Beretning 2005 - Bornholms Museum

Årsberetning for
BORNHOLMS MUSEUMs
virksomhed 2005
INDLEDNING
I de seneste år har vi i museumsverdenen oplevet mange nye konkurrenter og medbejlere til den historiske
formidling; vi oplever nye, anderledes krav til formidlingens form og indhold, og vi agerer på det nærmeste i
et nyt landskab, hvor nu også ordet oplevelsesøkonomi er blevet et begreb vi skal forholde os til.
Bornholms Museum er oppe imod store aktører, der holder til i fornemme arkitektoniske rammer eller kan
præsentere oplevelseskoncepter, der trækker fulde huse i vores del af verdenen. ”Nyt” har næsten
naturnødvendigt, såvel politikeres, de store fondes som en magtfuld presses bevågenhed. Hvis man ikke
formår at hoppe på den vogn, skal man i det mindste råbe meget højt for at blive hørt.
Bornholms Museum har, gennem en lang proces og med et fornemt bud på en spektakulær
nybygning/tilbygning til det gamle museum i Rønne, et helt konkrete bud på, hvorledes det kulturhistoriske
museum ville kunne komme med i denne eksklusive ”oplevelsesklub”. Men, riget fattes penge. Eller måske
har museet og museumsforeningen vanskeligt ved at finde fodfæste i en verden, hvor man helst skal være det
rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Kulturklenodierne
Bornholms Museum er ikke ”kun” det ”gamle museum” i Sct. Mortensgade i Rønne. Museets virksomhed er
spredt ud over øen; til udstillingsstederne Melstedgård, Hjorths Fabrik og Erichsens Gård. Til fortidslevnene
i det bornholmske kulturlandskab og til andre bevaringsværdige kulturmiljøer, som fx Kastellet i Rønne, det
fredede røgeri i Hasle og øens fredede og bevaringsværdige møller. Også til formidlingen af en – en gang –
uhyre rig og levende kystkultur. Andre lignende tiltag vil komme til, for kulturmiljøet er sart, er spredt,
kræver en kyndig og vidende formidlings- og vedligeholdelseshånd. Her er det til gengæld mangfoldigheden,
der skaber den store oplevelse. Blot er den så diffus og selvfølgelig, at den aldrig vil kunne opleves som den
helt store event. Tværtimod vil varetagelsen af kulturklenodierne i det bornholmske landskab blive opfattet
som en selvfølgelig opgave. Kun hvis der lukkes og slukkes, vil nogen måske komme i tanke om, at her var
der noget, man måske også skulle forholde sig til.
Opgaverne
Hvordan ser virkeligheden ud for Bornholms Museum 2005(6)? Med en omverdens hæsblæsende krav til
store events og midt i en indsats, der gerne skulle resultere i tidssvarende og langt mere spektakulære

2
rammer, oplever vi, at arbejdsopgaverne vælter ind over os i mængder, der aldrig er set før. Vi skal løbe
stærkt for at følge med og for at kunne holde vore ”arbejdende” museer kørende. Lovgivningsmæssigt får vi
stadig flere opgaver på bordet, bl.a. er vi forpligtet til at gennemgå de byggesager, der enten vedrører
arbejder i det åbne landskab med henblik på at sikre, at kulturarven, forhistorien, ikke går til; vi skal også
forholde os til de byggesager der vedrører den ældre, bevaringsværdige bygningsmasse. Det er opgaver, som
er kommet til os i forbindelse med den sidste revision af museumsloven, vel at mærke uden ekstra tilskud til
drift, tværtimod, staten har gennem de sidste år hvert år lagt besparelser på det ordinære tilskud.
På det arkæologiske felt kan vi glæde os over, at fundene på det nærmeste ”vælter” op af jorden. For det vi
kalder ”nyere tids” område – altså efter vi fik skriftlige kilder - oplever vi tilsvarende en stadig større fokus
på og interesse for museet og en lyst til at skænke os sager - som vi faktisk aldrig har set før. Det er jo meget
dejligt, meget positivt og meget berigende. Og skyldes formentlig bl.a. en endnu større synlighed i den
digitale verden vi lever i. Man kan sige, at vores opgave som samfundets kollektive hukommelse vokser fra
dag til dag. Måske fordi vi lever i et rigt velfærdssamfund, hvor vi alle får mere og mere at passe på; noget af
det skal ud, skal skaffes af vejen på en ordentlig måde. Her kommer museet ind!
Det indebærer bl.a. mange praktiske museumsopgaver, som det vil tage for lang tid at komme ind på her.
Men den stigende interesse for og fokus på museet medfører samtidig et krav om, at offentligheden får nem
adgang til kulturarven. Det drejer sig ikke alene om at kunne besøge museerne rent fysisk, men også at
kunne sidde der hjemme og arbejde med museets samlinger. Det indebærer nogle øgede krav til den digitale
adgang til samfundets kollektive, kulturelle ”hukommelse”.
Fremtiden
Hvordan ser museets fremtid ud? I en politisk verden, hvor nøgleordet er egenindtægter og selvfinansiering,
kan man ikke gebærde sig som varetager af den kollektive historieindsamling, formidling til alle, varetagelse
af det sårbare kulturlandskab etc., uden midlerne er til stede. Det bliver man nødt til at forholde sig til
politisk, hvis man vil have kvalificerede folk til at varetage disse opgaver. Det betyder selvfølgelig, at man
politisk skal finde ud af, om man vil bruge skattekroner på at passe på den bornholmske kulturarv – og på
hvilket niveau!
Oprustning
Bornholms Museums force er, at vi kan levere ny viden om Bornholm. Viden, der kan sætte fremtiden i et
perspektivrigt forhold til historien. Viden der kan bruges til at berige den enkelte i en historieforståelse, til at
tage vare på det samfund, vi har fået overleveret. Viden der kan sikre, at vores kulturarv kan leveres videre
til kommende generationer. På en ordentlig måde.

3
Derfor er det ikke nok for museet blot at samle ind, lægge pænt på hylder og vise frem. En indsamling skal
følges op af undersøgelser – eller omvendt - og egentlig forskning. Først der får arbejdet værdi, der skaber
man nye oplevelser, måske endda events! Efterfølgende er opregnet nogle forskningsopgaver, som vi har
haft på bordet i det seneste år. Et godt eksempel på, at en virkelig granskning kan skabe events, fylde noget,
endda i turistmæssig sammenhæng, er ikke mindst den store indsats omkring helleristningerne:
Arkæologi: Sorte Muld
Arkæologi: Helleristningerne
Nyere Tid: Bornholms Industrihistorie
Nyere Tid: De bornholmske Jernbaner
Nyere Tid: Hjorths Terracottafabrik, 1859-2005
_____________________________________________________
MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN
Museumsforeningens medlemstal er i maj 2006 på 2.597 medlemmer, heraf 1.895 familiemedlemmer og 702
enkeltmedlemmer.
I 2005 havde bestyrelsen følgende sammensætning:
Christian Dohn, formand
Pete Hunner, næstformand
Bjarne Bech
Roar Schou
Kirsten Juni
Aksel Holst Sørensen
Mads Kofod
Geert Olsen, valgt af Bornholms Regionskommune
Jacob Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune
Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum
Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum
Repræsenteret i bestyrelsen:
Ann Vibeke Knudsen, leder af Bornholms Museum
Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen

4
_____________________________________________________
DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2005:
Årets højdepunkt rent arkæologisk var uden sammenligningen den vidunderlige majdag, 25. maj - da
Dronning Margrethe besøgte helleristningsfelterne på Nordbornholm. Første stop
var Stakkebakken, hvor Mogens Jensen kunne vise sit nye helleristningsfund for Dronningen. Derefter
fortsatte vi til Madsebakke, hvor bl.a. vores nye helleristningsbog blev præsenteret. Efter Dronningens besøg
havde vi en lille reception i forbindelse med udgivelse af bogen - og med markering af afslutningen på
Rane-projektet, Rock art in northern Europe.
Man stiller ofte spørgsmålet: hvorfor er Bornholm arkæologisk set så rigt? Allerede i 1820 kunne
landinspektør N.N. Lund konstatere, at der på Bornholm fandtes flere fortidsminder end i nogen anden dansk
landsdel! Lunds forklaring var, at udskiftningerne og det forbedrede landbrug endnu ikke var nået til
Bornholm. Troen på de ”underjordiske” og det, at det kunne få alvorlige konsekvenser, hvis man kom til
beskadige de gamle gravsteder, har sandsynligvis været en væsentlig bevarende faktor. Bornholms særlige
bebyggelseshistorie giver også noget af forklaringen. I århundreder har man boet de samme steder, derved er
der blevet akkumuleret bebyggelseslag, som har dækket og bevaret ældre bosættelser, så kaldte
sortmuldspladser. Selvom øens landbrug i dag er fuldt på højde med forholdene i andre landsdele og
nedpløjningen af fortidens spor og de arkæologiske bevaringsinteresser er tilsvarende høj, er mange af
sortmuldspladser endnu ikke helt forstyrrede.
Årsagen til at der findes så meget skyldes også at museet så intenst samarbejder med lodsejere og øens
mange fritidsarkæologer om at indsamle viden om Bornholms oldtidshistorie. Men de mange rige bronze,
sølv og guldfund kan ikke alene forklares med, at vi på Bornholm er bedre til at opdage og indsamle
genstandene. Øen var simpelthen rig! Forklaringen er, at Bornholm lå midt på en søhandelsvej og det var
netop fortidens gode ”færgeforbindelser” der sikrede en velfærd.
Det, arbejdet med denne rigdom medfører, er det klart i overkanten af, hvad den arkæologiske afdeling på et
lokalmuseum kan magte. Uden samarbejde og en helt enestående støtte fra en række fonde, institutioner,
kolleger, lodsejere og fritidsarkæologer ville det naturligvis slet ikke kunne lade sig gøre.
Det høje aktivitetsniveau, de mange rige fund og fortidsmindeområder gør Bornholm til en interessant
samarbejdspartner for mange arkæologer og arkæologistuderende fra ind- og udland. Særlig tæt er
samarbejdet med de arkæologiske institutioner i København, Lund og Trondheim.

5
De bornholmske fund og undersøgelser omtales hyppigt både i de lokale og landsdækkende medier, derfor
oplever vi, at man også andre steder i landet efterspørger at høre om nyt fra øens arkæologiske arbejdsmark.
11. Trehøje, Smålyngen i Pedersker
12. Degnegård i Pedersker
13. Vasagård i Åker
14. Tornegård i Rutsker
15. Hallebrøndshøj i Ibsker
16. Fandens Keglebane ved Nexø
17. Lille Standbygård i Nylars
18. Tvillingsgård/Biokraft i Vestermarie
19. Skovvang i Olsker
20. Skovgård i Bodilsker
21. Skørrebro i Åker
Arkæologiske undersøgelser 2004-5
1. Ålyst i Klemensker/Grusgravning.
Boplads fra Maglemosekultur, yngre
stenalder samt yngre bronzealder.
2. Hullegård i Poulsker, bosættelser fra
Maglemosekultur
3. Smedegade i Klemensker, boplads, yngre
Maglemosekultur
4. Madsebakke i Allinge
5. Snekkebjerg i Østerlars
6. St. Frigaard i Østermarie
7. Jættebro i Østermarie, tidlig del af
tragtbægerkulturen/ jernaldergravfelt.
8. Skræddergård i Pedersker
9. Egeby i Åker
10. Smørenge i Vestermarie/Skatte-
/Gravfund? Dyrkning. Yngre jernalder.

6
I museets årbog, 2004- 2005 kommer Finn Ole Nielsen med en meget grundig beskrivelse af samtlige 21
pladser med arkæologiske aktiviteter. Her følger nogle korte opsummeringer:
1. Ålyst, nær Baggård, Klemensker. Maglemosebosættelser (8.000-6.500 f. Kr.), bopladser fra yngre
stenalder (4.000-1.700 f. Kr.) og yngre bronzealder (1.100-500 f. Kr.). I 2005 var det et hold studerende fra
universiteterne i Köln og Tübingen, der fik deres udgravningspraktik på Ålyst. Resultaterne af det videre
analysearbejde har derfor international interesse, og publiceringen af Ålyst-materialet foregår da også i nært
samarbejde med et internationalt forskermiljø.
2. Hullegård i Poulsker. Fortsat undersøgelse af grusgrav med bopladslevn fra maglemosetid, yngre
stenalder, yngre bronzealder og romersk jernalder. Undersøgelserne genoptaget i 2005.
3. Smedegade i Klemensker. Den ældste tragtbægerkultur er en forskningsmæssigt en meget spændende
periode, og materialet blev i 2005 yderligere forøget i forbindelse med en omfattende undersøgelse af en
forurenet have i Smedegade i Klemensker
4. Madsebakke i Allinge-Sandvig. Omfattende forskningsgravning i samarbejde med Nationalmuseet med
det formål at afklare hvilke og hvor omfattende aktivitetsspor der findes omkring Bornholms og Danmarks
største helleristningsfelt fra yngre bronzealder (1100-500 f.v.t.).
5. Snekkebjerg i Østerlars. I 2005 lykkedes det at afslutte undersøgelsen af Snekkebjerg-gravfeltet (5) i
Østerlars. Med 10 gravpladser fra ældre vikingetid det fundrigeste område i landet.
6. Store Frigaard i Østermarie. Fund fra tidlig del af tragtbægerkulturen (ca. 3.800 f. v.t.)
7. Jættebro i Østermarie, det store jernaldergravfelt ved Jættebro nær Bølshavn. Jættebrogravfeltets
udstrækning og brugstid er endnu ikke kendt, men alt tyder på, at de ældste grave er placeret nordligst og de
yngste grave sydligst, som det er kendetegnende på mange bornholmske jernaldergravfelter bedst kendt ved
Store Kannikegård i Bodilsker.
8. Skræddergård i Pedersker. I januar 2005 blev med få dages mellemrum fundet en guldmand og fire
guldstykker fra ældre germansk jernalder, samt kun 80 m derfra og inden for en indbyrdes afstand af én
meter et guldhængesmykke fra vikingetid og en fornem fingerring med en indlagt blå sten fra middelalderen,
Undersøgelsen omkring hængesmykket og fingerringen afslørede hurtigt at de fandtes i tilført jord, hvilket
også kunne forklare den store tidsforskel på fundene. Lokalkendte kunne berette, at overjorden fra det
nærliggende stenbrud i 1930-40-erne var blevet fordelt i engen.

7
9. Egeby i Åker. Forskningsudgravning af den største skibsformede røse i Egeby gravfeltet, som i 1879 blev
udgravet af J.A. Jørgensen. Røsen genundersøgtes med henblik på en datering. Skibets indre og centrale del
viste sig at være helt omgravet og der påvistes ikke anlæg eller fund, der kunne henføres til den formodede
opførelsestid (1100-500 f.v.t.). I stedet må dateringen baseres på C-14 dateringer af enkelte små stykker
trækul. Udgravningerne afsluttedes i 2005.
10. Smørenge i Vestermarie. Afsluttende undersøgelse af fundstedet omkring den spektakulære dragefibula
der fandtes i 2002. Der fandtes ikke yderligere spor der kunne hjælpe med til at forklare det mærkelige fund
som enten et grav- eller offerfund.
11. Trehøje, Smålyngen i Pedersker. I 2005 foretog museet i en mindre prøvegravning på et nyopdaget
gravfelt i Smålyngen i Pedersker. Tidligere var der alene registreret røser, heraf navnet Trehøje, men ved
detektorafsøgninger af området fandtes både fibler, guldblik- og berlokperler fra ældre og yngre romertids
brandgrave, samt fibler, væglodder og guldklip fra ældre og yngre germansk jernalder.
12. Degnegård i Pedersker. Undersøgelse af bopladslevn fra yngre stenalder fremkommet ved grusgravning.
13. Vasagård i Åker. Forskningsgravning omkring en stor vandreblok med skålgruber placeret tæt ved et
kildevæld og et mindre bækløb. Som en trædeflade fandtes helt op til stenen flere stenlægninger med små op
til nævestore sten. Over stenlægningen fandtes flere skår af yngre jernalderkarakter, i og under
stenlægningerne fandtes lerkarsskår, dyretænder, flintafslag og ildskørnede øksefragmenter fra yngre
stenalder. Udgravningerne afsluttet i 2005.
15. Hallebrøndshøj-Frennegård i Ibsker, skattefund, jernalder, del af Sorte Muld-projektet.
16. Fandens Keglebane i Nexø. Mindre forskningsgravning omkring en stor vandreblok med skåltegn.
17. Lille Standbygård i Nylars. Forskningsgravning omkring helleristningsfelt i 2005.
18. Tvillingsgård/Biokraft i Vestermarie. Bopladslevn fra bronzealder.
19. Skovvang i Olsker. Undersøgelse på romertidsgravfelt.
20. Skovgård i Bodilsker. Her fandt to amatørarkæologer i det tidlige forår 2005 en sølvskat fra sen
vikingetid-tidlig middelalder. I første omgang opsamledes 41 mønter og 44 stk brudsølv (119 gram) inden

8
for et 20 x 30 m stort område. Ved museets efterundersøgelse fremkom der i det 500 kvadratmeter store
udgravningsfelt yderligere 23 mønter og 3 stykker brudsølv. En foreløbig bestemmelse af mønterne
placerer den yngste mønt til 1027. Sølvskatten har været nedgravet på et bopladsområde med omfattende
brand og kulturjordslag.
21. Skørrebro i Åker undersøgtes i 2005. Det drejede sig om et af de sjældne sølvskattefund, der
udelukkende består af arabiske mønter såkaldte dirhem. De første mønter fandtes 30. dec. 2004 af Jens Otto
Pedersen, der sammen med sin broder Ingvard Pedersen og René Laursen, var på en rutinemæssig
rekognoscering i området omkring Skørrebro. I de første uger af 2005 fandtes inden for et begrænset område
55 hele og 13 fragmenterede arabiske dirhem. Ved museets efterundersøgelse af fundstedet fandtes
yderligere 50 hele og 11 fragmenterede dirhem. Selvom alle mønter fandtes løsrevet i pløjelaget, har de med
sikkerhed ligget tæt samlede og udgjort en samlet skat. Stedet kun ser ud til at have været beboet i en
kortvarig periode i den sidste halvdel af 900tallet.
De fleste sølvskattefund fra Bornholm indeholder både ituklippede sølvsmykker eller barrer samt tyske,
engelske og skandinaviske mønter. Forklaringen på, at skatten fra Skørrebro kun indeholder dirhem, kunne
være, at den er nedlagt før år 990. Først efter denne tid bliver tyske og engelske mønter almindelige i de
bornholmske fund. Det vil naturligvis være hasarderet at knytte skatten til en enkelt begivenhed.
Tidsmæssigt kan Skørrebro-skatten dog meget vel falde inden for den periode imellem 960-85, hvor Harald
Blåtands jarler Veset på Bornholm og Strutharald i Skåne lå i strid med hinanden. Strutharalds sønner skulle
have afbrændt en række af Vesets gårde på Bornholm. Hvorvidt tomten ved Skørrebro har været en af
gårdene bliver vi næppe i stand til at opklare.
PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M.
hHelleristninger
Det stort anlagt EU helleristningsprojekt Rock Art in Northern Europe/ RANE sluttede i 2005.
I foråret blev undersøgelserne ved Madsebakke fortsat, de var netop i gang, da dronningen besøgte os 25.
maj. Fund af bl.a. et nedbrændt hus mm. tæt ved klippepartiret giver os grund til at formode, at klipperne ved
Madsebakke har været betragtet som ”hellige klipper” med særlige aktiviteter af rituel art allerede fra
slutningen af bondestenalderen (2.400-1.700 f.v.t.) og måske helt frem til yngre jernalder.
Forskningsgravningerne har vist, at der findes bevaret betydelige aktivitetsspor omkring de fleste
helleristninger, men samtidig at aktiviteterne ikke udelukkende kan henføres til yngre bronzealder.
Grunden til, at f.eks. Madsebakke klipperne har fået en særlig sakral betydning, kan være deres placering i
landskabet med et udsyn, hvorfra det er muligt at se solens op- og nedgange på særlige dage af året. Også
klippernes placering nær et kildevæld, nær naturhavne/landingspladser eller den bedste dyrkbare jord kan
have været af betydning. Vi ved det ikke endnu, men det er blandt andet nogle af disse spørgsmål, vi i
samarbejde med Nationalmuseet håber at få muligheden for at besvare i de kommende år.

9
h Sorte Muld
Sorte Muld projektet har til formål at samle al tilgængelig viden om Sorte Muld-bygden i en database og
udarbejde en handlingsplan, for hvorledes de kulturhistoriske levn på stedet kan bevares for eftertiden.
Projektet styres af Ulla Lund Hansen, Københavns Universitet og Anne Nørgård Jørgensen,
Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Bornholms Museum og en støttegruppe med forskere fra Lund,
Warszawa og Nationalmuseet i København.
I 2004-5 bevilgede Kuas yderligere 600.000 kr til projektet, hvor det meget omfattende indtastningsarbejde
med over 17.600 poster, forventes at kunne afsluttes i 2006. Når projektet efter planen er færdigt i 2007,
bliver databasen overdraget til Bornholms Museum til fremtidig opdatering.
h Internationalt samarbejde
Bornholm er en del af Skåneland og museet har derfor i flere år samarbejdet med Universitetet i Lund.
Under vejledning af prof. Birgitta Hårdh, Arkeologiska Institutionen, arbejder en række specialestuderende
med sammenlignende studier af jernaldermaterialet fra Sorte Muld og Uppåkra nær Lund i Skåne.
På initiativ af ph.d.stud. Magdalena Naum fra Lund, som arbejder med en afhandling om ”Slaverne på
Bornholm”, arrangerede netop den Arkeologiska Institutionen 12.-13. maj 2005 et seminar om ”Mittens ö.
Bornholm under järnåldern, vikingatiden och medeltiden” med undertitlen ”Gravar – människors ideologi,
sociala och kulturella identiteter och kontakter i Östersjöområdet. Runor, amultetter, kors – spår av medeltida
tro. Platser. Deres namm, betydelser och funktioner”. 9 forskere fra Sverige, Tyskland, Polen og Danmark
præsenterede deres forskning med udgangspunkt i bornholmske fundforhold.
På initiativ af dr.phil. Ulla Lund Hansen, lektor ved afd. Forhistorisk Arkæologi, Saxoinstituttet ved
Københavns Universitet samledes 13.-17.okt. 2005 polske, tyske og danske jernalderforskere på Bornholms
Højskole til det første af tre dansk-polske seminarer under titlen ”Archaeology and Heritage of Culture.
Network Denmark-Poland. Contacts across the Baltic Sea during the Iron Age (500 B.C. to 1000 A.D.)”.
Projektet, der støttes af Statens Humanistiske Forskningsråd, har til formål at intensivere kontakterne mellem
danske og polske arkæologer og fremme kendskabet til forbindelserne mellem landene i jernalder og
vikingetid. I netværket deltager i alt 32 arkæologer, 21 fra Polen, 2 fra Tyskland og 9 fra Danmark.
h Formidling
De mange arkæologiske undersøgelser og fund er hyppigt omtalt i de lokale medier, men også andre steder i
landet har der været efterspørgsel for at høre om Bornholms arkæologi.
hJournalsager. I 2005 oprettedes 42 journalsager.

10
hDanefæ
Det lykkedes med støtte fra en række større provinsmuseer at råbe Nationalmuseets ledelse op!
Nationalmuseet har rettet sig efter kritikken af den meget langsommelige ekspeditionstid, og der blev ryddet
op i de ældste sager. Den nye og hurtigere sagsbehandling giver imidlertid ikke kun fordele. For at magte de
tusindvis af metalfund, der hvert år indsendes fra hele landet, hvoraf Bornholm tegner sig for godt en
tredjedel, har Nationalmuseet været tvunget til at ændre praksis. Hvor tidligere alle fund museet indstillede
til danefævurdering blev afleveret på Nationalmuseet, er det i dag i første omgang alene en fundliste og en
CD med billeder, der afleveres. Dernæst udpeger Nationalmuseet enkelte fund, der overføres til København.
Finderne får som tidligere en danefægodtgørelse, men den store forskel er, at Bornholms Museum står
tilbage med mange metalgenstande, der tidligere automatisk blev konserverede som danefæ. Nu er det
overladt til Bornholms Museum selv at finde midler til at sikre genstandene. Nationalmuseets
Bevaringsafdelings egen beregning af, hvad det ville koste at konservere metalfundene fra ét års indsamling
alene på de to største pladser Sorte Muld og Smørenge, var på godt 50.000 kr.
_____________________________________________________
NYERE TIDS VIRKSOMHED
h 2005 kom i høj grad til at stå i keramikkens tegn. Med helt præcis fokus på produktionen på Hjorths
Fabrik. Dels med gennemgange og fotograferinger af de store samlinger af Hjorths keramik, dels med
gennemgang af den ældste del af fabrikkens meget store arkiv. Indsatsen var begrundet dels i en nyopstilling
af keramikken på Hjorth i 2006, dels en bog, ”bogen” om Hjorths Fabrik, også til udgivelse i 2006.
Studiet af arkivet havde til formål at indsamle materiale om fabrikkens virksomhed, selvfølgelig til vores
egen bog, men også til en publikation om fabrikkens tidlige år, udgivet i samarbejde med de museer der har
tilsvarende fabrikker, Kähler i Næstved og P. Ipsens Enke i Varde.
h Projektet Bornholms landbrug 1950-2000 blev afsluttet i begyndelsen af året. Afventer en publicering af
materialet, hvilket formentlig vil ske i 2007 i Historisk Samfunds Årbog.
h Projekt Bornholms Industri 1850-1970 blev ligeledes afsluttet først på året. En publicering af materialet
vil ske i 2007, hvor museet sætter fokus på øens industri.
h Projekter om fiskeriet: ”Det bornholmske fjernfiskeri” fortsætter, en foreløbig kort beretning bringes i
årbog for 2004 og 2005 og ”Forandringer i dansk erhvervsfiskeri siden 1990”, sm. fiskeripuljen (samarbejde
Bornholm, Esbjerg, Grenå, Skagen, Limfjorden, Gilleleje-museer) er afsluttet; vi afventer en afrapportering.
hDBJ, De Bornholmske Jernbaner; en del af 2005 blev brugt til granskning af et stort – og delvis
nyindkommet – arkivmateriale. Bogen om jernbanerne udkommer i 2006.

11
hEt større projekt er flytningen af museets samling af fiskerbåde og ikke mindst formidlingen af søfart,
fiskeri og kystkultur. Vi deltager sammen med foreningerne: Bornholms Træbådelaug og Columbus i et
projekt ”Stenbys Værft” på havnen i Rønne; udstillingerne ved museet. Projektet er udarbejdet i 2005 og
ansøgninger sendt ud. Stor opbakning fra Rønne Havn og Fritids- og Kulturudvalget. Inden
generalforsamlingen 2006 modtaget tilskud om kr. 590.000 (budget 945.000). Forskellige fonde søges
fortsat.
hEt projekt, kan man sige, om større synlighed: hver uge vil man kunne læse en ny historie på vores
hjemmeside – i relation til museets samlinger, især vedrørende nyere tid, og specielt om nyindkomne
genstande.
NYERHVERVELSER
hBent Sonne Jacobsens lokalhistoriske samling (Nexø).
En bornholmsk ildsjæl – maskinmesteren, surveyeren, lokalhistorikeren Bent Sonne Jacobsen fra Nexø –
døde i 2005. Bent var en god ven af Bornholms Museum, på mange måder en rigtig god samarbejdspartner.
Men ikke nogen alt for nem person at omgås! Det vidste han godt selv. Men Bent interesserede sig intenst
for historien og på den måde havde vi, museet og Bent, tidligere formand for Nexø Museum, særdeles meget
til sammen. Han sørgede for at museet fik sikret forskelligt materiale om fiskeriet; og hans initiativ var det,
at fiskerihistoriker Niels Bach heldigvis nåede at indsamle et stort materiale om det bornholmske fjernfiskeri.
Et meget frugtbart samarbejde var udgivelsen af bogen ”Bornholm i Krig”, hvor Bent deltog med liv og sjæl
og i høj grad prægede bogen. Nexø skulle bestemt ikke glemmes!
Bent var storsamler af østbornholmsk historie. Han havde ønsket, at hans arkiv skulle tilfalde Bornholms
Museum, hvilket hans efterkommere sørgede omhyggeligt for.
Arkivet rummer materiale om DBJ, Østbornholmske Dampskibsselskab, som han ønskede at udgive en
billedbog om, Nexø søfarts- og fiskerihistorie, fyrvæsenet på Bornholm, havarier, sennepsgas, Nexø
Byhistorie, Motorfabrikker, Østbornholmske elværker, Anden Verdenskrig – selvfølgelig og meget, meget
mere.
h Ludvig Mahlers DBJ-materiale og Fagerlunds landmålerbøger Rønne-Nexø-jernbane o. 1900.
Når man arbejder intenst med en opgave, vil der altid i kølvandet dukke spændende materiale op. Således
modtog vi det store materiale, som Ludvig Mahler og hans efterkommere havde benyttet i forbindelse med
udarbejdelsen af Mahlers jernbanebog fra 1993. Det er især arkivalier fra 1930erne og frem og ikke mindst
papirer i forbindelse med likvidationen, afviklingen af jernbanen i 1968-69. Der gemmer sig rigtig mange
klenodier og nye oplysninger i det materiale, ting som vi glæder os til at bruge i den kommende bog.

12
Dertil var det på det nærmeste at regne til kategorien ”Danefæ”, da to opmålingsbøger fra Den bornholmske
Jernbane havnede på bordet. To fine læderindbundne bøger, fyldt med kort af de landskaber jernbanen
gennemskar og snit i landskabet, så man kunne få fornemmelse af de højderygge, der skulle fjernes og
lavninger der skulle fyldes op. Opmålingsbøgerne kendes i andre eksemplarer i Lokalhistoriske Arkivs
samling. Men disse to var noget ganske særligt, fordi de havde tilhørt ingen ringere end J. Fagerlund,
ingeniør og banens skaber, par excellence.
De to bøger har tilhørt Bornholms Amt og er en gave fra Regionskommunen. De stammer givet fra
Amtsvejvæsenet. Fagerlunds afløser som driftschef var C. Milner, som også var chef for Amtsvejvæsenet.
Milner var ansat ved jernbanerne fra 1929 til 1966.
hMaleri af Kr. Zahrtmann, Petrea Nyegaard.
Museet modtog i 2005 en spændende gave; både et fint maleri og ikke mindst en fantastisk historie. Det var
et portræt, malet af Kristian Zahrtmann 1868, forestillende kusinen Petrea Nygaard. Historien er
usædvanlig: En dame afleverer en pakke i Erichsens Gård. Den indeholder et malet portræt af en ung kvinde,
og damen fortæller, at hun har fået billedet i USA. Af nogle venner i San Francisco. De har for nogle år siden
købt det på auktion. Der er gammelt brev på bagsiden af billedet – og det fortæller en lang og utrolig historie.
Med brevet som udgangspunkt finder vi ud af, at byfoged Peder Nygaards unge smukke hustru, Petrea
Nygaard, blev malet af fætteren Kristian Zahrtmann i 1867 – eller måske 1868. Petrea Jespersen var født i
1840 på St. Kannikegård i Bodilsker, datter af Jochum og Witta Bohn Jespersen. Hendes far var storebror til
Kristian Zahrtmanns mor, Laura Zahrtmann – og Petrea kusine til Elizabeth Zahrtmann, der sammen med sin
mand, Christian Erichsen, ejede Erichsens Gård i mange år.
Petrea Nygaards næstældste søn, den syvårige Alfred Nygaard, fulgte interesseret arbejdet med portrættet og
den lille knægt kommenterede ivrigt og kritisk kunstmalerens arbejde. Senere i livet tog han vare på maleriet,
det fulgte ham og i december 1887 skrev han i San Francisco om portrættets historie. Beskrivelsen blev
klæbet bag på billedet.
Moderens og ikke mindst faderens fantastiske historie er beskrevet meget grundigt i Erik Jensens bog ”Den
fordømte byfoged, Et bornholmsk opgør om en særpræget embedsmand”. Bogen handler om Petera
Nygaards 23 år ældre mand, Peter Alexander Harald Nyegaard el. Nygård og hans både overraskende og
eventyrlige skæbne i Nexø. Og om alle de intriger, der førte til hans afskedigelse.
Alfreds ældste bror var i øvrigt Peder Nikolaj Nygård, som døde på en rejse fra Hongkong til San Francisco i
1892. Han var telegrafingeniør i Store Nordiske Telegrafselskab. I 1895 fik det nyoprettede Bornholms
Museum Peder Nygårds samling af primitive våben fra Stillehavsområdet. Og det var ingen ringere end hans

13
mor, Petrea Nygård, der ved et gavebrev bestemte, at våbnene skulle tilfalde museet. Samlingen blev starten
på museets lille fine etnografiske samling. En yngre bror, Eigill Thorvald Nygård blev skovejer i Argentina.
Også han forærede sine samlinger, bl.a. fra indianerne i ”Patagonien” i det sydlige Argentina, til museet.
Endelig var det en fætter, Knud Jespersen, der var kommandant i Congo og skænkede den største
enkeltsamling af congolesiske våben og husgeråd til museet; og en anden fætter, præsten Erik Jespersen har
ansvaret for en stor del af museets grønlandske samling. Men det er jo en helt anden historie.
hEn tegning fra USA af Bornholms Maskinfabrik 1886 af P.V. Jensen-Klint, Grundtvigskirkens arkitekt.
Ad kringlede veje fik museet en spændende tegning. En lille kulturhistorisk perle. En kultegning fra
Maskinfabrikken i Rønne, fra et af værkstederne med jerndrejebænke og en masse folk i arbejde. Man
genkender fabrikkens karakteristiske buede vinduer i den nu for længst forsvundne fabrik i Østergade i
Rønne. Tegningen er signeret: P.V. Jensen, Rønne 86 fra Bornholms Maskinfabrik
Billedet er bevaret med sin gamle indramning; bag på står med blæk: ”Tegning af P.V.J. Klint 1886. Muligt
det Maskinværksted i Rønne, hvor Povl har arbejdet. (Tegningen har tilhørt F. Hendriksen).
Tegningen er vendt tilbage til Bornholm efter en lang rejse. Det er en gave fra Kirsten Lindhard i New York.
Den har tilhørt hendes far, Povl Theodor Lindhard, 1871-1952, som var i lære på maskinværkstedet i
1880erne. Han var født i Nordsjælland, men havde fået en eftertragtet læreplads på Bornholm og boede
sammen med andre lærlinge hos Karen Holm i Højskoleforeningens gæstehus i Rønne. Kirsten Lindhard
fortæller, at tegningen var en gave til hendes familie fra xylograf Frederik Hendriksen, som Lindhardfamilien
var beslægtet med. Og foræret til Povl Lindhard, fordi han havde været ansat på fabrikken og mente
at genkende sig selv på tegningen. (Han uddannede sig siden til ingeniør, blev ansat hos entreprenørfirmaet
F.L. Smidth, som var startet i 1882, og sendt til USA i 1898. Han blev amerikansk statsborger i 1915 – under
Første Verdenskrig – og blev direktør og Vice President for FLS’s amerikanske afdeling.)
At det er P.V. Jensen Klint (1853-1930), Grundtvigskirkens arkitekt, der er kunstneren, vækker jo interesse
for tegningen. At han var på øen, han var også uddannet ingeniør, men uddannede sig senere som kunstner
og arkitekt på Charlottenborg 1883-1890, er interessant. Nærmere efterforskning vil måske afsløre hvorfor?
Midt i 1880erne blev han gift og fik børn og han underviste i tegning på Askov Højskole. Men han havde
behov for at tjene penge til familien og havde måske i perioder arbejde som ingeniør på Maskinfabrikken?
Han lavede også keramik, vist hos den kendte pottemager Eifrig i Valby, hvor bl.a også Th. Bindesbøll
arbejdede. Men måske har han snuset til leret på Bornholm? Det er vist næppe utænkeligt på en keramikø.
h Blå Kors - Den bornholmske afdelings historie
En henvendelse vedr. Blå Kors’ arbejde på Bornholm resulterede i at museets samlinger blev beriget med
foreningens fane. Et arbejde med alkoholproblemer, som nu er slut her på øen, men fortsat varetages på

14
landsbasis. Det var først og fremmest fanen, man bad museet tage vare på, men sammen med fanen fulgte
protokoller, informationsmateriale og meget andet om organisationens arbejde på Bornholm siden stiftelsen i
1908.
Museet har tidligere modtaget faner og protokoller fra øens øvrige afholdsbevægelser og vi håber, at
materialet på et tidspunkt vil kunne bruges til en historisk bearbejdning. Den vil kunne belyse en stor og
prisværdig indsats i et alvorligt samfundsproblem.
hTegninger fra Rønne Kommune
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2003 og den efterfølgende oprydning, modtog museet på et
tidspunkt en stor samling tegninger fra Rønne, især fra 1940erne og næsten frem til i dag. Der er ganske
mange tegninger, dels af byen i sin helhed, med reguleringer, forskønnelsesplaner, kloakrenseplaner,
strandrensningsplaner mm., dels tegninger af enkelte bygninger, og dels større projekter. En enkelt tegning er
fra 1920erne, mange fra 1940erne, efter krigen, hvor byen skulle reguleres efter bombardementet. Gadernes
mange charmerende uregelmæssigheder skulle rettes ud. Ikke mindst disse tegninger er af stor historisk
interesse og væsentlige i forbindelse med en kommende udstilling om bebyggelserne i Rønne og Nexø efter
bombardementerne. I den sammenhæng var en protokol fra murermester Rasmus Hansens (vi fik den af
turister fra Fyn) over arbejder udført ”som Følge af Krigsskade” bestemt heller ikke uinteressant!
h Anden Verdenskrig – Brev fra bornholmsk tysklandsarbejder 1942.
Interessen for Anden Verdenskrig er evig aktuel. Sådan er det. Det resulterer hvert år i, at vi får tilbudt fotos,
papirer, beskrivelser og andet fra krigens tid.
En lidt speciel gave gav os et anderledes indblik i en af krigens mange skæbner. Gemt i en families eje i så
mange år, var historien om en mand, som – på grund af arbejdsløshed – blev sendt på arbejde i Tyskland. Det
var Hans Otto Marcher, som blot var 25 år, da han i 1941 tog til Benefeld ü Walsrode ved Hannover for at
arbejde på en fabrik. Af brevet fremgår det ikke hvad han – og hvad man - lavede på fabrikken. Men han
fortæller løst og fast, glæder sig bl.a. over at være inde i varmen og i tørvejr og ikke gå derhjemme og røgte
heste og være godt gennemblødt – han skriver brevet 11. december.
Ammunitionsfabrikken Eibia ved Benefeld var et stort over- og underjordisk fabriksanlæg. Hertil sendte man
ikke mindst tvangsarbejdere fra Østeuropa – men altså også unge arbejdsløse bornholmere. For det var
formentlig den fabrik, den unge Marcher fik beskæftigelse på. Var man ung, ugift og arbejdsløs i 1941 – så
blev man sendt sydpå. At unge mænd i al hast lod sig gifte i de år – skyldtes ganske enkelt, at så slap man for
tvangsarbejde i Tyskland! Brevet har været åbnet og gennem censuren. Det er lukket igen med en brun
papirstrimmel, stemplet ”Geöffnet” og forsynet med stempel med ørn og hagekors.

15
Hans Otto Marcher kom hjem til Bornholm igen, blev gift og fik børn. Men han fortalte aldrig familien om
tiden i Tyskland og hvad han havde beskæftiget sig med dernede, man talte ganske enkelt ikke om det. Tiden
skulle glemmes. Efterkommerne synes brevet bør bevares for eftertiden som eksempel på en del af krigens
historie. Hans Otto Marcher døde i 1990.
Der er kommet flere interessante ting fra krigens tid, men lad os nøjes med en kort omtale: en russisk general
sendte en hilsen – på russisk - og fortalte om sit skrækkelige liv som soldat under krigen og om hvordan han
var med blandt de første der kom til Bornholm 9. maj 1945. Han sendte billeder med. I forbindelse med
60års markeringen i 2006 blev han inviteret til Bornholm.
Og jo, for resten! Et reklameskilt med russisk tekst. Har siddet på Produkten i Allinge. Tekst på russisk:
”Magazin dlja russkih vojsk ostrov Bornholm”. Tekst på dansk: Forretning for russisk militær på øen
Bornholm.
hSpillemand Andreas Sonnes nodebog 1847
En gammel, godt brugt, håndskrevet nodebog, fyldt med spillemandsmusik havnede også hos os i 2005. Alt
fra ”Hopsa’er, Masurka’er, Hamborgere, Gallopper, Valse, Polkar, Engels[k] Dandse” og meget mere. En
rigtig godbid for folk der interesserer sig for den folkelige musikkultur i Danmark. Flere af musikstykkerne
er givet afskrift efter afskift af andres noder. Men der er tilsyneladende også spillemandens egne melodier,
f.eks.:
Nr. 11 "Pigernes Fornøjelse"
Nr. 40 ”Contra eller Kape(l)uleke” Allinge d. 1. Maj 1846
og noder af andre bekendte spillemænd – måske familie:
Nr. 41 En "Amalie Valts" skrevet af Hans Anker Sonne
Andreas Sonne var født o. 1825, formentlig i Rutsker. Han boede i 1845 hos smed Jørgen Peter Sonne i
Olsker; Andreas var da i smedelære. Fem år senere var han blevet gift med Marie Kofoed og i 1855 havde
den lille familie fået to børn. Meget mere ved vi ikke om Andreas Sonne – men han har efterladt os en
nodebog, fyldt med den spillemandsmusik, der er kommet ud af hans violin – for vi tror han spillede violin! I
”Node Bogen” som han selv kalder sin musiksamling præsenterer han sig selv som ”Smedde=Meister i
Alige” - – for sådan udtalte man det nemlig!
Nodebogen blev senere overtaget af Mathias Jensinius Lindgren, der var født i Sandvig 1882. Han var
stenhugger, skipper og også spillemand. Der ligger en lille seddel i nodebogen, hvorpå han forklarer,
hvorfor der er en dans der hedder borddans: (Stavningen har heller ikke været hans stærke side)
”nu skal jeg forklare hvorfor det heder borddans. i gamle dage ved Høstgilderne da spiste[s] Kl 12
forskelige Stege med hjemmebrygget Øl. efter det kom der Puns paa Bordet Middag[en] varet et Par Timer –
naar de saa var færdig skulde de have borddans den var let at danse ovenpaa den store Middag”.
Man kan næsten forestille sig de godt bespiste og lettere (?) berusede gæster, stønnende tage fat på den første
dans! Mathias Lindgren døde i 1976.

16
Visebogen er allerede kommet i brug. Den unge bornholmske folkemusiker, Ditte Fromseier Mortensen, som
har specialiseret sig i folkemusik, har taget repertoiret til sig og er begyndt at spille enkelte af de mange
melodier. Bogen er skannet og ligger på museets hjemmeside – tilgængelige for alle
hMarckergården i Nexø, igen, en fornem dåbsdragt
Bornholms Museum har gennem mange år modtaget meget fornemme gaver fra Marckergården i Nexø. Det
har især været tekstiler, og i den sammenhæng har gården været et veritabelt skatkammer. Det skyldes fire
ting. Først og fremmest de sidste ejeres store veneration for stedet, og interesse for at bevare det unikke sted
og sikre de store samlinger i huset bedst muligt. Dernæst at huset i mange, mange år har været beboet af
ugifte damer. Og at en af disse ugifte damer, Jenny Marcker, var en stor samler som bevidst ønskede at
omdanne sit hjem til et lille egnsmuseum. Og endelig skyldes det en meget stærk familietradition; huset i
Nexø har siden 1830erne været beboet af den samme familie. Man havde god plads og forstod at passe godt
på det gamle. Ikke blot inventar og tekstiler, men i lige så høj grad arkivalier og billeder. Nexø Museum fik
for nogle år siden overdraget en stor arkivsamling fra gården. Samlingen er deponeret på Bornholms
Museum, hvor den er blevet delvis gennemgået og ordnet. Arkivalierne dækker perioden 1830erne til o.
1970; og det er materiale fra en meget aktiv købmands- og rederfamilie, med mange interesser i
lokalsamfundet. Ikke alle blev i Nexø, de sidste årtier af 1800årene var de store udvandringsår, og en søn af
huset, der var uddannet apoteker, drog til Australien. Nogle vil kunne huske, særudstillingen om Ludolph
Marcker i 2004, den vises nu på Folkemuseet i Hillerød.
I 2005 modtog museet et af de ”kristentøjer”, som i 1700tallet – og frem til o. 1840-50, var det traditionelle
dåbstøj i Danmark. Ofte syet af fornemme silketøjer fra Østen, men genbrug af de fineste kjoler fra
1700tallet. Museet har en lille samling. De to første dåbsdragter modtog man allerede i 1894, og museets
daværende leder, J.A. Jørgensen, beskrev dem kyndigt og indgående (se Museumsforeningens
jubilæumsskrift 1893-1993). Kristentøjet fra Marckergården består af en lang silke”pose”. Den øverste del
og en indvendig foring er delvis fjernet. Dertil en ”hagesmæk” i samme materiale. Og materialet er gul
silkesatin, ensfarvet på bagsiden, men med fornemme broderier på forsiden. Broderiet består af fladsyning i
silke, blå ranker og mange blomster, alt af meget høj kvalitet. Silkestoffet er uden tvivl fremstillet i Kina til
europæisk brug. Både pose og hagesmæk er kantet af en enkelt silketaftblonde.
Om dåbsdragten er familiens Marckers, eller den tilhører de samlinger Jenny Lind fik skaffet til huse, ved vi
selvsagt ikke. Men dåbsdragter af denne kvalitet har tilhørt velhavende familier, som har brugt dem i flere
generationer. Hvordan kjolen, som dåbsdragtens stof er syet af, har set ud, ved vi desværre ikke.
hFotos til samlingen, enkekejserinde Dagmar,mm.
Vi knokler i ordets bedste betydning med Bornholms fotografiske arv. Der går i hvert fald ikke en uge, uden
vi modtager nye, gamle billeder. Dertil har vi store negativsamlinger, som vi endnu ikke har haft mulighed

17
for at gennemgå. Vi fik nogle billeder fra en dame i København, hvis bedstefar havde været byfoged Wivel i
Svaneke; og de billeder rummede en historie:
En enkekejserinde på Bornholm
I dagene 13. og 14. august 1912 fik Gudhjem fornemt besøg. Det var enkekejserinde Dagmar, Maria
Federowna, som hendes russiske navn var, som med sin kejseryacht ”Polarstjernen” lagde til på Gudhjem
Rhed tidlig om morgenen. Hun kom fra Reval med kurs mod København og benyttede sig af lejligheden til
at besøge Bornholm. Gudhjemborgerne fik travlt med at pynte havnen med flag og blomster og kl. 11.30 steg
kejserinden i land. Hun blev modtaget af byfoged Wiwel, toldkontrollør Bruun og Dr. Hansen.
Redningsvæsenet affyrede salutskud. Det var festligt! Enkekejserinden så kirken og spadserede mod Salene.
Den russiske prins Obolensky var med og han forærede 100 kr. til kirken og 50 kr. til skolen – og lærer
Nielsen spillede den russiske nationalhymne! Derefter var der forfriskninger på Janzens hotel. Dagmar
spurgte fru Janzen, om hun ikke kunne få nogle rigtige danske pandekager – det kunne hun selvfølgelig!
Derefter blev enkekejserinden og hendes følge hentet i to automobiler og turen gik til Østerlars kirke og
Almindingen, hvor man så på Lilleborg og Kongemindet og der var forfriskninger på Hotel Jomfrubjerget.
Her var fabrikant Hans Hjorth fra Hjorths Fabrik mødt op! Han skænkede kejserinden en kopi af Aa kirkes
døbefont – og Hans Hjorth måtte forklare Dagmar, hvad inskriptionerne om billedfrisen på fonten betød. Om
aftenen var der middag på jagten Polarstjernen hvor alle nobiliteterne var inviteret med! Det taler man stadig
om i Gudhjem!
hKeramik af Lenny Goldenberg og Signe Lassen.
I forbindelse med to særudstillinger på Hjorths Fabrik har museet erhvervet arbejder af udstillerne, Lenny
Goldenberg og Signe Lassen.
_____________________________________________________
MUSEERNE – UDSTILLINGERNE – DE LEVENDE MUSEER - I 2005
Bornholms Museum er øens eneste statsanerkendte, kulturhistoriske museum. Bornholms Museum huser fire
udstillingssteder: Bornholms Museum med historiske udstillinger, Melstedgård, bondegården med
landbrugsudstillinger, Hjorths Fabrik med keramikudstillinger og Erichsens Gård med by-, have- og
madkulturudstillinger.
Besøgstal 2005: 51.854 gæster, 9.206 flere end 2004.
Fordeling: BM 14.233, EG 8.230, MG 15.540, HF 13.851

18
hBornholms Museum
Forårets udstilling: Bornholms Kunstforenings 40års jubilæums-udstilling, lørdag 5. marts til lørdag 30. april
2005. Igen en dejlig oplevelse, men indtil videre sidste gang vi låner salen ud til Kunstforeningen. Vores
kommende store udstilling skal stå i to år og det vil så ikke være muligt at frigøre salen i forårsmånederne.
Årets store udstilling på Bornholms Museum var udstillingen om DBJ – ”De Bornholmske Jernbaner”.
Museet fik lov at låne optiker og modelbygger Jesper Reinfeldts fantastiske DBJ-modeljernbane, som han
tidligere selv har vist i Østermarie. Vi fik mulighed for at ansætte ham i et halvt år, som blev brugt til
opstilling og opjustering af jernbane, som på museet fremtræder i en helt ny udformning. Det er en
enestående modeljernbane og den trækker mange interesserede besøgende.
- Julen på museet sluttede med et arrangement i samarbejde med Rønne Kirke, som trækker rigtig mange
mennesker, helligtrekongersaften, 6. januar i år!
hHjorths Fabrik
Særudstillinger:
- Bornholmsk Værkstedskeramik - fra museets samlinger, en udstilling i tilknytning til Lars Serenas
fornemme bog om ”Bornholmsk Værkstedskeramik”.
- Lenny Goldenberg, en veletableret keramikers værker
- Signe Lassen, en ung keramikers værker
hMelstedgård
- Med udstillingen ”Kvijnnfolk” på Melstedgård (åbnet 2004) har vi sat fokus specielt på landbokvindens
arbejde og indsats i årene ca. 1850-1950.. Udstillingen vil først blive afløst i 2007 af en udstilling om ”Korn,
Møller og Brød” på Bornholm.
hErichsens Gård
Erichsens gård fejrer 200års jubilæum i 2006. For - i 1806 stod længen ud mod gaden færdigbygget. Men vi
ville næppe kunne have genkendt den, for huset var kun otte fag lang og uden den karakteristiske kvist over
to fag over indgangsdøren.
Erichsens Gård har en særlige atmosfære af en svunden tid, med en romantisk kærlighedshistorie, de to store
kunstnere (Kr. Zahrtmann og Holger Drachmann) og et provinsielt borgerskabs tilværelse. Haven er noget
helt særligt, fuldstændig unikt, og fortæller også om en tid der var en gang.
Den gamle bornholmske madkultur har vi sat i fokus, med en udstilling i havehuset og med daglige
aktiviteter. Her kan man smage på palthæsta, søvva og oppenholler!

19
_____________________________________________________
MUSEUMSFORMIDLER
Museet formidler siden maj 1996, Sanne Steenberg Hansen, valgte at sige sin stilling op i sommeren 2005.
Hun havde fundet sit livs udkårne, såmænd en arkæolog, der havde været ”i lære” hos vor egen arkæolog.
Museet har været meget glad for Sannes indsats, og beklagede hendes beslutning, men lykønskede hende
med en ny tilværelse.
Et stillingsopslag hvor vi søgte efter en ny formidler resulterede i 75 ansøgere. Valget faldt på den 34 årige
Rasmus Normann Nielsen, cand. mag. i historie og kommunikation fra RUC. Rasmus blev ansat pr. 1.
februar 2006.
Museumsformidleren har mange forskellige arbejdsopgaver inden for formidlingen af museernes faste og
skiftende udstillinger: Undervisning af skoleelever på alle klasseniveauer, tilrettelægning af kurser for
lærerne. Udarbejdelse af undervisningsmateriale, deltagelse i museets publikationsvirksomhed, være med når
der laves udstillinger, sikre at formidlingsniveauet også er tilpasset børn og unges verden. Deltage i arbejdet
med museets hjemmeside, deltage i den generelle markedsføring af museets mange aktiviteter mmm. Også
formidling i kulturlandskabet hører under formidlerens gebet!
I 2005 deltog museumsformidleren bl.a. i opsætningen af udstillingen om jernbaner – og turisme på
Bornholm. Desuden udarbejdede hun sammen med forvalteren på Melstedgård et tilbud til skolerne ”En dag
i en karls og en piges liv”. Det er blevet meget positivt modtaget.
_____________________________________________________
IT, ARKIVER og BIBLIOTEKER
I november 2004 tog Bornholms Museum fat på en ny stor, fuldstændig uendelig opgave: REGIN -
Registrator interface. En digital sags- og genstandsdatabase, tilhørende Kulturarvsstyrelsen og offentlig
tilgængelig. 2005 blev så året, hvor de medarbejdere, der i sommersæsonen er beskæftiget på vore
arbejdende museer, ”fodrede” regin med tusindvis og atter tusindvis af data. Museet har (pr. maj 2006) i alt
3408 sager. En sag omhandler eksempelvis en undersøgelse af en stenalderboplads i Aaker, eller materiale
om det bornholmske fjernfiskeri, eller arbejder af en keramiker, historien om de ungarske flygtninge på
Bornholm. Osv. Hver sag kan rumme mellem én og (exceptionelt)15.000 genstande! (Museets gamle
protokol, benyttet til indførelse af genstande 1894-1972 er én sag og rummer ca. 15.000 genstande.) Men
hvis man siger, at hver sag rummer i snit omtrent 200 genstande, har museets altså ca. 700.000 genstande, alt
fra træsko og traktorer til blonder og flintøkser. Dertil relevant arkiv- og billedmateriale. Alt dette skal
beskrives, fotograferes og lægges ind i Regin-databasen. 1691 sager er dd. lagt ind i databasen, heraf er 320
sager gjort færdige og lagt ud på den offentligt tilgængelige database:
http://www.kulturarv.dk/mussam/index.jsp. Her finder man efterhånden samtlige danske museers samlinger
og man kan bladre i hvert museums samlinger. Og ikke mindst kan man søge på hvad som helst. Hvad enten

20
man arbejder videnskabeligt med at kortlægge fx forekomsten af en helt særlig type fibulaer i Danmark, eller
udbredelsen af et bestemt redskab eller som slægtsforsker er interesseret i at vide, hvordan alt det ens familie
i tidernes morgen har skænket ser ud og er beskrevet.
_____________________________________________________
MARKEDSFØRING
Markedsføring er en arbejdskrævende og dyr sag, vi bruger ca. 150.000 til annoncer, brochurer o.lign.
I maj og september 2005 inviterede Bornholms Brand alle bornholmere gratis på museum. Det blev en
vældig succes, ikke mindst fordi arrangementet blev fulgt op af en vældig pressekampagne.
_____________________________________________________
PUBLIKATIONER:
hKatalog Hjorth-Ipsen-Kähler, udk. april 2005. Et samarbejde mellem tre museer: Bornholms Museum,
Varde Museum og Næstved Museum om henholdsvis Hjorths, Ipsens og Kählers tidlige år indtil 1880. Et
katalog til en vandreudstilling som vistes på Bornholms Museum februar til april 2006.
Ann Vibeke Knudsen havde skrevet om Lauritz Hjorth og Hjorths Fabrik fra 1840erne til 1880.
hHelleristningsbogen, ”Helleristninger, Billeder fra Bornholms Bronzealder” udkom i maj 2005 –
”tilfældigvis” den dag, vi havde besøg af Dronning Margrethe. Et fornemt arbejde, redigeret af Finn Ole
Nielsen og Martin Stoltze og med artikler foruden af redaktørerne også af Flemming Kaul og Gerhard
Milstreu. Udgivet i samarbejde med Wormianum.
Foldere m.v.: Fællesfolder for Bornholms Attraktioner, Bornholms Museums egen folder med historisk
kronologi, aktivitetsfoldere m.v.
Plakater: Til de fleste særudstillinger udsender vi relevante plakater.
I 2005 modtog vi 230.000 kr. fra Allinge-Sandvig Haandværkerforenings Fond øremærket til færdiggørelse
af bogen om Allinges huse. Vi har i forvejen 240.000 kr. stående til formålet på en lukket konto. Der er
endnu ikke sat dato på arbejdets påbegyndelse.
_____________________________________________________
PERSONALET PÅ MUSEET I 2005:
Vi er blevet en stor arbejdsplads. Vi bruger mange ressourcer på vore ”levende” afdelinger.
I 2005 har vi haft i alt 62 personer gennem vores lønsystem. Heraf er i alt 32 fastansatte, heraf flere i flex- og
servicejobordninger. De øvrige arkæologistuderende og folk i jobordninger.
hPERSONALE, ALLE AFDELINGER
Ann Vibeke Knudsen
Museumsleder

21
Sanne Steenberg Hansen
Museumsformidler
Poul Forum Sørensen
Bogholder, personalechef
Hanne Tindborg deltid Markedsføring, kustode
Michael Andersen
Museumstekniker
Allan Juhl
Forvalter
Ingelise Pedersen deltid Rengøring
ARKÆOLOGI
Finn Ole Nielsen
Museumsinspektør
Mogens Jensen deltid Museumstekniker
Jesper Jespersen
Museumstekniker
Irene Møller deltid Museumsassistent
hMIDLERTIDIGT ANSATTE I ARKÆOLOGIEN - - STUDERENDE O.A.
Michael Vennersdorf
Michael Thorsen
Claudio Cassati
Lasse Sørensen
Esben Aarsleff
Anne Rosenberg
René Laursen
Christina Seehusen
Anders Pihl
Palle Østergaard Sørensen
Lars Bjarke Christensen
Mads Dyhrfeld-Johnsen
David Brink
Benny Staal
samt et antal danske og udenlandske studerende.
h PERSONALE TILKNYTTET ENKELTE AFDELINGER
Bornholms Museum
Lene Arnstrup Pedersen deltid Chefkustode
Linda Finne deltid Museumssekretær
Maria Tuniszewska
Museumsassistent
Jesper Reinfeldt deltid Udstilling
Sven Munch-Petersen deltid do.
Jørn Brandt deltid Kustode
Birger Carlsen
Medhjælper
Bent Kofoed
Medhjælper
Hjorths Fabrik
Marie Hjorth
Afdelingsleder, keramiker
Lars Serena deltid Museumskonsulent

22
Ulla Hjorth
Keramiker
Hanne Stange deltid Keramiker
Erik Galthen
Keramiker
Claus Munch
Keramiker
Jens Funk
Keramiker
Signe Lassen
Keramiker
Tena Lind deltid Museumsmedarbejder
Annelise Lykkegaard deltid Kustode
Melstedgård
Steffen Dam deltid Forvalter
Maj-Britt Egebro deltid Kustode
Grethe Madsen deltid Kustode
Lene Fassel deltid Kustode
Torsten Sletskov deltid Kustode og naturguide
Lillian Meyer deltid Museumsassistent
John E. Pedersen deltid Landbrugsmedhjælper
Erik Hansen deltid Medhjælper
Finn Vang deltid Medhjælper
Bent Andersen deltid Medhjælper
Kirsten Olsen deltid Kustode
Kirsten Jensen deltid Kustode
Gunnar Hansen deltid Medhjælper
Erichsens Gård
Hanne Vesløv
Museumsassistent
Gitte Mikkelsen
Museumsassistent
Guldborg Jensen deltid Kustode
Bjarne Sandemand deltid Havemand
Hanne Johansen
Kustode
Inge Andersen deltid Kustode
hFRIVILLIGE MEDARBEJDERE
André Jensen
Niels Chr. Bohn Pihl
Søren Nielsen
Erling Juul-Pedersen
Billedarkiv
Billeder, Anden Verdenskrig
Bibliotek
Bibliotek, arkivalier, kort m.v.

23
Personalerepræsentant i bestyrelsen: Michael Andersen
Sikkerhedsrepræsentanter: Michael Andersen, Claus Munch og Steffen Dam
_____________________________________________________
BYGNINGER, MAGASINER, UDENOMSAREALER MM.
hBornholms Museum
Da en udbygning af Bornholms Museum desværre synes at have lange udsigter, må vi – vende skråen i
munden – og søge at få det bedste ud af situationen, som den er.
Vi må se i øjnene, at museets bygninger i Sct. Mortensgade og Rolighedsgade trænger til tagomlægninger,
isoleringer og ombygninger!!
Det er udgifter, som ikke kan findes i de sædvanlige budgetter og det er desværre også beløb, driftsmidler,
som ingen fonde vil hjælpe os med.
- Taget på museets udstillingsbygninger skal omlægges og isoleres. (Hele Lille Madsegade kareen)
- Taget på kirkelejligheden (den gamle Valgmenighedskirke) i Sct. Mortensgade skal omlægges, isoleres og
tagrummet indrettes til kontorer/værelser.
- Hele ”den gule længe” i Rolighedsgade skal renoveres: det indebærer tagomlægning, isoleringer af tag og
stueetage, indretning af kontorer i tagetage, etablering af tidssvarende toiletforhold, etc. Det er ting, der skal
gøres, om ikke i 2007 – så skal der dog tages hul på det, så arbejdet kan blive sat i gang hurtigst muligt. Vi
har i første omgang behov for at få et arkitektfirma til at udarbejde projekt og overslag over nødvendige
byggeudgifter.
hMuseets sejlende båd hedder Thor. Ligger i Nørrekås. Skal indgå i projekt ”Båden, Havnen, Havet”.
(Beskrevet ovenfor). Museumsforeningens medlemmer er velkomne til at benytte den.
hHjorths Fabrik
Én længe på Hjorths Fabrik er stadig på det nærmeste utilgængelig; den skal istandsættes, isoleres og
indrettes til udstillingsbrug. En udstilling om den meget produktive fabrik Søholm og om keramikerne og
deres uddannelsesmæssige og sociale forhold mm. skulle der gerne blive plads til her.
Flere tage på Hjorths Fabrik skal omlægges.
Inden for en overskuelig fremtid skal vi tage hul på en indvendig istandsættelse af fabrikantboligen på
fabrikken. Den skal indrettes med udstillinger om Værkstedskeramikken.
hErichsens Gård
Løbende vedligeholdelsesopgaver af et gammelt fredet hus kræver en stor indsats. Nu er haven også fredet,
hvilket dog ikke har betydet nogen ændring – desværre heller ikke hvad angår tilskud fra Staten.

24
hMelstedgård
For at mindske arbejdsopgaverne på Melstedgård har vi rationaliseret på forskellig vis. Bl.a. fik vi tilladelse
til at sælge den gamle forvalterbolig og indrette en tidligere undervisningsbygning på ”Grønningen” syd for
gården til personalet. Forvalterboligen med have var i meget dårlig stand og var en stor ekstra arbejdsbyrde.
Samtidig var personaleforholdene under al kritik. Problemet blev løst til alles tilfredshed med den nye
bygning, som indeholder frokoststue, omklædning, bad og toilet til mænd og damer samt publikumstoiletter,
heraf ét handikaptoilet.
Tækkearbejder blev gennemført i 2005 og forår 2006 af østre længe og stuehuset. Tejn stubmølle flyttes til
Melstedgård. Undersøgelser og projektarbejde i 2005, egentlig flytning og genopstilling i 2006.
hKastellet.
Kastelstårnet blev kalket i 2005. Bornholms Museum overtog i 2002 med velvillig hjælp fra Sparekassen
Bornholms Fond og Rønne Kommune det fredede forsvarsanlæg Kastellet fra 1600tallets slutning. Anlægget
var på nippet til at blive solgt til en privatperson. Det har betydet, at Foreningen Kastellets Venner og
Forsvarsmuseet har kunnet fortsætte deres virksomhed på stedet uden nogen husleje (som man i en periode
måtte betale til den tidligere ejer, Staten). Men Kastellet og de øvrige bygninger kræver konstant
vedligeholdelse. Museet har indtil nu haft et beløb fra salget, som har kunnet finansiere de årlige
murerregninger. En årlig vedligeholdelse er skønnet (i 1999-penge) til at beløbe sig til ca. 50.000 om året (nu
estimeret 60.000). Bornholms Museum har, som vi allerede ved købet gjorde opmærksom på, ikke midler til
at påtage sig det almindelige vedligeholdelsesarbejde i årene fremover.
Vi ville foretrække, at Bornholms Kommune ville påtage sig vedligeholdelsen af dette for samtlige
bornholmere så unikke miljø. Bygningerne er ”afleveret ” (solgt) af Staten i god stand, men kræver
selvfølgelig årlig almindelig vedligeholdelse, ligesom der uvægerligt vil komme større bygningsmæssige
opgaver hen ad vejen.
hMagasiner
Har overtaget 5 bunkere à ca. 100 kvm. Hertil flyttes uhensigtsmæssigt opbevarede genstande fra museets
lofter, kældre o.a.
Magasin (privatejet, genstandene i dårlig stand) på Gadegård i Knudsker, ønskes flyttet til
landbrugsmaskinehal (nyetableres!) ved Melstedgård. Et arbejde, som prioriteres højt.
Af magasiner i øvrigt: Bunker i Rønne, Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade.
hBilen
En vældig og tiltrængt fornyelse i 2005 var anskaffelsen af en ny bil.

25
_____________________________________________________
TAK TIL ALLE
Til slut vil vi atter i år takke først og fremmest alle vore mange medarbejdere, såvel fastansatte, som folk der
er tilknyttet på anden vis. Uden disse mange menneskers store engagement og indsats ville det ikke være
muligt at drive denne efterhånden temmelig store virksomhed.
Vi vil også godt takke bestyrelsesmedlemmerne for deres interesse for og engagement i museernes
mangesidede arbejdsopgaver.
Dernæst vil vi takke de mange mennesker, der i årets beløb har betænkt museet med genstande, fotos og
dokumenter, som de af forskellige grunde synes skal bevares for eftertiden. Som det forhåbentlig er fremgået
af beretningen er vi meget taknemmelige for disse gaver, som er med til at fortælle nye og overraskende
historier om Bornholm.
Vi vil selvfølgelig takke Bornholm Regionskommune, som vores eneste lokale bidragyder. Ikke mindst
”Fritid- og Kultur” for et rigtigt godt samarbejde i det forløbne år.
En meget stor tak skal ligeledes rettes til de mange private fonde, der i årets løb har hjulpet Bornholms
Museum til at gennemføre opgaver, der strækker sig ud over de daglige opgaver. Ikke mindst til
publiceringerne af vore bøger.
Vi har også i 2005 kunnet drage nytte af helleristningsprojektet ”RANE”. Også fra Statens humanistiske
Forskningsråd har vi igen modtaget midler til videnskabelige undersøgelser vedr. helleristningerne og fra
Kulturarvsstyrelsen endnu en gang midler til undersøgelser på Sorte Muld-bopaldsen.
En særlig tak til ”Bornholms Brand” for samarbejdet omkring ”Åbne Museer”. Det blev en stor succes i
2005 og fortsætter i en kommende femårsperiode med en majdag, hvor samtlige museer på
forsikringsselskabets vegne kan byde alle bornholmere gratis på museet.
Til allersidst vil vi takke den lokale presse, Bornholms Tidende, Bornholms Radio og TV2 Bornholm, for
den aldrig svigtende interesse og store bevågenhed, som man altid viser vores arbejde. Uden den synlighed,
pressen hjælper os til, ville vores arbejde have en anderledes beskeden karakter.
Ann Vibeke Knudsen
10. maj 2006