Beretning 2005 - Bornholms Museum

15
Hans Otto Marcher kom hjem til Bornholm igen, blev gift og fik børn. Men han fortalte aldrig familien om
tiden i Tyskland og hvad han havde beskæftiget sig med dernede, man talte ganske enkelt ikke om det. Tiden
skulle glemmes. Efterkommerne synes brevet bør bevares for eftertiden som eksempel på en del af krigens
historie. Hans Otto Marcher døde i 1990.
Der er kommet flere interessante ting fra krigens tid, men lad os nøjes med en kort omtale: en russisk general
sendte en hilsen – på russisk - og fortalte om sit skrækkelige liv som soldat under krigen og om hvordan han
var med blandt de første der kom til Bornholm 9. maj 1945. Han sendte billeder med. I forbindelse med
60års markeringen i 2006 blev han inviteret til Bornholm.
Og jo, for resten! Et reklameskilt med russisk tekst. Har siddet på Produkten i Allinge. Tekst på russisk:
”Magazin dlja russkih vojsk ostrov Bornholm”. Tekst på dansk: Forretning for russisk militær på øen
Bornholm.
hSpillemand Andreas Sonnes nodebog 1847
En gammel, godt brugt, håndskrevet nodebog, fyldt med spillemandsmusik havnede også hos os i 2005. Alt
fra ”Hopsa’er, Masurka’er, Hamborgere, Gallopper, Valse, Polkar, Engels[k] Dandse” og meget mere. En
rigtig godbid for folk der interesserer sig for den folkelige musikkultur i Danmark. Flere af musikstykkerne
er givet afskrift efter afskift af andres noder. Men der er tilsyneladende også spillemandens egne melodier,
f.eks.:
Nr. 11 "Pigernes Fornøjelse"
Nr. 40 ”Contra eller Kape(l)uleke” Allinge d. 1. Maj 1846
og noder af andre bekendte spillemænd – måske familie:
Nr. 41 En "Amalie Valts" skrevet af Hans Anker Sonne
Andreas Sonne var født o. 1825, formentlig i Rutsker. Han boede i 1845 hos smed Jørgen Peter Sonne i
Olsker; Andreas var da i smedelære. Fem år senere var han blevet gift med Marie Kofoed og i 1855 havde
den lille familie fået to børn. Meget mere ved vi ikke om Andreas Sonne – men han har efterladt os en
nodebog, fyldt med den spillemandsmusik, der er kommet ud af hans violin – for vi tror han spillede violin! I
”Node Bogen” som han selv kalder sin musiksamling præsenterer han sig selv som ”Smedde=Meister i
Alige” - – for sådan udtalte man det nemlig!
Nodebogen blev senere overtaget af Mathias Jensinius Lindgren, der var født i Sandvig 1882. Han var
stenhugger, skipper og også spillemand. Der ligger en lille seddel i nodebogen, hvorpå han forklarer,
hvorfor der er en dans der hedder borddans: (Stavningen har heller ikke været hans stærke side)
”nu skal jeg forklare hvorfor det heder borddans. i gamle dage ved Høstgilderne da spiste[s] Kl 12
forskelige Stege med hjemmebrygget Øl. efter det kom der Puns paa Bordet Middag[en] varet et Par Timer –
naar de saa var færdig skulde de have borddans den var let at danse ovenpaa den store Middag”.
Man kan næsten forestille sig de godt bespiste og lettere (?) berusede gæster, stønnende tage fat på den første
dans! Mathias Lindgren døde i 1976.