Download læseprøve - Forlaget Harald

168
Sanatorium var som et fængsel
Willy var ni år, da han i starten af
1900­tallet kom på et tuberkulosesanatorium
for drenge i Nyborg.
Han var der i et halvt år. I
den tid fik han ikke besøg af sine
forældre, for de havde ikke råd
til rejsen fra Køge til Nyborg.
Vi var 33 drenge på sanatoriet i alderen
otte til 14 år. En af de første
dage, man ankom, blev man klippet
helt skaldet for ikke at få lus.
Vi lå alle sammen på en stor sovesal,
og hver aften, efter at vi havde
været under den kolde bruser,
gik det efter tur med at bede fadervor
på liggende knæ ved siden
af sengen. Når vi lå i sengene med
et tyndt lagen over, blev vinduerne
i sovesalen slået op på vid gab. Det
skete nogle gange, at vi, når vi vågnede
om morgenen, måtte ryste
sneen af tæpperne, hvis det havde
været snevejr om natten.
Det var et strengt ophold, og
med hensyn til maden var det
udelukkende fedekost, der blev
serveret. De, der ikke kunne spise
maden, blev tvangsfodret på
badeværelset. Selvom de brækkede
det hele op, blev det puttet
ind i munden igen af plejersken.
Vi havde en plejemor og tre sygeplejersker
til at passe på os, og de
var skam ikke bange for at bruge
spanskrøret for at styre os.
Vand måtte vi overhovedet ikke
drikke, men der stod store junger
med fløde i kælderen, som
vi kunne drikke af så tit, vi havde
lyst, så jeg var tit i kælderen.
Der var også skolegang. Der
kom en lærer inde fra byen to
gange om ugen, og det var en
streng lærer med en ridepisk i
det ene støvleskaft.
Sanatoriet lå efter datidens
forhold langt uden for Nyborg
på et øde sted, og der gik kun en
grusvej derud. Hele sanatoriet
var indkranset af et højt pigtrådshegn,
så der var ingen muligheder
for at stikke af derfra.
Også helt små og nye børn skal vaskes. 1974.