Årsberetning for - Bornholms Museum

Årsberetning for
BORNHOLMS MUSEUMs
virksomhed 2007
Indledning s. 2
Prioriteringer, undersøgelser s. 3
Museumsforeningen og bestyrelsen s. 3
Den arkæologiske virksomhed s. 4
Nyere tids virksomhed s. 12
Museerne, udstillingerne 2007 s. 20
IT, arkiver og biblioteker s. 22
Markedsføring og publikationer s. 23
Konservering s. 23
Personale s. 24
Medlemskaber s. 26
Bygninger, magasiner, mm. s. 26
Tak (afslutning) s. 29
INDLEDNING
At skulle beskæftige sig med hvad fremtiden måtte bringe er vel det vi alle holder mest af; det er
udfordrende, tilfredsstillende og giver mulighed for at tænke nyt. Men en dokumentation af hvad vi
har benyttet museets ressourcer til er nødvendig og en evaluering er værdifuld – ligesom det
naturligvis af historiske grunde er nødvendigt, at årsberetningen findes til efterkommerne! Og så er
historien jo vores særlige opgave!
2
Men inden vi kaster os ud i historien – så først ganske lidt om allernærmeste fremtid: Årets
medlemspublikation bliver en bog om guldgubberne – med små, let tilgængelige artikler af mange af
de, der har beskæftiget sig med Sorte Muld i årenes løb. Ikke blot guldgubberne, men også noget af alt
det andet, der er fundet på stedet. Glæd jer! Det bliver også en meget smuk bog – takket være gode og
hjælpsomme fonde.
På det arkæologiske område er der bl.a. lagt en rigtig stor indsats i forbindelse med projekter på
Rispebjerg/Ringborgen. Der er arbejdet med rekonstruktion af udgravede woodhenges ved Snaphøj,
med genopførelse af den ydre ringvold og der er foretaget arkæologiske undersøgelser forud for

etablering af en P-plads. Projektet er delvis finansieret af Skov og Naturstyrelsen - Bornholm, men
museet har lagt mange mandetimer i arbejdet. Pladsen skal indvies til efteråret – måske med landets
allerfornemste gæster!
3
Årets store udstilling på Bornholms Museum – åbner til Sct. Hans – og drejer sig selvfølgelig om en
”jubilar”, begivenhederne i 1658. Vi har vores nye, ”gamle”, museumsformidler Sanne Steenberg
Hansen ved roret, sammen med Martin Stoltze. En anden, lille særudstilling, som I skal huske at se, er
gaverne fra familien Byder, faderen Ole Byders sejlmagerværksted.
På Hjorths Fabrik har vi, takket være Sparekassen Bornholms Fond, fået midler til at restaurere et
fjernt hjørne af fabrikken og forbinde det med udstillingsbygningen, således at det fremover bliver
muligt at gå tørskoet gennem det meste af fabrikken. Det nye, meget fine udstillingslokale kommer til
at rumme en udstilling om ”Keramikeren - lærling, svend og mester” – og etableres med gamle Lauritz
Hjorths drejeskive – som selvfølgelig fortsat kan benyttes til produktion af keramik.
Melstedgård og Erichsens Gård opruster til den kommende sæson – alt åbner medio maj.
Prioriteringer, undersøgelser i de kommende år, bl.a.:
Arkæologi: Sorte Muld, geomagnetiske målinger
Arkæologi: Forsvarsanlæggene, specielt Rispebjerg
Arkæologi: Vasagård, geomagnetiske målinger og
udgravninger bl.a. jættestuen i langhøjen.
Arkæologi: Undersøgelse af centralpladser fra yngre
stenalder.
Arkæologi: Grødby, geomagnetiske målinger.
Arkæologi: Dyrkningstruede jernaldergravpladser.
Arkæologi: Skattefundpladser fra jernalder og vikingetid.
MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN
Nyere Tid: Silderøgerierne
Nyere Tid: 1600tallets Bornholm
Nyere Tid: Fiskerierhvervets skæbne
Nyere Tid: Søfartens historie
Nyere Tid: Bornholmske Silderøgerier
Nyere Tid: Keramikfabrikkernes ansatte og deres
arbejdsforhold – Søholm og de store fabrikker
Nyere Tid: Hjorths Fabrik
Nyere Tid: Koldkrigsperioden på Bornholm
Museumsforeningens medlemstal er i april 2008 på 2.558 (2.545) medlemmer, heraf 1.854 (1.850)
familiemedlemmer og 704 (695) enkeltmedlemmer. Det er +13 i 2008 (-52) medlemskaber i forhold til
2007. (Tallene i parentes er 2006/07).
I 2007 havde bestyrelsen følgende sammensætning:
Christian Dohn, formand
Mads Kofod, næstformand

4
Bjarne Bech
Roar Schou
Kirsten Juni
Aksel Holst Sørensen
Pete Hunner
Annelise Molin, valgt af Bornholms Regionskommune
Jacob Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune
Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum
Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum
Repræsenteret i bestyrelsen:
Ann Vibeke Knudsen, leder af Bornholms Museum
Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen
DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2007:
Den arkæologiske afdeling forsøger at følge med, selvom det til tider føles som en ulige kamp med det
stigende antal myndighedsopgaver. Populært sagt ”slukker vi ildebrande” og tvinges til at prioritere,
hvorvidt det er vigtigst at sikre nye fund, eller at færdigbehandle ældre sager. I et forskningsmæssigt
perspektiv er valget indlysende, skrivebordsarbejdet må vente - det vigtigste er at sikre nyt
kildemateriale. Men vi kan ikke følge med overalt, hvor der, selv på så lille en ø som Bornholm, hver
dag er snesevis af gravemaskiner i gang. Gennem kommunen orienteres museet om alle
gravetilladelser, men vi er afhængige af et ”efterretningsvæsen”, gode netværk med entreprenører og
bygherrer for at få meldinger om, hvornår der graves og hvis vi ikke lige er til stede hurtigst muligt
kan tilkaldes.
Museet har valgt at følge det igangværende, omfattende landbrugsbyggeri meget nøje, hvilket også
indbefatter overvågningen af grusgrave, hvis udnyttelse er direkte knyttet til byggeaktiviteterne.
Museet har fulgt en snes landbrugsbyggesager og et tilsvarende antal andre anlægssager, 50
læplantningssager og 4 skovrejsninger. Desuden har museet set på 7 af de kommunale skovområder,
der er udbudt til salg. Særlig status har detektorarkæologien, og danefæbehandlingen af de mange fund
har naturligvis prioritet.
Med mange og gode samarbejdspartnere, lokale og statslige myndigheder, lodsejere og virksomheder,
lokale fritidsarkæologer, ind og udenlandske kolleger samt studenter så er der sket rigtig meget i 2007
- følgende er en summarisk gennemgang af de største sager.

5
1. Ålyst og Baggård i Klemensker
2. Tornegård i Rutsker
3. Gjedeløkken/Stakkebakken i Sandvig
4. Rispebjerg i Pedersker
5. Vasagård Vest, Aaker
6. Nørremølle, Nexø
7. Dammegård, Poulsker
8. Hullegård, Poulsker
9. Pæregård, Østerlars
10. Hyldebrandsgård, Nylars
11. Brunsgård, Nylars
12. Hjuleregård, Nylars
13. PH-Byg, Hasle
Arkæologiske undersøgelser 2007
1. Ålyst/Baggård i Klemensker BMR 2092 og BMR 3469/Grusgravning.
Maglemosebosættelser (8.000-6.500 f. Kr.), bopladser fra yngre stenalder (4.000-1.700 f. Kr.) og
yngre bronzealder (1.100-500 f. Kr.). Fortsat undersøgelse af Ålyst (BMR 2092) i samarbejde med
PLE (Poul Larsen Entreprise). På Baggård (BMR 3469) sker muldafrømningen i nøje samarbejde med
museet.
2. Tornegård i Rutsker BMR 2276/Landbrugsbyggeri.
Forud for et større landbrugsbyggeri undersøgtes to overpløjede gravhøje fra ældre bronzealder
(1.500-1.100 f.Kr.). Bopladser fra yngre bronzealder og ældre romersk jernalder (0-150 e.Kr.) samt
middelalderlige skelgrøfter.
3. Gjedeløkken/Stakkebakken i Sandvig BMR 3323/Forskningsgravning.
Med midler fra Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, undersøgtes den såkaldte
Dronningeristning. Helleristningerne viste sig at være dækkede fortrinsvis af moderne stensamlinger,
men mindre partier af den oprindelige overflade kunne påvises. Som på det nærliggende Madsebakke
fandtes der ikke alene aktivitetsspor fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.), men også fra slutningen af
bondestenalderen Dolktid (2.400-1.700 f.kr.). Desuden fandtes enkelte skår fra jernalderen (uden
sikker tidsbestemmelse).
Klippen dækkes endnu af en del moderne påfyld der kunne fortjenes at blive fjernet, museet vil ansøge
Kulturarvsstyrelsen om tilladelse til at frilægge hele klippepartiet.

6
4. Rispebjerg i Pedersker BMR 1652/Formidlingsprojekt i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen -
Bornholm.
Afsluttende undersøgelser af palisadegrøfter og woodhenges fra sen tragtbægerkultur (2.900-2.700
f.Kr.) ved Snaphøj. Forud for genopbygningen af de ydre jordvolde til jernalder tilflugtsborgen
Ringborgen og anlæggelsen af et P-plads gennemførte Tatiana Smekalova (Skt. Petersborg) bistået af
arkæologen Olfert Voss i okt. en supplerende geomagnetisk kortlægning. Resultaterne har været så
fremragende, at de straks er blevet publiceret bl.a. i tidsskriftet Skalk. Fig.1. Målingerne viser, at de
runde anlæg, de såkaldte woodhenges, også findes udenfor hvad vi troede var de yderste dobbelte
palisader. Dvs. at pladsen er langt større end oprindelig antaget og at stenalderanlægget ikke er fuldt
sikret, da flere ha fortsat ligger på privat grund. Rispebjerg (4.) Undersøgelserne er for en stor del
betalt af SNS-Bornholm.
I tilknytningen til formidlingsarbejdet undersøgtes i Øleå-dalen under Brogård, en 24 meter bred og
indtil 1,5 m dyb voldgrav BMR 2185. Graven kunne ikke nærmere dateres, men den har beskyttet den
indre Ringborg mod angreb fra vest og sydvest.
Geomagnetisk kort over Ringborg-området på Rispebjerg okt. 2007.

5. Vasagård Vest, Aaker BMR 2147/Forskningsgravning
Forud for planlagte beskyttelsestiltag og
forskning omkring de dobbelte
stenalderanlæg ved Vasagård, på hver sin
side af Læsåen, foretog museet for egne
midler en prøvegravning. Med støtte fra
Sparekassen Bornholms Fond havde
Tatiana Smekalova og Olfert Voss først
foretaget en geomagnetisk kortlægning af
området vest for Vasagård. Ved museets
prøvegravning, der blev gennemført i
samarbejde med Ph.D. studerende Terry
Slocum fra University of Wisconsin-
Madison, undersøgtes et parti af en
såkaldte systemgrav med rige fundlag bl.a. af bevarede dyreknogler. Graven er anlagt c. 3.500 f.Kr.,
men primært opfyldt med yngre materiale fra sen tragtbægerkultur (3.000 – 2.700 f.Kr.). Ligesom
Vasagård Øst og Rispebjerg har også det Vestlige anlæg været omgivet af palisader i den sene
tragtbægerkultur, foreløbig er der påvist to palisader, men der kan være mange flere.
7
6. Nørremølle, Nexø BMR 3419/Skattegravning
Ved eftergravningen af Nørremølle-skatten viste skatten sig at være placeret midt i et bopladsområde
nær to større sten. Dog var ingen af husene så velbevarede, at det med sikkerhed kunne siges, at
skatten var nedgravet i eller udenfor et af husene. Ved undersøgelsen fandtes yderligere 94 mønter til
de i forvejen 1074 registrerede og 24 stk. brudsølv (c. 70 g) til de tidligere 232 stk. brudsølv (c.496 g).
Tilsammen er der tale om den hidtil største vikingetidsskat vi kender til fra Bornholm. Meget af sølvet
er fra det slaviske område med polsk/baltiske smykker. De fleste mønter er tyske, der er også mange
engelske mønter, men kun få danske bl.a. en Knud d. Store mønt under hvis regeringstid (1014-1035)
møntskatten må være blevet nedlagt. Ud fra slutmønterne at dømme kan det meget vel være sket i
1026 hvor svenskere og nordmænd plyndrede Sjælland og Skåne forud for tre kongeslaget ved Helgeå.
Optagelsen af skatten blev filmet af DK4 og Frantz Howitz. Undersøgelsen blev betalt af
Kulturarvsstyrelsen.
7. Dammegård, Poulsker BMR 3466/Forskningsgravning/Anlægsarbejde
I forbindelse med anlæggelsen af hul 18 på Dueodde Golfbane blev det meste af toppen af en stor
gravhøj fjernet. Ingen kendte dog noget til højen, der siden f. Kr. havde ligget dækket af sand.
Undersøgelsen blev indpasset i museet egen forskning, dog med det forbehold, at Golfklubben skulle
betale for konserveringen af de fundne genstande. Selvom gravhøjen desværre var blevet meget

8
ødelagt lykkedes det alligevel at opnå
bemærkelsesværdige resultater. Ældst var en håndfuld
små flintafslag og pilespidser fra en bosættelse i
jægerstenalderen fra Maglemosetiden (8.000-6.400
f.Kr.). I ældre bronzealder mellem 1.500-1.300 f.Kr.
blev gravhøjen anlagt, i alt påvistes 9 grave fra højens
ældste tid, heraf blev kun de tre total undersøgt de
resterende forblev uforstyrrede. I gravene fandtes bl.a.
to ildsten af flint, bronzenåle, en dolk samt muligvis
jern. Alle metallerne er optaget som præparater og
afventer nærmere undersøgelser på Nationalmuseets
Bevaringsafdeling i Brede. I en af gravene fandtes et ituklippet, men sammenfoldet guldarmbånd jf.
foto og tegning. Et tilsvarende stykke er aldrig tidligere fundet på Bornholm, og der kendes kun i alt
15 lignende guldstykker, flest i Slesvig-Holsten. Fra yngre bronzealder (1.100-900 f.v.t) fandtes
resterne af en gravurne med en pinzet og en ragekniv af bronze. Højen målte i sin yngste og største
fase 17 m i diameter og har skønsmæssigt været 2-2½ m høj. Selvom toppen var raget væk fandtes
alligevel det meste af højens cirkulære randstenskæde den viste sig at være sandet til allerede engang i
bronzealderen.
Vest for bronzealderhøjen blev der o.150-100 f.Kr., i slutningen af førromersk jernalder (500 – Kr.f.),
igen nedsat grave, i alt påvistes 27 tætliggende brandgrave, 20 af disse blev udgravede. De fleste grave
var fattige på gravgaver, enkelte havde fået et lerkar med og flere havde fået en fibula/sikkerhedsnål af
jern eller jern og bronze. Allerede kort efter de første begravelser blev der igen åbent op for
sandflugten og flere af gravene blev nedgravet i flyvesandslaget således at det var muligt, at afgøre
gravenes indbyrdes datering. På det kendte Slusegårds-gravfelt havde sandflugten også medvirket til
tilsvarende gunstige dateringsmuligheder, men det er meget
sjældent det forekommer. En redegørelse for undersøgelserne
er gengivet i Nexø Golfklubs klubblad 2007 ”Hul 18 – oveni
en gravhøj”.
8. Hullegård, Poulsker BMR 2494/Forskningsgravning
Tegningen: Øverst hustomt fra Øster Hassing i Jylland –
nederst det næsten identiske hus udgravet ved Hullegård.
Kulturlevn fra næsten alle oldtidsperioder i grusgraven ved
Hullegård har vanskeliggjort råstoftagningen, der kun kan ske i

9
samarbejde med museet. Efter aftale med lodsejeren forsøger museet at undersøge anlæggene som en
del af museets egne forskning. Indsatsen i 2007 koncentreredes om en hustomt med velbevaret
væggrøft. På flere måder overraskede resultaterne da huset kunne dateres til yngre bronzealder (1.100-
500 f.Kr.) og viste sig at være næsten helt identisk med et hus udgravet i Øster Hassing i Jylland.
Tilsvarende huse er kendt i stort tal i Jylland, men de ”jyske typehus” er aldrig tidligere blevet påvist
på Bornholm.
9. Pæregård, Østerlars BMR 3462/Landbrugsbyggeri
Forud for anlæggelsen af en svinestald undersøgtes gruber og fundlag fra en bebyggelse i yngre
bronzealder samt affaldsgruber fra en bebyggelse i yngre romersk jernalder (c. 200 e.Kr.).
10. Hyldebrandsgård, Nylars BMR 3470/Landbrugsbyggeri
Forud for anlæggelsen af en kostald undersøgtes gamle dyrkningslag med fund fra bondestenalderen
(ikke nærmere tidsbestemt) samt en del gruber med potteskår fra en bebyggelse i yngre bronzealder.
11. Brunsgård, Nylars BMR 3473/Landbrugsbyggeri
Forud for anlæggelsen af en svinestald undersøgtes en del gruber med potteskår fra en bebyggelse i
yngre bronzealder.
12. Hjuleregård, Nylars BMR 3509/Landbrugsbyggeri
Forud for anlæggelsen af en svinestald undersøgtes fundlag og gruber med potteskår fra en bebyggelse
fra tidlig tragtbægerkultur (c.3.800 f.Kr.) samt en gårdtomt fra vikingetid/tidlig middelalder (1.000-
1.200 e.Kr.), hvor der i de tilknyttede hegnsgrøfter fandtes velbevarede dyreknogler samt bl.a. en del
fragmenter af redekamme.
13. PH-Byg, Hasle BMR 3510/Fabriksbyggeri
I forbindelse med anlæggelsen af en fabriksbygning fandtes rester af bebyggelse med et enkelt hus fra
tidlig tragtbægerkultur (c.3.800 f.Kr.) samt spor af flere huse og affaldsgruber fra en bebyggelse i
yngre bronzealder.
PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M.
h Maglemosekultur på Bornholm (ca.9.000-6.400 f.kr.)
Forskningsrådet har bevilliget 85.000 kr. til 30 C14/AMS accelerator dateringer af udvalgte
trækulsprøver fra forskellige faser af Maglemosekulturen på Bornholm. Målingerne der foretages i
Århus af Jan Heinemeier, vil kunne gøre det muligt at opstille en mere detaljeret tidsfølge/kronologi
for de forskellige typer af pilespidser /mikrolitter, der optræder i Maglemosetid inden for et

udbredelsesområde, der omfatter hele Østersø- og Nordsø-området. Projektet ledes af
specialestuderende Lasse Sørensen og Claudio Casati (Københavns Universitet).
10
h Centralpladser fra yngre stenalder på Bornholm (3.500-2.700 f.Kr.)
Museet fik i 2007 tilknyttet en Ph.d. studerende arkæologen Terry Slocum fra University of
Wisconsin-Madison. Med støtte fra Fulbright-Fonden vil han belyse den type anlæg der internationalt
kaldes causewayed enclosures, på dansk betegnes de Sarup-anlæg. Ved Vasagård i Åker findes hele to
anlæg af denne type, men de er indtil videre også de eneste der kendes fra øen. Terry vil med
udgangspunkt i en analyse af Vasagård og samtidige fund og fundpladser fra hele øen, kort fortalt
forsøge at forklare forekomsten af centralpladser og om muligt forudsige hvor der på øen findes
pladser af lignende karakter.
h Sorte Muld (100 f.Kr.-800 e.Kr.)
Selvom Kulturarvsstyrelsens Sorte Muld- projektet formelt er afsluttet, som omtalt i årsberetningen fra
2006, bliver Sorte Muld ikke sådan afsluttet. Der er løbende behov for at måle nedpløjningen af
pladserne, en opgave der varetages af Niels Chr. Clemmesen fra Kulturarvsstyrelsen.
I 2007 blev databasen med over 19.000 poster og 8.000 fotos endelig bearbejdet og afventer kun
beslutningen om hvornår den skal udlægges på nettet. Udarbejdelsen af populærvidenskabelig bog om
Sorte Muld med Martin Stoltze som billeredaktør er i fuld gang. Bogen ventes at blive udgivet til
Museumsforenings medlemmer til sommer.
h Internationalt samarbejde
Museet har fortsat et nært samarbejde med universiteterne i Trondheim, Lund og København. Tre
arkæologistuderende fra Trondheim deltog i undersøgelserne ved Dammegård og Hullegård i
Poulsker. Fra Lund besøgte tre studerende museet for under vejledning af prof. Birgitta Hårdh at
skrive specialeopgaver med udgangspunkt i bornholmske fund og pladser. Fra Københavns Universitet
skrev andre tre studerende BA-speciale om fund og forhold fra Jættebro-gravpladsen i Østermarie
under vejledning af lektor Ulla Lund Hansen.
h Formidling
De mange arkæologiske undersøgelser og fund er hyppigt omtalt i de lokale medier. Nørremøllefundet
fik en omfattende omtale gennem DK4 og Frantz Howitz dækning af efterundersøgelsen,
guldarmbåndet fra Dammegård i Poulsker blev også vist i udsendelsen.
Gennem foredrag og undervisning forsøger den arkæologiske afdeling at orientere om aktuelle
projekter og lokalområders forhistorie.

Helleristningsudstillingen der blev udarbejdet i 2005 blev i det forløbne år udlånt til Museet
Færgegården ved Frederikssund.
hJournalsager.
I 2007 oprettedes 24 journalsager.
hDanefæ
I 2007 indberettedes 112 portioner danefæ fordelt på 72 lokaliteter med
tilsammen 969 genstande. Af disse udgør mønterne 276 stk. således at
mængden af såkaldt almindelige danefæfund over de senere år ligger konstant
på omkring 700 stk. Hvert år sine helt specielle fund der ofte kommer i stimer
således indleveredes i 2007 flere ”vikinger”: torsoen af en germanskkriger fra
Hakonsgård i Vestermarie, ansigtet af en viking med hjelm og fornemt
overskæg fra Tornegård i Nylars samt portrættet af en langhåret ”druide” fra
Bakkegård i Rutsker. Speciel er også en ægte vikingetids guldfingerring
desværre med ukendt fundsted, men ringen blev i sin tid erhvervet af
farvehandler Lyngbye-Pedersen. Fra den rige Smørenge-boplads kom der en
ægte guldgubbe. Gubben er fundet nær det sted hvor der i begyndelsen af 1700tallet
skulle være fundet over 20 guldgubber (von Melles beretning). Endelig er
der fra Sorte Muld-bygden fundet et af de sjældne stempler/patricer til en
dobbelt gubbe (mand-kvinde).
Mange andre fund kunne fremhæves - tilsammen er det et helt enestående
kildemateriale øens dygtige fritidsarkæologer gennem de seneste 20 år har fået
indsamlet. Hvilket bringer Bornholm i front som det bedst undersøgte område i
landet, forskningsmæssigt er materialet først nu ved at blive udnyttet - vi kan
forvente os meget mere fokus på dette forskningsfelt de kommende år.
Fotos øverst: Kriger fundet ved Hakonsgård i Vestermarie af Rønne-banden.
Langhåret germaner fundet ved Bakkegård i Rutsker af Bent Gregersen.
Kriger fundet ved Tornegård i Nylars af Rønne-banden.
Guldfingerring fra vikingetiden indleveret af Lone Lyngbye-Pedersen, Rønne.
11

NYERE TIDS VIRKSOMHED
h Råstofindustrien
For nyere tids vedkommende blev årets store satsning
råstofindustrien. Diamanter, glas, radiumvand, fosforit og
feldspatudvinding! Sten, kul, ler, kaolin og cement. De bornholmske
råstoffer er mangfoldige; nogle blev blot en parentes i historien,
andre fik - få har endnu – afgørende betydning for øens økonomiske
udvikling.
2007 var ”Industrikulturens år”. Med et initiativ fra
Kulturarvsstyrelsen var der sat fokus på den danske industrikultur
fra ca. 1850 til 1970. Med formålet at indkredse de rester af
industrien, som man ønsker at bevare i en eller anden form, så
eftertiden kan opleve historien om det danske industrisamfund.
Projektet startede med en forundersøgelse i 2005, som museet fik
midler til gennem Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelsen gik ud på at
få et overblik over industriens udvikling på Bornholm – og med det
afsæt se på, hvad var specielt og særligt i forhold til resten af
Danmark. Det resulterede i, at den bornholmske råstofindustri i
2007 af Kulturarvsstyrelsen blev udpeget som ét af 25 nationale
industriminder. Bornholm har en helt anderledes geologi og
undergrund med basis for en unik råstofindustri, som har præget
øens udvikling og skabt arbejde til tusindvis af mennesker. Det
nationale – bornholmske - industriminde omfatter Frederiks
Sandstensbrud nord for
Nexø, granitbrydningen på Nordbornholm, fra Vang til Hammeren,
kul-, teglstens- og klinkerindustrien ved Hasle, granit- og kaolinbrydningen omkring Rønne, og
områder på Sydbornholm, hvor der har været industrier for fremstilling eller brydning af cement, alun
og fosforit. I kulturmiljøområderne indgår også arbejderboliger og havne.
Foruden den fine bog der også blev årets medlemsbog og var udarbejdet af museets medarbejdere og
andre med særligt indblik i råstofindustrien, åbnede vi en udstilling om råstofindustrien med fokus på
sandsten, granit, ler, kul og fosforit. To andre arrangementer knyttede sig til industrihistorien,
Historiens dag, 3. juni, hvor guider fortalte om udvalgte industri-kulturmiljøer, og bygningskulturens
dag 8.-9. september, et arrangement – med BATs veteranbus, til andre af øens industrier. Guider var
bl.a. flere af bogens forfattere.

En bog, arbejdererindringer fra Bornholm, indsamlet af Nationalmuseet, blev udgivet af Historisk
Samfund (AVK redaktør) men gennemillustreret med fotos fra museets billedsamling. Bogen var
redigeret af Henrik Vensild.
I december viste vi Kulturarvsstyrelsens vandreudstilling om de 25 nationale industriminder.
13
hDBJ, De Bornholmske Jernbaner
Sidste hånd blev i 2007 lagt på det meget populære
emne DBJ. Det endelige resultat blev en stor billedbog som udkom 1.
juni 2007. Samtidig har museet fået suppleret sine samlinger specielt
af billeder og arkivalier. Bogen udkom 1. juni 2007 i forbindelse med
trafikselskabet BATs 25 års jubilæum sammen med deres
jubilæumsbog BAT om rutebilernes historie på Bornholm.
Bogen blev udgivet med fondsstøtte fra forskellige fonde, trykt i et
oplag på 2.500 og ved årsskriftet var blot 500 bøger tilbage. En
eftertragtet bog for nordeuropæiske ”tognørder”. Men også en bred
fortælling om Bornholms historie fra 1875 til 1968.
hLandbruget
Et projekt, vi startede i 2004 med midler fra Kulturarvsstyrelsen om
det bornholmske landbrug 1950-2000, fandt sin afslutning i 2007.
Henrik Vensild stod for projektet og hans store arbejde dels om det
bornholmske landbrug i ovennævnte periode, dels om fjorten
bornholmske gårde, som var beskrevet o. 1900 og nu igen o. 2000,
blev udgivet af Historisk Samfund i rækken af bornholmske samlinger
med Bornholms Museum som tovholder. Bogen ”Fra Svingplov til
Biokraft” indeholder flere andre artikler om det bornholmske landbrug
og er det bornholmske landbrugs nyeste historiebog. Bogen mange
billeder stammer næsten alle fra museets billedsamling.

14
hKystkulturen
I 2007 fik vi vores samling af gamle bornholmske træbåde anbragt under gode forhold på
Træbådelaugets område i Sydhavnen i Rønne. Det var et stort skridt fremad, og det er tilfredsstillende,
at vi nu kan formidle træbådskulturen i passende rammer. Udstillingen på Sydhavnen – som er
offentlig tilgængelig når der arbejdes på værftet, hvilket der gøres dagligt, er suppleret med plancher
om bådene, bornholmske bådebyggere, fiskerbådene og Rønne Havn specielt. Vi og træbådelauget har
fået støtte til formidlingen gennem Fritidsrådet og Tuborgs Fond. Vore både, der efterhånden var i
dårlig stand, bliver stille og roligt sat i stand. Den ene af halvdæksbådene, Thor, er ”sejlende”, de
andre er ”landliggere. En ”halv” båd, en meget karakteristisk bornholmsk tvestævnet båd fra Gudhjem,
der har tilhørt Oluf Høst, er målt op og vi søger, sammen med træbådelauget om midler til en
rekonstruktion.
hFiskeriet
Museet ønsker at gøre en indsats i forhold til den fiskerikultur, som nu er minimeret så meget. I den
sammenhæng har vi planlagt et projekt, som skal munde ud i en publikation – og vel også en
udstilling. Fokus bliver kvinderne i fisken, med interviews af et antal kvinder, som på hver deres måde
har historier at berette om det bornholmske fiskeris og fiskeindustriens mange facetter. Status. afventer
pt. resultater af ansøgninger; projektet er forsinket pga. barselsorlov.
hStubmølle, Melstedgård
I 2007 modtog vi yderligere midler til stubmøllen fra Tejn, som er flyttet til Melstedgård. Flytning og
restaurering af en mølle er et dyrt og vanskeligt projekt, med afhængighed af dygtige håndværkere.
Status: kværnsten lægges på plads, indre dele gøres køreklare, vingerne får monteret klapper og sættes
på møllen. Spånbeklædning. Vi satser/håber på at den står færdig i 2008.
NYERHVERVELSER (et udvalg!)
Følgende oversigt giver et indtryk af de mange sager, der i årets løb er indgået i museets samling.
0026 Blindmønter, ”Den forgyldte
Sol”
0316 Fiskesalgsforeningen i Tejn
0717 Fotograf Kjøller, brevsamling
1222 Krogegård, Østerlars, papirer
mm.
1285 Marckergården, diverse
1572 Tjørnebygård, Poulsker, div.
1929 Politiuniform
1929 Royal Airforce-kort, Bornholm
1954
2045 Bornholms Husholdningsskole
2068 Russisk skiltning
2721 Danske Kvinders Beredskab

2803 Vedr. Bornholms Amtmand
3212 Gasmasker mm. Sygehusets
beredskab
3442 Københavns Købmandsforening
3450 Samlinger af fotos, tryksager
mm. DBJ
3452 Stenarbejderfamilie, personalia
3453 Bornholmske røgerier
3454 Stenbrudsgården, Nexø
3455 Nexø Borgerskole
3456 Årsdale Vandværk
3457 Årsdale cykelværksted
3458 Samling af billetter DBJ
3460 Nexø Seminarium
3464 Fotosamling: Preben Pathuel
3465 Paul Larsens
Vognmandsforretning
15
3467 Erindringer i Fisken
3474 Boghandler Ernst G. Olsen,
sladrebogen/luftfotos
3475 Sejlmager Ole Byder
3478 Bornholms Tidende,
fotosamling
3484 Bornholms Andelsvaskeri
3486 Fotograf Henning Sigvardsen
3492 Medhjælperuddannelse i
landbruget
3493 Arbejdererindringer
3490 Brandtaksationer fra Rø sogn
1857-1886
3320 Klokke og flag,
Bornholmerfærgen
Formidling - Hjemmesiden
Skærpet fokus på museets hjemmeside med formidling af samlingerne, udstillingerne, arrangementer
mm.
Ugens Historie
På vores hjemmeside vil man hver uge kunne finde en ny historie. Enten om nye sager, som indgår i
museets samlinger eller andre emner, som vi af den ene eller anden grund synes er relevante. I det
følgende er som eksempler gengivet nogle forskellige historier:
hThor Kofoeds R 51 ”Rita” af Rønne, bygget 1944:
Bornholms Museum indsamlede i 1980erne nogle af de sidste gamle bornholmske træbåde. De har
været opmagasineret på museets plads, men er i 2007 flyttet til foreningen ”Bornholms Træbådelaugs”
værft på Sydhavnen i Rønne. Her vil de være offentligt tilgængelige, når der arbejdes på værftet og
efterhånden håber vi det vil lykkes at sætte dem i stand, så de bliver bevaret bedst muligt for
eftertiden, på land (for de flestes vedkommende) eller måske endda sejlende.
Bornholms Museum ejer:

”Hanen”, en åben jolle, 1880erne
”Odin”, åben sejlbåd, 1880erne
”Jonna”, spidsgattet båd, o. 1900
”Thor”, ringdæksbåd, 1912 (sejlende)
”Else” af Listed, ringdæksbåd, 1917
”Christian” af Helligpeder, ringdæksbåd, 1920
”Rita” af Rønne, dæksbåd, 1944
16
Træbådelauget har også nogle gamle både (status 2007):
”Solæva” af Sorthat, begyndelsen af 1900årene
”Lorja” af Sorthat, 1947
”Thor Lau’s” ringdæksjolle fra Snogebæk
Rita er en bornholmsk dæksbåd, der som type afløste
halvdæksbådene i tyverne. Ritas ejer gennem alle år, Thor Kofoed,
Rønne, var født i 1908. Rita blev bygget til ham og en makker, Knud
Dauaast Holmgren.
Rita blev bygget i 1944 på Christian Linds Bådebyggeri i Rønne.
32,2 fod af eg med bruttotonnage på 9,2 tons. Den blev forsynet med
en brugt Hundestedmotor på 25 hk årgang 1939, som senere er blevet
forbedret.
Foto: Rita søsættes; den bliver trukket ned til havnen ved hjælp af taljer. Foto Chr. Mortensen, 1944.
Thor Kofoed har gennem et langt liv sejlet med Rita
på laksefiskeri, ofte ved Polen og på torske– og
sildefiskeri i øvrigt.
Rita var den sidste aktive dæksbåd, der drev fiskeri
fra Nørrekås. Da Thor Kofoed lagde op i 1984
overtog Bornholms Museum båden.
Rita i Nørrekaas 1966, foto Erik Pedersen.

hChristian den fjerde på Bornholm
17
En forespørgsel om en stentøjsbuste, fremstillet på Hjorths Fabrik,
gav anledning til at grave dybere i museets arkiver. Der finder man
svar på ganske meget! En herre havde erhvervet en stentøjsbuste
tydeligvis forestillende Christian 4. Den var stemplet L. Hjorth og
havde desuden en signatur: HAH.
HAH er keramikeren og anden generation på Hjorths Fabrik, Hans
Hjorths kunstnersignatur. Han overtog, sammen med sin bror Peter
Hjorth, faderen, Lauritz Hjorths Terrakottafabrik i 1912. Det var
Hans Hjorths fortjeneste, at stentøjet ikke blot blev fabrikkens helt
store satsning i de efterfølgende årtier, men han var også den første
til med stort talent at introducere dette nye keramiske produkt i
Danmark. Hans Hjorth eksperimenterede allerede i årene lige efter
1900 med brænding af stentøj. De allerførste stentøjsarbejder tog han
ud af en lille prøveovn i 1902.
Fotos til højre: Hans Hjorths originale buste af Christian 4. På Hjorths
Fabrik, Bornholms Keramikmuseum. På bustens bagside ses Hans Hjorths
signatur: HAH.
Christian den fjerde busten er senere, fra o. 1915.
Der knytter sig følgende lille historie til den:
Bornholms nye amtmand i 1913, Knud Valløe, var meget interesseret
i de bornholmske kultur- og naturværdier og stiftede som en af sine
første opgaver i 1913 Bornholms Turistforening og blev også
foreningens første formand. Det er også ham, der skal have æren for,
at tilbagekøbet af Hammerknuden fra de tyske ejere blev realiseret i
1914. Og han stiftede i 1918 selskabet ”Bornholms nationale
Hoteller” for at sikre ”Hotel Helligdommen” og ”Blanchs Hotel” i
dansk eje for eftertiden.
Med sit kendskab til Nordbornholm har han også kendt til billedhuggeren Bissens (den yngre) statue
af monarken. Den var o. 1900 blevet erhvervet på en auktion i København af Blanchs Hotels
daværende ejer Rolf Müller. Ved en tvangsauktion blev den senere købt af Koch på Hotel
Helligdommen og flyttet dertil.

18
Amtmand Valløe foreslog Hjorths Terrakottafabrik at
fremstille en buste af Christian 4. Han overlod angiveligt et
billede af kongen til fabrikken – og resultatet er den buste,
der ses på billederne
her. Måske har Hans Hjorth også skævet til Bissens statue
på Blanchs Hotel, men en kopi af den er det ikke. Busten
blev fremstillet i adskillige eksemplarer i sort og gul
terrakotta – og også i stentøj. Da den blev ”anmeldt” i
Bornholms Tidende i august 1915, skrev journalisten, at den
ville være en ”Pryd ikke alene for en offentlig Forsamling,
men ogsaa for ethvert Hjem, hvor man ved at skatte, hvad
Christian den Fjerde har været for Bornholm”. Også statuen
på Blanchs Hotel omtales i samme artikel. Måske har amtmand
Valløe sørget for at indkøbe busten til øens rådhuse, i hvert fald var der et sort terrakottaeksemplar på
Nexø Rådhus, da det skulle tømmes for nogle år siden.
Fotos: Sort terrakottabuste af Christian 4 på det gamle Nexø Rådhus. Den findes i dag på Tinghuset i Rønne.
Zinkskulpturen af Christian 4. på Blanchs Hotel efter 1900. Figuren blev senere erhvervet af Koch på Hotel
Helligdommen og kom derfra til Forsvarsmuseet i Rønne, hvor den kan ses i dag.
hEn vældig ”oldnordisk” urne – eller vandkøler.
Vores keramiksamling har altid høj prioritet. Når der er mulighed
for at supplere de ellers store og repræsentative samlinger, siger
vi ikke nej tak.
Fra et dødsbo har museet modtaget dette eksempel på en
vandkøler. Til at anbringe øverst på en kakkelovn, hvor
indholdet af vand fordampede og kompenserede for det ellers
gerne tørre klima i en kakkelovnsfyret stue.
Disse fantasifrembringelser, parafraser over fortidens urner og
krukker, var moderne i årene omkring Første Verdenskrig. Og
produceret på samtlige bornholmske keramikfabrikker. Støbt i

19
det lokale gule ler, brændt ligesom terracotta og efterfølgende koldbemalet, dvs. lakeret med en
bronzeagtig patinering. Noget af et modstykke til de mange kopier af den græske og romerske oldtids
frembringelser, som havde været moderne i en lang periode, i årene fra ca.1860 til Første Verdenskrig.
Drager, runer, skjolde, oldtidens ornamentik er rigt repræsenteret på urnen. Hvilket budskab der ligger
i runeindskriften, afventer vi en tolkning af!
Denne store vandkøler er fremstillet hos Michael Andersen i Rønne. Den er ikke stemplet.
Vandkøleren har no. 473, kaldes i et samtidigt katalog for
”urne” og er behandlet med ”antik bronze”. Den er 18 cm
høj og 32 cm i diameter.
Planche nr. fem i kataloget ”Terracotta- und
Majolikawaren – Export-Katalog 1910” ses her. Foruden
urner ses ampler (hængepotter), en enkelt tobaksdåse
(422), og et par
jardinierer (767 og 768). (bådformede skåle).
hEn stor pynteapotekerkrukke fra Hjorths Fabrik
En opmærksom medarbejder i Bornholms Regionskommune,
pensionschef Jørn Erik Hansen, er skyld i, at en ganske speciel krukke
nu er vendt tilbage til Hjorths Fabrik efter næsten trekvart århundredes
”fravær”!
Den 4. februar 1969 fejrede Rønne Sygekasse sit 125 års jubilæum. I
den anledning ønskede de praktiserende læger i Rønne at forære
sygekassen en særlig fornem gave. Det blev den store pyntekrukke fra
Hjorths Fabrik.
Ifølge notater fra daværende forretningsfører Gerhard Bruun på Rønne
Sygekasse, blev krukken fremstillet hos Hjorth i 1934/1935 i to
eksemplarer, hvoraf det andet eksemplar findes på Island! Det var derfra bestillingen var indløbet og
for sikkerheds skyld fremstillede man på Hjorths Fabrik to eksemplarer, hvis der skulle ske det ene
noget under brændingen. Sådan er det i øvrigt stadig!

20
Men i dette tilfælde blev begge eksemplarer gode. Sygekassens eksemplar har dog en ganske lille
glasurfejl og blev derfor stående på lageret på Hjorths Fabrik, indtil lægerne Hage og O. Kofoed skulle
finde en gave til Rønne Sygekasse ved dennes 125 års jubilæum i 1969. Krukken stod derefter hos
forretningsføreren i sygekassen Gerhard Bruun indtil sygekasserne blev nedlagt 1. april 1973.
Derefter blev krukken overdraget til Rønne Kommune. Den stod først hos socialinspektør Kaj
Mortensen, og derefter hos socialinspektør Finn Lykkegaard. Pensionschef Jørn Erik Hansen overtog
den, da han blev socialchef i Rønne Kommune og havde krukken stående indtil 6. december 2006. I
forbindelse med lokaleflytninger og strukturændringer foreslog Jørn Erik Hansen - der også var ansat i
Rønne Sygekasse ved 125 års jubilæet - kommunalbestyrelsens sekretariat, at krukken blev givet til
Keramikmuseet Hjorths Fabrik.
Fradag 9. februar overdrog borgmester Bjarne Kristiansen den gamle krukke til museumsleder Ann
Vibeke Knudsen, Bornholms Museum (som ejer og driver Hjorths Fabrik) og Marie Hjorth, daglig
leder af Hjorths Fabrik – og fjerde generation på fabrikken. Det er altså Marie Hjorths familie, der har
fremstillet krukken. Den er i stentøj, frihåndsdrejet, brændt første gang, derefter dekoreret – formentlig
af Thora Hjorth – i blåt og brunt, kobolt og jern, glaseret og brændt en sidste gang.
Formen er som en gammel apotekerkrukke, og en signatur i bunden: A B & C, fortæller, at det er
firmaet Arbo-Bähr & Co i København, der forhandlede apotekertilbehør, der har bestilt denne
pyntekrukke til en forhandler på Island, som historien fortæller.
Arbo-Bähr & Co fik eneforhandling af denne type apotekerkrukker uden for Bornholm i 1928. Men
det er takket være samarbejdet med Arbo-Bähr, at fabrikken Hjorth udviklede de grå eller brune
cylindriske apotekerkrukker, som stadig er en af fabrikkens vigtigste produktioner!
MUSEERNE – UDSTILLINGERNE – DE ”LEVENDE” MUSEER - 2007
Bornholms Museum er øens eneste statsanerkendte, kulturhistoriske museum. Bornholms Museum
huser fire udstillingssteder: Bornholms Museum med historiske udstillinger, Melstedgård,
bondegården med landbrugsudstillinger, Hjorths Fabrik med keramikudstillinger og Erichsens Gård
med by-, have- og madkulturudstillinger.
Besøgstal 2005: 51.854 gæster, 9.206 flere end 2004
2006: 52.431 gæster, 577 flere end 2005
2007: 52.154 gæster, 277 færre end 2006

21
Fordeling: 2007, 2006, (2005): BM 11.306, 13.721 (14.233), EG 7.771, 7.466 (8.230), MG 18.841,
16.913 (15.540), HF 14.236 14.331 (13.851)
hBornholms Museum
- Årets første udstilling handlede om Grønland. Kunstnerne Annelise Kofoed-Hansen, Helle
Hutchinson og Svend Holst Pedersen viste deres arbejder – og museet sin gamle samling af
etnografika fra Grønland.
- Som ovenfor nævnt beskrevet og var årets store udstilling Råstofindustrien – under overfladen.
- Årets lille juleudstilling var i år en samling gamle jule-nisse-postkort – mest for voksne. Det var et
lille, meget lille udvalg af den store samling af postkort, museet i 2005 havde modtaget fra brdr.
Jensen, Rønne. Også for børnene havde vi et udstillingsarrangement med juletræer – men desværre
uden en museumsformidlers mellemkomst.
- I forbindelse med udgivelse af Henrik Vensilds publikation om det bornholmske landbrug viste vi en
lille udstilling med luftfotos af bornholmske bøndergårde.
- Julen på museet sluttede som det nu er blevet tradition med et arrangement i samarbejde med Rønne
Kirke, et festligt arrangement, som altid trækker rigtig mange mennesker, helligtrekongersaften, 6.
januar i år!
hHjorths Fabrik
- Den faste udstilling: L. Hjorth – keramik gennem 150 år. En præsentation af Hjorths Fabriks virke
fra den spæde start i Østergade i 1859 til indretningen af fabrikken som Bornholms Keramikmuseum.
- Bornholmsk Værkstedskeramik - fra museets samlinger, en udstilling i tilknytning til bogen om
”Bornholmsk Værkstedskeramik”.
Magasin- og studiesamlinger i underetagen.
hMelstedgård
- ”Korn, møller og brød”, udstilling om de bornholmske møller.
- Æbleprojekt – de gamle bornholmske æblesorter.
Melstedgård er museet for børn, børnefamilier – og pensionister. Mere end 95 % af den danske
befolkning har deres rødder i landbrugsmiljøer – her har man en unik mulighed for at se, føle, smage
og lugte sig til en anden tid – og for børnene er det, at der på en rigtig bondegård også skal være høns,

22
gæs, grise, køer, heste, får og selvfølgelig kattekillinger – det er efterhånden ved at være meget
eksotisk! Aktiviteterne sommeren igennem for børnefamilier har været en succes, hvilket også kan ses
af besøgstallet.
hErichsens Gård
På Erichsens Gård er der foruden ”mindestuerne” udstillinger om familierne, der har haft tilknytning
til gården og udstilling om dansk madkultur og danske kogebøger ca. 1850-1950.
Erichsens Gård har en særlige atmosfære af en svunden tid, med en romantisk kærlighedshistorie, de
to store kunstnere (Kr. Zahrtmann og Holger Drachmann) og et provinsielt borgerskabs tilværelse.
Haven er noget helt særligt, fuldstændig unikt, og fortæller også om en tid der var en gang. Den gamle
bornholmske madkultur har vi sat i fokus, med en udstilling i havehuset og med daglige aktiviteter.
Her kan man smage på palthæsta, søvva og oppenholler!
IT, ARKIVER og BIBLIOTEKER
I november 2004 tog Bornholms Museum fat på den store registreringsopgave: REGIN - Registrator
interface. En digital sags- og genstandsdatabase, tilhørende Kulturarvsstyrelsen og offentlig
tilgængelig. De medarbejdere, der i sommersæsonen er beskæftiget på vore arbejdende museer,
”fodrer” regin med tusindvis og atter tusindvis af data. Museet har (pr. maj 2008) i alt 3511 sager
(mod 3460 sager i 2007) publiceret i Regin. En sag omhandler eksempelvis en undersøgelse af en
gravhøj i Nyker, materiale om Thues Herremagasin, eller materiale fra Bornholms Andelsvaskeri,
historien om genopbygningen af Rønne og Nexø efter bombardementerne - osv. Hver sag kan rumme
mellem én og (exceptionelt)15.000 genstande! (Museets gamle protokol, benyttet til indførelse af
genstande 1894-1972 er én sag og rummer ca. 15.000 genstande.) Men hvis man siger, at hver sag
rummer i snit omtrent 200 genstande, har museets altså ca. 700.000 genstande, alt fra træsko og
traktorer til blonder og flintøkser. Dertil relevant arkiv- og billedmateriale, som er meget, meget stort.
Alt dette skal beskrives, fotograferes og lægges ind i Regin-databasen.
Samtlige sager er dd. lagt ind i databasen, og alle sager er lagt ud på den offentligt tilgængelige
database: http://www.kulturarv.dk/mussam/index.jsp.
Her finder man efterhånden samtlige danske museers samlinger og man kan bladre i hvert museums
samlinger. Og ikke mindst kan man søge på hvad som helst. Hvad enten man arbejder videnskabeligt
med at kortlægge fx udformningen af gravminder i stenindustrien, eller udbredelsen af et bestemt
redskab eller som slægtsforsker er interesseret i at vide, hvordan alt det ens familie i tidernes morgen
har skænket et museum ser ud og er beskrevet.

23
Med regin har offentligheden overalt i verden – adgang til vores samlinger.
Tilgængeligheden indebærer, at museet får mange henvendelser, men skaber også tilfredsstillelse med,
at samlingerne kan bruges! Som eksempel på en forespørgsel: Jeg skal lave en udstilling om
Kærlighed og had. I har et billede som vi godt kunne tænke os at bruge. Kan vi få en kopi af det? Det
kunne de selvfølgelig!
MARKEDSFØRING OG PUBLIKATIONER
Markedsføringen er en stor, tung og bekostelig affære. Vores hovedindsats ligger på et samarbejde
med Attraktionerne med en folder, en helsides annonce i DUB, annoncer i avisen, kontakter til
pressen, en meget god og hyppigt opdateret hjemmeside, indtastning af alle arrangementer i diverse
oplevelsesdatabaser. Mm.
Publikationerne er omtalt under vore aktiviteter. I 2007 blev det til to egne publikationer, Under
overfladen og DBJ, Historien om de bornholmske jernbaner. Samt to publikationer med museet som
arbejdskraft men med Bornholms historiske Samfund som udgiver: Fra Svingplov til Biokraft, af det
bornholmske landbrugs historie ca. 1850-2007 og arbejdererindringerne ”Jeg har arbejdet i hele min
Livstid”.
Desuden udgiver vi hvert år div. foldere, postkort og plakater.
KONSERVERING
Bornholms Museum har tegnet andel i Fælleskonserveringen på Kronborg. Vores første satsning er at
få konserveret vore skibsportrætter:
Bornholms Museum ejer en unik samling skibsportrætter. Vel op imod en 300 stykker. Enkelte er
udstillet i vores gamle søfartsafdeling under loftet på museet. De fleste er opbevaret på magasin, hvor
de desværre ikke ses, men til gengæld – i det næsten totale mørke - ikke tager skade på farve og papir.
Men en del af billederne har det ikke for godt, de kan tidligere have været udsat for fugt, de kan være
malet på syreholdigt papir eller dårligt lærred. Eller der kan være andre grunde til, at
bevaringstilstanden ikke er den bedste. Derfor får museet samlingen konserveret på
Fælleskonserveringen på Kronborg, som vi af den grund har erhvervet en andel i. De første tre billeder
er netop kommet tilbage fra konserveringen.
Genstande fra de arkæologiske udgravninger konserveres løbende.

PERSONALET PÅ MUSEET I 2007:
Vi er en stor arbejdsplads!
hPERSONALE, ALLE AFDELINGER
Ann Vibeke Knudsen Museumsleder
Rasmus Normann Nielsen Museumsformidler
Karen Munk-Nielsen Museumsinspektør (barselsorlov)
Poul Forum Sørensen Bogholder, personalechef
Michael Andersen Museumstekniker
Allan Juhl Forvalter
Ingelise Pedersen deltid Rengøring
Bent Kofoed Museumstekniker
24
ARKÆOLOGI
Finn Ole Nielsen Museumsinspektør
Mogens Jensen deltid Museumstekniker
Jesper Jespersen Museumstekniker
Irene Møller deltid Museumsassistent
Per-Olof Olofsson deltid Medhjælper
Jan Cirkola deltid Medhjælper
hMIDLERTIDIGT ANSATTE I ARKÆOLOGIEN - - STUDERENDE O.A.
Michael Vennersdorf Michael Thorsen
René Laursen
Anders Pihl
Lars Bjarke Christensen
samt et antal danske og udenlandske studerende.
h PERSONALE TILKNYTTET ENKELTE AFDELINGER
Bornholms Museum
Lene Arnstrup Pedersen deltid Chefkustode
Linda Tranberg deltid Museumssekretær
Maria Tuniszewska Museumsassistent
Jørn Brandt deltid Kustode
Rona Pelle deltid Kustode
Lasse Andersen deltid Medhjælper

25
Hjorths Fabrik
Marie Hjorth Afdelingsleder, keramiker
Ulla Hjorth Keramiker
Hanne Stange Keramiker
Claus Munch Keramiker
Signe Lassen Keramiker
Tena Lind Museumsmedarbejder
Annelise Lykkegaard deltid Kustode
Sofie Johansen deltid Guide
Melstedgård
Steffen Dam deltid Forvalter
Lene Fassel deltid Museumsassistent
Lillian Meyer deltid Museumsassistent
Erik Hansen deltid Museumsassistent
Bent Andersen deltid Medhjælper
Merethe Plass deltid Kustode
Kirsten Olsen deltid Kustode
Kirsten Jensen deltid Kustode
Gunnar Hansen deltid Museumsassistent
Anne Mette Tranberg deltid Kustode
Anette Nielsen deltid Kustode
Marianne Nysom deltid Kustode
Søren Rasmussen deltid Kustode
Henning Sorth deltid Medhjælper
Jens Riis deltid Medhjælper
Erichsens Gård
Hanne Vesløv Museumsassistent
Gitte Mikkelsen Museumsassistent
Guldborg Jensen deltid Kustode
Bjarne Sandemand deltid Havemand
Inge Andersen deltid Kustode
Gitte Jørgensen deltid Kustode

hFRIVILLIGE MEDARBEJDERE
Guldborg Jensen Museumstekstiler
André Jensen Billedarkiv
Niels Chr. Bohn Pihl Billeder, Anden Verdenskrig
Søren Nielsen Bibliotek
Erling Juul-Pedersen Bibliotek, arkivalier, kort m.v.
Leon Skovgaard Landbrug, Melstedgård
Henning Sorth Landbrug, Melstedgård
Karen Reib Håndarbejde, Melstedgård
Personalerepræsentant i bestyrelsen: Michael Andersen
Sikkerhedsrepræsentanter: Michael Andersen, Claus Munch og Steffen Dam
hMEDLEMSSKABER
Museet og dets personale er bl.a. medlem af følgende foreninger, råd, udvalg mm.:
ODM, Organisationen af danske Museer
Kulturmiljørådet for Bornholms Kommune
Kulturhistorisk Råd
Børnekulturrådet
Det grønne råd
Børne kulturelt Netværk i Hovedstadsregionen
ODMs formidlingsnetværk - skolesamarbejde
Foreningen af Museumsformidlere
Kastellets Venner
26
BYGNINGER, MAGASINER, UDENOMSAREALER MM.
ABM-samarbejde (Arkiver, biblioteker,
museer)
Kulturvækst Bornholm
Rønne Theaters repræsentantskab
TV2 Bornholms repræsentantskab
Bornholmske fritidsarkæologer
Søfarts- og fiskeripuljen
Landbrugspuljen
Møllepuljen
Congo-samarbejdet i Skandinavien
hBornholms Museum
En fremtidig udbygning af Bornholms Museum er i 2007 kommet det skridt nærmere, at vi har fået
fjernet bådene fra vores grund i Smedegade, således at man nu principielt ville kunne gå i gang med at
bygge en længe ud mod Smedegade.

27
Museets bygninger både i Sct. Mortensgade og Rolighedsgade trænger til tagomlægninger, isoleringer
og ombygninger!!
- Taget på museets udstillingsbygninger skal omlægges og isoleres. (Hele Lille Madsegade karreen).
Søfartsudstillingen flyttes fra øverste etage til nuværende store udstillingsrum. Øverste etage indrettes
til særudstillinger og børnefaciliteter.
- Elevator til gangbesværede bør etableres iforb. udstillingsbygningen i Sct. Mortensgade.
- Taget på kirkelejligheden (den gamle Valgmenighedskirke) i Sct. Mortensgade skal omlægges,
isoleres og tagrummet indrettes til kontorer/værelser.
- Hele ”den gule længe” i Rolighedsgade skal renoveres: det indebærer tagomlægning, isoleringer af
tag og stueetage, indretning af kontorer i tagetage, etablering af tidssvarende toiletforhold, etc.
hHjorths Fabrik
Med en donation fra Sparekassen Bornholms Fond på kr. 890.000 kr. har vi i 2008 kunnet færdiggøre
istandsættelse af ”Kommandantlængen” i forlængelse af udstillingsbygningen. Det betyder, at man
med en forbindelsesgang har tørskoet adgang til det meste af fabrikken. Det nye lokale udnyttes til
demonstrationsværksted og udstillinger; først og fremmest om de keramiske arbejdere og fabrikken
Søholm.
Det er første etape af tre, anden etape er istandsættelse af tagene over ovnbygningen og indretning af
værksteder for gæstekeramikere og udstillingsfaciliteter. Tredje etape er istandsættelse af
fabrikantboligen og indretning af udstillingsfaciliteter der til den nyere keramik.
hErichsens Gård
Erichsens Gård kræver løbende vedligeholdelse. Tagene har det efterhånden ikke alt for godt, specielt
modstår de ikke fygesne. Men netop sommerfuglestøvet – som det faktisk kræver en indsats at bevare
– er en betydningsfuld del af stedets oplevelse.
hMelstedgård
Tækkearbejder blev gennemført i 2005, i foråret 2006 og vinteren 2007/08. Tagene følger nu desværre
hurtigt efter hinanden; de skal tækkes hyppigere end normalt, måske pga. en øget forurening, som
betyder at stråene/halmen nedbrydes hurtigere. Måske er holdbarheden på strå/halm heller ikke så god
længere. Oprindelig gav Kulturarvsstyrelsen 50 % i støtte til stråtækninger af fredede huse. Det
ophørte fra 2005. Til gengæld var kommunen behjælpelige med tilskud. Vi fortsætter tækkearbejderne
ved årsskiftet 2008/09 og de kommende år. Kommunen ejer Melstedgård, alle øvrige bygninger ejes af
Museumsforeningen.

28
hTejn Mølle
Tejn Mølle blev flyttet til Melstedgård i 2006.! Nu oplever man møllen på toppen af en bakke vest for
Melstedgård. Vingerne er færdige. De mangler dog stadig nogle særlige ”lameller”, som vi nu har fået
tilskud fra Sonningfonden til at få fremstillet – således at vingerne kan komme på plads. En privat
donation hjælper os med en spånbeklædning. Tilbage står at få kværnene og kværnstene i funktion, så
vi kan bruge møllen. Vi har i 2007 modtaget tilsagn om 250.000 til møllen. Men vi mangler desværre
stadig midler for at få det indvendige på plads.
hKastellet.
Kastelstårnet blev kalket i 2007. Bornholms Museum overtog Kastellet i 2002, hvilket har betydet, at
foreningen Kastellets Venner og Forsvarsmuseet har kunnet fortsætte deres virksomhed på stedet uden
husleje, som den lille museum med et meget begrænset antal besøgende ikke har økonomi til.
Vedligeholdelsesudgifter koster i snit 60.000 kr pr. år. En løsning med at sælge en grund for at skaffe
midler til
hMagasiner
Museet har overtaget fem bunkere inde på øen à ca. 100 kvm. Hertil flyttes uhensigtsmæssigt
opbevarede genstande fra museets lofter, kældre o.a. Museet har desuden en bunker i Rønne.
Et magasin (privatejet, genstandene i dårlig stand) på Gadegård i Knudsker, ønskes flyttet et velegnet
magasin (som fx kunne være et af militærets gamle magasiner i Stausdal). Af magasiner har vi i
øvrigt: Bunker i Rønne, Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade, Rønne.
Et meget væsentligt magasin blev bragt i orden i 2007: arkivet i museumsbygningen. En udvidelse til
mere end det dobbelte har løst et meget væsentligt problem. Der er gode forhold, og fugt, sikkerhed og
brand er i orden.
hBilerne
Museet har to biler, en kassevogn til div. opgaver og en mindre bil til arkæologernes brug.
hBåden(e)
Museets sejlende båd hedder Thor. Ligger i Sydhavnen. Har gennemgået en vedligeholdelse 2007/08.
Museumsforeningens medlemmer er velkomne til at benytte den – og hjælpe til med vedligeholdelse –
både på den og museets øvrige både, som nu er placeret på værftet i Sydhavnen.

29
TAK TIL ALLE
Vi vil først og fremmest takke bestyrelsesmedlemmerne for deres frivillige og aldeles ulønnede
indsats, interesse for og engagement i museernes mange forskellige arbejdsopgaver.
Dernæst vil vi takke de mange frivillige, der er med til at fylde museerne med liv – og med at få
indsamlet, studeret, undersøgt, gemt. Tak til jer. I er ganske enkelt uundværlige – og vi håber, der må
blive stadig flere af jer med årene.
Desuden vil vi takke alle vore mange medarbejdere, såvel fastansatte, frivillige som folk der er
tilknyttet på anden vis. Uden disse mange menneskers store engagement og indsats ville det ikke være
muligt at drive denne efterhånden temmelig store virksomhed.
Vi vil naturligvis også takke de fonde og andre instanser, der med ekstra tilskud har gjort det muligt
for os at løse særlige opgaver. Uden jer, intet museum! Det drejer sig om:
Dronning Margrethe II´s Arkæologiske Fond.
Sparekassen Bornholms Fond (Hjorth, DBJ-bogen, geomagnetisk opmåling)
Brødrene E., S. & A. Larsens Legat. Et bornholmsk legat
NCC Råstoffer A/S (Industribogen)
Nordea Danmark Fonden (DBJ-bogen- fiskeriprojekt)
Bornholms Tidendes Fond (DBJ-bogen)
3F (fiskeriprojektet)
Tuborgfondet (bådudstilling)
Maurice Taylor (Tejn stubmølle)
Sonningfonden (Tejn stubmølle)
Kulturarvsstyrelsen (Industribog, Nørremølle-gravning, Bygningskulturens Dag)
Skov- og Naturstyrelsen (Rispebjerg)
Fødevareministeriet (Æbleprojektet)
Dernæst vil vi takke de mange mennesker, der i årets beløb har betænkt museet med genstande, fotos
og dokumenter, som de af forskellige grunde synes skal bevares for eftertiden. Som det forhåbentlig er
fremgået af beretningen er vi meget taknemmelige for disse gaver, som er med til at fortælle nye og
overraskende historier om Bornholm. Vi vil selvfølgelig også takke Bornholm Regionskommune, som
vores eneste lokale bidragyder. Ikke mindst ”Fritid og Kultur”, politikere og embedsmænd for et godt
samarbejde i det forløbne år. Til allersidst vil vi takke den lokale presse, Bornholms Tidende,
Bornholms Radio og TV2 Bornholm, for interesse for vores arbejde. Vi har brug for den synlighed,
pressen hjælper os til, for at blive hørt og set i det bornholmske samfund.
Ann Vibeke Knudsen, april 2008
BORNHOLMS MUSEUM, Sct. Mortensgade 29, 3700 Rønne www.bornholmsmuseum.dk Tlf. +45 56 95 07 35