Beretning 2005 - Bornholms Museum

13
mor, Petrea Nygård, der ved et gavebrev bestemte, at våbnene skulle tilfalde museet. Samlingen blev starten
på museets lille fine etnografiske samling. En yngre bror, Eigill Thorvald Nygård blev skovejer i Argentina.
Også han forærede sine samlinger, bl.a. fra indianerne i ”Patagonien” i det sydlige Argentina, til museet.
Endelig var det en fætter, Knud Jespersen, der var kommandant i Congo og skænkede den største
enkeltsamling af congolesiske våben og husgeråd til museet; og en anden fætter, præsten Erik Jespersen har
ansvaret for en stor del af museets grønlandske samling. Men det er jo en helt anden historie.
hEn tegning fra USA af Bornholms Maskinfabrik 1886 af P.V. Jensen-Klint, Grundtvigskirkens arkitekt.
Ad kringlede veje fik museet en spændende tegning. En lille kulturhistorisk perle. En kultegning fra
Maskinfabrikken i Rønne, fra et af værkstederne med jerndrejebænke og en masse folk i arbejde. Man
genkender fabrikkens karakteristiske buede vinduer i den nu for længst forsvundne fabrik i Østergade i
Rønne. Tegningen er signeret: P.V. Jensen, Rønne 86 fra Bornholms Maskinfabrik
Billedet er bevaret med sin gamle indramning; bag på står med blæk: ”Tegning af P.V.J. Klint 1886. Muligt
det Maskinværksted i Rønne, hvor Povl har arbejdet. (Tegningen har tilhørt F. Hendriksen).
Tegningen er vendt tilbage til Bornholm efter en lang rejse. Det er en gave fra Kirsten Lindhard i New York.
Den har tilhørt hendes far, Povl Theodor Lindhard, 1871-1952, som var i lære på maskinværkstedet i
1880erne. Han var født i Nordsjælland, men havde fået en eftertragtet læreplads på Bornholm og boede
sammen med andre lærlinge hos Karen Holm i Højskoleforeningens gæstehus i Rønne. Kirsten Lindhard
fortæller, at tegningen var en gave til hendes familie fra xylograf Frederik Hendriksen, som Lindhardfamilien
var beslægtet med. Og foræret til Povl Lindhard, fordi han havde været ansat på fabrikken og mente
at genkende sig selv på tegningen. (Han uddannede sig siden til ingeniør, blev ansat hos entreprenørfirmaet
F.L. Smidth, som var startet i 1882, og sendt til USA i 1898. Han blev amerikansk statsborger i 1915 – under
Første Verdenskrig – og blev direktør og Vice President for FLS’s amerikanske afdeling.)
At det er P.V. Jensen Klint (1853-1930), Grundtvigskirkens arkitekt, der er kunstneren, vækker jo interesse
for tegningen. At han var på øen, han var også uddannet ingeniør, men uddannede sig senere som kunstner
og arkitekt på Charlottenborg 1883-1890, er interessant. Nærmere efterforskning vil måske afsløre hvorfor?
Midt i 1880erne blev han gift og fik børn og han underviste i tegning på Askov Højskole. Men han havde
behov for at tjene penge til familien og havde måske i perioder arbejde som ingeniør på Maskinfabrikken?
Han lavede også keramik, vist hos den kendte pottemager Eifrig i Valby, hvor bl.a også Th. Bindesbøll
arbejdede. Men måske har han snuset til leret på Bornholm? Det er vist næppe utænkeligt på en keramikø.
h Blå Kors - Den bornholmske afdelings historie
En henvendelse vedr. Blå Kors’ arbejde på Bornholm resulterede i at museets samlinger blev beriget med
foreningens fane. Et arbejde med alkoholproblemer, som nu er slut her på øen, men fortsat varetages på