange
muligheder for at blive ilde behandlet af magen. Den vurdering, et individ
foretager, bygger på regler og strategier, der er blevet til i den naturlige
udvælgelse. Socialvidenskaberne vil måske finde denne fortolkning alt for genetisk
eller endog alt for amoralsk efter deres smag, men implikationerne for
studiet af mermeskelig adfærd er potentielt meget store (119).
Hvis videnskabens opgave er at forklare, hvorfor eksisterende fæncmener er, som
de er, og ikke kan være anderledes, dvs. blot at oversætte fænaneneme til et
videnskabeligt forklaringssprog, så lever sociobiologien konsekvent op til denne
opgave. Så konsekvent, at det næsten nærmer sig skadefryd, når de begrunder det
son naturligt, som andre rråske mindre konsekvente videnskabsudøvere har moralske
antagelser om.
Men som tidligere sagt, så er det netop cgså biolcgismens mission at begrunde
det videnskabeligt, som vanskeligt lader sig begrunde moralsk. Ihvertfald er de
ovenstående betragtninger et gcdt eksenpel på den meget nøje overenssterroelse
rrellem fremherskende samfun:1sfananener og biologisk teoretisering, der er - og
altid har været - den biologistiske menneske- og samfundsopfattelses kendetegn.
Hvilken berettigelse der end tilkarrner dens genetiske betragtninger, så er socio­
biologien først og frerrmest en biologiseret teori om det menneskelige samfund.