156 der kommer i kontakt med stivkrampebakterieholdigt jord, er der risiko for at udvikle sygdommen, som viser sig ved muskelsammentrækninger, først i ansigtet, senere i benene og armene og i værste fald også i vejrtrækningsmuskulaturen.Vaccinationen mod stivkrampe kom i 1949. Tuberkulosebørn Tuberkulose og kopper er to sygdomme, der i dag betragtes som udryddede i Danmark. I hvert fald så udryddede, at vi ikke længere bliver vaccineret mod dem. Loven om tvungen koppevaccination blev ophævet i 1976, efter at der ikke havde været et eneste tilfælde i seks år, og de sidste tuberkulosevaccinationer blev givet i starten af 1980erne. Tuberkulose var en af de mest frygtede folkesygdomme omkring århundredeskiftet, og det var med god grund. Sygdommen var ekstremt smitsom; bakterierne sad f.eks. i en smittet persons nys eller host, og det var nok at indånde disse bakterier for selv at få sygdommen. Periodens mange tuberkulosesmittede børn og voksne gik hostende, svage, appetitløse og febertrætte rundt. Det var altid først lungerne, der blev ramt af tuberkulosebakterierne, og efterhånden kunne sygdommen også sætte sig andre steder i kroppen, f. eks. i knoglerne, hjernen eller nyrerne. Et sundt barn fra byernes villakvarterer fik sjældnere tuberkulose end et blegt og underernæret barn fra slummen. Sund kost, hvile, lys og luft var nemlig effektive midler til at holde sygdommen på afstand og til at fjerne den, hvis man var blevet smittet. Det var forhold, som kun velhavende forældre kunne give deres børn, og derfor trådte private velgørere til for at give alle tuberkulosebørn et sanatorieophold i sunde og friske omgivelser. Julemærkefonden var et af disse mange private initiativer. Ideen til fonden blev fostret af postekspedient Einar Holbøll, der opfordrede alle brevskrivere til at betale to øre ekstra for at få sendt deres julekort. Overskuddet skulle gå til tuberkulosebørn, og efter seks års indsamlinger var der penge nok til at opføre Julemærkesanatoriet ved Kolding, som blev indviet i 1911. Hurtigt efter fulgte flere tuberkulosesanatorier rundt om i landet. Især børn blev sendt afsted i flere måneder, og det var en indsats, der gav resultater på to fronter: Dels fik de syge børn hvile og sund kost, og dels fjernede man smittebærerne fra byernes boligkvarterer. I takt med at bolig- og kostforholdene langsomt blev bedre, svandt også antallet af tuberkulosebørn ind. I 1940erne og 1950erne blev næsten alle danskere under- søgt for tuberkulose, og alle, der ikke var smittet, fik tilbudt vaccination, mens alle, der var syge, blev isoleret og behandlet. Knap havde Danmark fået styr på tuberkulosen, før en stor polioepidemi brød løs. Polio, også kaldet børnelammelse, brød ud ca. hvert andet år. I 1952 var epidemien ekstrem. De første tilfælde blev registreret i august, tre måneder senere var der registreret 2.500 syge, og 100 mennesker var døde. Epidemien skulle blive den værste polioepidemi i Danmark nogensinde og ramte 7.000 mennesker, inden den klingede af. Det var primært børn, der blev ramt af sygdommen, og hvis de var heldige, fik de kun svage symptomer. De mindre heldige blev lamme i benene, armene eller i åndedrætsmusklerne og måtte indlægges i måneder og år på hospitaler og sanatorier. De mindst heldige døde. Værst ramt var de børn, der havde fået lammelser i åndedrætsmuskulaturen. De kunne ikke selv trække vejret, og i hele kongeriget fandtes kun seks respiratorer, som slet ikke forslog. En frygtelig, men nødvendig løsning blev foreslået af to læger fra Blegdamshospitalet i København: Skær halsen op på børnene og pust luft ned i deres lunger. Hvor grufuld den end syntes, blev metoden en succes. Lægerne indsatte et rør i halsen til at sen-
Til tandlæge i Svendborg, 1940erne. Det er godt at have sin bil med, når man er til tandlæge. Småbørns klinikken i Hillerød, årstal ukendt. Det løb lige igennem mig Da jeg gik i første klasse, fik jeg ondt i maven. Landsbylægen sagde, at jeg havde tyktarmskatar og skulle holde sengen på meget streng diæt samt have parafinolie og hørfrø. Det var ikke rart. Alting løb igennem mig. Pige, født 1923. 157
Change language