Download læseprøve - Forlaget Harald

Recommendations

Info

160 Utroligt, så meget æter den dreng skal have! I 1939 fik Mogens mellemørebetændelse. Sprøjter, æter, bandager og blodfyldte hovedpuder blev hans hverdag i det års tid, sygdommen varede. I tolvårsalderen blev jeg ramt af en slem mellemørebetændelse. Overlægen fra Rigshospitalet have sagt til min far, at det var kronisk, og at jeg måtte leve med det, men jeg kom alligevel til en anden læge nede i Hillerød. Vi tog af sted med rutebilen klokken 10 og var dernede lidt før middagstid. Da Dr. Ketle havde set på mig, ringede han straks op til sygehuset og fortalte, at jeg skulle indlægges og opereres den næste dag. Da jeg kom op på hospitalet, blev jeg undersøgt af flere læger, og jeg forstod ingenting. Far måtte ikke fortælle mig, at jeg skulle opereres, det kom dr. Ketle om aftenen og fortalte mig. Han var utroligt flink. Jeg måtte ikke få noget mad eller vand, for jeg skulle fuldbedøves med æter, og det var farligt at have mad i maven. Næste morgen blev jeg vækket tidligt og gjort i stand og kørt ned til operationsstuen. Dr. Ketle kom ud inde fra operationsbordet og klappede mig på kinden og sagde, at jeg bare skulle stole på ham, han skulle nok få mig rask igen. Jeg blev klippet helt skaldet, og den ene side af hovedet blev sæbet ind for derefter at blive barberet, og til sidst kom der sprit og jod på. Så blev jeg lagt op på operationsbordet, armene blev spændt fast, hovedet blev lagt bestemt og spændt fast. Så kom en læge og gav mig æter. De første par indåndinger gik nogenlunde, jeg huskede jo, hvordan det var oppe hos dr. Rasmussen, da jeg fik taget polypper, men det, jeg fik nu, var slemt. Jeg ville slå masken væk, men det kunne jeg ikke, jeg var jo spændt fast. Pludselig blev rummet så stort, og jeg skulle tælle. Jeg talte til 30 og lægen sagde: „Det er da utroligt, så meget den dreng skal have af æter!“, og så var jeg pludselig væk i en dyb søvn. Efter operationen vågnede jeg oppe på stuen. Jeg hørte en vis mumlen, der stod en hel stab af læger og sygeplejersker om mig, de var vist bange for, at jeg skulle kaste op. Det gjorde jeg ikke, så de gik igen. Mor havde været der, men måtte gå, før jeg vågnede, hun skulle jo nå rutebilen hjem. Hun havde lagt et par store æbler til mig, hun vidste, at jeg var helt syg med æbler. Jeg lå drejet til venstre med hovedet, der var pakket godt ind i gazebind og fik øje på de store æbler og så mit snit til at snuppe det ene æble. Jeg var hundesulten og måtte ikke få mad før næste dag på grund af, at jeg havde fået så meget æter, men jeg var så sulten. Sikke en ståhej der blev, da de opdagede, at jeg havde spist æblerne; der sad en sygeplejerske i flere timer og holdt vagt ved mig for at se, om jeg skulle kaste op. Sygeplejersken skældte ud Jeg måtte ikke røre hovedet de første par dage, men det skulle jeg nok også lade være med, for det gjorde voldsomt ondt, bare jeg rørte det mindste med det. Efter den første nat havde det blødt temmelig meget, og min hovedpude var helt rød af blod. De skiftede puden og hævede sengen, så hovedet kom højt op. Efter fire eller fem dage skulle jeg skiftes, nej, hvor gjorde det ondt, men jeg bed det i mig, jeg ville ikke pibe over det. De tog en hel del gazestrimmel ud af såret og stoppede gult gazestrimmel
ind. Efterhånden blev jeg så vant til at få det skiftet, at jeg ikke regnede det for noget særligt. Når jeg skulle spise, skulle sygehjælperne og sygeplejerskerne made mig, for jeg kunne jo ikke se, hvor maden stod i den stilling, jeg lå i. En dag satte en sygeplejerske tallerkenen, så hun mente, at jeg kunne se den, og det troede jeg også, jeg kunne, men jeg kunne i hvert faldt ikke rigtig ramme tallerkenen med det resultat, at jeg væltede hele min mad ned i sengen. Nej, hvor blev hun gal. Jeg tror nok, hun skulle havde været med toget til København, og det kunne hun ikke nå nu, hun skældte mig ud og sagde, at jeg blev da også dårligere og dårligere. Dr. Ketle kom tilbage og trøstede mig og sagde, at jeg ikke skulle tro på den sygeplejerske. Det havde hun slet ikke forstand på, det hun havde sagt til mig. Men jeg blev ikke bedre. Tværtimod blev det værre, og en dag opdagede første reservelægen nogle røde pletter på min krop. Overlægen i medicinske sygdomme kom for at se på det, og han konstaterede, at det var skarlagensfeber. Alle åndede lettet op, da de opdagede det. Jeg blev kørt over i et rum, hvor jeg lå isoleret fra alle andre, inden de fik åbnet epidemiafdelingen. Den nat, jeg lå isoleret på det lille rum, var ikke særlig rar. Der kom næsten ingen og så til mig. Næste dag blev jeg indlagt på epidemiafdelingen, og den første dag lå jeg der helt alene, men de følgende dage blev der indlagt flere og flere. Man skulle ligge der i fire uger. Dem, der kom ind, var ret dårlige, men jeg havde Hvad hyler du for? Jeg kom til læge og fik fjernet mandler og polypper. Det var en barsk oplevelse uden bedøvelse. Sygeplejersken, stor, bred og stærk, satte mig på sit skød og holdt mig fast med arme og ben. Så kom lægen ind, han lignede nutidens rummænd, og jeg var selvfølgelig rædselsslagen. Han stak noget ned i halsen og i næsen, og så var det slut. Han syntes da ikke, det kunne være så slemt og spurgte, hvad jeg hylede for. Pige, født 1928. det noget bedre, og nu måtte jeg også komme op af sengen i nogle timer om dagen. Det var lidt af en prøvelse at skulle op at gå efter så lang tids sengeleje, så jeg måtte støtte mig lidt til sygeplejersken de første par gange, men efterhånden gik det fint igen, og jeg trænede flittig. Jeg lå der i fire uger, inden jeg blev hjemsendt. I begyndelsen kom jeg ned til dr. Ketle og fik skiftet en gang om ugen. Senere fik dr. Rasmussen lov til at skifte det plaster, jeg havde på. Der gik næsten et helt år, inden det blev helt lægt. En gang imellem skulle jeg have såret kradset op, for det måtte ikke læges for hurtigt, alt det dårlige skulle drænes ud, sagde dr. Ketle. Det var en drøj omgang at komme igennem. 161
Page 2 and 3: H F O R L A G E T H AR A L D H F O
Page 4 and 5: Tak Af hjertet tak til alle de menn
Page 6 and 7: 154 anske børns sundhed D har genn
Page 8 and 9: 156 der kommer i kontakt med stivkr
Page 10 and 11: 158 de luft ind gennem, og det blev
Page 14 and 15: 162 Stue på børneafdelingen, Fred
Page 16 and 17: 164 Med benet i gibs på Frederiksb
Page 18 and 19: 166 Børnehavebørn præsenteres fo
Page 20 and 21: 168 Sanatorium var som et fængsel
Page 22 and 23: 170 Kredslægen giver en koppevacci
Page 24: 172 Det var ikke usædvanligt at fo

Download læseprøve - Forlaget Harald

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?