Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

More documents

Recommendations

Info

20 radrag for Fradrag for sponsorkontrakter En sponsorkontrakt dækker normalt over en aftale, hvor en virksomhed yder økonomisk støtte til fx en fodboldklub, en tennisspiller eller et museum mod til gengæld at modtage en reklameydelse. Ikke kun store virksomheder tegner sponsorkontrakter. Næsten alle mindre og mellemstore virksomheder bliver med jævne mellemrum kontaktet af lokale sportshold m.v., der har brug for et nyt sæt spilletrøjer eller økonomisk hjælp til redskaber eller træningslejre. I skatte- og momsmæssig henseende volder den slags sjældent problemer, idet Danske Revisorer 4-2010 udgifterne normalt kan fradrages fuldt ud som reklameudgifter. Der findes imidlertid undtagelser. Det gælder de tilfælde, hvor sponsorbeløbet er så stort, at der opstår tvivl om, hvorvidt sponsoratet reelt er til gavn for virksomheden eller om sponsoratet snarere er ydet som følge af ejerens personlige interesser. En ny dom illustrerer problemstillingen Et selskab drev virksomhed inden for ITbranchen. Der var tale om en mindre virksomhed, der kun beskæftigede en håndfuld medarbejdere og som omsatte for 3 - 4 mio. kr. Virksomheden brugte en del penge på annoncer og reklamer. Blandt andet havde den sponseret en golfturnering med et beløb på 42.500 kr., købt reklamegolfbolde for ca. 20.000 kr. og støttet et cykelløb med ca. 10.000 kr. Endelig havde virksomheden støttet en lokal lystfiskerforening med et beløb over 2 år på i alt kr. 150.000. Som modydelse herfor havde virksomheden fået påsat et reklameskilt på lystfiskerforeningens båd, ligesom virksomheden havde fået adgang til at benytte båden til reklame- og firmaarrangementer. SKAT havde ingen indvendinger mod udgifterne vedrørende golf og cykelløb, men nægtede såvel skatte- som momsfradrag for udgifterne til sponsering af lystfiskerforeningen. Dette blev tiltrådt af såvel Landsskatteretten som nu også af byretten. Begge
sponsorkon Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO steder med den begrundelse, at virksomheden kun kunne dokumentere at have brugt båden til et enkelt firmaarrangement, og at reklameværdien af sponsoraftalen ikke stod i et rimeligt forhold til den afholdte udgift. Er der noget nyt i afgørelsen? Afgørelsen er i sig selv hverken opsigtsvækkende eller enestående. Der findes flere af samme slags. Ikke desto mindre er den god at tage ved lære af. Den viser nemlig ganske klart, hvilke forhold, man som sponsor skal tage sig i agt for. For det første er det vigtigt at føre logbog. Det vil sige at registrere, hvad man bruger sponsoratet til. For det andet skal man overveje, om sponsoratets beløbsmæssige omfang står i et rimeligt forhold til virksomhedens omsætning, herunder om reklamen i tilstrækkelig grad er rettet mod virksomhedens kunder. Især i forhold til mindre og mellemstore virksomheder er disse fokuspunkter vigtige, da disse virksomheder i praksis er undergivet en skærpet bevisbyrde for, at sponsorudgifter primært er afholdt af kommercielle årsager. Særligt om sponsorpakker til fodboldklubber Rigtig mange virksomheder sponsorer fodboldklubber, da fodbold traditionelt er en af de mest eksponerede sportsgrene. Fælles for sponsorpakkerne er, at sponsoren betaler et beløb for pakken, og at fodboldklubben yder en modydelse derfor. Typisk indeholder modydelsen traditionel reklame i en eller anden form, hvor der normalt ikke er tvivl om fradragsretten, hvis reklameværdien for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse. Modydelsen kan eksempelvis være i form af sponsorens navn og firmamærke på skilte, webside, logovæg, reklamebanner, spillerdragter, træningstøj mv. Ofte indeholder sponsorpakker andre end egentlige markedsføringsmæssige dele. Der er typisk tale om billetter til fodboldkampe – evt. siddepladser i særligt VIP-loungeområde med bespisning. Ofte opnås også adgang til forskellige erhvervsklubber med tilknytning til fodboldklubben. En modydelse fra en fodboldklub kan således indeholde mange elementer, hvorefter sponsorudgiften således ofte kan kvalificeres både som reklame-, repræsentations- og personaleudgift samt gave. I en dom fra 2006 tog Højesteret stilling til, hvorvidt et bryggeri havde fradrag for udgifterne til nogle fodboldbilletter, som selskabet havde erhvervet i henhold til nogle sponsorater indgået med diverse fodboldklubber. Spørgsmålet i sagen var nærmere, om fodboldbilletterne kunne anses for anvendt til fradragsberettiget reklame/ markedsføringsmæssige formål, eller om billetterne var blevet anvendt til ikke-fradragsberettigede formål i relation til momsloven. Højesteret udtalte, at billetter mv., der var givet til udvalgte kunder (forretninger og depoter m.v.) var at anse for repræsentation, ved billetter m.v. givet til ansatte forelå der naturalaflønning, og billetter mv. anvendt til konkurrencer var at betragte som gaveydelser, som heller ikke berettiger til momsfradrag. Det må formodes, at en tilsvarende skattesag ville få samme udfald. Beskatning og indberetning af fodboldbilletter til ansatte Når ansatte af deres arbejdsgiver modtager fribilletter til sportsarrangementer mv., vil de som udgangspunkt være skattepligtige af billettens markedsværdi med mindre deltagelsen er erhvervs- mæssigt begrundet. Den erhvervsmæssige begrundelse vil normalt kun være opfyldt, hvis den ansatte har følgeskab af kunder eller forretningsforbindelser. Er deltagelsen i begivenheden ikke erhvervsmæssigt begrundet, har arbejdsgiveren siden den 1. januar 2010 haft pligt til at indberette billettens værdi (dvs. arbejdsgivers indkøbspris for billetten inkl. moms) til SKAT som B-indkomst. Er billetterne modtaget som en del af en sponsorpakke, kan det være vanskeligt at opgøre arbejdsgiverselskabets faktiske købspris for sponsorbilletterne i forhold til det samlede sponsorat. Momsmæssigt er modtageren af sponsoratet forpligtet til at opdele fakturaen i forskellige ydelser i form af entrebilletter, bespisning, rejser og reklame mv., og de enkelte ydelser skal i forhold til momsreglerne prisfastsættes til sælgerens sædvanlige salgspris til tredjemand. Medarbejdere, der modtager fribilletter fra arbejdsgiveren, vil næppe kunne beskattes af et højere beløb end arbejdsgiverens faktiske købspris for billetterne. Den faktiske købspris vil formentlig, i hvert fald når der er tale om større sponsorater indeholdende et betydeligt antal billetter, være lavere end den sædvanlige salgspris til tredjemand for en enkeltbillet. Ved indberetning af billettens værdi, må arbejdsgiverselskabet derfor rimeligvis være berettiget til at foretage et individuelt skøn over arbejdsgiverens faktiske købspris for fodboldbilletterne. ■ Danske Revisorer 4-2010 21
Page 1 and 2: Danske Revisorer Nr. 4 37. Årgang
Page 3 and 4: Danske Revisorer Udgiver: FORENINGE
Page 5 and 6: spant Virks Af advokat og partner J
Page 7 and 8: ig behandl Af skatterådgiver John
Page 9 and 10: ig behandli For at finde ud af om d
Page 11 and 12: g for bespi Af seniormomskonsulent
Page 13 and 14: g for bespi Danske Revisorer 4-2010
Page 15 and 16: praksis Op Af Tina Reissmann, advok
Page 17 and 18: praksis Op
Page 19: sikring Sun Af Michael Kofoed, dire
Page 23 and 24: ive håndtry Af Thorsten Asbjørn L
Page 25 and 26: oms Aktue Af momskonsulent Dorthe H
Page 27 and 28: oms Aktue ANLÆG - NYHED NU FÅR DU
Page 29 and 30: oms Aktue Det vil dermed ikke være
Page 31 and 32: oms Aktue dahlberg assurance bro

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?