170 Kredslægen giver en koppevaccination på Åby Skole, 1962. Jul i isolation på epidemiafdelingen, Roskilde Sygehus, 1926.
Dr. Jakobsen var imponeret Engang kom seks af mine søskende hjem med mæslinger. Min mor ryddede soveværelset og satte tre senge over for hinanden, og da dr. Jakobsen kom, sagde han, at det var ligesom at gå stuegang inde på sygehuset. Pige født 1936. Hun havde 11 levende søskende. To andre søskende var dødfødte, og yderligere to døde af lungebetændelse som spæde. Familien boede på Langeland. re korntyper, betød det faktisk en sundere kost for mange børn, og det kunne ses på tænderne. At få børn til at børste tænder (eller rettere at få deres forældre til at forstå vigtigheden af tandbørstning) var en lang og sej opgave, og der gik mange årtier, inden landets skoletandlæger kunne puste ud og glæde sig over, at danske børn passede godt på deres tænder. At der så ikke skulle gå mange år, før de måtte op af stolen igen og advare mod de uhyre mængder af sodavand og slik, som danske børn begyndte at sætte til livs, er en anden historie. Fra århundredeskiftet kunne man også se hvidkitlede læger i skolerne. Silkeborg var en af de første provinsbyer, der gennemførte en skolelægeordning. De nye skolelæger skulle holde øje med børnenes sundhedstilstand og de hygiejniske forhold på kommunens skoler, men de skulle ikke behandle børnene. Hvis de opdagede sygdom, blev børnene henvist til familiens egen læge. Og så var skolelægen også manden, der kunne lukke hele skolen og give varmefri, hvis temperaturen kom op over 25 grader. Skolepsykologer Danmarks første skolepsykolog, Henning Meyer, blev ansat i Frederiksberg Kommune i 1934, og i årene efter blev flere og flere skolepsykologer tilknyttet folkeskolerne. I de første år beskæftigede de sig mere med undervisningen end med de enkelte børns problemer. Psykologerne vidste nemlig noget om læreprocesser og børns udvikling, som lærerne ikke altid Til kiropraktor i Helsingør, 1972. vidste nok om. De holdt foredrag for lærerne og gav gode råd til, hvordan lærere og børn fik mest ud af undervisningen. De intelligenstestede børnene og fordelte de tunghøre, synshandicappede, svagt begavede og alle andre, der ikke passede ind i stamklassen, i de forskellige specialklasser. I 1960erne blev samarbejdet mellem skole og hjem tættere, og her blev skolepsykologerne inddraget. I et hidtil uset omfang skulle de nu også have samtaler med forældrene om børnenes udvikling og eventuelle problemer – en helt ny disciplin for skolepsykologer, der ellers havde været vant til at sende sine skriftlige vurderinger af børnene til skoleledelsen, hvor de sjældent blev modsagt. Således kom også børns psykiske sundhed på dagsordenen. 171
Change language