Beretning 2005 - Bornholms Museum

6
I museets årbog, 2004- 2005 kommer Finn Ole Nielsen med en meget grundig beskrivelse af samtlige 21
pladser med arkæologiske aktiviteter. Her følger nogle korte opsummeringer:
1. Ålyst, nær Baggård, Klemensker. Maglemosebosættelser (8.000-6.500 f. Kr.), bopladser fra yngre
stenalder (4.000-1.700 f. Kr.) og yngre bronzealder (1.100-500 f. Kr.). I 2005 var det et hold studerende fra
universiteterne i Köln og Tübingen, der fik deres udgravningspraktik på Ålyst. Resultaterne af det videre
analysearbejde har derfor international interesse, og publiceringen af Ålyst-materialet foregår da også i nært
samarbejde med et internationalt forskermiljø.
2. Hullegård i Poulsker. Fortsat undersøgelse af grusgrav med bopladslevn fra maglemosetid, yngre
stenalder, yngre bronzealder og romersk jernalder. Undersøgelserne genoptaget i 2005.
3. Smedegade i Klemensker. Den ældste tragtbægerkultur er en forskningsmæssigt en meget spændende
periode, og materialet blev i 2005 yderligere forøget i forbindelse med en omfattende undersøgelse af en
forurenet have i Smedegade i Klemensker
4. Madsebakke i Allinge-Sandvig. Omfattende forskningsgravning i samarbejde med Nationalmuseet med
det formål at afklare hvilke og hvor omfattende aktivitetsspor der findes omkring Bornholms og Danmarks
største helleristningsfelt fra yngre bronzealder (1100-500 f.v.t.).
5. Snekkebjerg i Østerlars. I 2005 lykkedes det at afslutte undersøgelsen af Snekkebjerg-gravfeltet (5) i
Østerlars. Med 10 gravpladser fra ældre vikingetid det fundrigeste område i landet.
6. Store Frigaard i Østermarie. Fund fra tidlig del af tragtbægerkulturen (ca. 3.800 f. v.t.)
7. Jættebro i Østermarie, det store jernaldergravfelt ved Jættebro nær Bølshavn. Jættebrogravfeltets
udstrækning og brugstid er endnu ikke kendt, men alt tyder på, at de ældste grave er placeret nordligst og de
yngste grave sydligst, som det er kendetegnende på mange bornholmske jernaldergravfelter bedst kendt ved
Store Kannikegård i Bodilsker.
8. Skræddergård i Pedersker. I januar 2005 blev med få dages mellemrum fundet en guldmand og fire
guldstykker fra ældre germansk jernalder, samt kun 80 m derfra og inden for en indbyrdes afstand af én
meter et guldhængesmykke fra vikingetid og en fornem fingerring med en indlagt blå sten fra middelalderen,
Undersøgelsen omkring hængesmykket og fingerringen afslørede hurtigt at de fandtes i tilført jord, hvilket
også kunne forklare den store tidsforskel på fundene. Lokalkendte kunne berette, at overjorden fra det
nærliggende stenbrud i 1930-40-erne var blevet fordelt i engen.