Download læseprøve - Forlaget Harald

Dr. Jakobsen var imponeret
Engang kom seks af mine søskende
hjem med mæslinger. Min mor
ryddede soveværelset og satte tre
senge over for hinanden, og da dr.
Jakobsen kom, sagde han, at det
var ligesom at gå stuegang inde på
sygehuset.
Pige født 1936. Hun havde 11 levende
søskende. To andre søskende var
dødfødte, og yderligere to døde af
lungebetændelse som spæde.
Familien boede på Langeland.
re korntyper, betød det faktisk en
sundere kost for mange børn, og
det kunne ses på tænderne.
At få børn til at børste tænder
(eller rettere at få deres forældre
til at forstå vigtigheden af tandbørstning)
var en lang og sej opgave,
og der gik mange årtier, inden
landets skoletandlæger kunne
puste ud og glæde sig over, at
danske børn passede godt på deres
tænder. At der så ikke skulle
gå mange år, før de måtte op af
stolen igen og advare mod de uhyre
mængder af sodavand og slik,
som danske børn begyndte at sætte
til livs, er en anden historie.
Fra århundredeskiftet kunne
man også se hvidkitlede læger i
skolerne. Silkeborg var en af de
første provinsbyer, der gennemførte
en skolelægeordning. De nye
skolelæger skulle holde øje med
børnenes sundhedstilstand og de
hygiejniske forhold på kommunens
skoler, men de skulle ikke
behandle børnene. Hvis de opdagede
sygdom, blev børnene henvist
til familiens egen læge.
Og så var skolelægen også manden,
der kunne lukke hele skolen
og give varmefri, hvis temperaturen
kom op over 25 grader.
Skolepsykologer
Danmarks første skolepsykolog,
Henning Meyer, blev ansat i Frederiksberg
Kommune i 1934, og i
årene efter blev flere og flere skolepsykologer
tilknyttet folkeskolerne.
I de første år beskæftigede
de sig mere med undervisningen
end med de enkelte børns problemer.
Psykologerne vidste nemlig
noget om læreprocesser og børns
udvikling, som lærerne ikke altid
Til kiropraktor i Helsingør, 1972.
vidste nok om. De holdt foredrag
for lærerne og gav gode råd til,
hvordan lærere og børn fik mest
ud af undervisningen. De intelligenstestede
børnene og fordelte
de tunghøre, synshandicappede,
svagt begavede og alle andre, der
ikke passede ind i stamklassen, i
de forskellige specialklasser.
I 1960erne blev samarbejdet
mellem skole og hjem tættere, og
her blev skolepsykologerne inddraget.
I et hidtil uset omfang skulle
de nu også have samtaler med
forældrene om børnenes udvikling
og eventuelle problemer – en
helt ny disciplin for skolepsykologer,
der ellers havde været vant til
at sende sine skriftlige vurderinger
af børnene til skoleledelsen, hvor
de sjældent blev modsagt.
Således kom også børns psykiske
sundhed på dagsordenen.
171