Hefte 19, side 647-694.pdf - Bedsted Sogns

651
Sognefogedhvervet
Fra gammel tid var der i hvert sogn ansat mindst én sognefoged, der var administrationens
mellemmand overfor befolkningen. Når der også i Bedsted sogn flere gange i tidens løb var to
sognefogeder skyldtes det bl.a., at Gravlund var underlagt Alslev fogderi.
Sognefogeden var at betragte som den øverste lokale politimyndighed, der skulle sørge for god
ro og orden samt påse at gældende love og forordninger blev overholdt. Udvælgelsen til sognefoged
var for den valgte en tillidserklæring. Han var i reglen en af de mest agtede og velansete bønder i
sognet.
Ligesom herredsfogederne fik sognefogederne oprindelig heller ikke løn, men havde i stedet en
fri gård, dvs. at de ikke betalte skatter og afgifter. Senere hen fik de penge oveni. I 1698 fik
sognefogederne i Aabenraa amt foruden skattefrihed et tillæg på 24 rigsdaler.
I 1820 var lønnen 22 rigsdaler courant plus penge for en del ydelser efter en vis takst, fritagelser
for de ordinære magasiner, amtsskatter og for kørsel.
Sognefogeden blev udnævnt af amtmanden efter indstilling fra herredsfogeden. Alle
selvejerbønder kunne søge stillingen. Senere gjaldt det også fæstebønderne. Ofte var det dog sådan,
at embedet gik i arv inden for samme slægt. Når en ny sognefoged tiltrådte sit hverv skulle han
underskrive embedseden og love hertugen eller kongen troskab. Han var deres tillidsmand og skulle
således "med flid overvåge deres interesser i sognet". I krigstid benyttedes sognefogeden undertiden
også som kurér.
Sognefogeden havde mange pligter. Ofte kneb det for ham at få tid til at varetage dem alle. Han
skulle jo også passe sin gård. I 1698 klager sognefogederne i amtet over, at der var for meget
arbejde ved bestillingen og lønnen for ringe. "Der er så meget at gøre, at vi næsten ikke kan være en
dag hjemme fri for embedsforretninger". De kan derfor ikke selv arbejde med på gården, men må
holde en eller flere tjenestekarle, "som røver os vor løn". Derefter opregner de i klagen alle deres
pligter:
1. Indberette alt hvad der sker i sognet til fyrstens gavn eller skade.
2. Publicere alle ordinære og ekstraordinære skatter og byrder.
3. Opkræve alle restancer.
4. Anmelde alle forseelser og overtrædelser.
5. Føre tilsyn med alle fæstegårde.
6. Skaffe fæstere til alle de øde gårde (efter svenskekrigene).
7. Kan det ikke lade sig gøre, da sørge for at jorden udlejes.
8. Ordne indkvartering og opkræve amtsskatterne.
9. Føre tilsyn med alle undersåtternes gårde.
10. Når amtet nødsages til at optage lån til dækning af nødvendige udgifter, da skal
sognefogederne stille den nødvendige kaution.
11. Skal der anlægges dæmninger, broer og veje, eller de forhåndenværende skal repareres, da
skal sognefogederne udskrive arbejdskraft og føre tilsyn med arbejdet.
12. Påse at alle veje, broer, vaser, hegn og grøfter holdes i forsvarlig stand.
Der var således nok at se til for sognefogederne i 1600-tallet og flere arbejdsområder kom til
senere hen.