Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

More documents

Recommendations

Info

Skattemæss skattemæssig behandling af personers fordringer og gæld 6 Set i lyset af ændringerne i kursgevinstloven, der blev vedtaget i 2010 Kursgevinstloven har gennem hele lovens levetid fra den spæde barndom i midten af 80´erne ført en meget omskiftelig tilværelse. Den første udgave bestod ikke af mere end en halv snes paragraffer, hvilket på det tidspunkt var rigeligt. Gang på gang har lovgivere efterfølgende set sig nødsaget til at foretage justeringer i loven i takt med at den finansielle verden udviklede sig, og der blev opfundet nye kreative metoder til at forsøge at undgå beskatning af kapitalgevinster og opnå tabsfradrag. I starten var loven en jungle for alle, men det er der trods alt blevet rettet op på, således at loven i dag har en opbygning, der gør at den er forholdsvis overskuelig. Største fremskridt var, da lovgiver fik opdelt loven mellem hvad der er gældende for selskaber (juridiske personer) og hvilke regler der gælder for personlige skatteydere og dødsboer. Til sidst i denne artikel er indsat en oversigt over opbygningen af loven, således at den rigtigt interesserede kan nærlæse de kapitler, der har interesse. Den seneste ændring i kursgevinstloven blev vedtaget i juni 2010, men har virkning fra erhvervelse af fordringer, der er sket den 27. januar 2010 eller senere. I det efterfølgende forsøger vi at give et overordnet overblik af reglerne i kursgevinstloven for den del der vedrører personer, d.v.s. kapitel 1, 3 – 5 og 7. Historik Det har i gennem mange år været således, at når man som privatperson er- Danske Revisorer 4-2010 hvervede fordringer, så var fortjeneste ved salg af disse fordringer undtaget fra skattepligt, under forudsætning af, at en nærmere bestemt mindsterente var opfyldt. Hvis mindsterenten var opfyldt, så talte man om en blåstemplet fordring, hvorimod en fordring der ikke opfyldte mindsterenten var sortstemplet, og gevinst og tab på sådanne fordringer var skattepligtige. Der kunne ikke fratrækkes tab på blåstemplede fordringer, hvilket var rimeligt nok, når der heller ikke var skattepligt af gevinsten. Det skal anføres, at når der tales om fordringer, så er en fordring i kursgevinstlovens forstand en hver form for udlån, det vil f.eks. være obligationer og gældsbreve m.v. De nye væsentlige ændringer for personer Der er en generel skattepligt af fortjeneste på pengefordringer, obligationer, gældsbreve m.v. Der er en generel skattepligt for tab på fordringer, bortset fra tab på fordringer i familieforhold i op- og nedadgående linje og hovedaktionærselskaber. Baggrunden for de nye regler Bevæggrunden for at indføre skattepligt af fordringer, uanset mindsterente eller ej er, at EU-systemet er af den opfattelse, at de danske regler for gevinst og tab på fordringer i danske kroner strider mod princippet om kapitalens frie bevægelighed, idet der i de hidtidige regler var en forskelsbehandling mellem fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta. Derfor har folketinget set sig nødsaget til at indføre en generel skattepligt på alle fordringer, uanset hvilken valuta fordringer er stiftet i. Denne generelle skattepligt har så medført, at der ikke længere er behov for mindsterentereglerne, idet gevinst og tab på alle fordringer nu skal beskattes. Ændringerne i kursgevinstlovens regler om personers beskatning af gevinster og tabsfradrag medfører, at der også fremover vil vise sig en ganske stor grad af skattemæssig kreativitet for at undgå beskatning af avancer, men samtidig og det er sjovt ofte det vigtigste, at få fradrag for mere eller mindre kunstige tab på sine fordringer. Med de nye regler om generel skattepligt på alle fordringer, så er der for at opretholde symmetrien indført bestemmelser om, at der kan foretages fradrag for tab på fordringer. Et tab på en fordring kan f.eks. skyldes at en kautionsforpligtelse overfor 3. mands gæld til en bank bliver aktuel eller at en direkte debitor ikke kan betale. I disse tilfælde vil personer have skattemæssigt fradrag for tabet, hvis tabet konstateres efter den 27. januar 2010, idet det afgørende ikke er hvornår fordringen er etableret, men derimod om hvornår tabet på fordringen er konstateret. Skatteret er som bekendt ikke et stort tag selv-bord, derfor er der også visse restriktioner, når der er et vist interessesammenfald mellem debitor og kreditor. I sådanne tilfælde er det den gængse og formentlig også korrekte opfattelse, at der ikke gælder helt normale markedsmæssige forhold. Tidligere har det skattemæssigt været uden betydning om man tabte penge på et udlån til sine børn eller sine søskende, idet personer ikke havde fradrag for tab på (blåstemplede) fordringer. Et eksempel Reglerne betyder nu, at hvis den gode far har lånt sin håbløse datter f.eks. 250.000 kr. og det så viser sig, at hun har formøblet lånet og mere til og derfor ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet
ig behandl Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S og faderen derfor har tabt pengene, så kan han ikke skattemæssigt fratrække tabet på fordringen på grund af familieforbindelsen. Man kan godt forvente at få nogle diskussioner med skattemyndighederne om datterens manglende betaling ikke kommer til at få en karakter af en gave, således at der i stedet skal betales gaveafgift i forbindelse med datterens manglende betaling. Det er i hvert fald efter min mening en nærliggende mulighed i sådanne tilfælde. Ovenstående gælder også, hvis faderen låner pengene til sit eget eller datterens selskab 250.000 kr., idet sådanne tab heller ikke kan fratrækkes, idet interesseforbindelsen også i disse tilfælde gør at tabet på fordringen ikke skattemæssigt kan fratrækkes. Hvis det i stedet er den gode storebroder, der udlåner f.eks. 250.000 kr. til sin håbløse søster, og at det samme sker og hun ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet, og det også efter normale vurderinger må siges, at hun ikke er i stand til det, så kan den gode storebroder som et plaster på såret fratrække tabet ved opgørelsen af sin skattepligtige kapitalindkomst. Det vil ikke umiddelbart have skattemæssige konsekvenser for søsteren. Da der således er en stor forskel på mulighederne for tabsfradrag på fordringer i familieforhold, så kan det give anledning til at forsøge at strikke nogle kreative løsninger sammen, således at tab der ikke umiddelbart kan fratrækkes bliver fradragsberettigede tab. Man kunne jo tænke sig, at den gode fader lånte de 250.000 kr. ud til storebroderen, et evt. tab ville ikke her kunne fratrækkes, men hvis storebroderen så videreudlånte det samme beløb til søsteren, så ville storebroderen have tabsfradrag for de 250.000 kr., hvis søsteren ikke kunne betale. Faderen kunne jo så i de følgende år give sønnen nogle afgifts- fri gaver, som kunne dække sønnens tab, der ville være ca. 167.600 kr. efter skat. Søsteren skal jo ikke have noget, da hun jo allerede har fået sin del i form af at hun ikke kan tilbagebetale lånet. Der findes nok masser af andre muligheder for kreativ tænkning på dette område, men lur mig om ikke SKAT allerede er begyndt at tænke på hvilke kontroller og undersøgelser, som de ændrede regler vil medføre. Reglerne for skattepligt på fordringer og gæld De helt overordnede regler for personers skattepligt af gevinst og tab på fordringer og gæld fremgår af lovens § 12. Fordringer og gæld, hvor resultatet skal medregnes i den skattepligtige indkomst for personer er: • pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve • Frigørelse for gæld • terminskontrakter, køberetter og salgsretter – uden hensyn til det underliggende aktiv. Følgende gevinster og tab skal IKKE behandles efter kursgevinstlovens regler: • gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer Kursgevinstlovens bestemmelser er som udgangspunkt en præcisering af skattepligten i de tilfælde, hvor der ikke foreligger næring. De tilfælde hvor en person driver næring med finansiering eller driver næring med køb og salg af fordringer er skattepligtig efter de almindelige regler i statsskatteloven, men er for en sikkerheds skyld også anført i KGL § 13 og § 17. Fordringer Skattepligt og tab på fordringer skal kun medtages på i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gevinsten eller tabet er over kr. 2.000. Fradrag for tab på fordringer (sædvanligvis obligationer) der er optaget til handel på et reguleret marked kan kun fratrækkes, hvis SKAT er blevet oplyst om at man har erhvervet sådanne fordringer, hvad den nominelle værdi er, hvad anskaffelsessummen har været og anskaffelsestidspunktet. Oplysninger skal indgives samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse i det år man har købt fordringen. Man skal enten selv oplyse SKAT om det eller også skal oplysningerne gives af det pengeinstitut m.m., som erhvervelsen er sket igennem. Fradrag for tab på fordringer på selskaber, hvor kreditor har eller har haft bestemmende indflydelse kan ikke fratrækkes. Når den bestemmende indflydelse gøres op, så tæller også ægtefælle, børn, bedsteforældres aktiebesiddelser også med, jf. hovedaktionær definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4. Der gives heller ikke fradrag for tab på fordringer, når debitor er en ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn m.v. Endelig er tabsfradrag udelukket i alle de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renteindtægter eller gevinster på fordringen ikke skal medregnes i Danmark. Gæld De overordnede regler er, at gevinst og tab på gæld skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Der er for det første skattepligt efter KGL, hvis man får en gevinst på gælden i forbindelse med eftergivelse, forældelse m.v. Der opstår gevinst på en gæld, hvis gælden nedskrives til et beløb, der er lavere end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for forældelsen, eftergivelsen m.v. Eksempel Hvis man har en gæld til TDC på 5.000 kr. og man bare har glemt at betale, og Danske Revisorer 4-2010 ➞ 7
Page 1 and 2: Danske Revisorer Nr. 4 37. Årgang
Page 3 and 4: Danske Revisorer Udgiver: FORENINGE
Page 5: spant Virks Af advokat og partner J
Page 9 and 10: ig behandli For at finde ud af om d
Page 11 and 12: g for bespi Af seniormomskonsulent
Page 13 and 14: g for bespi Danske Revisorer 4-2010
Page 15 and 16: praksis Op Af Tina Reissmann, advok
Page 17 and 18: praksis Op
Page 19 and 20: sikring Sun Af Michael Kofoed, dire
Page 21 and 22: sponsorkon Af Seniorskattekonsulent
Page 23 and 24: ive håndtry Af Thorsten Asbjørn L
Page 25 and 26: oms Aktue Af momskonsulent Dorthe H
Page 27 and 28: oms Aktue ANLÆG - NYHED NU FÅR DU
Page 29 and 30: oms Aktue Det vil dermed ikke være
Page 31 and 32: oms Aktue dahlberg assurance bro

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?