Beretning 2005 - Bornholms Museum

8
for et 20 x 30 m stort område. Ved museets efterundersøgelse fremkom der i det 500 kvadratmeter store
udgravningsfelt yderligere 23 mønter og 3 stykker brudsølv. En foreløbig bestemmelse af mønterne
placerer den yngste mønt til 1027. Sølvskatten har været nedgravet på et bopladsområde med omfattende
brand og kulturjordslag.
21. Skørrebro i Åker undersøgtes i 2005. Det drejede sig om et af de sjældne sølvskattefund, der
udelukkende består af arabiske mønter såkaldte dirhem. De første mønter fandtes 30. dec. 2004 af Jens Otto
Pedersen, der sammen med sin broder Ingvard Pedersen og René Laursen, var på en rutinemæssig
rekognoscering i området omkring Skørrebro. I de første uger af 2005 fandtes inden for et begrænset område
55 hele og 13 fragmenterede arabiske dirhem. Ved museets efterundersøgelse af fundstedet fandtes
yderligere 50 hele og 11 fragmenterede dirhem. Selvom alle mønter fandtes løsrevet i pløjelaget, har de med
sikkerhed ligget tæt samlede og udgjort en samlet skat. Stedet kun ser ud til at have været beboet i en
kortvarig periode i den sidste halvdel af 900tallet.
De fleste sølvskattefund fra Bornholm indeholder både ituklippede sølvsmykker eller barrer samt tyske,
engelske og skandinaviske mønter. Forklaringen på, at skatten fra Skørrebro kun indeholder dirhem, kunne
være, at den er nedlagt før år 990. Først efter denne tid bliver tyske og engelske mønter almindelige i de
bornholmske fund. Det vil naturligvis være hasarderet at knytte skatten til en enkelt begivenhed.
Tidsmæssigt kan Skørrebro-skatten dog meget vel falde inden for den periode imellem 960-85, hvor Harald
Blåtands jarler Veset på Bornholm og Strutharald i Skåne lå i strid med hinanden. Strutharalds sønner skulle
have afbrændt en række af Vesets gårde på Bornholm. Hvorvidt tomten ved Skørrebro har været en af
gårdene bliver vi næppe i stand til at opklare.
PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M.
hHelleristninger
Det stort anlagt EU helleristningsprojekt Rock Art in Northern Europe/ RANE sluttede i 2005.
I foråret blev undersøgelserne ved Madsebakke fortsat, de var netop i gang, da dronningen besøgte os 25.
maj. Fund af bl.a. et nedbrændt hus mm. tæt ved klippepartiret giver os grund til at formode, at klipperne ved
Madsebakke har været betragtet som ”hellige klipper” med særlige aktiviteter af rituel art allerede fra
slutningen af bondestenalderen (2.400-1.700 f.v.t.) og måske helt frem til yngre jernalder.
Forskningsgravningerne har vist, at der findes bevaret betydelige aktivitetsspor omkring de fleste
helleristninger, men samtidig at aktiviteterne ikke udelukkende kan henføres til yngre bronzealder.
Grunden til, at f.eks. Madsebakke klipperne har fået en særlig sakral betydning, kan være deres placering i
landskabet med et udsyn, hvorfra det er muligt at se solens op- og nedgange på særlige dage af året. Også
klippernes placering nær et kildevæld, nær naturhavne/landingspladser eller den bedste dyrkbare jord kan
have været af betydning. Vi ved det ikke endnu, men det er blandt andet nogle af disse spørgsmål, vi i
samarbejde med Nationalmuseet håber at få muligheden for at besvare i de kommende år.