Beretning 2005 - Bornholms Museum

4
_____________________________________________________
DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2005:
Årets højdepunkt rent arkæologisk var uden sammenligningen den vidunderlige majdag, 25. maj - da
Dronning Margrethe besøgte helleristningsfelterne på Nordbornholm. Første stop
var Stakkebakken, hvor Mogens Jensen kunne vise sit nye helleristningsfund for Dronningen. Derefter
fortsatte vi til Madsebakke, hvor bl.a. vores nye helleristningsbog blev præsenteret. Efter Dronningens besøg
havde vi en lille reception i forbindelse med udgivelse af bogen - og med markering af afslutningen på
Rane-projektet, Rock art in northern Europe.
Man stiller ofte spørgsmålet: hvorfor er Bornholm arkæologisk set så rigt? Allerede i 1820 kunne
landinspektør N.N. Lund konstatere, at der på Bornholm fandtes flere fortidsminder end i nogen anden dansk
landsdel! Lunds forklaring var, at udskiftningerne og det forbedrede landbrug endnu ikke var nået til
Bornholm. Troen på de ”underjordiske” og det, at det kunne få alvorlige konsekvenser, hvis man kom til
beskadige de gamle gravsteder, har sandsynligvis været en væsentlig bevarende faktor. Bornholms særlige
bebyggelseshistorie giver også noget af forklaringen. I århundreder har man boet de samme steder, derved er
der blevet akkumuleret bebyggelseslag, som har dækket og bevaret ældre bosættelser, så kaldte
sortmuldspladser. Selvom øens landbrug i dag er fuldt på højde med forholdene i andre landsdele og
nedpløjningen af fortidens spor og de arkæologiske bevaringsinteresser er tilsvarende høj, er mange af
sortmuldspladser endnu ikke helt forstyrrede.
Årsagen til at der findes så meget skyldes også at museet så intenst samarbejder med lodsejere og øens
mange fritidsarkæologer om at indsamle viden om Bornholms oldtidshistorie. Men de mange rige bronze,
sølv og guldfund kan ikke alene forklares med, at vi på Bornholm er bedre til at opdage og indsamle
genstandene. Øen var simpelthen rig! Forklaringen er, at Bornholm lå midt på en søhandelsvej og det var
netop fortidens gode ”færgeforbindelser” der sikrede en velfærd.
Det, arbejdet med denne rigdom medfører, er det klart i overkanten af, hvad den arkæologiske afdeling på et
lokalmuseum kan magte. Uden samarbejde og en helt enestående støtte fra en række fonde, institutioner,
kolleger, lodsejere og fritidsarkæologer ville det naturligvis slet ikke kunne lade sig gøre.
Det høje aktivitetsniveau, de mange rige fund og fortidsmindeområder gør Bornholm til en interessant
samarbejdspartner for mange arkæologer og arkæologistuderende fra ind- og udland. Særlig tæt er
samarbejdet med de arkæologiske institutioner i København, Lund og Trondheim.