Bornholms håndværk og industri - Bornholms Museum

Bornholms håndværk og industri
1
På de følgende sider kan du få et indtryk
af håndværksfagenes folk og den
bornholmske industri siden slutningen
af det nittende århundrede.
Her kan du også finde en række relaterede
opgaver.
På Kulturhistorisk Museum i Rønne kan der fra foråret/
sommeren 2007 ses en stor udstilling om industriens Bornholm.

Bager anno 1892.
2

Skorstensfejer, slutningen af det nittende århundrede.
3

Skrædder Mogensen, 1998.
4

Slagter, slutningen af det nittende århundrede.
5

6
Barber Lund fra Gudhjem. Han blev i øvrigt den lykkelige ejer af den
første bil i Gudhjem!

Personalebillede fra Bornholms Maskinfabrik, 11. december 1888.
7
Personalebillede fra Søholm Fajancefabrik, 1893.

Bagerfamilie ca. 1900.
Fotografi af Ølhandler Bruun fra Rønne, omkring 1900.
8

Blikkenslager Bosin med sine svende. Værkstedet
lå i Antoniestræde i Rønne. Herren med det store
overskæg er Bosin selv.
Malermester Spelling med sine svende, ca. 1900.
9

Fischers garveri, ca. 1900.
10
Læderhandler Fischers butik i Torvegade i
Rønne, ca. 1909. Han leverede lædervarer til
Bornholms skomagere.

Smeden i Hasle. Smeden og hans svende arbejdede
næsten udelukkende for landmændene. Man skoede
heste og reparerede vogne, pumper, plove osv.
11
Smed Kristensen, Lindet i Østermarie. Billedet er
taget ved hans 25 års jubilæum i 1906.

12
Kulbrydning på stranden ved Hasle, 1918.
Hasle Kulleje, 1914.

13
Arnager Fosforritfabrik, 1918. Fabrikken blev oprettet 1918 pga. vanskelighederne
ved at få fosfat fra udlandet i krigsårene (1. Verdenskrig). Fabrikken
blev lukket i 1921.

Bager Henriksen (Allinge) med familie omkring 1919. Henriksen
drev bageriet fra 1907-1919, hvorefter han købte og drev Saxebro
Mølle i Åker.
14
Omkring 1900 organiserede de bornholmske arbejdere sig på mange
områder og dannede virksomheder af forskellig art. Her ses
”Fællesbageriet”.

15
Kokkepige, 1927.

Automobilforretningen ”Bornholm”. Forretningen, der lå
Havnegade 5, eksisterer ikke mere. Billedet er taget i 1925.
Automobilforretningen ”Bornholm”. Forretningen, der lå Havnegade
5, eksisterer ikke mere. Billedet er taget i 1926.
16

17
Varevogne fra Bornholms Margarinefabrik. Aktieselskabet blev stiftet 1916.
Driften begyndte først tre år senere, da råstofferne fra udlandet kunne fremskaffes
igen efter 1. Verdenskrig.

18
Cykel– og bilreparation hørte ofte sammen. Her ses Ferdinand Jørgensens
Cycle– og Automobilforretning, Østergade 46 i Rønne, 1930.
Automobilfabrik og reparation. Fords værksted omkring 1920 på
Havnegade i Rønne.

19
Det voksende antal biler og motorcykler krævede naturligvis reparation og service.
Reparationsværkstederne skød op i by og på land. Auto Centralen i Sct. Mortensgade
i Rønne, kunne tilmed yde kranvognsassistance. Billedet her er fra ca. 1930.

Bornholms Maskinfabriks medarbejdere på halvtredsårs
jubilæet for fabrikkens grundlæggelse
1930.
20
Johannes Bjerregård og Harald Grønnegård omkring 1935 foran en
ølvogn fra bryggeriet Stjernen. Vognen var læsset med pilsnere, portere
og lagerøl.

Elektrikere fra trediverne.
21

Karetmager Sigfred Olsen, Åkirkeby. Svendeprøve i fyrrerne.
Tørvegravning i Hunsemyr 1941 eller 1942. Tørven blev kørt til
Balka togstation, hvor tørven blev sendt videre til Rønne.
22

Erik Pedersen bryder kul i Hasle Kulleje. Billedet er fra fyrrerne -
muligvis under 2. Verdenskrig.
23

Holger Christiansen med et vognlæs kul fra Hasle Kulleje.
Kulbrydningen foregik i Hasle Lystskov - i dag Rubinsøen.
Billedet er fra fyrrerne.
24

25
Vagn Jensen i asbestdragt hos Michael Andersen keramik. Billedet er
fra 1944.

Urmager Hans Bjørkelund, Antoniestæde i Rønne, 1954.
Urmager Hans Bjørkelund foran de berømte
Bornholmerure, 1954.
26

Arne Finne arbejder med en vase. Billedet er
taget på Søholm Keramik i midten af tresserne.
27

Nordfilet i Nexø.
28

Dansk Andelsfisk i Nexø.
29

30
Pete Hunner på Baltic Sea Glass. I de seneste år er Bornholm blevet
en rigtig ”glaspusterø”.

Opgave 1:
31
Opgaver
På billederne side to, tre, fire, fem og seks, ses en bager, en skorstensfejer,
en skrædder, en slagter og en barber.
• På hvilken måde ser samme håndværkere ud i dag? Har de ændret
sig meget?
• Håndværkere som disse var i ”gamle dage” talrigt repræsenteret i
hver eneste købstad. Hvordan er det i dag? Hvorfor har det ændret
sig?
Opgave 2:
På side syv (øverst) ses billedet ”Personalebillede fra Bornholms
Maskinfabrik, 11. december 1888.”
• I 1880’erne flyttede mange mennesker fra landet ind til byerne.
Hvorfor ?
• Arbejderklassens medlemmer var for størstedelens vedkommende
første generation af ikke-landbrugsmæssigt beskæftigede. Deres
liv ændrede sig derfor både arbejdsmæssigt, økonomisk, boligmæssigt,
socialt, kulturelt og politisk. Prøv at beskriv nogle af
disse forandringer.
• En ”arbejder” levede af at sælge sin arbejdskraft. Hvorfor var der
blevet brug for deres arbejde i byerne?
• Prøv at se om du/i kan finde oplysninger om Bornholms Maskinfabrik.
Hvad produceredes på fabrikken? Eksisterer den stadigvæk?

Opgave 3:
32
Opgaver
På side otte (øverst) ses billedet ”Bagerfamilie ca. 1900”.
• Prøv at gøre dig/jer nogle tanker om familien på billedet. Hvordan
lever de? På hvilken måde tror du, at de er i familie? Tror du/
i, at kvinden og manden på fortovet er forældre til alle de seks
børn? Tror du/i, at de alle bor i huset til butikken?
Opgave 4:
På side elleve (øverst) ses billedet ”Smeden i Hasle. Smeden og hans
svende arbejdede næsten udelukkende for landmændene. Man skoede
heste og reparerede vogne, pumper, plove osv.”
• Hvorfor tror du/i, at smedene hovedsageligt arbejdede for landmændene?
• Var Danmark stadigvæk et landbrugsland omkring 1900?
• Hvornår var Danmark blevet et industriland? Er Danmark et
landbrugsland, industriland eller noget helt tredje i dag?
Opgave 5:
På side tolv ses billederne ”Hasle Kulleje, 1914” og ”Kulbrydning på
stranden ved Hasle, 1918”
• Hvad tror du/i, at kullene skulle bruges til?
• Hvornår begyndte man at bryde kul på Bornholm? Hvorfor begyndte
man på det tidspunkt?
• Har man brudt kul andre steder i Danmark? Bryder man stadigvæk
kul i Danmark? Findes der store forekomster af kul i Danmark?

Opgave 6:
33
Opgaver
På side tretten ses billedet ”Arnager Fosforritfabrik, 1918. Fabrikken
blev oprettet 1918 pga. vanskelighederne ved at få fosfat fra udlandet
i krigsårene (1. Verdenskrig). Fabrikken blev lukket i 1921”.
• Hvad tror du/i, at fosforen skulle bruges til?
• Hvorfor tror di/i, at fabrikken måtte lukke i 1921?
• Hvorfor tror du/i, at det var svært at få fosfat fra udlandet under
den 1. Verdenskrig?
• Findes/Fandtes der andre råstofindustrier på Bornholm?
• Prøv at finde ud af, hvilket parti der var arbejdernes foretrukne
parti i starten af nittenhundredetallet- og hvorfor? Tror du/i, at fabrikkens
ejer stemte på det samme parti? Hvis ikke - hvem tror
du så han stemte på? - og hvorfor?
Opgave 7:
På side fjorten (øverst) ses billedet ”Bager Henriksen (Allinge) med
familie omkring 1919. Henriksen drev bageriet fra 1907-1919, hvorefter
han købte og drev Saxebro Mølle i Åker”.
• Prøv at finde oplysninger om Saxebro Mølle. Hvilken type mølle
var det? Hvor mange møller af den type er der i dag på Bornholm?
Hvor mange har der været?
• Bager Henriksen døde i 1961 og møllens drift og bageri blev drevet
videre af hans søn (Arne Henriksen) og datter (Edith Henriksen).
De drev bageriet indtil 1986. Arne fortsatte i det små med
maling af skråning (foder) til omegnens landmænd. Arne døde
2006. Findes der stadigvæk møllere? Hvor males der korn i dag?

Opgave 8:
34
Opgaver
På side fjorten (nederst) ses billedet ”Omkring 1900 organiserede de
bornholmske arbejdere sig på mange områder og dannede virksomheder
af forskellig art. Her ses ”Fællesbageriet”.”
• Prøv at undersøge hvad et fællesbageri er? Hvad var fordelen ved
et sådant?
Opgave 9:
På side seksten ses billederne ”Automobilforretningen ”Bornholm”.
Forretningen, der lå Havnegade 5, eksisterer ikke mere. Billedet er
taget i 1925” og ”Automobilforretningen ”Bornholm”. Forretningen,
der lå Havnegade 5, eksisterer ikke mere. Billedet er taget i 1926”.
• Da bilerne kom til fra omkring 1900, blev Danmark et af de lande
i Europa, hvor bilismen hurtigst slog igennem. I 1928 var bilparken
omtrent på 90.000 styk - i forhold til indbyggertallet på
størrelse med Frankrigs og kun overgået af Storbritannien. I 1959
fandtes ca. 500.000 biler i Danmark. Undersøg hvilken funktion
bilen havde i første halvdel af nittenhundredetallet. Undersøg om
bilen i dette tidsrum kunne konkurrere med de bornholmske jernbaner
mht. godstransport.
• Hvornår slog godstransport med lastbil for alvor igennem?
• Den første danskbyggede dampmaskine fra 1788-89 havde en
ydeevne på ti hestekræfter, og anvendtes på flådens værft, hvor
den bl.a. trak tre blæsebælge. Prøv at undersøge hvor effektive
forbrændingsmotorer var omkring 1920. Hvad har det betydet for
den industrielle udvikling, at man fik flere og flere hestekræfter?
• Prøv at undersøge hvordan byggeriet af veje udviklede sig på
Bornholm i takt med at flere og flere biler kom til?

Opgave 10:
35
Opgaver
På side sytten ses billedet ”Varevogne fra Bornholms Margarinefabrik.
Aktieselskabet blev stiftet 1916. Driften begyndte først tre år senere,
da råstofferne fra udlandet kunne fremskaffes igen efter 1. Verdenskrig”.
• Hvilke råstoffer tror du/i, at det var nødvendigt for margarinefabrikken
af få fra udlandet, som var uladsiggørligt pga. 1. Verdenskrig?
• Hvorfor tror du/i, at det var uladsiggørligt?
Opgave 11:
På side tyve (nederst) ses billedet ”Johannes Bjerregård og Harald
Grønnegård omkring 1935 foran en ølvogn fra bryggeriet Stjernen.
Vognen var læsset med pilsnere, portere og lagerøl”.
• Prøv at undersøge Bryggeriet Stjernens historie? Hvornår blev
det dannet? Hvilke tanker lå bag bryggeriet? Hvor stort blev
bryggeriet? Hvornår lukkede det? - og hvorfor? Osv.
Opgave 12:
På side toogtyve (nederst) ses billedet ”Tørvegravning i Hunsemyr
1941 eller 1942. Tørven blev kørt til Balka togstation, hvor tørven
blev sendt videre til Rønne”.
• Undersøg hvad tørven skulle bruges til.
• Prøv at undersøge hvorfor der blev gravet særligt meget tørv under
den tyske besættelse af Danmark.

Opgave 13:
36
Opgaver
På side treogtyve ses billedet ”Erik Pedersen bryder kul i Hasle Kulleje.
Billedet er fra fyrrerne - muligvis under 2. Verdenskrig” og på
side fireogtyve ses billedet ”Holger Christiansen med et vognlæs kul
fra Hasle Kulleje. Kulbrydningen foregik i Hasle Lystskov - i dag Rubinsøen.
Billedet er fra fyrrerne”.
• Fra omkring 1880 lå kulbrydning på Bornholm stille, men under
de to Verdenskrige blev der brudt kul på Bornholm. Hvorfor tror
du/i, at der blev brudt kul under krigene, når man ellers var holdt
op?
• Hvornår begyndte man at grave kul på Bornholm? Findes/fandtes
der meget kul på Bornholm?
• Er der blevet brudt kul andre steder i Danmark?
• Hvilken forskel er der på tørv og kul?
Opgave 14:
På side seksogtyve ses billederne ”Urmager Hans Bjørkelund, Antoniestæde
i Rønne, 1954” (øverst) og ”Urmager Hans Bjørkelund foran
de berømte Bornholmerure, 1954” (nederst).
• Prøv at undersøge historien om bornholmerurene. Hvorfor og
hvornår begyndte man at lave urene?
• Hvad tror du/i, at bornholmerurene har betydet for Bornholm?
Prøv bl.a. at undersøge hvor mange ure man har eksporteret.
• Laves der stadigvæk bornholmerure på Bornholm?

Opgave 15:
37
Opgaver
På side syvogtyve ses billedet ”Arne Finne arbejder med en vase.
Billedet er taget på Søholm Keramik i midten af tresserne”.
• Leret på Bornholm har skabt grundlag for en stor
”pottemagerindustri.” Prøv at finde oplysninger om Søholm Keramik
og undersøg virksomhedens tilknytning til Bornholm.
• Prøv at finde oplysninger om lerets kvalitet og kvantitet på Bornholm.
• Hvordan ”udvindes” ler? - og hvorfor er det i jorden?
• Undersøg historien om Hjorts Fabrik. Hvem skabte fabrikken?
Blev den en succes - kunstnerisk og økonomisk? Eksisterer
Hjorts Fabrik den dag i dag?
• Undersøg om leret på Bornholm har skabt grobund for andre industrier
gennem tiden.
Opgave 16:
På side otteogtyve ses billedet ”Nordfilet i Nexø” og på side niogtyve
ses billedet ”Dansk Andelsfisk i Nexø”.
• Prøv at gøre dig/jer nogle overvejelser omkring ”storindustri”
som billederne her er eksempler på.
• Findes de to nævnte industrier stadigvæk? Prøv at finde oplysninger
om de to industriers historie.
• Hvilken betydning tror du/i, at fiskeindustrien har haft for Bornholm?
Hvilken betydning tror du/i, at den har i dag? Hvorfor tror
du, at det har ændret sig?
• Hvad tror du/i, at der er sket med de personer, der arbejdede på
Nordfilet i Nexø?

Opgave 17:
38
Opgaver
På side tredive ses billedet ”Pete Hunner på Baltic Sea Glass. I de seneste
år er Bornholm blevet en rigtig ”glaspusterø”.”
• Glaspusteriet ”Baltic Sea Glass” er rykket ind i de bygninger, der
først husede Bornholms Fiskemelsfabrik og siden hen et hønseri.
Prøv at gøre dig nogle overvejelser omkring denne udvikling.
Tror du/i, at en udvikling som denne er typisk for Bornholm? Er
den typisk for Danmark?
• Prøv at se om du/i kan fremdrage nogle aspekter der er karakteristiske
for industriens udvikling på Bornholm.
• Prøv at undersøge om Danmark er et industrisamfund. Hvis ikke
- hvad er det så?