Download læseprøve - Forlaget Harald

158
de luft ind gennem, og det blev
forbundet med en gummiballon.
Når man trykkede ballonen sammen,
sendte den en blanding af
ilt og kvælstof ned i barnets lunger,
og det kunne leve.
Lægerne havde ingen avanceret
teknik, der kunne sørge for
mekaniske tryk på gummiballonen,
så der måtte hele tiden sidde
en assistent ved siden af barnet
og trykke på den. Disse assistenter,
der typisk var lægestuderende,
blev kaldt ventilatører, og de
sad ved børnenes side 24 timer i
døgnet og pumpede, indtil børnene
efter et par måneder begyndte
Til tandlæge i Svendborg, årstal ukendt.
at kunne trække vejret selv. Efterhånden
lærte ventilatørerne at
pumpe med den ene hånd og holde
en bog eller en tegneserie med
den anden hånd, så barnet kunne
få læst historie eller selv læse tegneserier.
Ventilatørerne og børnene
udviklede meget tætte forhold
i de måneder, de tilbragte
sammen, og ventilatørerne kunne
ligefrem være nervøse ved at
overlade „deres“ børn til afløsende
ventilatører, når de selv skulle
holde pause eller sove.
I 1955 kom poliovaccinen, og
epidemierne udeblev. Efter en
forbedret vaccine i 1968, hvor
alle skolebørn blev præsenteret
for den kendte sukkerknald med
et par dråber levende poliovirus
på, har der stort set ikke været
polio i Danmark. Det sidste tilfælde
blev registreret i 1976.
Poliovaccinen var et af de store
gennembrud, der førte til forbedrede
chancer for at overleve
barndommen. Det samme var
penicillinens opfindelse.
Livreddende penicillin
Penicillin blev opfundet i 1928,
men først i 1944 blev det ordineret
til en dansk patient. Med penicillin
kunne lægerne behandle