Download læseprøve - Forlaget Harald

Recommendations

Info

162 Stue på børneafdelingen, Frederiksberg Hospital, 1909. Dyner i hestevognen Mens Anders tjente i Rødding og var 12-13 år gammel, blev han syg med lungehindebetændelse. Far fik arbejdsvognen frem, fyldte den med halm og dyner og puder, hvorefter han hentede Anders i Rødding. Han skulle ikke ligge syg i karlekammeret der. Dreng, født 1900. betændelsessygdomme, som hidtil var blevet betragtet som yderst alvorlige og livstruende. Når et barn fik lungebetændelse, var der ikke andet at gøre end at putte det godt under dynen og håbe på det bedste. Måske overlevede barnet. Måske døde det. Det var afgørende at få barnet over „krisen“. Krisen var det punkt, hvor temperaturen begyndte at falde, og den indtraf typisk efter syv dage. Når først krisen var overstået og temperaturen igen normal, vidste man, at sygdommen var udstået. Hvor svagt og afkræftet barnet end var, kunne det nu heldigvis kun gå fremad. Varme, hvile og sund kost kunne give et barn modstandskraft nok til at overleve lungebetændelse og nogle af de andre livsfarlige sygdomme. Men når man boede i en utæt og uopvarmet lejlighed, ikke ejede et par sko og ikke fik andet at spise end en gammel sur brødgnalling med margarine og puddersukker, var det en kur, som mange børn kun kunne drømme om. Så hvorledes give sit barn en god opvækst, når man ikke engang har råd til at købe en varm trøje til det eller give det en tallerken suppe? Før det offentlige velfærdssystem stillede sig selv det spørgsmål, var det private og kirkelige velgørere, der forsøgte at hjælpe så godt, de kunne. Hjælp til spædbørn De såkaldte børneplejestationer var et forsøg på at hjælpe fattige familiers spædbørn gennem de første kritiske måneder af livet og dermed nedbringe de rystende børnedødelighedstal. I de første år af 1900-tallet døde otte ud af 100 børn på landet, før de blev et år. I byerne var det ca. 15 børn ud af 100. Sygdommen kolerine var en stor og styg dræber, og i årene mellem 1901 og 1905 var den skyld i næsten samtlige spædbørnedødsfald i København. Ingen vidste, hvor sygdommen kom fra før i 1919, hvor den danske overlæge C. E. Bloch fra Rigshospitalets børneafdeling fandt ud af, at der var tale om en infektionssygdom, forårsaget af bakterier fra tyfys- og coligrupperne. Der var især tale om de såkaldte koliforme bakte-
ier, der var vanskeligere for små børn end voksne og større børn at modstå. Med den viden gav en tidligere observation af sygdommen pludselig mening. Både danske og udenlandske læger havde siden 1890 observeret, at ammede børn sjældnere fik kolerine end flaskebørn. Amning beskyttede altså mod sygdommen, men hvorfor? Man hæftede sig ved to grunde: At brystmælk var sundere for barnet end de usteriliserede blandinger af komælk og sukker, som flaskebørne fik. Og at flaskerne sjældent blev tilberedt under bare tilnærmelsesvis hygiejniske forhold, så flaskebørnene fik stukket de rene bakteriebomber i munden. Kirkerne var blandt de første til at oprette plejestationer, hvor unge fattige mødre kunne få hjælp og vejledning om pasning af deres nyfødte børn, men efterhånden kom også kommunale stationer til. I København åbnede de første seks i 1908, og målet var lige fra starten at opfordre kvinderne til at amme deres børn i stedet for at give dem flaske. Helt kontant blev mødrene belønnet med en liter sødmælk, hvis de til det ugentlige fremmøde kunne bevise, at de havde ammet deres barn. Mælken var til moren, så hun kunne få lidt proteiner og fedt og dermed næring til at producere mere modermælk til sit barn. Yderligere fik de mest trængende mødre også et måltid varm mad og tøj til kroppen. På stationerne fik mødrene ve- I 1915 byggede Frederiksberg Hospital en liggehal til de indlagte tuberkulosebørn, så de kunne ligge ude og få frisk luft. De var indlagt så længe, at der også blev oprettet en skole til dem. Hyggelig sygdom Det var hyggeligt at være syg. Så fik man vindruer og mandariner. Pige, født 1966. jet deres børn, og børnene blev undersøgt af læger og sygeplejersker, som fulgte med i barnets udvikling og hjalp, hvis der opstod problemer. Stationerne blev populære. Det første år kom tre pct. af samtlige nyfødte i København og Frederiksberg. I 1917 var det ca. 10 pct., og i 1932 var det ca. 20 pct. I midten af 1940erne fandtes der i alt 47 private, kirkelige eller kommunale børneplejestationer i Danmark og de fleste, 34, lå i København. Først da de kommunale sundhedsplejesker begyndte at komme hjem til de nybagte mødre, lukkede stationerne. Sundhed i skolen Den systematiserede offentlige sundhedspleje af børn startede 163
Page 2 and 3: H F O R L A G E T H AR A L D H F O
Page 4 and 5: Tak Af hjertet tak til alle de menn
Page 6 and 7: 154 anske børns sundhed D har genn
Page 8 and 9: 156 der kommer i kontakt med stivkr
Page 10 and 11: 158 de luft ind gennem, og det blev
Page 12 and 13: 160 Utroligt, så meget æter den d
Page 16 and 17: 164 Med benet i gibs på Frederiksb
Page 18 and 19: 166 Børnehavebørn præsenteres fo
Page 20 and 21: 168 Sanatorium var som et fængsel
Page 22 and 23: 170 Kredslægen giver en koppevacci
Page 24: 172 Det var ikke usædvanligt at fo

Download læseprøve - Forlaget Harald

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?