Læs meget mere om julens dyr (PDF-fil) - Bornholms Museum

Gås, And og Fuglene
Gås og And
Gåsesteg og andestegen blev en del af den danske jul i 1800-tallet sammen
med juletræet og andre nymodens skikke. Her på Bornholm blev gåsen i ældre
tid solgt til folk i byen eller evt. afleveret som en del af afgiften til kongen/bonden.
Andre steder i Danmark blev gåsen solgt eller afleveret til herremanden
som afgift.
Mortensgåsen, der blev spist Mortensaften d. 11. november (oprindeligt 15.
november) var egentlig en julegås. Julen begyndte i middelalderen allerede i
november - der var slagtemåned. I Østrig har de stadig gåsedag ”Gänzetag”
15.november.
Andesteg blev i 1800-tallet på mange gårde en slags erstatning for gås, man
havde solgt. I vores dage er and mere ”praktisk” i forhold til vores mindre familiejul.
Efter 1864 ville man væk fra den tyske jul og flere i de bedre kredse
begyndte på den engelske juleskik - kalkunsteg!
Fuglene
Fuglen er et frihedsymbol. Fugle bruges i Biblen som sendebud. Duen kommer
med budskab om Marias graviditet.
Der er mange historier om Jesus og fugle. En ofte brugt historie fortæller om,
da Jesus som barn lavede lerfugle for at tiltrække de andre børn. Andre historier
fortæller om, at han befriede fugle.
Fugle hører sammen med juletræet, der bor de jo! En meget gammel skik er
også juleneget. Når man høstede gemte man det sidste —og gerne store neg
– til fuglene. Neget blev sat op juleaften, samtidig med at man havde givet
gårdens dyr ekstra mad. Denne skik blev overført til byboerne i løbet af 1800tallet.
Alle skal have det godt til jul!
I Norge og Sverige satte man neget op på en høj stang. Dette blev af mange
præster anset som en hedensk skik, da bønderne sagde juleneget bragte lykke
til næste års høst.

Hesten og Rensdyrene
Hesten
2. Juledag er Stefans dag. Han var den første, der blev helgenkåret, efter Jesus
død. Det fortælles, at Stefan var en stalddreng, derfor er han hestens beskytter.
I store dele af Tyskland var 2. juledag hestens dag med hestevæddeløb.
I Norge og Sverige har de også hestetraditioner knyttet til 2. juledag,
i Sverige havde man ”Steffansridning”. På helligtrekongersaften i Sverige
red Stefansryttere med ledestjernen.
I Holland rider Sinter Klaas - Sct. Nikolaus - på en hest. Hans dag er 6. december.
Sct. Nikolaus er forbilledet for vore dages julemand.
Den dag i dag fejres Sct. Nikolaus i bl.a. Holland og Tyskland. Børnene må
pudse deres sko og sætte den udenfor døren d. 5. dec. om aftenen. I løbet af
natten fylder Sinter Klaas skoene med slik mm. Er de ikke pudset, kommer
Sinter Klaas´s hjælper Svarter Piet og riser børnene, dvs. slår dem med et ris
af grene.
Nogle steder i Danmark red man julen ind (Ribe).
Rensdyrene
Et andet kært juledyr er rensdyret. Rensdyrene er Julemandens ”heste”.
Den amerikanske digter Clement Clarke Moore udstyrede i en børnesang "A
Visit from St Nicholaus" fra 1823 Julemanden med en lillebitte kane. Den
blev trukket af otte bittesmå rensdyr. Julemanden og hans rensdyr fløj med
susende fart gennem luften og landede på taget, hvor Julemanden afleverede
sine gaver gennem skorstenen . Rensdyrene hed på dansk: Springer, Danser,
Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn.
De oprindelige små rensdyr voksede efterhånden til normal størrelse, og i
1939 kom rensdyr nummer ni, Rudolf med den røde tud. Han blev opfundet
til en stormagasinkæde, der ønskede en fortælling, de kunne bruge til PR.
Sangen er fra 1949, den kom på dansk i 1950.
Julemanden med rød frakke, der bor på Nordpolen/Grønland er opfundet til
en cola-cola reklame i 1950erne.

Oksen, Æslet og Gedebukken
Oksen og Æslet
Julekrybben er en fast del af den katolske julefejring, også mange andre har i
dag en julekrybbe til jul. Til krybben hører en okse og et æsel. Oksen skal vise
til trofasthed, men er også et symbol for det jødiske folk, Jesus folk. Jøderne
ofrede okser til deres gud. Oksen er evangelisten Lukas symbol, det er bla.
hos ham, vi har fortællingen om Jesu fødsel.
Jomfru Maria red på et æsel, men æslet er også et symbol på hedninge. Æslet
var opfattet som et urent dyr. Ingen kunne finde på at ofre et æsel.
Når begge dyr er med i stalden i Betlehem, er det et symbol på, at Jesus kom
til verden for at frelse alle mennesker, både jøder og hedninge. Også hyrderne
og de vise mænd kan forstås på den måde. Hyrderne var jøder, men de vise
mænd var hedninge, der kom rejsende fra et fjernt land.
Gedebukken
Geden er et meget gammelt symbol. Symbol på Fanden selv! Så selv i julen
må man passe sig…
Der er lang traditionen for spøgelseshistorier/skræmmehistorier til jul. I middelalderen
var det almindeligt at gå rundt og skræmme folk med alskens dyremasker.
Julebukken var en populær leg. En person klædte sig ud som gedebuk og gik
fra dør til dør og pressede sig indenfor og skræmte folk. De skulle give gedebukken
æbler og andre lækkerier for at slippe af med den! Altså drive Fanden
væk fra julen.
Vore dages halmbuk er en tradition, fra Norge og Sverige, hvor man havde
mange juletraditioner med halmgedebukken. Den blev brugt til at skræmme
folk, eller man kunne sætte den under bordet og give den mad, så den ikke
skræmte familien! Halmbukken blev først almindelig i Danmark efter 2. Verdenskrig.
I dag er gedbukken et hyggeligt julesymbol, vi ikke forbinder med uhygge og
Fanden selv.

Rotter, Mus og Katten
Rotter og mus
Der var mange rotter og mus på gårdene - og i byerne - i gamle dage!
Rotterne hører sammen med nissen. Der er julesangen ”På loftet sidder nissen…
”, hvor rotten er med. (Norsk tekst Margrethe Munthe (1860-1931) Melodi
tysk Otto Teich død 1935.) Rotten er og var forbundet med noget dårligt -
sygdom og død, derfor skal rotterne ved nissens grød jages bort.
Musene hører også sammen med nissen og julen. Musen er - i modsætning
til rotten - blevet til en hyggelig lille fyr. At spille mus med nødder, er en gammel
juleleg. I dag spiller de fleste om pebernødder. Der er også sangen om
”Søren Banjomus”, skrevet/sunget af Otto Brandenburg (1969 )efter amerikansk
forbillede. I DR-TVs børnejulekalender ”Sebastians jul”, havde Sebastian
en mus – Herkules - som ven.
Katten
Katten er Nissens ven, men traditionelt er katte blevet forbundet med trolddom
og hekse! Katte er også blevet kædet sammen med Fanden selv. I Ægypten
var de hellige dyr.
En masse overtro er knyttet til katten. Katte gør, hvad det passer dem, så de
var ”mistænkelige” dyr. Man måtte ikke nævne kattens navn juleaften, det
kunne bringe uheld!
Nissen + grøden + katten har en lang tradition. Julegrød fik man lillejuleaften
ikke juleaften! Man ville gerne have, at nissen, som passede på gården og
dens folk, havde det godt og ikke ”drillede”, derfor skulle nissen og hans kat
have ekstra god grød i julen. På Bornholm er den traditionelle julegrød sødergrød
- en grød kogt på byg. Til jul var den kogt på god mælk!

Torsk og Gris
Torsk
Mange spiser fisk i julen — nok mest sild. På Bornholm er saltstegt sild m.
bløde løg, syltede rødbeder og god stærk sennep en særlig specialitet. Også
rød sildesalat er egentlig en julespise.
Tidligere var det mest almindeligt at spise torsk på juleaften. På Bornholm
var/er kogt torsk med dyppe eller klipfisk en juleaftenspise. Kødretter var til
juledagene. Nogle spiste torsken midt på dagen, det har også været almindeligt
andre steder. I mange områder af Tyskland spiser man karpe juleaften. I
Sverige og Norge er det også almindeligt at spise lutefisk (torsk). I løbet af
1800tallet blev torsken ”flyttet” til Nytårsaften.
I katolsk tid var juleaften en fastedag, derfor spiste man fisk. Fisken er et
gammelt kristent symbol. Da det var forbudt at være kristen eller holde gudstjeneste,
viste man, at man var kristen, ved at tegne en fisk. Fisk er et symbol
på Jesus. På græsk hedder fisk: IKTYS: Disse fem bogstaver er de første
bogstaver i bekendelsen: Iesous, Kristos, Theos, Yios,
Soter. (Jesus, Kristus, Guds Søn, Frelser)
Gris
November har været slagtemåned fra vikingetiden. Forløberne for vores jul
var fejring af slagtningen ved midtvinter i november måned. Jul kommer af
gammelt nordisk jól – jiuleis = julefejring.
En Galt er et frugtbarhedssymbol i nordisk religion. Guden Frej (mandlige udgave
af Freja) er frugtbarhedsgud for bla. afgrøder. Han har tilnavnet SO! Grisen
som frugtbarhedssymbol holdt sig langt op i 1800tallet.
Dværgen Brok gav guderne tre gaver: Draupner til Odin, Mjølner til Thor og
Gyldenbørste til Frej. Gyldenbørste (oldnordisk : Gullinbursti, i Snorres Edda)
havde børster af guld. Den kunne løbe hurtigere end en hest, gennem luft og
over vand, og den oplyste omgivelserne overalt, hvor den kom frem.
I vore dages jul har vi grisen overalt! Der er flæskesteg, skinke, pølser, leverpostej,
peberkagefigurer af gris, marcipangrisen som mandelgave, pynt mm. I
mange lande er gris i en eller anden form en del af julemaden. I muslimske
og jødiske samfund er grisen et beskidt dyr, man ikke må spise.