Lemvig Kommune

Kvalitetsrapport Dagtilbud 

Lemvig Kommune 

Kvalitetsrapport 

2009/10 

Dagtilbud 

Dagplejen Lemvig, 

Nørlem Børnehave, Børnegården, Sct. 

Georgsgården, Menighedsvuggestuen, 

Menighedsbørnehaven, 

Thyborøn Børnecenter, 

Børnehuset Harboøre, Fristedet, Tangsø 

Børnehus, 

Bøvling Børnehus 

Udebørnehaven Fabjerg, 

Degneparken, Gudum Børnehus, 

Troldehøj Klinkby, 

Lomborg Børnehave og Bøgespiren 

Side 1 af 95 sider


Forord 

På dagtilbudsområdet er der endnu ikke noget lovkrav om kvalitetsrapporter, men 

fokus er fra politisk side (Regering, KL etc.) i stigende grad drejet over på, 

hvordan man på dagtilbudsområdet kan dokumentere, hvad der er god kvalitet. 

Der er tale om én samlet Kvalitetsrapport for alle dagtilbud og én Kvalitetsrapport, 

der samler de enkelte dagtilbuds egne kvalitetsrapporter. 

Det er de enkelte dagtilbuds egne kvalitetsrapporter, du sidder med her. Hvis du 

ønsker at se dokumentationsdelen til kvalitetsrapporter, skal du have den samlede 

rapport ved siden af dig. 

Formål med kvalitetsrapporten 

Kvalitetsrapportens mål er at tydeliggøre institutionens arbejde i forhold til det 

overordnede mål eller den overordnede strategi: 

- i samarbejde med forældrene at sikre omsorgen for børnene 

- at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring 

- give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af 

dagtilbud 

- at understøtte udvikling af børn og unges personlige ressourcer 

- at sikre en god overgang mellem de forskellige tilbud 

Kvalitetsrapporterne er bygget op efter samme disposition som den samlede 

rapport. For at lette læsningen er dagtilbudenes egne tekster trykt i blå skrift. Ikke alle 

dagtilbud har skrevet i alle tekstboxe. 

Side 2 af 95 sider


Indhold: 

Dagplejen Lemvig .......................................................................................................... 6 

1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ..................................................................... 6 

2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................... 7 

3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder ............................ 8 

4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................... 8 

5. Overgange, herunder områdets aftaler .................................................................. 9 

6. Forældre .......................................................................................................... 10 

7. Ledelse og organisation ..................................................................................... 10 

8. Ressourcer - herunder mål og rammer ................................................................ 12 

Nørlem Børnehave ....................................................................................................... 13 

1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ................................................................... 13 

2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver .................................. 13 

3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder .......................... 14 

4. Udviklings- og læremiljøer ................................................................................. 15 

5. Overgange, herunder områdets aftaler ................................................................ 15 

6. Forældre .......................................................................................................... 15 



Børnegården ............................................................................................................... 18 






6. Forældre .......................................................................................................... 20 



Sct. Georgsgården ....................................................................................................... 22 






6. Forældre .......................................................................................................... 24 



Menighedsvuggestuen .................................................................................................. 26 






6. Forældre .......................................................................................................... 27 



Menighedsbørnehaven ................................................................................................. 29 






6. Forældre .......................................................................................................... 31 



Thyborøn Børnecenter .................................................................................................. 34 


Side 3 af 95 sider






6. Forældre .......................................................................................................... 37 



Børnehuset Harboøre ................................................................................................... 39 






6. Forældre .......................................................................................................... 43 



Fristedet ..................................................................................................................... 45 






6. Forældre .......................................................................................................... 49 



Tangsø Børnehus ......................................................................................................... 51 






6. Forældre .......................................................................................................... 54 



Bøvling Børnehus ........................................................................................................ 56 






6. Forældre .......................................................................................................... 58 



Udebørnehaven ........................................................................................................... 60 






6. Forældre .......................................................................................................... 64 



Degneparken .............................................................................................................. 66 






6. Forældre .......................................................................................................... 69 

Side 4 af 95 sider




Gudum Børnehus ......................................................................................................... 71 






6. Forældre .......................................................................................................... 76 



Troldehøj Klinkby ........................................................................................................ 77 






6. Forældre .......................................................................................................... 82 



Lomborg Børnehave ..................................................................................................... 84 






6. Forældre .......................................................................................................... 86 



Bøgespiren ................................................................................................................. 88 






6. Forældre .......................................................................................................... 93 



Side 5 af 95 sider


Dagplejen Lemvig 

1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 

- Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke 

metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket 

grundlag bliver vurderinger foretaget? 

1.0 Sammenfattende vurdering: 

Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner med et eller to punkter af gangen. 

I 2009/10 har vi arbejdet med den sproglige udvikling og krop og bevægelse. 

Vi har afsluttet den sproglige udvikling som projekt, men der arbejdes naturligvis 

hele året i dagligdagen med den sproglige udvikling, i form af læsning, sang og 

rim og remser og ikke mindst den daglige kommunikation mellem børnene og 

deres dagplejer. 

Opfølgning og evaluering sikres ved møder mellem dagplejer og dagplejepædagog 

på tilsynsbesøg i hjemmene og heldagslegestuen. 

Der ud over dokumenterer alle dagplejere årets tema på det årlige forældremøde i 

september. I enkelte områder er der dagplejere, som har afholdt udstillinger af 

deres fokusområder. 

Det overordnede emne i 2010/11 som er politisk bestemt, er ”Krop og 

bevægelse”. 

I emnet ” Krop og Bevægelse” arbejder vi desuden også med børnenes kost. 

Dagplejen udarbejdede i 1996 en kostpolitik sammen med Sundhedsplejen og 

vuggestuerne. Politikken bliver revideret hvert andet år. Vi arbejder fortsat ud fra 

de overordnede principper. 

Alle dagplejere er nu introduceret i programteorien. 

Alle dagplejere har lavet en opgave, ud fra programteorien, samlet i legestueregi. 

Dernæst har alle dagplejere fået en individuel opgave over emnet ”Krop og 

Bevægelse” også ud fra programteorien. 

Kvalitets- og udviklingsværktøj: 

I 2009/10 er alle dagplejere blevet introduceret i programteorien. 

Alle dagplejere og pædagoger arbejder på, at det gerne skulle blive en naturlig 

måde, at kunne vurdere egen praksis på. Der vil blive fulgt op og evalueret på 

tilsynsbesøgene. Dokumentation en gang årligt for forældre vil fremover ske ved 

besøg i heldagslegestuen. Evalueringen vil ske på forældrebestyrelsesmødet i 

januar. 

Vedrørende fagsekretariatets anbefalinger angående udfærdigelse af 

værdigrundlag m.m. har vi besluttet at denne proces først iværksættes efter 

næste valg til forældrebestyrelsen. 

Giv eks. på anvendelse af modellen: 

Forløb over 14 dage. 4 børn og deres dagplejer sidder på gulvet og synger 4 

sange. 

De gør det samme i 14 dage og i samme rækkefølge, ca. 20 min. hver dag. 

Børnene er i alderen fra 1 – 2.5 år. 

Målet for dagplejeren var at finde ud af, om der ved gentagelse af den samme 

procedure i 14 dage, ville ændre i barnets måde, at deltage på. 

Det viste sig hurtigt, at barnet, som var 1,3 år begyndte at gøre fagter til 

sangene og pege på rekvisitterne, når de skulle bruges. 

Dagplejeren blev bekræftet i at en genkendelig og målrettet daglig indsats har en 

positiv effekt på det enkelte barns sproglige udvikling. 

Programteorien blev brugt som teori. Dokumentation og evaluering forgik 

sammen med pædagogen. Opfølgning gøres også sammen med pædagogen 

Dagplejen Lemvig Side 6 af 95 sider


2. Udfordringer for alle, herunder 

specialpædagogiske opgaver 

- 2.1 Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børne- 

og ungepolitik. Hvordan er børnegruppen sammensat i forhold til de fem 

målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv institutionens 

tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen 

børn med særlige talenter? 


Dagplejebørnene er stadig for langt de flestes vedkommende velfungerende børn 

under 3 år. 

Vi har i dagplejen valgt at arbejde med fokusbørnene på følgende måde: 

Når en bekymring opstår omkring et barn iagttager dagplejer og 

dagplejepædagog barnet med øget opmærksomhed i en periode. Vi har endvidere 

drøftelser af de forskellige problemstillinger på vores egne personalemøder i 

pædagoggruppen, vi konsulterer fagpersoner i BFC og på Børneteam med henblik 

på det videre forløb. Forældrene inddrages via dagplejeren eller pædagogen. Der 

udarbejdes handleplaner. 

Det lille overskuelige miljø med en enkelt voksen giver mulighed for individuelle 

hensyn til både barnet og dets forældre. 

Dette gør sig gældende både i forhold til fokusbørnene, men også i forhold til 

”børn med særlige talenter”. I begge tilfælde arbejder vi ud fra en anerkende 

tilgang med fokus på barnets selvværd. For fokusbørnene drejer det sig ofte om 

at skabe harmoni og forudsigelighed i hverdagen. Børn med særlige talenter ser vi 

oftest som børn der er længere i deres udvikling end hvad der forventes af deres 

alderstrin. Disse børn har vi som mål at kunne give udfordringer i dagligdagen, i 

form af små ekstra ansvarsopgaver, som de i kraft af deres udvikling kan klare. 

- 2.2 Fokusbørn. Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne 

definition: 

Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært 

pædagogisk fokus. Et typisk forløb starter hos dagplejeren, der undrer sig 

over et barns adfærd eller udvikling. 

Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt 

fokusbørnene: 

Vi vælger her at beskrive et konkret eksempel: 

Dette eksempel beskriver et udviklings/adfærdsmæssigt fokus. 

Dagplejeformidlingen bliver kontaktet af sundhedsplejersken angående et barn, 

som har behov for at komme i dagpleje af netværksmæssige årsager, familien er 

også tilknyttet BFC. Der bliver fundet et dagplejehjem til familien. Familien venter 

sig igen, de flytter bolig og vi kan heldigvis finde nyt dagplejehjem til familien, 

hvor begge børn kan være. 

Der er i begge børns tilfælde tale om et behov for at komme ud blandt andre børn 

og få ekstra fokus på at blive stimuleret i deres udvikling. Begge børn har haft 

glæde af det lille overskuelige miljø, de har været lidt sene i udvikling, men ved 

den særlige opmærksomhed på deres faktiske udviklingstrin, udvikler de sig nu 

positivt. 

I forhold til optællingen af fokusbørn vil vi afslutningsvis gøre opmærksom på, at 

vi gennem det forløbne år har haft særlig fokus på 50 børn, hvoraf de 21 er 

indstillet til PPR eller har kontakt til forskellige fagpersoner i BFC. 



3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på 

udvalgte kerneområder 

- 3.1 Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder 

dokumentation, evaluering og opfølgning. 

- 3.2 Hvordan har institutionen arbejdet med Sproglige kompetencer? 


3.1 - I gl. Lemvig Kommune har vi i 2005 udarbejdet læreplaner. Vi har 

formuleret mål og beskrevet, hvordan barnet støttes i hverdagen og får mulighed 

for/støtte til at få færdigheder i alle 6 kompetencer. 

I Januar 2010 blev dagplejerne i Thyborøn og Harboøre en del af dagplejen i 

Lemvig Kommune. 

Det betyder, at de pædagogiske læreplaner skal harmoniseres, så alle kan arbejde 

ud fra de samme principper. 

Vi har i 2009/10 haft fokus på følgende punkt: ”Den sproglige udvikling”. 

Vi har arbejdet videre ud fra, det i Kvalitetsrapporten 2007 beskrevne, om 

"Barnets bog", rim og remser, sang og historielæsning, som efterhånden er blevet 

en integreret del af hverdagen. 

Dette har desuden givet en øget opmærksomhed hos dagplejerne på, hvor vigtigt 

det er at deres kommunikation i dagligdagen med børnene er klar og tydelig, da 

de er rollemodeller for børnene. 

Barnets Bog er stadig en del af materialet til sproglig udvikling, det er en bog som 

ofte er fremme i dagligdagen. 

Dokumentation forgår på det årlige forældremøde. Evalueringen sker på 

tilsynsbesøg og på forældrebestyrelsesmødet i januar. Opfølgning sker løbende på 

tilsyn og personalemøder. 

Dagplejen arbejder dagligt med alle 6 kompetencer. De indgår helt naturligt i 

dagligdagens aktiviteter. 

I 2010/11 er temaet ”Krop og bevægelse”. 

Alle dagplejere er introduceret i emnet, både på et samlet personalemøde og på 

individuelle møder. 

Pædagogiske læreplanområder: 

1) Personlige kompetencer: 

Dagplejen har ikke haft særskilt fokus på dette emne, men er en del af den 

daglige udvikling i samspil mellem barn/børn og dagplejer. 

2) Sociale kompetencer: 

Dagplejen har ikke haft særskilt fokus på dette emne, men igen en del af 

samspillet mellem børn og børn og dagplejer og barn. 

3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og 

sprogscreening af to-sprogede: 

Har haft fokus på emnet i 2 år. Er beskrevet både i denne rapport og den fra 

sidste år. 

Eksempel på den sproglige udvikling: 

En dagplejer tog udgangspunkt i rim og remser og valgte ”hvem er det der 

banker…” hun og børnene øvede sig dagligt både mundtligt, med fagter og 

motoriske øvelser på denne remse. I løbet at kort tid kunne både store og små 

børn genkende og ”udføre” remsen både sprogligt og motorisk. 

4. Udviklings- og læremiljøer 

- Beskriv institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen (BMV'en) ud fra 

følgende elementer: Se http://www.dcum.dk 




Dagplejen har gennemført BMV’en i 2009/10. 

I samarbejde med forældrebestyrelsen har dagplejen gennemført en BMV. 

Dagplejen har brugt dele af DCUM’s materiale. 

BMV’en er udarbejdet som en samlet vurdering for hele dagplejen. 

I samarbejde med forældrebestyrelsen har der været udsendt et spørgeskema til 

alle forældre, hvor der er spurgt til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 

De fysiske og æstetiske rammer vurderes som regel ved godkendelse af 

dagplejehjemmet, men vurderes dog løbende af dagplejepædagogen. 

Atmosfæren i et dagplejehjem er påvirket og påvirkes af de mennesker, som 

færdes der – dagplejeren - dagplejerens egen familie – og af en anden faktor som 

er tid, ressourcer, krav og forventninger. 

Børnemiljøvurderingen giver dagplejen mulighed for at se dagplejehjemmet med 

børnenes øjne og dermed videreudvikle dagplejen og dens omgivelser, således, 

at det bedste børnemiljø skabes hos den enkelte dagplejer. 

Det er dagplejepædagogen, der i samarbejde med dagplejeren sætter fokus på 

det psykiske børnemiljø, og er med til at sikre, at dagplejeren lever op til de krav 

der stilles for at kunne være dagplejer. 

De krav der stilles for at sikre et godt børnemiljø er bl.a.: 

Nærvær, tryghed, omsorg, god omgangstone, medbestemmelse m.m. 

• Dette gives ved at anerkende det enkelte barn. 

• Respekt og plads til forskelligheder. 

• Anerkendende samarbejde i legestuegrupperne. 

5. Overgange, herunder områdets aftaler 

- Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, 

mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/uSfo, mellem børnehaven/uSfo og 

Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan 

følges der op? 


Når barnet starter i dagplejen afholder vi et kontaktmøde. Det foregår i 

dagplejerens hjem og både dagplejeren det nye barn og dets forældre er til stede 

sammen med dagplejepædagogen. Her gennemgås retningslinier og der er en 

uddybende snak om barnet, der skal starte i dagplejen. Endelig udfærdiges en 

skriftlig plejetidsaftale Inden dette møde har forældrene allerede været på et 

besøg hos dagplejeren uden dagplejepædagogen har været til stede. Formålet 

med dette besøg er at forældrene hører om det nye dagplejehjem og at 

dagplejeren får kendskab til den nye familie. 

Der er ikke skriftlige aftaler fra dagpleje til institution. Der er dog aftalt forskellige 

besøgsordninger med de forskellige institutioner. Formålet med disse er at give 

børnene en oplevelse af hvad en børnehave er – et sted med flere børn og voksne 

og i det hele taget en større verden. Dagplejerne kommer i institutionerne i det 

omfang som både institutionerne og dagplejerne kan rumme i forhold til fysiske 

rammer og den aktuelle sammensætning i børnegruppen 

Dagplejens forældrebestyrelse har besluttet, at navn og personlige oplysninger 

gerne må videregives til institutionen, hvis det er til gavn for barnet. 

Som udgangspunkt vil det være dagplejepædagogen der overleverer. 

Vi arbejder fortsat på at udbygge samarbejdet med institutionerne om overgange 

og arbejde hen imod en mere standardiseret procedure. 

Et tættere samarbejde mellem sundhedsplejen og dagplejen er ønskeligt i forhold 

til familier med særlige behov. Vi formoder, at et sådant samarbejde vil kunne 

være med til at give en bedre anvisning af dagplejepladser i forhold til særlige 



behov i de enkelte familier. Det vil også kunne være med til at bedre overgangen 

fra hjem til dagpleje i disse familier. 

Dagplejen har deltaget i et to-dages procesforløb ” Tingstedet” i forbindelse med 

projekt ”Helt ud i skoven”, om udvikling af samarbejdet omkring børns overgange 

mellem forskellige dagtilbud. 

Barnets bog har nogle steder været brugt i forbindelse med skiftet fra dagpleje til 

institution. 

6. Forældre 

- Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i 

evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? 


Forældresamarbejdet: Det er dagplejerne, der har den daglige kontakt med 

forældrene. Pædagogen kan møde forældrene i aflevering/afhentningssituationer 

eller ved forskellige sammenkomster. 

Dagplejeren oplyser forældrene om, at pædagogen har været på tilsyn, og hvad 

der er blevet drøftet vedrørende lige netop deres barn. 

Når barnet har været i dagpleje i ca. 3 måneder, modtager forældrene et brev, 

hvori der gøres opmærksom på, at der er tilbud om en drøftelse af deres barns 

start i dagplejen. 

Der afholdes forældrebestyrelsesmøde 4 -6 gange årligt. 

Referatet fra bestyrelsesmøderne ophænges til læsning hos dagplejerne. 

Nyhedsbreve til forældre efter behov. 

Der afholdes forældremøde ca. en gang årligt. 

På det årlige forældremøde aflægger forældrebestyrelsen beretning, og samtidig 

er årets indsatsområde ofte på dagsordnen, ofte med en oplægsholder om årets 

tema. 

Dagplejerne dokumenterer her årets indsatsområde, både mundtligt og skriftligt, 

dog overvejes der at ændre denne praksis til heldagslegestuerne, pga. tidspres på 

forældremødet. 

Evaluering af det pædagogiske arbejde og de pædagogiske læreplaner bliver 

foretaget hvert år på bestyrelsesmødet i januar/februar. 

Vi udsender vores avis ”Spilloppen” 2 - 3 gange årligt. 

Ved sammenlægningen af dagplejen har vi i overgangperioden haft 

forældrerepræsentanter med fra Thyborøn og Harboøre. Således at vi har haft et 

midlertidigt udvidet antal bestyrelsesmedlemmer. 

Der vil være nyvalg på forældremødet i september 2010. 

Herefter vil den nye bestyrelse med repræsentanter fra alle 5 områder drøfte, 

hvordan de ser forældresamarbejdet i dagplejen og i forældrebestyrelsen 

fremover. 

7. Ledelse og organisation 

- Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, 

personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? 

-7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? 

-7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), http://www.at.dk/sw5451.asp 

-7.3 Institutionens sundhedsambassadør 

7.0 Sammenfattende vurdering: 8.0 Sammenfattende vurdering: 

I Lemvig Kommune er dagplejen centralt ledet med 1 leder. 

Der er ansat 4 dagplejepædagoger. 

Dagplejen har en sekretær 26 timer ugentligt. 



Normeringen er max. 25 dagplejere pr. pædagog = ca. 100 børn. 

Dagplejere: 

Alle dagplejere tilbydes, at gennemføre et grundkursus af 14 - 21 dages varighed 

på VIA University College. Vi tilstræber, at kurset gennemføres indenfor de første 

to år af ansættelsen. 

Der tilbydes forskellige AMU kurser, det vurderes dog fra år til år, hvad den 

enkelte dagplejer kan have behov for. 

Ud fra vores overordnede indsatsområde tilbydes alle dagplejere en eller anden 

form for kursus, omkring emnet. 

I forbindelse med Projektet "Helt ud i skoven" har dagplejen også deltaget. 

Uddannelse/udvikling er også, at bruge hinandens ressourcer/kompetencer. 

Pædagoger: 

En pædagog har gennemført følgende fire moduler: 

Ledelse i offentlige organisationer 

Pædagogisk udviklingsarbejde 

Videnskabsteori og pædagogik 

Pædagogik i forhold til Udsatte grupper 

En pædagog har gennemført terapeutuddannelse i HuS MarteMeo 

To pædagoger har gennemført: 

HuS Marte Meo Grunduddannelse 

En pædagog har gennemført: 

HuS Forældresamarbejde (ugekursus) 

En pædagog har gennemført: NLP grunduddannelse 

En pædagog har gennemført en uddannelse i ” Ledelse og coaching ” 

Faglig Ledelse: 

Det er lederens ansvar at give plads til faglig udvikling. 

Dagplejepædagogerne har deltaget flittigt i projekt ”Helt ud i skoven”. 

Det har betydet bedre mulighed for at kunne iværksætte foranstaltninger for 

udsatte grupper. Desuden har hele denne uddannelsesproces været medvirkende 

til, at også fokus er rettet på forældrene til udsatte grupper. 

Dagplejerne har også deltaget i uddannelsesforløbet ” Helt ud i skoven”. 

Dagplejerne har arbejdet meget seriøst med, bl. a. at fremhæve det positive i de 

arrangementer der har været i uddannelsesforløbet. 

Personaleledelse: 

Der afholdes 1 - 2 personalemøder med alle dagplejere hvert år. 

Der afholdes koordinatormøder 2 gange årligt. 

( 1 repræsentant for hver legestuegruppe = ca. 11 ) 

Der afholdes desuden 1 - 2 lokale møder årligt i hver legestuegruppe. 

Vi har i 2009/10 gennemført en APV. 

Der er lavet handleplan som er i gang med at blive udført. 

Vi tilstræber at afholde medarbejdersamtaler hvert andet år. 

Pædagogerne afholder medarbejdersamtaler med egne dagplejere. 

Sundhedsambassadøren er desuden sikkerhedsrepræsentant i dagplejen. 

Pædagogerne afholder personalemøde ca. 1 - 2 gange pr. måned. 

Pædagogiske dage 1 - 2 gange årligt. 

Lederen afholder medarbejdersamtaler med pædagogerne ca. 1 gang pr. år. 

Det tilstræbes at alle dagplejere får et tilsynsbesøg ca. hver 6. uge. 

Det tilstræbes at Lederen besøger alle dagplejere ca. hvert 3. år. 

Administrativ ledelse: 

Dagplejekontoret er fysisk i Børne- og Familiecentret, dog med selvstændig 

ledelse. 



Der er mange fordele ved at være i huset sammen med de fagpersoner, der har 

med børn og familier at gøre. Alt andet lige en hurtigere og mere effektiv 

sagsbehandling. 

Det er dagplejelederen, der har det overordnede administrative ansvar. 

Relationsledelse: 

Vi forsøger, at få etableret et tværfagligt samarbejde mellem vuggestuerne, 

sundhedsplejen, og dagplejen igen. 

Vi har gennemført en kostpolitik for 0 - 3 årige i Lemvig Kommune i samarbejde 

med overstående faggrupper. Kostpolitikken bliver revurderet, hvert andet år. 

Er revideret i 2009. 

Vi samarbejder også med Tvær - Teams i de forskellige områder, hvis det er 

muligt. 

8. Ressourcer - herunder mål og rammer 

- Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til 

særlige indsatser? 


Der er indskrevet ca. 257 børn i dagplejen i Lemvig pr. 01.09.10 og der er ansat 

68 dagplejere. Der er kun fuldtidspladser i dagplejen. Åbningstiden er på 48 timer 

pr. uge. 

Dagplejen har et gæstehus med 4 ansatte, som har til huse i Lomborg Børnehave. 

Der ud over har vi ansat en dagplejer i Harboøre, som fungerer som gæsteplejer, 

primært for område Nord. 

Dagplejen er opdelt i ca. 11 områder, hvori der afholdes legestuer flere gange pr. 

måned. 

Med hensyn til anvendelse af ressourcer til særlige indsatser, har dagplejen valgt 

at prioritere legestuelokaler af en god kvalitet, for at fremme oplevelserne i en 

større gruppe, ligeledes for at kunne imødekomme samværet med 

dagplejekollegaerne. 

Der er også, ud fra APV’s handleplan, prioriteret indkøb af flere 

tvillingebarnevogne med motor, samt forbedringer af ca. 10 tvillingevogne, hvor 

en motor er påsat 

Den 1. januar 2010 blev dagplejen i Thyborøn og Harboøre sammenlagt med 

dagplejen i Lemvig, til en central dagpleje. 

Der har i den forbindelse været afholdt en del møder, med henblik på at få gjort 

organisationen harmoniseret. 

Det har været en spændende og udfordrende proces, men den har samtidig været 

ressourcekrævende i form af tid, andre arbejdsmetoder og ikke mindst at få 

harmoniseret regler og retningsliner. 

En drøftelse af de mere overordnede emner, som bl.a. Lemvig Kommunes 

værdigrundlag, samt dagplejens værdigrundlag m.m. mangler vi at afsætte 

ressourcer til. Det vil alt andet lige igen kræve flere møder. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Dagplejen og udleveret til 

forældrebestyrelsen den 12.08.2010 



Nørlem Børnehave 



metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket 


1.0 Sammenfattende vurdering 

Vi planlægger, diskuterer og evaluere pædagogik og praksis, både på møder og i 

det daglige. Vi holder personalemøde med hele personalegruppen hver måned, 

samt MED møde en gang i kvartalet, eller efter behov. På møderne drøfter vi 

børnenes trivsel og de pædagogiske mål. Vi har en årlig pædagogisk dag. 

Personalet deltager løbende i relevante kurser og uddannelser. Vi arbejder med 

den anerkendende pædagogik. Vi har alle deltaget i HUS uddannelserne, som har 

været med til at hæve os fagligt. Nørlem Børnehave har i år arbejdet med 

implementering af Børneintra, og forældrene har fået ”log-in”. Endvidere er vi 

med i kompetenceudvikling med projektet ”Farvel til dagtilbud og goddag til 

skolen”. 

Kvalitets- og udviklingsværktøj: Program teorien/Tegn på læring 


Vi afsætter tid til ”at sætte ord på læring”, udfylde og evaluere lærings målene. Vi 

har arbejdet med sproget, som indsatsområde Børnegrupperne er aldersopdelte 

og har fokus på forskellige områder. De yngste har bl.a. arbejdet med ”ordenes 

betydning” og de ældste har arbejdet med ”sproget til konfliktløsning”. Næste 

læringsmål er krop og bevægelse, med særlig fokus på sansemotorik. 









Vores børnegruppe tilhører hovedsalig 1. målgruppe ”Børn og unge der trives”. De 

få børn der ikke er i denne gruppe tilhører 3. gruppe ”Sårbare børn”, og er 

indstillet til PPR. Børnene bliver efter alder og modenhed inddraget i 

planlægningen og udførelsen af de daglige aktiviteter. Vi tilstræber at børnene 

oplever sammenhæng mellem indflydelse og ansvar for sig selv og fællesskabet. 

Nogle børn kan i perioder have behov for ekstra omsorg, hvilket vi i høj grad 

tilgodeser. Tre børn modtager specialpædagogisk bistand. 


definition: 


pædagogisk fokus. 



Vi har et barn med netværksmæssig fokus pga. kronisk sygdom. Den særlige 

indsats består i, at der holdes ekstra øje med barnets temperatur. 

Nørlem Børnehave Side 13 af 95 sider








Gennem vores pædagogiske virke i dagligdagen, kommer vi rundt om alle seks 

læreplansområder. Vi dokumenterer i det daglige, både mundtlig og skriftlig samt 

evaluerer på vores møder. Vi laver rim, remser, sang, musik, højtlæsning samt 

billedbøger. Børnene bliver gjort bekendt med skriftsproget, bl.a. med små 

”ordkort” på skuffer o.lign. 


1) Personlige og sociale kompetencer: 

Vi arbejder med barnets personlige og sociale kompetencer, hvor målet er at 

styrke det enkelte barns selvværd, således barnet tør være den det er. Det gør vi 

via den anerkendende tilgang til barnet. 


sprogscreening af to-sprogede: 

Vi tilbyder sprogvurdering til de 2,10 – 3,4 årige. Om nødvendig udarbejder vi 

TRAS modellen efter barnet er fyldt 3,4 år. I det daglige bruger vi aldersvarende 

relevante materialer, som udvikler barnets sprog og ordforråd. Herunder også CDrom 

med leg og læring. 

3) Kompetencer inden for krop og bevægelse: 

Vi er ude hele året rundt, i alt slags vejr - undtagen storm og torden. Vi har en 

udfordrende stor naturlegeplads, hvor børnene har rig mulighed for at udvikle 

motorikken og fantasien; der er træer, buske, sandkasser, fodboldbane, 

klatrestativer, jordhøj, udkigstårne, gynger, rutschebane, optræde scene, trapez 

ringe og cykelbaner i kuperet terræn. Herudover benytter vi gymnastiksalen. I 

vinter halvåret tager vi i svømmehallen med vores ældste børn. Indsatsområde er 

Krop og Bevægelse. En kollega har været på et Sansemotorik kursus. 

4) Kompetencer inden for natur og naturfænomener: 

Vi er ude mange timer hver dag. Det er vellykket når vi ser, hvordan børnene 

udnytter legepladsens uendelig mange muligheder og dermed udvikler deres 

sanser. Når det regner samles vandet i vores vandtønder, hvilke giver børnene 

mulighed for altid at inddrage vand i deres lege. Vi tager på ture i nærmiljøet, 

Skoleskoven og den nærliggende sø, hvor vi fodre ænderne. Vi tager til skov og 

strand i vores mini bus, som rummer 10 børn. 

5) Kulturelle udtryksformer og værdier: 

Vi lærer børnene om danske traditioner, værdier, årstidernes og kulturens 

traditioner. Alle børn er i filmklub i Biohuset, i vinterhalvåret. Vi deltager i påske-, 

høst- og julegudstjenester. Børnene oplever mindst 2 teaterforestillinger om året. 

De ældste børn går hvert år Luciaoptog på Lemvig Bibliotek. En tradition er 

”sangens dag”, hvor der bliver sunget i daginstitutionerne over hele landet. Denne 

dag inviterer vi dagplejerne til at synge sammen med os. Vi har to computere, 

hvor børnene har adgang til alderssvarende, lærerige og udfordrende spil. 







Vi benytter BUPL’s spørgeskemaer. Endvidere har forældrene haft et samtaleark 

med hjem (fra DCUM), hvor de skulle snakke med deres barn om, hvordan det 

har det i børnehaven. Rapporten blev færdig i 2009. 







Når barnet får tilbudt en plads i børnehaven, sender vi et velkomstbrev til barn og 

forældre samt hjemmesideadressen, vores nyhedsbrev, regler for modul plads og 

madordning. Kommer barnet fra dagplejen i nærheden eller fra vuggestuen, 

kommer de på besøg inden start. Vi går også på besøg i vuggestuen. En 

dagplejegruppe er tilknyttet børnehaven og kommer ofte på besøg eller benytter 

legepladsen. 

Når barnet starter i børnehaven har det oftest ”Barnets bog” med fra dagplejen 

eller vuggestuen. Hos os får de en ny mappe, hvor indholdet sættes i. Forældrene 

skal udfylde forsiden med familie data. Barnets bog står i børnehøjde og børnene 

tager ofte bogen frem og kigger i den. Der sættes tegninger og fotos fra 

dagligdagen i bogen. Når barnet skal i skole afleverer det bogen i 

børnehaveklassen ved sidste besøg. Bogen betyder meget for barnet. 

Vi har et tæt samarbejde med sfoen, som ligger i samme hus, hvilke gør at vores 

børn er trygge ved overgangen til sfo. Dette foregår 1. juni, så de kommende 

skolebørn går i sfo nogle måneder inden skolestart. 

Samarbejdet med skolen starter i november med elevindskrivning og i maj holder 

vi overleveringsmøde med skolen. Børnene er på besøg i børnehaveklasserne i 

maj og juni og bhv. klasserne er på besøg i børnehaven. Børn og forældre er også 

til åbent hus arr. på skolen inden sommerferien. I august evaluerer vi børnenes 

trivsel med sfoen og i oktober med skolen. 

Vi har haft en pædagog med i projekt HUS Tingstedet – Overgange, og her har 

gruppen udarbejdet en handleplan. 

6. Forældre 




Vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde, og det er vigtigt at være i 

dialog med forældrene hver dag, uanset om det er små eller store oplevelser. I 

september har vi forældremøde, med valg til forældrebestyrelsen. Forældremødet 

i maj kan desuden være med foredragsholder. 

Vi tilbyder en samtale når barnet har været i børnehaven i 3 måneder. De 

kommende skolebørns forældre får tilbuddet i foråret. Vi holder sommerfest i juni 

med børn og forældre - sammen med sfoen, bedsteforældredag i august og 

forældregløgg til jul. 



Forældrebestyrelsen informeres i det daglige via mail, eller på møderne. I det 

forløbne år har der været særlig fokus på normeringer, budget, ekstern 

madordning og strukturen i huset. 

I år har vi atter søgt og fået bevilget midler gennem Projekt HUS til afholdelse af 

forældrearrangementer. I efteråret havde vi legepladsdag, hvor vi fik omdannet 

vores skov til en spændende ny ”skov” med musik, udfoldelse og leg. Senere på 

dagen var der fælles spisning og Tante Andante fortalte om betydningen af musisk 

udfoldelse og leg med sproget. Bagefter var der leg for alle med Tante Andante. I 

april havde vi atter besøg af Tante Andante, hvor alle børn var repræsenteret med 

forældrene (og en enkelt bedsteforælder). Et godt eksempel på forældrenes store 

engagement når vi indbyder til arrangementer. Rigtig mange deltog i afslutningen 

af projekt HUS, med Tante Andante i skoven i juni. 








Børnehaven er normeret til 52 børn i alderen fra 2,9 til 6 år. August 2010 er der 

indmeldt 40 børn i børnehaven. Der er en administrativ/pædagogisk leder, 3 

pædagoger (inkl. souschef), 2 pædagogmedhjælpere og en kontordame (to t. 

ugtl.). Vi har i perioder 1. års praktikanter fra VIA university college eller 

erhvervspraktikanter fra folkeskolen. Foruden rengøring og pedel har vi i perioder 

en person i jobpraktik, til det praktiske omkring madordningen. 

Tillidsrep. og sikkerhedsrep. er en og samme person. 

Næsten alle (undtaget en) har deltaget i kurser/diplom i projekt HUS. Derudover 

vil alle gerne deltage i kurser og efter uddannelse og det efterkommes i forhold til 

budgettet. 

Leder og hver enkel medarbejder afholder MUS hvert forår. 

APV udarbejdet maj 2008. 

Børnehaven har en sundhedsambassadør. Særlig indsats er hygiejne, med særlig 

fokus på ”håndvask”, d.v.s. at børnene lærer hvordan de vasker hænder og hvor 

ofte. 

Vi har udarbejdet en solpolitik. 

Bestyrelsen er meget aktiv og engageret i børnehavens virke, og deltager i 

Dialogmøderne. 





Arbejdsplanen er lagt efter behovet. Efter indførelse af modul- og madordningen 

udnyttes børnenes modul tider oftest fuld ud, så børnene er her lige meget 

formiddag og eftermiddag. Vi prioriter at de planlagte aktiviteter foregår om 

formiddagen, hvor børnene er mest motiverede. Vi lægger vægt på at være på 

vores legeplads, komme til svømning, basket, filmklub og ture ud af huset. 



Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Nørlem Børnehave og drøftet og 

godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 



Børnegården 





Sammenfattende vurdering: 

Børnegårdens mål er i samarbejde med forældrene at skabe et naturligt fristed for 

børnene. Vi opfatter os som et supplement til barnets hjem, og vægter blandt 

andet derfor forældresamarbejdet højt. Vi støtter børnene i dagligdagen, og 

fremmer deres vilje til samarbejde og at tage ansvar. Gennem et aktivt og åbent 

fællesskab fremmer vi børnenes evne til at udvikle sig til selvstændige 

mennesker. For os er sang og musik noget nødvendigt. 

I sociale relationer (socialt ansvar) arbejder vi konstant med en tydelig 

anerkendende pædagogik. Vi ”øver” os meget i at acceptere hinanden og 

hinandens forskelligheder. Nøgleordet for os er ”rummelighed” indenfor det 

acceptable. 

Vi vægter udelivet højt, og kører på skift med Solvognen til skov, strand, fjord, 

hede og meget mere. 

En gentagelse fra sidste år er helt klart kvaliteten af naturpædagogikken, hvor 

grundige og veldokumenterede undersøgelser viser tydeligt, at børn, der har 

naturen som et tilbud, som regel udvikler sig motorisk og mentalt rigtig godt. Med 

højt til loftet og knap så faste spisetider, har vi roen og kan tage hensyn til 

hinanden og dyrke de vigtige venskaber. 


Vi har i lighed med de øvrige institutioner, taget hul på Programteorien/Tegn på 

læring. Vores mål for dette ”rapport år” var, at øve os på evalueringsværktøjet. 

Det har vi ikke fået gjort helt nok ud af. 


Dog har vi anvendt en del af teorien til at få et overblik over vores arbejde med 

krop og bevægelse. Hvilket har resulteret i en eventyruge med Søren Brynjolf, 

samt vi har ansat en voksen der kan masser af sang, rytmik og musik. 









Vi bruger fortsat Børnelinialen og vurderer at vores børn trives. 


definition: 



Børnegården Side 18 af 95 sider




Det sidste år har vi oplevet en del konflikter mellem de store drenge. I den 

forbindelse anvendte vi Trin for Trin med godt resultat. Endvidere arbejdede vi 

med, at børnene skulle have tillid til og gøre brug af de voksne, hvor konflikterne 

blev uoverskuelige. 







Vi arbejder fortsat til stadighed med de 6 læreplansområder. Vores ”Pædagogiske 

Læreplaner” kan ses på vores hjemmeside: www.bornegaarden-lemvig.dk 


1) Personlige kompetencer 

2) Sociale kompetencer 

3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3 årige og sprogscreening 

af to-sprogede. 

4) Kompetencer indenfor krop og bevægelse 

5) Kompetencer indenfor natur og naturfænomener 

6) Kulturelle udtryksformer og værdier 

Vi arbejder med og har beskrevet alle seks læreplansområder, men skal jeg 

plukke særlige områder ud, vil det være 2 – 3 – 4 – 5. 

2) Vi har haft meget fokus på venskaber og i nogle børnegrupper konflikter. Til 

dette har vi været meget glade for at anvende metoderne i Trin for Trin. 

3) Vi er stadig meget glade for sprogvurderingen af de 2 år og 10 måneder – 3 år 

og 4 måneder gamle børn, hvor samtlige forældre har takket ja til 

sprogvurderingen. 

4) Vi planlægger lige i øjeblikket fælles uge, første uge i september, for alle børn 

på tværs af alder og hjemmegrupper. 

Vi skal være indianere med fokus på kost, krop og bevægelse. 

Hver torsdag låner vi gymnastiksalen på Ungdomsgården, hvor vi fysisk har gode 

muligheder for at dyrke bevægelsen i kroppen. Vi går derned med ca. 15 børn pr. 

gang 

5) Vores naturpædagogik er altid højt prioriteret, hvilket vores forældre ønsker og 

også nok skal holde øje med. I dette forår har vi fået gjort rigtig meget ved vores 

legeplads, som nu er et endnu bedre ude område. 

Stadig er legepladsen delt op i mange små kroge og på mooncarbanen har vi fået 

lavet en hel by, med både kirke, bager, 7eleven og andet. Lige nu står bålpladsen 

for tur. 







Vi lavede Børnemiljøvurdering i sidste kvalitetsrapport periode. 

Børnemiljøvurderingen er stadig et åbent dokument, som vi til en hver tid kan 

kigge i, og det gør vi. 







Dagplejen kommer og holder legestue her en gang om ugen, hvor vi så også har 

lejlighed til at hilse på dagplejebørnene. 

Ind i mellem arrangerer vi fælles sang og rytmik for dagplejebørn og 

børnehavebørn. 

I forbindelse med et dagplejebarn skal starte hos os, kommer dagplejeren på 

besøg med barnet. Efter aftale med forældrene samarbejder vi med dagplejen om 

dagplejebarnets start hos os. 

Vuggestuen besøger os ind imellem i forbindelse med, vi skal modtage et barn fra 

dem. 

Forældrene giver skriftlig tilladelse til samarbejdet med Lemtorpskolen. Vi har et 

rigtig godt formaliseret samarbejde med både Lemtorpskolen og Nørlem SFO. 

Samarbejdet med skole og SFO gør, at børnene er meget kendt med overgangen. 

6. Forældre 




Vi betragter os som et supplement til hjemmet, og har et godt og konstruktivt 

samarbejde med forældrene. 

Forældresamarbejdet indeholder blandt andet følgende: 

- første møde, inden barnet starter 

- den vigtige daglige kontakt med forældrene 

- informationer på opslagstavlerne på grupperne, og ikke mindst vores 

hjemmeside som bliver opdateret en gang om ugen 

- samtale ca 3 måneder efter barnet er startet, hvori sprogvurderingen indgår 

- årlige forældresamtaler 

- forældremøde 1 gang om året 

- fester i Børnegården 

- morgenkaffe/eftermiddagskaffe på givne datoer 

- muligheden for altid at kunne bede om en samtale fra begge parter 

- brugerundersøgelse med jævne mellemrum 

Hver fredag (som regel) redigeres vores hjemmeside med orientering om hvad 

der er sket og hvad der sker, billeder fra ugen, madplan og andet. 

Børnegårdens hjemmeside: www.bornegaarden-lemvig.dk 










Vi er organiseret med 65 % pædagoger og 35 % pædagogmedhjælpere. Desuden 

har vi en ernæringsassistent til at varetage vores forældrebetalte, heldags, 

pædagogiske madordning. 

Personalet er veluddannet gennem videre og efteruddannelse. I september starter 

2 af vore pædagoger på et sansemotorisk kursus. 

Lederen har taget sundhedsambassadør uddannelsen. Vi følger med i materiale og 

ideer vi løbende får i forbindelse med sundhed. 

Personalepleje er et vigtigt redskab til et godt og stimulerende miljø i 

institutionen. 

På budgettet er der blevet plads til en lørdag – søndagstur til København nu her i 

september 2010, hvor vi blandt andet skal høre om børn og unge på Christiania. 





Vores forældrebetalte, pædagogiske, heldagsmadordning bruger en del af vore 

ressourcer, vores naturpædagogik med Solvognen er selvsagt også 

ressourcekrævende. Børnegården er 30 år og derfor har vi i år lavet en del 

vedligehold. Alt sammen noget vi er glade for og utrolig stolte af at være en del 

af. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Susanne, gennemlæst og godkendt af Ann. 



Sct. Georgsgården 





1.0 sammenfattende vurdering: 

Vi har et formål, vores Appetitvækker og Virksomhedsplan indeholder værdier, 

visioner og mission for vores institution. Vi arbejder med kvalitet løbende på den 

måde, at vi sætter os mål laver handleplaner/årsplaner i forhold til målene og 

evaluerer løbende og ændrer handling, hvis målene ikke er nået. Vi har planlagt, 

at vi i efteråret 10 skal arbejde videre med at beskrive vores værdier, visioner og 

mission. 

Vi har valgt, at prioritere en høj faglighed med forholdsvis mange pædagogtimer. 

I 2010 har vi udvidet vores grupperum med flere kvadratmeter og har dermed 

opkvalificeret vores fysiske rammer. 


Vi anvender programteorien som værktøj. 


Læreplansområderne ”Sociale kompetencer”, ”Kulturelle udtryksformer” og 

projekt ”Kunst i naturen”. 









Vores børnegruppe ligger indenfor gruppen ”Børn i trivsel”. Vi arbejder 

anerkendende og inkluderende. Vi har stor opmærksomhed på det enkelte barn, 

og ved tegn på bekymring, tager vi hurtigt kontakt til forældrene og evt. PPR og 

/eller Børneteam. Ved tidligt i forløbet at samarbejde med forældrene og hinanden 

om indsatsen i forhold til barnet minimeres udfordringen, og i rigtig mange 

tilfælde trives barnet efter kortere tid. Vi er gennem projekt ”Helt ude i skoven” 

blevet bestyrket i naturens og uderummets positive indvirkning på børn, og den 

måde de omgås hinanden. Der er plads og rum til forskellighed! I aktivitetstiden 

deler vi børnene op i mindre grupper, hvor grupperne på skift går ud i naturen i 

nærområdet. 


definition: 




fokusbørnene: Skriv her.. 

Sct. Georgsgården Side 22 af 95 sider








Vi har generelt arbejdet med de 6 læreplanstemaer i forhold til indretning og 

materialevalg inde og ude. En slags børnemiljø, vurderet af voksne med stor 

erfaring. Vi er i gang med at revurdere rummenes indretning og funktion efter 

vores lille tilbygning. Sprogvurderinger tilbyder vi alle forældre til nye børn, og 

stort set alle tager imod tilbudet. Konceptet i sprogvurderingerne, hvor der er en 

forældredel og en pædagogdel, medvirker til, at det bliver en mere ligeværdig og 

anerkendende samtale, vi får med forældrene. 





sprogscreening af to-sprogede. 

4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 

5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener 


Vi har arbejdet med ”Natur og naturfænomener”, ”Sprog”(vi har en pædagog, 

som har taget diplom som sprogvejleder) og er nu i gang med ”Krop og 

bevægelse” som fælles indsatsområde. I foråret har vi opgraderet vores indsats 

på dette område med eks. forhindringsbane på legepladsen og bjergbestigning i 

naturen. Vi har hvert år motionsløb rundt om søen. I efteråret 09 havde vi et 

projekt ”Kunst i naturen”. Vi indarbejder læreplanstemaerne i vores årsplan, og 

evaluerer løbende. 

Indenfor læreplansområdet ”Sociale kompetencer” har vi haft to pædagoger på 

kursus i ”Fri for mobberi” (et projekt, som Red Barnet og Mary Fonden står bag). 

Vi har udarbejdet læreplansområdet ”Kulturelle udtryksformer”, men er endnu 

ikke færdig med ”Personlige kompetencer”. 





Vi har lavet børneinterview med de 4-6 årige og arbejder videre ud fra resultatet. 

Vi har i efteråret 09 fået berøringsfri armatur på børnebadeværelserne 

(vandhaner, sæbebeholdere og papirhåndklæder). Vi har ”Førstehjælp”, som en 

del af sommerfuglenes (førskolebørn) projekter hvert år , og vi har indført ”Fri for 

mobberi” for alle børn. Vi har i 09 indkøbt solsejl til sandkassen og hængekøjen, i 

foråret 10 har vi haft besøg af Kræftens bekæmpelse lokalt og har efterfølgende 

lavet en solpolitik. I øvrigt henvises til 3.0. 









Mellem hjem og børnehave har vi faste aftaler. Mellem dagpleje/vuggestue er der 

ikke faste aftaler. På kursusdagene under ”Helt ude i skoven” er det aftalt, at det 

er noget, der skal arbejdes videre med. Mellem Asgård SFO er der lavet udvidede 

aftaler, så pædagogerne fra SFOen nu også kommer på besøg i børnehaverne - 

en rigtig god ide. Overgangene mellem dagtilbud og skole fungerer godt til både 

Lemtorpskolen og Christinelystskolen. 

6. Forældre 




Forældresamarbejdet vægtes højt! Det første besøg er vigtigt, her skal 

fundamentet for det videre samarbejde lægges. Også den daglige kontakt er 

vigtig. Vi har samtaler med forældre til nye børn efter ca. 4 mdr., hvor 

sprogvurderingen indgår. Vi har samtaler med forældre til førskolebørn ca. ½ år 

før forventet skolestart. Derudover er der altid mulighed for samtaler efter behov. 

Vi har et forældremøde med valg til bestyrelsen i okt. og en aften i området, hvor 

et aktuelt pædagogisk emne tages op. Derudover har vi flere arrangementer af 

mere social karakter f. eks sommerfest, julehygge og arbejdsdag. Informationer 

får forældrene på opslagstavler, månedssedler, gennem informationsbreve og på 

institutionens hjemmeside. Forældrene er med til at evaluere gennem bestyrelsen, 

i samtaler og på forældremøder. 








Vi har en bestyrelse, der er tostrenget. Institutionsbestyrelsen består af en rep. 

fra Frie Børnehaver og Fritidshjem og formanden for forældrebestyrelsen. 

Forældrebestyrelsen består af 5 personer hvoraf 4 er forældre og 1 er personale. 

Institutionen har en leder og en stedfortræder, som er pædagog på en af stuerne. 

På hver stue er der to pædagoger og en medhjælper, hvoraf den ene lige nu er 

omkonverteret til en lønnet studerende. (Vi har en pædagog, der har 

praktikvejlederuddannelsen på diplom). Lederen dækker også tid på stuerne. 

Projekt ”Helt ude i skoven” har opkvalificeret personalet, dette suppleret med 

rotation gør, at vi har en høj faglighed, og det ønsker vi at vedligeholde og 

videreudvikle. Det er et godt initiativ at temaerne indenfor ”Helt ude i skoven” 

bliver videreført i 6 fagteams. Vi afholder udviklingssamtaler hvert andet år. 

APVen har vi udarbejdet i 09/10, og nogle ting er allerede effektueret i forbindelse 

med vores ombygning, f.eks har vi fået et aflåseligt rengøringsrum og flere 

kvadratmeter på stuerne, som letter vores dagligdag. Vi har en 

sundhedsambassadør, som bl.a. var aktiv i forhold til, at alle personaler var med i 

”Tæl Skridt” med et flot resultat! 







Vi har valgt at vægte en god normering med mange pædagogtimer. Fordelingen 

af timerne er lagt sådan, at der i aktivitetstiden er 4 pædagoger og 2 medhjælper, 

så når børnene deles op i 3 små grupper er der 2 voksne pr. gruppe, hvoraf den 

ene er en udegruppe. Udegruppen har rig mulighed for at bevæge sig ud i naturen 

og kulturen i nærområdet, de andre grupper har ekstra plads til aktiviteter 

derhjemme. Vi har en køkkenleder ansat til at lave vores sunde frokostmåltid, 

hvor børnene kan være med i tilberedningen. Køkkenet ligger som en integreret 

del af huset til stor glæde for børn og voksne. I øvrigt er det sådan at børn, der 

møder tidligt ind i institutionen tilbydes morgenmad, og om formiddagen serveres 

økologisk frugt. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnehaven Sct. Georgsgården og 

drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 



Menighedsvuggestuen 






Vi arbejder med den anerkendende tilgang til det enkelte barn, 

tager udgangspunkt i barnets udvikling. 

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med forældrene og sammen med 

dem, kunne skabe en god og tryg verden, hvor barnet trives og udvikles. 

Vi gennemgår og justerer vores pædagogiske praksis på personalemøder og 

stuemøder. 

Vi har i samråd med forældrebestyrelsen, omformuleret vores velkomstmappe 

(omkring feriepasning) 


Vi er ikke kommet i gang med programteorien 

Giv eks. på anvendelse af modellen: Skriv her.. 









Mange af vores forældre er 1.gangs forældre, som spørger efter råd og 

vejledning til mangt og meget, og i det omfang vores resurser slår til, giver vi den 

støtte som forældrene søger. 

I de tilfælde hvor vi ikke har resurser nok, kan der søges om specialtimer. I 

denne periode har vi 2 børn der er tildelt nogle specialtimer. 

Ingen fokusbørn 


definition: 




fokusbørnene: Skriv her.. 






Menighedsvuggestuen Side 26 af 95 sider



Børnenes alder gør, at vi hele tiden er omkring alle læreplansområder 

Vores fysiske rammer, både inde og ude, giver rigtig gode muligheder for fysiske 

udfoldelser. 

Børnene lærer og udvikler sig gennem planlagte aktiviteter og den frie leg. 

Aktiviteterne planlægges på den enkelte stues stuemøde. 

Vi arbejder med månedens rim, som hænges op så forældrene kan følge med. 

Marte Meo metoden er en rigtig god måde at arbejde med sprogstimulering efter. 

Vi læser og synger for børnene, er i teater 1 gang og i biograf 5 gange . 

Vi dokumenterer via medieskærmen –nyhedsbreve og billeder fra ture/aktiviteter. 




Vi arbejder med rim og remser, og udfordrer børnene til at bruge ordene i forhold 

til deres alder 

Bruger barnets bog 

Til det lille barn, bruger vi at benævne det vi gør. 

Ved puslebordet har vi billeder f.eks af kroppens forskellige dele. Det kan også 

være af dyr. Alt sammen noget der fanger børnene 


Vi udnytter vores legeplads til at udfordre børnenes bevægapparat , krybe, kravle, 

klatre, holde balance mm. 




4.0 Sammenfattende vurdering: Intet nyt 







Ved vuggestuestart, bruger vi meget tid til samtale med forældrene, for at give 

både dem og børnene tryghed, aftaler indkøringsperiode, snakker moduler og 

pædagogik. 

Når barnet skal i børnehave, aftaler vi med forældrene om det er muligt for os at 

besøge bhv., eller forældrene selv klarer det. Hvis der er noget specielt omkring 

et barn, aftales det også, hvem der bringer det videre 

6. Forældre 




Det er en meget engageret forældregruppe vi har. Der bakkes om vores 

arrangementer og det har ikke været noget problem at få valgt en 

forældrebestyrelse. 



Vi har revideret vores velkomstmappe i samråd med bestyrelsen og de vil gerne 

være med på råd. 








Personalet deltager i relevante kurser, som har personlig og inst. mæssig 

interesse. Efteråret 2009 var der 2 af sted på syns og motorikkursus og de næste 

2 starter nu. 

Det er nødvendigt at se på den økonomiske side. 

I forhold til vores APV, som viste et behov for mere udluftning, så blev det lavet i 

efteråret 2009, dejligt. Vi fik et påbud fra AT. i foråret, omkring arbejdsstillinger. 

Vi forventer at få bygget et ”skur” til klapvogne, så der bliver mere plads omkring 

krybber og barnevogne, og desuden har vi ændret på strukturen omkring 

”puttesituationen” så vi kan undgå at bære børnene så meget! 

Vores sundhedsambassadør, følger med i om der sker noget nyt, vi snakker om 

hvad der er godt for os, i det omfang det kan lade sig gøre, går vi en lille tur i 

middagspausen - med eller uden børn. 





Udluftning i puslerummene tog de sidste overførte midler. Her i foråret har vi haft 

en ekstra ½ års studerende, så lige nu har vi 3 børn i overbelægning, for at få 

resurserne til at nå sammen. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Menighedsvuggestuen og drøftet og 

godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 den har ikke været i 

forældrebestyrelsen, men bliver sendt pr mail en af de nærmeste dage 



Menighedsbørnehaven 






Vi arbejder på grundlag af Lemvig Kommunes mål og værdigrundlag for børn og 

unge, Menighedsdaginstitutionernes formål og børnehavens interne mål, mission 

og visioner. 

Vi vil skabe et pædagogisk miljø, hvor alle får de optimale trivsels- og 

udviklingsbetingelser. 


På personalemøderne planlægges, evalueres og justeres børnehavens virke. 

Efter behov/opgavernes karakter nedsættes arbejdsgrupper/ad hoc-udvalg som 

udarbejder oplæg til godkendelse på personalemøderne. 

Aktiviteterne tager afsæt i årsplanen, de pædagogiske læreplaner samt specielle, 

aktuelle indsatsområder. 

Der vurderes i forhold til succeskriteriet for den pågældende aktivitet. Der kan 

måles på udbyttet for børn, forældre og personale. 


Hvad vil vi gøre? Hvad vil vi opnå? Hvordan gør vi? Hvornår gør vi? Hvem gør 

hvad? 

Tegn på Læring. 

Hvad gik godt? Hvad arbejder vi videre med? Hvad skal vi undgå? 









Børnegruppen er bredt sammensat. De fleste er velfungerende børn på 

alderssvarende niveau - med et godt netværk. 

Vi arbejder med en individuel tilgang til børnene. Gælder både børn med store og 

små talenter. Tilbuddene og indsatsen er indlagt i den daglige pædagogiske 

praksis, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle 

status/udviklingstrin, uanset hvor det befinder sig i de skitserede målgrupper. Vi 

forsøger at udnytte alle ressourcer i barn, familie, personale og eksterne 

samarbejdspartnere. 

Specialpædagogiske opgaver løses i samarbejde med PPR. 

Menighedsbørnehaven Side 29 af 95 sider



definition: 





Indsatsen intensiveres i forhold til den aktuelle problemstilling. Der udarbejdes 

handleplaner, som gennemføres i samarbejde med forældrene - evt. PPR. Der 

etableres individuelle strukturer og rammer, som løbende evalueres og justeres. 







Der er beskrevet mål, intentioner og handling for hvert læreplansområde. 

Enhver udfordring, leg, eksperiment eller oplevelse imellem barn/barn eller 

barn/voksen (individuelt eller gruppevis) kan henføres til et punkt i de 

pædagogiske læreplaner. Bevidstheden omkring børns udvikling og omgivelsernes 

betydning for læring skaber en naturlig sammenhæng mellem børnehavens tilbud 

og de pædagogiske læreplaner. Der evalueres løbende: Dagligt på stuerne, 

jævnligt på p-møderne samt årsevalueringen. 

Læreplanerne er i sig selv en dokumentation for omfattende bevidsthed omkring 

børnenes læring. Der dokumenteres yderligere med synligt glade børn i trivsel og 

tilfredse forældre. Praksis synliggøres gennem de gode fortællinger, dialogen med 

forældrene, opslag, udstillinger, billeder o.lign. 




Alle nystartede 3-årige børn tilbydes sprogvurderingen. De fleste forældre takker 

ja til tilbuddet. Status er flest med normal sprogudvikling, enkelte med behov for 

ekstra opmærksomhed i institutionen og endnu færre med massivt behov for 

sprogundervisning. 

Børn over sprogvurderingsgrænsen med talevanskeligheder/sprogproblemer, 

følger vi tilsvarende op på. Der indberettes til PPR, som efterfølgende iværksætter 

sprogundervisning. 


Er meget bevidst om motorikkens betydning for indlæring. Understøtter/udvikler 

børnenes bevægelseskompetencer gennem hjælp til selvhjælp. 

Legepladsen er indrettet med muligheder for forskellige fysiske udfordringer. 

Skoven udfordrer bevægeapparatet på anden vis. 

Vi benytter faciliterne i Lemvig Idræts- og kulturcenter – svømmehallen og 

multisalen. 

Det sunde frokostmåltid, fremstillet i børnehavens køkken er videreført til stor 

tilfredshed i brugergruppen. Mere om Krop og bevægelse: Se læreplanen. 




Børnehavens skovhus danner rammen om den primære naturpædagogik. 

Grupperne tager i skoven i perioder af 14 dage. Herefter 3 x 14 hjemme i 

børnehaven. 

Mere om Natur og naturfænomener: Se læreplanen. 

Læreplanerne skal tilgodese alle børn - også børn med specielle talenter/specielle 

behov. 

Der arbejdes ud fra det enkelte barns behov for omsorg og udvikling. 

Vi tilstræber, at hver dag giver mulighed for tid og rum til fordybelse, oplevelser 

og udfordringer. 




4.0 Sammenfattende vurdering: Udsat indtil videre. 







Start: Forud for børnehavestart inviteres barn og forældre på besøg i børnehaven. 

Vi etablerer den første kontakt og får et vist kendskab til hinanden. Aftaler 

individuel start-procedure. 

Dagplejegrupperne i området har faste besøgsdage i børnehaven. 

Vuggestuen aflægger besøg efter behov og muligheder. 

Skolestart: Ved rullende skolestart på Christinelystskolen afholdes 2 årlige møder 

med indskolingen, hvor der orienteres om kommende skolebørn forud for 

klassedannelser. 

Individuelle skolebesøg inden skolestart - barn og børnehavepædagog besøger 

skolen - skolepædagogen besøger barnet i børnehaven. 

"Barneprofil"-skema anvendes som samtalepapir ved overgangen. Ovrgangen 

evalueres på orienterings/overleveringsmøder. Interne evalueringer på p-møder. 

Ved skolestart på andre skoler følges skolens opstartsprocedure så vidt det er 

muligt. 

6. Forældre 




Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på den 

daglige kontakt. Vi tilbyder forældresamtaler i forbindelse med 



tilbagemelding/opsamling på sprogvurderingen samt ved barnets 5 års 

fødselsdag. (Den skoleforberedende samtale). Herudover efter behov. 

Vi holder forældremøde i efteråret med internt eller eksternt pædagogisk oplæg 

samt valg til forældrebestyrelsen. Herudover afholdes forældre/børnarrangementer 

både i institutionen og i skoven. Der veksles mellem arbejdsdage 

og festarrangementer. 

HUSprojektet gav udvidet forældresamarbejde. Tante Andante sang med børn og 

forældre i institutionen ved interne arrangementer – og hele projektet afsluttedes 

i skoven med en fælles koncert for børn/ forældre og personale fra alle 

daginstitutioner i Lemvig 

Hjemmebesøg i forbindelse med børns fødselsdag. Forældrene er også velkommen 

til at deltage ved barnets fødselsdagsfest i børnehaven. 

Evalueringen sker ved forældrenes direkte respons samt gennem dialogen ved 

forældremøder/forældresamtaler og gennem arbejdet i forældrebestyrelsen. 

Efterfølgende vurderes og justeres ønsker og behov samt muligheder for evt. 

ændring af praksis. 








Børnehaven er selvejende med en institutionsbestyrelse som øverste myndighed. 

Institutionsbestyrelsen er fælles med Menighedsvuggestuen. Børnehaven har egen 

forældrebestyrelse. 

Lederen er ansvarlig for den pædagogiske ledelse og den daglige drift. Souschefen 

indgår i ledelsesteam med lederen og er samtidig stuepædagog. Leder og 

souschef har relevant faglig uddannelse. 

Lederen deltager i Lemvig Kommunes Fagråd for dagtilbud. Er af Fagrådet valgt til 

Integrationsforum. 

Personalemødet med MED-status er beslutningsforum. Her foregår den 

pædagogiske dialog omkring årsplan, læreplaner, indsatsområder, m.m.. Her 

fremlægges og tages stilling til ad-hocudvalgs indstillinger. 

Vi er opmærksom på/bekymret for 0-6 års-pasningsproblematikken i Vestbyen. 

Vi vil gerne - sammen med Christinelystskolen - give det bedste pædagogiske 

tilbud i Vestbyen – fra fødsel til ungdomsuddannelse. 

7.1 Efter og videreuddannelse: 

Der etableres kursusvirksomhed i forbindelse med indsatsområder. Aktuelle 

emner er Krop og bevægelse. Natur i børnehøjde. 

Efter personalets personlige ønsker og behov planlægges efter og 

videreuddannelse – såfremt det er muligt inden for de økonomiske rammer. 

Det tilstræbes at viderudvikle HUSprojektet. 

7.2 Arbejdspladsvurdering 

APV'en er tilpasset det nye hus/den nye institution. 

Haft besøg af Arbejdstilsynet. Påbud om etablering af pusleplads i Skovhuset, 

sørge for ergonomisk rigtige arbejdsstillinger ved borde, i garderober og 



badeværelser samt skærpet opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø/de 

psykiske reaktioner i forbindelse med arbejdet med børn med specielle behov.(I 

særligt belastede tilfælde). 

7.3 Sundhedsambassadør 

Nystartet sundhedsambassadør afventer ”uddannelse” på kommende hold. 





Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde. 

De tildelte ressourcer samt de overførte økonomiske ressourcer er anvendt til 

indretning af hus, etablering af legeplads samt en hjælpende hånd i dagligdagen, 

når de tildelte normeringsressourcer ikke slår til. "Special-børn" kræver mange 

ressourcer uden for specialpædagogernes fremmødetid i institutionen. 

Vi er praktikinstitution for CVU-VIA – pædagoguddannelsen og PAU - pædagogisk 

assistent uddannelse. 

Har haft ansat køkkenmedhjælper med løntilskud. Ordningen ønskes videreført. 

Vi deler pedel med Christinelystskolen. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Lemvig Menighedsbørnehave og drøftet 

og godkendt af forældrebestyrelsen den 30.08.2010 



Thyborøn Børnecenter 






I vores hverdag er vi i vort arbejde fagligt bevidste. Vi planlægger børnenes 

individuelle dagligdag på stuemøder, hvor der er fokus på trivsel og udvikling. På 

stuemøderne bliver der skrevet handleplaner på fokusbørn. Vi holder 

personalemøder, hvor faglighed har høj prioritering. Vi sikrer kvalitet via bevidste 

faglige arbejdsmetoder. Fokusplaner gennemgås på personalemøder. Personalet 

udvikles via interne faglige diskussioner – intern faglig bibliotek – kurser og 

ansvar for egen faglig udvikling. På vores årlige medarbejderudviklingssamtaler 

bliver der talt om faglighed og faglig udvikling. Der bliver skrevet uddannelsesplan 

for hver enkel ansat. 


Vi sprogvurderer alle 3-årige ud fra Indenrigs- og Socialministeriets materiale. 

Vi arbejder med skemaer til beskrivelse af førskolebørn ud fra vejledningen fra 

PPR. Desuden anvender vi MPU- og Kuno Beller test. 

I vores førskolegruppe samarbejder vi med skolen om rullende skolestart. I dette 

arbejde udarbejdes der børneprofiler, som beskriver barnets stærke og svage 

sider. I dette arbejde anvendes desuden SPU (skoleparathedsundersøgelse fra 

Dansk psykologiske forlag). 


Personalet arbejder med beskrivelse af hvert deres primærbarn – beskrivelser 

som anvendes i hverdagen og på stuemøder, hvor der deles faglig viden og aftales 

faglig tiltag omkring det enkelte barn. 

Ud fra personalets iagttagelser udarbejder stuerne handleplan/beskrivelse på 

fokusbørn. Er der behov for yderligere tiltag via PPR, benyttes MPU/Kuno Beller 

test. 

Børneprofilerne anvendes til at sammensætte de mest optimale hold til skolestart. 









Vores institution er stuedelt, og hver stue har i perioder børn fra de fem 

målgrupper i børne/unge-politikken (vi stuedeler ikke bevidst ud fra 

børnepolitikkens værdier). 

Vi arbejder med målgrupper ud fra hvert enkelt område. 

Thyborøn Børnecenter Side 34 af 95 sider


Vi arbejder med at anvende pædagogik ud fra, hvilke forudsætninger det enkelte 

barn har, og vi ser det som en pædagogisk udfordring at fremme og bibeholde 

flest mulige børn i trivselsområdet. 

Vi arbejder tværfagligt med Børneteam og Børne- & Familiecentret. 


definition: 




fokusbørnene: Eksempel på en handleplan: 

BESKRIVELSE/HANDLEPLAN VEDR. FOKUSBARN 

Thyborøn Børnecenter 

(Max bekymring i 14 dage) 

Barnets navn: xxxx CPR.nr. 

Bekymring: 

• Er meget kontaktsøgende 

• Søger ned ad i legerelationer – vil helst lege med piger 

• Bruger babysprog 

Fokus forventes at være: 

Kortvarigt: ⁭ 

Langvarigt: x 

Kommer og går: x 

Bekymringen er omkring: 

Barnets udvikling: x 

Barnets adfærd: ⁭ 

Barnets netværk: ⁭ 

En blanding/andet: ⁭ 

Handleplan: 

Hvad gør stuen? Hvem gør hvad? Hvem har ansvaret? 

• Forsøger at finde jævnaldrende drenge at lege med 

• Stopper ham i kontakt til alle og enhver 

• Gør ham opmærksom på, når han snakker babysprog 

Alle voksne hjælper – men xxxx har den daglige kontakt (xxxx er primær) 

Drenge-relationer i xxxx’s primærgruppe 

Brug for praktisk/konkret/visuel handlinger 

Hvad er der talt med familien om, at de gør? 

Familien er opmærksom på babysprog og forsøger at stoppe det 

Hvem er ansvarlig for at tale med familien om, hvordan det går her og i hjemmet? 

xxxxxx 

Hvad gør huset? Hvad gør de øvrige kolleger? 

(hvad kan vi: AKT (adfærd/kontakt/trivsel - Marte Meo - natur - 

forældresamarbejde - overgange - anden hjælp) 

AKT 

Der skal laves en KUNOBELLER (test) – xxxxx/xxxxx (den 26/3-10) 



Skal bekymringen i tvær-team nu eller evt. senere - hvem er "bærer" af sagen? 

Vi samarbejder med xxxx fra PPR, som har været koblet på xxxx, siden han gik i 

dagplejen 

Hvis bekymringen skal i tvær-team, bliver det en fælles sag 

Opfølgning på indsatsen - hvornår? (evt. dato for afslutning)? hvem har ansvaret? 

Når testen er afsluttet skal xxx kontakte xxx – derefter samtale med forældrene 

(evt. med xxx også) 

Ovenstående handleplan er udarbejdet af: 

Xxxxxx/xxxxxxx/xxxxxx 

Dato: 18/3-2010 







Vi arbejder med de 6 læreplansområder i emneuger (vores læreplaner er skabt ud 

fra de mange intelligenser). Vi har ansvarsfordelt emnerne på stuerne, som både 

har ansvar for afholdelse og evaluering. Evalueringen bliver gennemgået med hele 

personalegruppen. Alle er forpligtet til at gennemgå evalueringen til planlægning 

af næste emneuge. 

Vi oplever, at når vi har emneuger, bliver alle begejstret – både børn og voksne – 

det giver stor tilfredshed at fokusere på et bestemt område. 

- Der bliver mere overskud til af ”se” det enkelte barns både stærke og svage 

sider 

- Vi oplever, at børnene tager læringen til sig og taler om det hjemme. 

- Vi er bevidste om dokumentation og med inddragelse af forældre. 

3.2 Vi arbejder dagligt med sproglige kompetencer. 

- Vi læser højt 

- Samling – børn skiftes til at ”være på” 

- Rim og remser 

- Sange 

- Vi bruger ”barnets bog” 

- Emneuger omkring sproglig udvikling 

- Øvelser og lege der styrker mundmotorikken 

- Sprogvurdering 











Vi har 2010 arbejdet med børns sproglige kompetencer, krop & bevægelse samt 

de kulturelle udtryksformer, som fortsætter i 2011. 





Vi har en børnemiljøvurdering, som blandt andet omhandler: æstetik – 

beskæftigelsesmaterialer – børns oplevelse af institutionen – børns 

selvstændighed – sociale kompetencer – demokrati – fysiske rammer – ergonomi 

– ernæring – hygiejne – indeklima – personalenormering – støj og akustik – 

sygelighed blandt børn – og en lille gruppe børns egen vurdering af deres 

børnehave. Børnemiljøvurderingen evalueres hvert andet år – næste gang i 2011 







Pladsanvisningen kontakter børnecentret, og forældre får tildelt en plads i 

børnehaven. Ved børnehavestart er børnene kendt i børnehaven pga. dagplejens 

besøg, og de fleste børn ”ruller” ind i børnehaven uden problemer. Efter ca. 3 

mdr. indkaldes forældre til opstartssamtale, hvor der evalueres på 

børnehavestart, og det videre forløb aftales. 

Vi samarbejder med skolen om rullende skolestart og bruger i den forbindelse 

børneprofiler. Desuden har vi skemalagt besøg og aftaler med skolen 

6. Forældre 




Vi orienterer på bestyrelsesmøderne om læreplanerne og emneuger. 

Forældre kan se dokumentationer rundt omkring i huset via billeder. 

Børnene får billeder i deres børnemapper efter emneuger. 

Forældrene bliver dagligt oplyst via opslagstavler omkring deres stuers aktiviteter. 

Vi har forældremøder hvert år samt fælles legepladsdag og forældrejulehygge én 

gang om året. 

Desuden har vi: 

1) Sorgplan (udgangspunkt for samtaler/plan for forældre) 

2) Handleplan vedr. skilsmisse (udgangspunkt for samtale/plan for forældre 

3) Handleplan vedr. omsorgssvigt/overforbrug i familien 










Vi arbejder i lederteam (leder og souschef) 

Vi bestræber os på at have 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere (PGU’er og 

PAU’er) 

Vi arbejder målrettet med MED-udvalg og Sikkerhedsgrupper 

7.1 Vi har deltaget aktivt i projekt ”Helt ude i skoven” og deltager desuden i andre 

relevante kurser ud fra behov og ønsker 

7.2 APV med indsatsområder, som der følges op på hvert år 

7.3 Sundhedsambassadør: Vi har en sundhedsambassadør, som arbejder med 

personalets sundhed på arbejdspladsen. Dette er forholdsvis nyt, men noget vi 

forventer, der bliver et godt tilbud i vores hverdag. 





Vi forsøger i fællesskab mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen at bruge vore 

personaleressourcer så effektive som muligt. Vi satser på at ressourcefordele ud 

fra fælles aftaler omkring belastningsbehov og fornuftig 

personalesammensætning. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Thyborøn Børnecenter og drøftet og 

godkendt af forældrebestyrelsen den 31. august 2010 



Børnehuset Harboøre 






Børnehusets mål er, at skabe et godt sted at være for børn og personale. Et sted, 

hvor trivsel og tryghed er kerneordene i hverdagen, og hvor anerkendelse og 

værdsættelse er omdrejningspunktet i mødet med det enkelte barn og forældre. 

I bestræbelsen på at nå dette mål, må vi til stadighed udvikle vores faglighed, og 

evaluere og vurdere på, om vi stadig går i samme retning og bliver ”på sporet”. 

Dette foregår i en løbende proces, dagligt samt på personalemøder og 

pædagogiske dage. 

Børnehuset har en målsætning om, at kunne være i stand til at skabe en 

institution med et højt fagligt niveau, og med udfordringer for alle medarbejdere 

og med mulighed for løbende opkvalificering. 


Børnehuset har et skriftligt formuleret værdigrundlag, samt pædagogiske mål, 

som er beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplaner. Der 

evalueres og justeres på personalemøder, forældrebestyrelsesmøder og i 

samarbejdet omkring overgange med skole og SFO ved børnenes skolestart. 

I henhold til lovgivningen tilbydes alle forældre at få sprogvurderet deres barn. 

Materialet til forældredelen medsendes velkomstbrev, som sendes til forældre ved 

barnets start i børnehave. Det samlede materiale er med som en del af den første 

forældresamtale, der tilbydes ca. 3 mdr. efter barnets start i børnehaven. 

Den pædagogiske praksis er på en naturlig måde omfattet af løbende 

evalueringsprocesser. Evaluering og refleksion er en stor del af den pædagogiske 

kultur. De daglige arbejdsprocesser i institutionen er kendetegnet ved tæt 

samarbejde, hvor evaluering og justeringer er en naturlig del af hverdagen. 

Personalet har mulighed for at opkvalificere sig på forskellige niveauer. Et af vores 

mål er, at Børnehuset skal kendes på at være en børnehave, hvor motorikken er i 

højsædet og en implementeret del af det pædagogiske arbejde. I den forbindelse, 

har vi valgt at opkvalificere personalet med motorikkurser. 

Vi er et TTT – miljø. Hvert år i efteråret, afholdes ”tegn til tale” kurser internt i 

huset for personale og forældre med børn i Lærkereden. 

Der anvendes MPU – tests, Kuno Beller Tests og sprogvurderingsmateriale o.a. i 

tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejdet med enkelte børn, evt. i 

samarbejde med PPR. I forbindelse med revidering af vores læreplaner, er der 

udarbejdet et motorikscreeningsskema, som forventes godkendt i 

personalegruppen/forældrebestyrelsen. Målet er, at vi i det pædagogiske arbejde 

kan få fokus på det enkelte barns grundmotorik, og støtte på det niveau, som 

barnet har brug for. 

Børnehuset Harboøre Side 39 af 95 sider


Børnehusets mål er, at blive i stand til at arbejde systematisk med 

evalueringsprocesser, og det vil fortsat være en opgave for os fremover. 


Eks: Vores mål med motorikscreeningsskema: En god motorik er det lille barns 

redskab til at erobre verden, og i den forbindelse er det vigtigt, at barnets 

forskellige sanser fungerer optimalt. Vi modtager det 3 – årige barn i børnehaven, 

og kender ikke barnets tidlige udviklingsmønster. Ved at få forældrene med til at 

fortælle os lidt om deres barns motoriske udvikling, om barnet har kravlet, om 

barnet kan lide berøring m.m., kan vi målrette vores arbejde og tilbud til det 

enkelte barns behov. 









Børnehuset arbejder med inklusion på alle niveauer, ud fra den anerkendende og 

værdsættende tankegang, med fokus på det enkelte barns trivsel, 

udviklingsmæssigt og socialt i familien. 

Børnehusets specialafdeling ”Lærkereden”, rummer på nuværende tidspunkt 4 

børn fra Lemvig Kommune, alle børn med specialpædagogiske behov. 

Kerneordene i arbejdet med disse børn, er inklusion og integration i den 

almindelige børnegruppe. Denne integration sker altid ud fra det enkelte barn 

behov, og i det omfang det enkelte barn kan profitere af det. Det pædagogiske 

arbejde med børnene tilrettelægges i en handleplan, som efterfølgende evalueres 

og justeres. Integrationen af barnet er således en beskrevet del af handleplanen. 

Personalet har viden om opdelingen af børn og unge i de fem målgrupper, 

beskrevet i den sammenhængende børne- og unge politik. I Børnehusets 

målsætning er trivsel et af vores kerneord. Det er naturligvis et mål for os, at flest 

mulige børn lever et almindeligt og velfungerende liv. Vi har, i perioder, børn fra 

alle målgrupper, og arbejder ud fra tankegangen om forebyggelse og tidlig 

indsats. 

Her må faglighed og resourcer ”gå hånd i hånd”. 

Den faglige del hviler på en overbevisning om at være i stand til at se det enkelte 

barns/forældres resourcer og muligheder, det være sig dels fokusbørn, men også 

børn med særlige talenter. Vi fordeler børn til stuer/personaler ud fra hensyn til 

stuens resourcer p.t., faglig viden hos den enkelte stuepædagog samt hvem, der i 

børnehaven har de bedste forudsætninger for at tage hånd om barn/forældre, 

hvilke børn, som har positiv/negativ indflydelse på hinanden. 

Resourcedelen er fastlagt, og der ligger en stor opgave i, at få fordelt resourcerne 

mest hensigtsmæssigt i vores daglige pædagogiske arbejde. 



Vi har mulighed for at søge specialpædagogisk bistand fra PPR til enkelte børn 

med særlige behov, ligesom vi har en forpligtelse til at varetage det enkelte barns 

tarv i de mere alvorlige sociale problematikker, der kan være i en familie, eks. 

med underretning. 


definition: 





I Børnehuset identificeres et barns behov og vanskeligheder ofte ved en 

bekymring omkring adfærd, trivsel og udvikling på stuen i samvær med børn og 

voksne. Der drøftes en mulig og foreløbig strategi for det videre forløb. Dette sker 

på baggrund af observationer, sprogvurdering, samtaler med forældre. Det aftales 

hvem af personalet, der kontakter forældrene og aftaler en tid til et møde. Vi 

deler vores bekymringer med forældrene, og de kan ofte bidrage med forklaringer 

og iagttagelser derhjemmefra. Det videre forløb aftales med forældrene. Det kan 

være en indstilling til PPR, en opfordring til at kontakte egen læge, eller 

pædagogiske tiltag i Børnehaven og opfølgning i form af hyppige samtaler med 

forældrene. 

Når PPR kommer ind i billedet, sker det ofte gennem den pædagogiske konsulent, 

som er behjælpelig med løsningsforslag til det videre forløb, til en faglig sparring 

og vejledning af personalet eller samtaler med forældre. Der kan være tale om 

”åben rådgivning” eller en henvisning til PPR for en yderligere udredning. Der kan 

ligeledes være tale om et tilbud om ændringer i strukturen i dagligdagen, tilbud 

om sprogstimulering, tilbud om at benytte Marte Meo, med henblik på, at få skabt 

et øget fokus på det der virker i barnets dagligdag, samt analysere, hvilke 

resourcer der er i personalegruppen, så en uhensigtsmæssig adfærd ændres. 

Som noget nyt i Børnehuset, har vi udarbejdet handleplansskema til fokusbørn. 

Det er tanken, at handleplanen medtages som en naturlig del af en 

forældresamtale. Handleplanen indeholder dataoplysninger, beskrivelse af fokus, 

tidsperspektiv, dato og beskrivelse af første bekymring, pædagogiske tiltag i 

børnehaven, forældretiltag, øvrige tiltag, aftaler, opfølgning og evt. afslutning på 

det ekstra fokus. 







Børnehuset har beskrevet alle seks læreplansområder. Det er vores mål, at 

indarbejde og evaluere alle områderne, dels i det daglige arbejde og dels i temaer 

6 gange om året i 14 dage ad gangen. Dokumentation foregår via nyhedsbreve, 

opslag, billedmateriale og andet materiale. 



3.2 sproglige kompetencer: 

- Barnet introduceres for symboler, tegn, tal og ordbilleder og det 

skrivende sprog, så de udvikler en nysgerrighed for det skrivende 

sprog. Dette sker gennem rim, remser, sange, billeder, tal og 

bogstaver, samt ved at understøtte begreber/billeder med 

skriftsproget. 

- Barnet støttes i dialogen. Dette sker gennem spontane og planlagte 

aktiviteter, hvor vi arbejder i små og store grupper. Højtlæsning, 

teater, drama og sang. Benytte materialerne i sprogskab. 

- Give barnet mulighed for at løse konflikter selv, ved at læse bøger, 

der omhandler konflikter. 

- Støtte og opfordre barnet til at fortælle 

- Dialog med forældrene 

- Lade børnene være med til at sætte ord på fælles oplevelser, 

gennem daglig samtale, læse bøger, ture på bibliotek, spille spil. 



Børnehuset arbejder på at styrke og have fokus på barnets motoriske udvikling i 

det daglige pædagogiske arbejde med børnene. Den verden, som børn skal 

erobre, skal indbyde til det og der skal være voksne, som går med. Dette foregår 

indendørs, på legepladsen og på ture ud af huset. De voksne er inspiratorer og 

kommer med ideer til motoriske udfoldelser, for derved at sikre, at alle børn synes 

det er sjovt at bruge sin krop. 

Overordnede mål er: 

- At sikre sig at følgende sanser fungerer hos barnet: Labyrint-, taktil- 

og kinæstesisansen 

- At barnet opnår en god kropsbevidsthed og en god grund/grov 

motorik (trille, krybe, kravle, gå/løbe og hoppe). 

- At barnet tilegner sig finmotoriske færdigheder. 

Derudover arbejder vi med temaet i 14 dages periode. 





Børnehuset har børnemiljøvurdering, hvor materialet fra BUPL er benyttet. Flg. 

områder er beskrevet: æstetik, beskæftigelsesmaterialer, de fysiske rammer, 

ergonomi, ernæring, hygiejne, indeklima, særlige indsatsområder, legepladsen, 

støj og akustik, sygelighed blandt børnene, hvordan oplever børnene institutionen. 

Revideres hvert andet år. 









Børnehuset prioriterer højt, at skabe helhed i hvert enkelt barns liv. Vi har 

arbejdet med at skabe gode overgange fra dagplejen til børnehaven og igen fra 

børnehaven og til skole/SFO. Vi evaluerer og forbedrer løbende. 

Pr. 1. januar 2010 centraliseredes dagplejen. Visitering af børnene foregår nu 

centralt gennem den centrale pladsanvisning. Overleveringen fra dagplejeren til 

børnehaven sker gennem besøg i børnehaven flere gange inden barnets start. 

Forældre modtager et velkomstbrev og inviteres på besøg til en snak og 

rundvisning, og det videre forløb aftales. Barnet medbringer sin ”barnets bog” ved 

starten. Barnet tildeles en primærvoksen, som har en forpligtelse til at have 

særlig opmærksomhed på barnet samt sørge for at informere forældre om barnets 

trivsel i Børnehuset. 

Harboøre Skole har startet nyt projekt ”tid til børn” og rullende skolestart i 

august 2010. Børnehuset har været med i planlægningsprocessen, og i 

samarbejde med skolen udarbejdet plan over hvornår/hvordan de enkelte børn 

starter i skole. Der er besøg af barnets kontaktlærer/pædagog i Børnehuset, og 

besøgsdage på skolen i barnets klasse. Endvidere arrangeres naturdage forår og 

efterår for kommende skolebørn. 

6. Forældre 




Børnehuset prioriterer en god daglig kontakt til forældre. Vi anerkender, at 

forældre afleverer ”det bedste de har” i vores varetægt, i ofte mange timer hver 

dag, samt at forældre har krav på at deres barn bliver ”set”. 

Forældre tilbydes faste samtaler i løbet af børnehavetiden. En opstartssamtale 

efter ca. 3 måneder efter start, en førskolesamtale, samt løbende samtaler efter 

behov. 

Forældresamarbejdet med fokusbørnenes forældre foregår mere intensivt, hvor 

samtalerne afholdes med kortere intervaller. 










Børnehusets ledelse består af leder/souschef, som varetager ledelsesopgaver i 

institutionen i ledelsesteam. 

7.1 Ledelsen udarbejder mål for efteruddannelse for det kommende år. I 2009/10 

har vi valgt at fokusere på at arbejde videre med anerkendelse/værdsættelse og 

indhente yderligere viden på dette område. Endvidere har vi en målsætning om at 

få øget fokus på motorikken i hverdagen. Der tildeles resourcer til uddannelse på 

dette område i det kommende år. 

7.2 Arbejdspladsvurderingen er udarbejdet i 2008. Næste APV udarbejdes i sidste 

kvartal i 2010. 

7.3 Institutionen har en sundhedsambassadør, som deltager i temadage. Der 

sættes fokus på trivsel, kost, motion, omsorg og hygiejne, samt at de voksne er 

gode rollemodeller for børnene. Sundhedsambasadøren er inspirator, igangsætter, 

formidler, vejleder, en der spotter, hvor der er behov for nye tiltag. Idekatalog er 

udarbejdet. 





Børnehuset har ansat pædagoger og pædagogmedhjælpere i det omfang, som 

budgettet tillader. Der tilstræbes en fordeling med 60 % pædagoger og 40 % 

pædagogmedhjælpere. Børnehuset har en ledelsesmæssig holdning om, ikke at 

besætte pædagogstillinger med under 30 timer ugentligt, med begrundelse i den 

mest optimale udnyttelse af timetal i forhold til arbejdsopgaverne. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnehuset Harboøre og drøftet og 

godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 



Fristedet 






Vi afholder personalemøder af 4 timers varighed en gang om måneden. Efter 2,5 

times møde deles personalet op i SFO- og børnehavepersonale, hvor der er tid til 

at planlægge hver for sig. 

Vi planlægger og evaluerer vores pædagogiske virke efter behov. 

Vi har stuemøde en gang i ugen. Udover det har vi møder efter behov. Vi arbejder 

med selvstyrende teams. 

Vi afholder årligt MUS samtaler. 

Omkring læreplansområderne arbejder vi med læreplansområderne dagligt. 

Overordnet er det fra kommunens side besluttet at alle institutionerne skal 

arbejde med læreplansområdet krop og bevægelse i 2010. Vi har i foråret haft et 

projekt med cirkus, hvor omdrejningspunktet var krop og bevægelse. 

Handleplanerne bliver forevist til den årlige forældresamtale, hvor forældrene 

bliver inddraget. 

Vi er færdig med at udarbejde handleplaner for alle børn vedrørende sprog og vil i 

gang med handleplaner omkring krop og bevægelse. 

Vi har i institutionen børn, som har ekstra behov for sprogstimulering. Vi 

bestræber os på at afvikle små sproggrupper, hvor børnene bliver præsenteret for 

forskellige ting, såsom mundmotorisk træning, ordforråd og mere. Vi arbejder 

også med sproggrupper for tosprogede børn i 5 timer om ugen. De børn får bl.a. 

udvidet deres ordforråd og deres sprogforståelse. 


Vi er i efteråret 2009 begyndt at bruge programteorien til udarbejdelse af 

temaforløb og evaluering. Vi evaluere, vurdere og justerer i det daglige og på 

personale/stuemøder. I forhold til temaforløbene i læreplaner evaluerer vi efter et 

skema, som findes i vores læreplansmappe. Vi udfylder handleplan en gang årligt 

og efter behov. 


I forbindelse med vores temaforløb ang. Krop og bevægelse foregik hele 

planlægningen ud fra programteorien. Undervejs blev teorien også brugt. Og til at 

evaluere projektet benyttede vi også teorien. Alt dette er nedskrevet og står i en 

mappe med læreplansprojekter. Vi evaluere en gang årligt vores læreplaner på et 

personalemøde. 

Fristedet Side 45 af 95 sider










Vi har i Fristedet valgt at dele børnene i to overordnede børnegrupper. Den ene 

gruppe er med børnene, som har alderen til at komme i skole til sommeren 2011, 

de bliver kaldt for Brumbasserne. Den anden er så med alle de andre, de bliver 

kaldt for Mariehønsene. Gruppen med Mariehønsene bliver yderligere delt i to små 

grupper til samling, aktiviteter og spisning. 

Vi har pt. 10 fokusbørn, hvoraf de 5 har dominerende fokus på det 

udviklingsmæssige. De 4 har dominerende på det netværksmæssige og en enkelt 

har dominerende på det adfærdsmæssige. Størstedelen af vores børn trives, der 

er dog nogle børn, som i perioder har brug for ekstra øget opmærksomhed. Det 

være sig børn, som har det svært ved at finde deres plads i gruppen. Men det kan 

også være sig børn, hvor det ikke fungerer godt på hjemmefronten. 

Vi aftaler på vores personalemøder og stuemøder, hvordan vi skal gribe den 

konkrete situation an. Vi bruger tværteam til at søge råd i forhold til nogle af 

vores børn. Det være sig både anonymt og i konkrete sager. 

Vi har også børn, hvor vi har inddraget PPR. Vi har til august 2010 tilknyttet 3 

støttepædagoger. Her foregår det fremadrettede arbejde i samarbejde med 

forældre, konsulenten, støttepædagogen og Fristedets personale. Der bliver fulgt 

op og evalueret på tingene og der fastsættes nye mål. 


definition: 





Et fokusbarn, hvor der er fokus på både det adfærds- og netværksmæssige. 

Drengen startede i børnehaven som treårig. Har store adfærdsmæssige 

problemer, som derved også indvirker på det sociale samspil med de andre børn. 

Kommer fra en familie, hvor der er fokus på det netværksmæssige. Drengen er et 

langvarigt fokusbarn. Vi har i Fristedet arbejdet på at hjælpe og guide drengen til 

at kunne indgå i de sociale relationer. Han har arbejdet i små grupper for at give 

mere ro og overskuelighed. Der arbejdes tæt med forældrene som vil modtage 

hjælp på hjemmefronten. Vi har drøftet problematikkerne på vores stuemøder og 

personalemøder, og har besluttet at vi til august vil lave en indstilling til PPR. 









Vi har i Fristedet udarbejdet en pædagogisk læreplan, hvori vi beskriver hvert af 

de 6 pædagogiske temaer. Deri har vi beskrevet, hvad barnet skal have mulighed 

for at udvikle/lære i børnehaven. Endvidere beskriver vi, hvordan vi i børnehaven 

er med til at skabe muligheden for udvikling i forhold til de pædagogiske temaer. 

Vi berører hvert område hver eneste dag i den pædagogiske praksis. Vi er ude i 

naturen, vi læser, snakker med børnene, vi leger rollelege, vi udfolder os 

kunstnerisk, vi har et socialt samspil med børnene og børnene vokser og får mere 

selvværd. Vi meddeler forældrene, hvad vi har lavet i løbet af dagen mundtligt, på 

skrift, via tavlen, produkter, billeder og meget andet. Nogle af tingene bliver også 

sat i børnenes egne mapper, så de også senere kan se det, som vi har lavet. Vi 

evaluerer og følger op. Dette sker enten på vores p-møder eller andre planlagte 

møder. 



Børnene skal tilbydes mulighed for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle 

erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i børnehaven skal give plads til, at børnene 

kan udfolde sig som stærke, sociale og alsidige personer. Børnehavens hverdag 

skal give mulighed for, at børnene oplever sig selv, som værdifulde deltager i et 

socialt og kulturelt fællesskab. 


Børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og de skal opleve 

følelsen af at høre til. Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relation til både 

børn og voksne i børnehaven, der er kendetegnet ved rummelighed og ved at der 

tages afstand fra mobning, drillerier samt synlig og usynlig udskilning. Børnene 

inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med de 

andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. 



I Fristedet mener vi sproget er et kommunikationsmiddel, et socialt og kulturelt 

medium og et redskab til tanken. Sprogudviklingen er de vigtige og – for 

mennesket – unikke proces, hvor barnet i samspil med sine omgivelser udvikler et 

sprog. Der er for barnet flere forhold, som gør sig gældende i forhold til 

sprogudviklingen. Det bevirker tilegnelsesprocessen ofte karakteristisk indeholder 

følgende tre trin: imitation – systemet opdages og der overgeneraliseres – 

tilpasning. 

Derfor har vi i Fristedet udarbejdet en handleplanen individuel handleplan vedr. 

sprog. Hvor vi hvert år udarbejder en plan på hvert barn. Vi tager udgangspunkt i 

Tras skemaet, hvor der er forskellige fokuspunkter for tidlig registrering af 

sprogudvikling. Vi bruger Tras skemaet til at udfylde status på, hvor barnet er lige 

nu. Derefter følger næste års målsætning i forhold til målsætning i forhold til 

sprogudvikling. I den samlede sproghandleplan beskrives der ydermere også hvad 

det øvrige netværk, det faglige netværk, hvordan forældrene inddrages og 

hvordan tværteam bliver inddraget. Den individuelle sproghandleplan skal være 

grundlag for en samtale med forældrene, hvor der bl.a. bliver berørt emnet 

sprogudvikling. Vi laver en sprogscreening af alle 3,4 årige. Vi har pt. 1 tosproget 

barn, som der skal laves sprogscreening af. 




Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i 

bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelse i 

både det fri og tilrettelagte fysiske udfordringer. De skal have betingelser, som 

styrker deres fysiske sundhed herunder forhold som ernæring, hygiejne og et 

aktivt liv i børnehaven. Børnene skal have mulighed for at udforske og tilegne sig 

den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. De skal have 

kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse 

og respekt for egen og andres kropslighed. 

Vi svømmer en gang om ugen. Vi låner skolens gymnastiksal hver uge og har en 

kuperet legeplads, som børnene udfolder sig på dagligt 


I børnehaven skal børnene have mulighed for at opleve glæden ved at være i 

naturen og udvikle respekt for natur og miljø. De skal kunne erfare med alle 

sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både 

aktiviteter og stille aktiviteter. Børnene skal have mulighed for mange 

forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener, samt at opleve 

naturen som rum for at udforske verden. 


I børnehaven skal børnene møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som 

støtter dem i kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til materialer, 

redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges i forbindelse med 

oplevelser og med skabende udtryksformer. De skal have lejlighed til at deltage i 

kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, 

arkitektur og udstilling. 





Vi har lavet BMV (BUPL). Vi har kortlagt og beskrevet. Vi har lavet en handleplan. 

Desuden har vi i foråret 2009 lavet DCUM's børnemiljø, hvor både børnehavebørn 

og SFO børn har fået et skema med hjem, hvor børnene selv svarede på 

spørgsmål om deres børneliv i Fristedet. Resultat blev drøftet i forældrerådet - 

skolebestyrelsen og hængt op på opslagstavlen. 







Der er i 2009 startet et spinkelt samarbejde med dagplejen. De kommer hver 

andet år til julehygge i dagplejen og hvert andet år er vi til høstfest hos dem. De 

børn som skulle starte i Fristedet august 2010 har været på besøg med deres 

dagplejer. Vi arbejder på at mødes med dagplejen en gang om måneden – måske 



kan børnehaven besøge dem i Bækmarksbro engang imellem og derved kan et 

godt samarbejde komme i gang. 

Når der starter et nyt barn i børnehaven sendes der et brev til barnet og dets 

forældre, hvori de bliver tilbudt, at de kan komme og besøge børnehaven. Nogle 

børn besøger børnehaven flere gange inden de starter. 

Ved overgangen fra børnehave til skole er der et optimalt samarbejde. De tiltag, 

der tilbydes børnene ændres og tilpasses løbende. Børnene er 3 hele dage på 

skolen i juni måned og følger de klasser de skal gå i. Vi besøger skolen for at se 

teater og lign. Vi bruger gymnastiksalen, skolekøkkenet med mere. Skolen bruger 

børnehavens lokaler. Mange børn kender skolen/lærer/børn i forvejen, da vi 

dagligt har vores færden der og omvendt. Afdelingslederen på skolen og lederen i 

børnehaven har dagligt kontakt , hvor der også drøftes fælles børn. 

Overgangen fra børnehave til SFO er glidende. Børnehavebørnene kender de store 

børn og får lov til at komme på besøg hos hinanden. Børnehaven bruger SFO 

lokalerne om formiddagen. Børnene er samlet i ferierne. Børnehavebørn fra andre 

steder, som skal starte i SFOén får et brev med tilbud om at komme på besøg. 

Desuden bliver de inviteret sammen med de nye børn til et besøg i SFOén i 

forbindelse med de 3 dage de er i skole. 

6. Forældre 




Vi har et tæt forældresamarbejde. Har opstartssamtaler efter 3 måneder og 

derefter 1 gang om året. Når barnet når skolealderen holdes der en 

førskolesamtale. Vi lægger meget vægt på at være i dialog med forældrene om 

deres barn i børnehaven. Vi holder forældremøde i september, hvor der er valg til 

forældreråd, og det er også på de møder, der udbringes nye ideer og tiltag i den 

pædagogiske virke. Vi holder julestue, vi holder forældrekaffe i forbindelse med 

kirkegang til jul. Endvidere har vi afholdt bedsteforældredag, arbejdsfredag, 

Dragefest og Tante Andante fest. Vi oplever god opbakning til både 

arrangementer og når der er brug for hjælp. Vi skriver dagligt på opslagstavlen og 

vi har garderobesnak med forældrene. 

Forældrerådet bliver orienteret om bl.a. læreplaner og diverse tiltag og regler. Vi 

lytter aktivt til alle de tilbagemeldinger, som vi får i dagligdagen, forældresamtaler 

og forældremøder. Dem reflekterer vi over og til tider implementeres de. 










Vi er et lederteam bestående af 1 leder og 1 souschef . Derudover 2 pædagoger 1 

medhjælper 1 ernæringsassistent - 1 pedel. Desuden har vi 3 pædagoger i 

SFO'en. 

Vi er med i helt ude i skoven kurser og uddannelse, så alle 

pædagoger/medhjælper har været med i forløbet. Ellers kommer personalet på de 

kurser og uddannelser de ønsker eller der er behov for. 

Vi har lavet en APV foråret 2008 og der er lavet en handleplan omkring støj. 

Leder Marianne Kjer er Fristedets sundhedsambassadør 





Da 3 af de ansatte også arbejder på skolen, har vi pædagoger og kun 1 

medhjælper. Vi afsætter ekstra ressourcer til forskellige indsatser f. eks sprogbørn 

og fokusbørn 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Mette B. Hansen og Marianne Kjer den 

26. august 2010 



Tangsø Børnehus 






I Tangsø Børnehus har vi generelt fokus på kvalitet og udvikling i hverdagen. Vi 

holder personalemøder 1 gang i måneden, og vi planlægger vores pædagogiske 

virke efter behov og det der sker omkring os og det der optager børnene i 

øjeblikket. Udover det, har vi stuemøder, når behovet opstår, der planlægges og 

snakkes barn/børn, både samspil og udvikling. Vi arbejder med forskellige temaer, 

som omhandler de 6 læreplansområder. 


Vi sætter mål for det pædagogiske arbejde. Vi afholder medarbejdersamtaler. 

Laver børnemiljøvurdering. Kommer på relevante kurser. Vi evaluerer, justerer i 

det daglige og på personalemøder. 


I forbindelse med vores læreplanstemaforløb, udarbejder vi i fællesskab en 

evaluering, som vi kan bruge til at lave et endnu bedre projekt næste gang. I 

evalueringen står der bl.a. skrevet hvad der gik godt og hvad der gik knap så 

godt. Det bruges til videreudvikling af vores fremtidige arbejde. Endvidere 

evaluerer vi læreplaner 1 gang årligt på et personalemøde. Som dokumentation, 

har vi billeder, skreven tekst hver dag til forældre, månedskalender, og de 6 

læreplaner ophængt i garderoben. 









Pt. har vi 14 førskolebørn og 23 børnehavebørn. Førskolebørnene har deres egen 

base, hvor der hen over året inden skolestart vil være aktiviteter, der er rettet 

mod læring og forberedelse til skolegang. Vi ser meget på hvad alder og 

udviklingstrin det enkelte barn er på, så vi kan tage individuelle hensyn og tiltag. 

Samtidig finder vi det også vigtigt, at få det enkelte barn til at forstå, at det skal 

lære at indgå i en social sammenhæng med andre, det vil sige vente, tage 

hensyn, aflæse og deltage aktivt. 


definition: 

Tangsø Børnehus Side 51 af 95 sider






Ved sprogvurderingen gøres det klart, at et barn har nogle vanskeligheder ved 

udtale. Vi snakker om det i personalegruppen, en pædagog tager samtale med 

forældrene, efter de også har lavet deres del af sprogvurderingen. Der fortælles 

om vores observation. Gennem samtalen bliver der aftalt, hvad vi gør og hvad 

forældrene kan bidrage med. Samtidig bliver et nyt møde aftalt, for der at se om 

barnet har rykket sig. Har barnet så knækket koden, fortsætter vi med det vi har 

aftalt, og der sker ikke yderligere. Har vi ikke kunnet hjælpe, må der findes andre 

veje i fællesskab. Så er det en talepædagog der skal ind over. 








1) Personlige kompetencer: 

Vi giver børnene mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et 

fællesskab, der gør verden spændende og sjov. De skal lære at håndtere 

modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed. En alsidig 

personlighedsudvikling kræver ansvarlige voksne, der lytter og går i børnehøjde 

for at forstå og følge børns måder at se og være i verden på. 

2) Sociale kompetencer: 

Bl.a. Ved at give børn mulighed for leg, en spændende verden og løse opgaver 

sammen med andre, udvikles deres sociale kompetencer. Det er vigtigt at støtte 

børn i at danne venskaber og indgå i grupper, hvor de oplever omsorg og respekt 

og lærer at modtage og give. 


sprogscreening af to-sprogede.: 

Sproget er et redskab til at forstå sig selv og andre. Behersker man sproget, kan 

man udtrykke sine meninger, følelser og behov, og derigennem handle. Hos os 

skal børn lære at indgå i en samtale med andre børn og voksne, hvor der både 

lyttes og tales, stiller spørgsmål og svares og planlægger handlinger i fællesskab. 

Børn skal have mulighed for at prøve forskellige udtryksformer som for eksempel, 

rim og remser, digte og udvikle deres ordforråd. 


Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De er tilstede i verden gennem 

kroppen, og det er vigtigt, at de oplever glæden ved at bruge kroppen i den frie 

leg og mere tilrettelagte fysiske udfordringer. Kroppen er ikke bare et fysisk 

redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på. I kroppen 

lagres erfaringer, følelser og viden. Og derfor skal børn støttes i at udforske, nyde 



og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have stimuleret alle 

sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. 

5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener: 

Naturen er grundlaget for vores liv, og naturoplevelser i barndommen sætter sig 

spor langt ind i det voksne liv. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, 

mentalt og fysisk. Derfor skal børn have mulighed for at opleve glæden ved at 

være i naturen på forskellige årstider og de skal udvikle respekt for natur og 

miljø. Mødet med haletudser og svampe, luften, vandet og jorden giver også 

viden om naturfænomener og teknik. 

6) Kulturelle udtryksformer og værdier: 

Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de kulturelle 

udtryksformer møder vi fortolkninger af vores egen eksistens. Jo flere kulturelle 

udtryk børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på 

sig selv. Derfor skal børn hos os, have mulighed for at bryde de daglige rutiner og 

tage på udflugt til lokalområdets kulturtilbud, De skal møde voksne der selv er 

aktive kulturbrugere, og som støtter dem i at eksperimentere og lege med hele 

spektret at kunstneriske udtryksformer. De skal have adgang og medindflydelse 

på valg af materiale, redskaber og projekter, Når man styrker børns interesse for 

kunst og kultur og for at skabe og udfolde sig kreativt, giver man dem et kig ind i 

en verden, der er mangfoldig. Derfor giver man dem en fornemmelse af, at deres 

eget liv er fyldt med muligheder. 

Vi har dyr i børnehaven fra forår og hen til sensommeren. Det er forskellige fugle, 

kaniner, geder og marsvin. Børnene lærer noget om livets cyklus, ved at deltage i 

arbejdet omkring dyrene. De opdager liv og død. Der skal fodres og muges ud. 

Der skal snakkes og kæles med. 





Vi har opdelt BMV’en i 2 dele. Førskolebørnene fik et skema med hjem, med enkle 

spørgsmål, som de og deres forældre skulle udfylde sammen. Personalet lavede 

en del. Det var en god øvelse for alle parter. Sammenfattet var der ikke det store. 

En ting som slog igennem, var børnenes oplevelse af medbestemmelse, de synes 

ikke, det var meget de havde indflydelse på i hverdagen. Det var en øjenåbner for 

de voksne, for vi mente der var medindflydelse. Det er så det, vi må arbejde på, 

at der reelt er medindflydelse, når vi siger der er det. 









Dagplejen bruger vores hus og legeplads hver mandag formiddag, hvor der også 

er en gruppe dagplejere der kommer ind i huset. Derforuden holder vi julestue i 

december, for alle dagplejere i området. Ved september inviterer dagplejeren hele 

huset til høstfest hos en af dem. Vi snakker ofte sammen, der er ikke en formel 

overgang, ang. flytning fra dagpleje til børnehave. Ved overgang til skole, er der 

aftalt 3 dage om foråret, hvor førskolegruppen skal på besøg i skolen og i SFO. Vi 

anvender Barnets Bog. Det er blevet mere bevidst det sidste år. Samtidig har 4 af 

de voksne i institutionen været på kursus i ” Fri for Mobberi”. Der får hvert barn 

bl.a. en Bamse, og vi har valgt at bamsen bor i en kuffert hos os, og kommer med 

hjem på ferier, hvor den så returnerer med oplevelser. Den følger barnet, mens 

det er i børnehaven. Fra aug. 2010 er vi blevet medlem af ”Grønne Spirer” - 

Friluftsrådet. De har tilbud om kurser og mange aktiviteter og inspiration til de 6 

læreplaner. Der er mulighed for at få tilkendt Grønt Flag, hvis institutionen senere 

skulle lave en grøn handleplan og opfylde kriterierne. Året igennem svømmer vi 

hver mandag, bruger Spejlsalen i Tangsø Centret i vinterhalvåret. Et personale 

har derforuden deltaget i et uge kursus, Børn og natur. Ved børnehavestart er der 

blevet sendt velkomstbrev og hefte ud til det enkelte barn, med papirer af andre 

oplysninger. Ved det første besøg kan der så samtales omkring informationerne 

der var i brevet. 

6. Forældre 




Bestyrelsen er langt hen af vejen med til at evaluere vores daglige virke, da de 

bliver orienteret om læreplaner, interne modulregler og budget. De vil også have 

indflydelse på nye tiltag. Vi lytter aktivt til alle tilbagemeldinger, som vi får i 

hverdagen, til bestyrelsesmøder og forældremøder. I det sidste år, har 

institutionen lavet en ”sol-politik” og en ”sorg-kriseplan”, som har været til debat i 

bestyrelsen. Bestyrelsen har ligeledes deltaget i Dialogmøderne. Forældre tilbydes 

en samtale om året, og flere hvis behovet skulle vise sig. Den daglige kontakt 

med forældrene vægtes højt, da det er det bedste de har, der bliver afleveret til 

institutionen, så de har krav på, at deres barn bliver set. 








Ledelsen består af leder og souchef, som varetager alle ledelsesopgaver. I dette 

år, har alle modtaget tilbud om forskellige kurser, som flere har benyttet sig af. 

Bl.a. HUS, Fri for Mobberi, Røde kinder og høj puls, Så skal der leges. Senere i 

2010, skal der være et fælles DGI kursus for nogle institutioner i Lemvig. 

Arbejdspladsvurdering er udarbejdet, og bliver løbende taget op som et punkt på 

dagsordenen til personalemøder. 



Institutionens sundhedsambassadør har løbende deltaget i temadage, der sættes 

fokus på kost, motion, omsorg og hygiejne, samt voksne som rollemodeller. 





Tangsø Børnehus har ansat pædagoger og pædagogmedhjælpere i det antal, som 

budgettet tillader. Der tilstræbes en fordeling med 60% pædagoger og 40% 

pædagogmedhjælpere. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Tangsø Børnehusog drøftet og godkendt 

af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 



Bøvling Børnehus 






Den opstartsfase vi beskrev sidste år, har nu kørt et år. Det betyder at vi fortsat 

har delt huset op i 3 grupper. Den mindste gruppe består af børn i alderen 0 – ca. 

2½ år, så en gruppe med børn i alderen ca. 2½ - 4 år, og sidste gruppe børn i 

alderen 4 – 6 år. Vi har helt sikkert oplevet, at denne opdeling var godt for 

børnene. Vi flytter børnene, når de har opnået de kompetencer vi har opsat i de 3 

gruppers læreplan. 

Kvalitets- og udviklingsværktøj: Programteorien/tegn på læring. 


I forbindelse med temaet Læse – leg udarbejder pædagogerne i fællesskab en 

evaluering, som kan bruges til at lave et endnu bedre projekt næste gang. I 

evalueringen står der beskrevet, hvor mange børn der deltog i aktiviteten, hvor 

aktiviteten foregik og hvordan afviklingen forløb. Næste gang den samme aktivitet 

finder sted evalueres der på de samme ting en gang til og efterfølgende er det 

muligt at evaluere på hvad der har effekt på afviklingen af aktiviteten. 









Vi har 2 fokusbørn, som begge har støttepædagog på. Vi er heldige, at det er 

samme person, der har timerne på begge børn. Det giver en ro i huset, at det ikke 

er to forskellige der kommer her. Når det er den samme støttepædagog, der er 

her, giver det også et bedre samarbejde for vores personale, da støttepædagogen 

mere bliver en del af os. Vi bruger PPR ud i de situationer, hvor vi oplever, at vi 

skal have hjælp udefra. Vi oplever kun et godt samarbejde med PPR, og den 

støttepædagog som kommer hos os. 


definition: 



Bøvling Børnehus Side 56 af 95 sider




Vi har handleplan for et barn med sociale vanskeligheder og et med 

sprogproblemer. 







I hver af de 3 grupper bruges læringsmål i de daglige opgaver. Men det er fortsat 

en proces vi er OBS på, da det sagtens kan blive integreret i vores daglige 

praksis. 









Der arbejdes med alle læreplansområder i institutionen. 

Vi startede først med at arbejde rigtigt med læreplansområderne i maj måned 09. 

Inden vi starter en aktivitet laver pædagogerne ”Tegn på læring” for aktiviteten. 

Hvis det er en aktivitet der gentager sig, anvendes evalueringen fra første gang til 

at undersøge, hvorvidt sammensætningen i børnegruppen og forskelle i forløbet af 

aktiviteten har en effekt på resultatet af evalueringen. Det er sådanne forskelle 

som pædagogerne syntes er interessante at arbejde videre med. 




4.0 Sammenfattende vurdering: Vi har lige påbegyndt opgaven, og kan derfor 

ikke beskrive den endnu. 









Når et barn skal starte i Børnehuset kontaktes hjemmet inden start, og de tilbydes 

et opstartsmøde, hvor de ser huset, og personalet har her mulighed for at få 

vigtige oplysninger omkring barnet. 

Internt i huset arbejdes der målrettet efter en klargøring/tilpasning til den næste 

gruppe. Børnene fra vuggestuen (Springfrøerne & Humlebierne) deltager i 

aktiviteter hos mellemgruppen (Brumbasserne) i månederne optil overflytning. 

Børnene der står overfor en overflytning fra mellemgruppen (Brumbasserne) til 

den ældste gruppe (Skarnbasserne) bliver løbende i månederne optil integreret så 

meget som muligt. 

Overgangen fra Børnehuset til skole/sfo, er aftalt på følgende måde. De børn der 

aldersmæssig skal begynde deres skolegang i august samme år, samles i en 

aktivitetsgruppe i januar samme år. I den forbindelse er gruppen hos sfo’en med 

vores personale, en formiddag og en eftermiddag om ugen. Endvidere er der et 

orienteringsmøde mellem skolen – sfo og Børnehuset sidst på foråret. 

6. Forældre 




Vi har 3 forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, som altid er med til at tage de 

overordnede beslutninger for huset. Vores forældresamarbejde er godt. Vi har en 

nedskrevet plan, hvornår forældrene tilbydes forældresamtaler i forhold til 

børnenes alder. Der ud over kan de jo altid bede om en samtale, hvis de har 

behov for det, lige som vi indkalder til et ekstra møde, hvis vi vurderer det er 

nødvendtigt. 








Der er 1 leder for hele huset. 1 afdelingsleder i henholdsvis vuggestuen og 

børnehaven. Bestyrelsen består af to personer, som er udvalgt af henholdsvis 

Valgmenigheden og Fri- og Idrætsefterskolen. De sidder i bestyrelsen på ubestemt 

tid. Så er der 3 bestyrelsesmedlemmer som på skift bliver valgt blandt forældrene 

på vores generalforsamling. 

Videreuddannelse bliver pt. valgt ud fra de ansattes ønsker, og ud fra økonomien i 

huset. Personalets ønsker for videreuddannelse fremkommer igennem 

medarbejderudviklingssamtaler. 

APV blev lavet i Maj 2009, og skal så laves igen senest Maj 2012. 

Ledelsens opgave er at skabe et hus, hvor alle trives. 

Vi har ansat en køkkenassistent til den daglige kost, som bliver tilberedt ud fra 

vores kostpolitik. 







Vi følger fortsat kommunens normering, så timerne er fordelt ud på de enkelte 

stuer i forhold til de børn der er der. 

Vi har en støttepædagog i huset 25 timer pr. uge, lige fordelt på 2 børn. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Bøvling Børnehus og drøftet og godkendt 

af forældrebestyrelsen Bestyrelsen den 30.08.2010 



Udebørnehaven 






Udebørnehavens mål er at møde alle børn med en anerkendende tilgang. At tage 

udgangspunkt i barnet og møde barnet der hvor det er. At medarbejderne trives, 

at arbejdsmiljøet er i orden og at medarbejderne opkvalificeres gennem kurser og 

temadage. At skabe en hverdag præget af opmærksomme, nærværende og 

trygge voksne. At medvirke i et samarbejde med skolen, hvor det overordnede 

mål er at skabe gode vækstbetingelser for en fælles børnekultur. At vi arbejder 

bevidst med læreplaner og sikrer et højt fagligt niveau. At vi evaluerer løbende og 

ændrer handling, hvis målet ikke er nået. 


Udebørnehaven Vandpytten har endnu ikke et konkret kvalitetsværktøj, men vi 

evaluerer løbende, hvad det var vi ville, opnåede vi det, hvad kan vi gøre bedre 

og hvad er godt at tage med videre. 

Giv eks. på anvendelse af modellen: Skriv her.. 









Vores børnegruppe ligger stort set indenfor gruppen ”børn i trivsel”. Vi arbejder 

inkluderende og anerkendende. Vi har stor opmærksomhed på det enkelte barn 

og ved tegn på bekymring, tager vi hurtigt kontakt til forældrene og evt. PPR 

(åben rådgivning). Ved tidligt i forløbet at samarbejde med forældre og hinanden 

om indsatsen i forhold til barnet, minimeres udfordringen og barnet kommer alt 

efter belastningsgraden på kortere/længere sigt i en positiv trivsel/udvikling igen. 


definition: 





Udebørnehaven Side 60 af 95 sider


Et barn drøftes på p-møde da personalet er undrende overfor hans adfærd og 

reaktioner. –Forældrene inviteres til en samtale, hvor bekymringerne om barnet 

præsenteres og forældrene inddrages i proces og løsningsforslag.- Udebørnehaven 

tilkalder pædagogisk konsulent fra PPR til faglig sparring med kontaktpædagogen 

og dernæst en snak med forældrene. – Udebørnehaven udarbejder en handleplan 

med fokus på de områder som inst. kan tilbyde i den konkrete sag, eks. ekstra 

omsorg, støtte og handlemuligheder når det ”brænder” på og gennem hele 

forløbet et meget tæt forældresamarbejde, så vi har hele netværket med. 







Vi har udarbejdet læreplaner for de 6 pædagogiske læreplansområder, som alle er 

lagt ud på vores hjemmeside. Der skrives hver uge fredagsbrev til forældrene, 

hvor de bla. kan følge vores hverdag med forskellige aktiviteter og oplevelser og 

se billeder. Vi har lavet barnets bog og laver udstillinger af vores fund. Vi 

evaluerer og laver opfølgning løbende på – P–møder, pæd.dage og 

forældremøder. 

3.2 Vi har løbende gennem året haft, i varierende grad, fokus på sprog og den 

sproglige udvikling, da vi i vores gruppe på 13 børn i første halvår havde 3 

sprogbørn. Vi gør fast brug af TRAS – sprogmaterialet i udarbejdelse af det 

enkelte barns statusrapport til forældresamtaler og som arbejdsredskab i det 

daglige arbejde med de enkelte børns fokusområder. Vi har læst og sunget, laver 

miniteater og er med til musik med skolens mindstegruppe hver anden uge. Vi har 

netop indrettet et rum med forskellige sprogaktiviteter/værksteder, hvor der kan 

arbejdes med bogstaver, billeder, spil, rytme og kreativt. Vi færdes meget ude, da 

vi mener og oplever, at de mange sanseindtryk/oplevelser der hele tiden møder 

os ude fordrer mange samtaler, som har været en god, naturlig tilgang til at 

arbejde med sproget. Vi har fået konsulentbistand både fra PPR og Helle B. 

Svendsen- seminarielektor med speciale i læsning, som er kommet med ideer og 

tiltag i forhold til vores sprogbørn og sproglig opmærksomhed generelt og fra 

temadagen om sprog, samt andet fagligt materiale. 


1)Personlige kompetencer/alsidig personlighedsudvikling. 

Vi vægter i forhold til vores børnegruppe, at vi alle har noget vi er gode til og det 

tager vi udgangspunkt i hos det enkelte barn og der er brug for at alle tager del i 

hverdagens forskellige gøremål og aktiviteter. Børnene lærer at løse de 

problemer, de møder i deres dagligdag, både mht. konflikter, ting der ikke 

fungerer/er i stykker, ved at vi lytter og afprøver og justerer deres tiltag/ideer. 

Ved vores frugt samling, at der er plads til, at den enkelte kan komme til orde og 

fortælle om oplevelser/ideer/forslag til aktiviteter. Vi vægter, at børnene bliver 

selvhjulpne ved at opmuntre og give tid til at klare tingene selv. Almen dannelse. 

2) Sociale kompetencer. 

Det enkelte barn respekteres og anerkendes som den person det er og være en 

vigtig del af børnegruppen. At der skabes relationer på tværs af køn og alder 

gennem selvvalgte/tilrettelagte aktiviteter. Vi laver teater/rollespil med temaer 



om gode venner, drilleri, accept af andres forskelligheder. Gennem forskellige 

dagligdags gøremål er det godt/nødvendigt at samarbejde for at få tingene til at 

fungere og vi når et fælles mål. (eks. borddækning, klar til tur, hjælpe andre med 

det jeg er god til) Vi bruger ”slåskultur” for at synliggøre egne følelser og 

handlinger, set i forhold til, hvordan vi behandler og omgås hinanden med respekt 

og ligeværd. 

3)Sproglige kompetencer. 

Vi har i det daglige meget fokus på, at der er tid og rum til at det enkelte barn har 

”taletid” ved bla. vores samlinger, i legesituationer og gennem dagens aktiviteter. 

Vi læser, rimer, synger, laver/ser teater, hører og spiller musik og er netop i gang 

med at indrette 3 rum med forskellige indgangsvinkler til sproglig 

opmærksomhed. 


I Udebørnehaven vægter vi meget at komme ud og bruge vores krop for at styrke 

motorikken, vi har store træer til at klatre i, ujævn og bakket terræn af forskelligt 

underlag, som græs, jord, sand og fliser, som bruges sommer og vinter til alle 

tænkelige aktiviteter som cykling, løb, gang, kælkning, æggebakke løb, 

vandbaner, sæbekassebil løb osv. Reb baner og rebstiger og 2 hjulede cykler til 

alle børnene. Vi har skolens gymnastiksal og dertilhørende redskaber til rådighed 

flere gange ugtl. Hvilket giver rig mulighed for at styrke og udvikle sig motorisk 

og sprogligt. Vi har maddag, hvor vi får en større indsigt i og forståelse for, hvor 

maden kommer fra og hvad den består af, samt hvilken betydning det har for 

vores krop. 


Vores legeplads og ”hullet i hegnet” gør, at vi frit kan bevæge os ud på skolens 

område. Dette meget store fælles areal gør, at vi har rig mulighed for at 

undersøge, fordybe og udforske mange af naturens forunderlige verdener og 

muligheder. Der leges med jord, ild, vand og sand. Vi har vores egen køkkenhave, 

hvor vi følger processen med frø, spirer, høst og tilberedning. Vi plukker æbler og 

får lavet æblemost. Vi har dyrehold hvor børnene indgår i den daglige pasning og 

omsorg, følger livets gang, unger fødes og nogle dør. Tager ud med bussen 2 

gange ugtl ofte i naturen ser dyr, finder dyrespor og andet, som vi tager med 

hjem og artsbestemmer. 

Vi har årskort til Kystcenteret og Jyllandsakvariet og nøgle til Naturbasen 

Fruerhøj. 

6)Kulturelle udtryksformer og værdier 

Vi lægger vægt på at skabe traditioner. Vi fejrer fastelavn, påske, sommerfest, jul 

og børnenes fødselsdage. Vi mener, at det er vigtigt at skabe traditioner og føre 

dem videre til børnene, som en del af deres kulturarv. Igennem traditioner kan 

børnene holde styr på/få hjælp til at forstå årets gang. 

Vi besøger indimellem biblioteket/bogbussen og tager på virksomhedsbesøg og 

ser teater. Vi besøger børnene og personalet hjemme. Vi har valgt at bruge 

”slåskultur” for at synliggøre, hvordan vi behandler og lærer at omgås hinanden 

med respekt og ligeværdighed. Fornemmelse for egen og andres personlige 

integritet. 







Vi har arbejdet ud fra BUPLs materiale og er i gang med kortlægningen og 

forventer at afslutte den sidste halvår 2010. 







Når et barn bliver tilbudt en børnehaveplads, sender vi et velkomstbrev til barnet 

og forældrene, hvor vi opfordrer dem til at komme på besøg inden start og hilse 

på de voksne og deres nye børnehavevenner og for at vise dem rundt og fortælle 

om vores dagligdag og pæd. Praksis. Vi har et tæt samarbejde med skolen, hvor 

vi er til morgensang 3 gange i ugen og vores fysiske beliggenhed gør, at vi har 

fælles arealer, hvilket gør at der hurtigt skabes sociale relationer på tværs af 

aldersgrupperne og størstedelen af børnene er kendte for de nye skolebørn. I 

børnehaven lægger vi bla. vægt på brugen af uderummet, som et læringsrum 

med de muligheder og begrænsninger der er, så det bliver et naturligt integreret 

begreb for dem, når de starter i skolen. Vi har netop etableret et fælles 

”værksted” for Mindstegruppen (førskolebørn) og Lillegruppen (0 -2kl) i SFOens 

lokaler med forskellige aktiviteter og materiale, der bruges i små værksteder med, 

bogstaver, spil, rytme, kreativt. Her er de 2 grupper sammen ca 1 gang ugtl og 

sig selv 1 dag ugtl. Vi har sammen med skolen udarbejdet en årsplan med 

fællestemaer og tilrettelægger projekter på baggrund af dette. Vi vil hermed 

forsøge at skabe en så optimal indskoling og integration blandt nye og gamle 

elever og personale. 

Der er et meget tæt samarbejde mellem daginst. og skole og forældre i 

overleveringen af børn, hvilket sikrer den ”røde tråd” ikke brister i overgangen og 

der holdes fokus på evt. indsatsområder og en fortsat positiv udvikling. Vores 

tætte samarbejde gør, at vi hurtig kan finjustere og tilpasse fokus efter den 

enkeltes behov. 

Vi har i år fået en skoleassistent der er i lillegruppen om formiddagen og i SFOen 

om eftermiddagen og hun er bindeleddet mellem skole og SFO, hvilket sikrer en 

daglig overlevering, hvor der er behov og vi kan tilpasse og støtte op om det 

enkelte barn. Udefriskolens SFO-børn er en integreret del af Udebørnehaven, hvor 

de i dagligdagen kommer i frikvartererne og efter skole. Vi vægter meget læring, 

omsorg og ansvar for hinanden på tværs af aldersgrupperne. Der er endnu kun 

mundtlige formaliserede aftaler for overgangen mellem inst. og skole, da vi har 

meget fokus på dette område og evaluerer/justerer løbende. Vi forventer at 

skriftliggøre forløbet, når vi har afsluttet dette skoleårs indskolingsforløb omkring 

1 marts 2011. 



6. Forældre 




Forældresamarbejdet vægtes højt. Det første besøg er vigtigt, her skal 

fundamentet for det videre samarbejde lægges. Vi lægger vægt på i dagligdagen 

at være i dialog med forældrene om deres barns hverdag hos os, for gennem den 

tætte forældrekontakt at fortælle og involvere dem i deres børns hverdag og hvad 

det bringer med sig af glæder og bekymringer. Vi har samtaler med forældre til 

nye børn efter ca. 3 mdr og samtaler med forældre til førskolebørn ca ½ år før 

skolestart. Derudover er det altid mulighed for samtaler efter behov. Vi har 2 

årlige forældremøder, hvor det ene er med et aktuelt pæd. Emne og det andet 

tager vi udgangpunkt i vores hverdag og fortæller om tanker ideer og nye tiltag 

og får gennem debat/dialog nye ideer og arbejdsmateriale. Derudover har vi flere 

arrangementer af mere social karakter, f.eks. Påskefest og Høstmarked som vi 

laver sammen med skolen. I børnehaven har vi julehygge, forældrekaffe, 

bedsteforældredag, arbejdsdag og vi har på vores hjemmeside hver uge 

fredagsbrev med ugens oplevelser, ude og hjemme for børnehave og SFO krydret 

med billeder. 








Udefriskolen/udebørnehavens ledelsesteam, består af 1 skoleleder og 1 afd. Leder 

til ledelse af børnehaven, 2 pædagoger og periodisk en flexjobber, der varetager 

praktiske opgaver på skolen og i børnehaven. Den administrative ledelse er under 

skolens sekretær. Der holdes årligt MUS samtaler med fokus på personlige og 

faglige mål 

Afd. Lederen har afsluttet første modul af lederkursus. Vi tilstræber i 2010 at 

pædagogerne deltager i relevante kurser efter behov. 

Skolelederen er påbegyndt en 3. årig diplomuddannelse i ledelse. 

Her i første halvår er der lavet en APV på det Psykiske arbejdsmiljø i bhv og skole. 

Næste del forventes afsluttet foråret 2011. 





Vi er stadig i vores spæde vorden og har derfor ikke nogle specifikke 

indsatsområder, men har skiftende fokusområder, vi justere og tilpasser løbende 

for at skabe optimale vilkår for børn og voksnes trivsel og udvikling i vores 

institution. 



Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Udebørnehaven Vandpytten og drøftet 

og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2009 



Degneparken 






Vi arbejder bevidst med en anerkendende og inkluderende tilgang til børn og 

forældre. Vi vægter udelivet, på legepladsen og i nærmiljøet højt og ser det som 

en kvalitet i forhold til inklusion og rummelighed. 

I år har vi forbindelse med udarbejdelse af en ny velkomstfolder, revideret vores 

værdigrundlag for at synliggøre vores prioritering af udelivet. Bestyrelsen har 

gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at få et billede af børn og forældres 

oplevelse af udelivet. Der var overvejende tilfredshed med vores udeliv, og mange 

gode forslag til, hvordan vi kunne gøre det endnu bedre. Vi har gjort brug af 

mange af forslagene og fået opkvalificeret udelivet. 

Vi har været med i BUPL´s forskningsprojekt ”Mere tid – Bedre tid”. Det projekt 

har øget kvaliteten af vores tid til andet arbejde. 

Vi evaluerer, vurderer og justerer vores pædagogiske praksis på 

fællespersonalemøder, stuemøder og i dagligdagen. Der justeres i forhold til antal 

børn, aldersfordeling og det enkelte barns ressourcer. 


Vi er kommet lidt længere i vores forståelse og anvendelse af ”Programteori-Tegn 

På Læring” værktøjet. 


Vi har anvendt værktøjet i forbindelse med tiltag indenfor Sprog. Efter inspiration 

fra fællespædagogisk dag i oktober 09. 









Vi ser på det enkelte barn og dets familie og forsøger at støtte, vejlede og skabe 

brugbare rammer ud fra de ressourcer vi har til rådighed i institutionen. I de 

tilfælde, hvor det ikke er tilstrækkeligt søger vi ressourcer i form af råd, 

vejledning og evt. specialpædagogiske timer. Den overvejende del af vores børn 

trives og er i en god udvikling. Vi har stadig, som jeg nævnte i sidste års rapport, 

børn, der har behov for en fastere struktur og afgrænsede rammer, for at kunne 

fungere i børnehavegruppen, men antallet er ikke stigende. 

I perioden er antallet af fokusbørn faldet fra 5 til 1. 1 barn er flyttet,2 er startet i 

børnehaveklasse 2 er blevet specialpædagogiske børn. 1 ny er kommet til. 

Degneparken Side 66 af 95 sider


Vi har 3 børn der er tildelt specialpædagogiske timer. 


definition: 











Vores fysiske rammer, og strukturen, som vi tilpasser det givne antal børn, 

aldersspredningen og børnenes ressourcer, giver gode muligheder for udvikling 

indenfor de 6 læreplansområder. Børnene lærer gennem planlagte aktiviteter, 

hvor vi sætter dagsordenen. De lærer gennem fri leg hvor de selv sætter 

dagsordenen og vi skaber rammerne og bidrager til udvikling af deres leg og 

læring. 

Vi dokumenterer, igennem temaer, i bladet ”Sidste Stik”, udstillinger af børnenes 

produkter og billedserier, ophængte og på vores nyanskaffede fotoskærme, af de 

processer børnene har været igennem. Vi planlægger, evaluerer og følger op på 

stue- og personalemøder. 

Vi arbejder med sprog ud fra vores læreplanspunkt SPROG og oplever Marte Meo 

metoden, hvor man sætter ord på egne og barnets handlinger, som et rigtig godt 

redskab også i forhold til den sproglige udvikling. I perioden har vi bla. i 

vuggestuen arbejdet med månedens rim, hvor alle sanser har været i brug for at 

lære rimet. I børnehaven er der arbejdet med sanglegen ”Nu sidder Mads på en 

stol” en sangleg som inddrager de fleste af læreplanspunkterne og specielt sprog. 

Legen har i en periode været gennemgående i hele børnehaven. 

Vi har planlagt, dokumenteret og evalueret ud fra ”Tegn på læring” modellen. 

I vores blad ”Sidste Stik” har der været indlæg om sprogstimulering og indlæg, 

som synliggør hvordan legepladsen gir mulighed for at indlære sprog med alle 

sanser. 




Mål: 

Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens 

aktiviteter. 

Børnene skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig gennem 

forskellige genrer. 

Børnene skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, 

symboler og den skriftsproglige verden, herunder tal. 

I førskolealderen skal børnene præsenteres for brug af computer. 



Hvordan gør vi: 

Vi er nærværende, lyttende og giver barnet øjenkontakt i dialogen. Vi er 

opmærksomme på barnets verbale udtryk og forsøger at forstå barnets hensigter. 

Vi sætter ord på, der hvor barnet endnu ikke har ordforrådet til det. Vi er 

opmærksomme på både barnets ekspressive og impressive sprogforståelse. 

Børnene bliver præsenteret for et bredt spekter af måder at bruge sproget på: 

rim, remser, vrøvleord, sang, fortælling oplæsning, teater, lege, spil o.s.v. Vi 

”skriver” sammen med børnene og laver tydelige opslag, hvor børnene har 

mulighed for at genkende bogstaverne. Bruger tal relevant i hverdagen. De ældste 

børn kan på computeren spille forskellige læringsspil. 

I perioden er alle børn mellem 2,9 og 3,4 blevet tilbudt sprogvurdering, godt 

halvdelen har taget imod, af dem er der 1 der har haft behov for ekstra indsats 

her i institutionen og 2 hvor vi har indstillet til talepædagog. 


Vi havde Krop og Bevægelse som indsatsområde i 2007 og fik mange gode ting i 

gang. I den kommende periode vil vi fortsætte indsatsen ud fra det oplæg 

arbejdsgruppen er kommet med. Vi vil bruge Cirkus som et overordnet tema og 

arbejde med Krop og Bevægelse ud fra det. 





Vi arbejdede med BMVén i 2008 og 2009. Vi er hele tiden bevidst om at justere 

på rummene, deres funktion og den struktur vi tilbyder børnene. 







Fra hjem til vuggestue: 

Når barnet har fået en plads i vuggestuen, inviteres forældre og barn til et besøg, 

hvor de vises rundt og får beskrevet vores pædagogik og hverdag. Der bliver 

aftalt en indkøringsperiode, som kan strække sig fra en dag, til en uge, hvor 

barnet gradvis vænnes til en dag hos os. 

Fra vuggestue til børnehave: 

Når barnet nærmer sig børnehavealderen vurderer vi, hvilken basisgruppe vi 

tilbyder barnet. Valget træffes ud fra: 1 barnets behov, 2 gruppens 

sammensætning, 3 forældrenes ønske. Barnet vil allerede være bekendt med 

børnehaven, da vi har fælles morgenmad, fælles legeplads og bruger rummene 

fælles. Derefter aftales besøg, hvor den voksne fra vuggestuen sammen med 

barnet og evt. 1 eller 2 andre børn, som også er ved at være børnehavebørn, er 

med i nogle af børnehavens aktiviteter. Forældrene inviteres til samtale med 

basispædagogen i lighed med når barnet starter i vuggestuen. 



Børn fra dagplejen: 

Når vi får børn fra dagplejen, vil de også have et vist kendskab til børnehaven, da 

dagplejen har deres ugentlige legestuedag hos os, og mange har ældre søskende, 

der går her. Forældrene inviteres til besøg og samtale med basispædagogen og 

der aftales individuel indkøring af barnet. 

Fra børnehave til skole og sfo: 

Vi har et fast førskoleforløb, som strækker sig fra uge 8 til uge 25, hvor børnene 

samles en gang om ugen om nogle fastlagte, beskrevne aktiviteter. I begyndelsen 

af maj starter samarbejdet med skole og sfo efter en fastlagt beskrevet plan. 

Overgangene evalueres og justeres mundtligt efter behov, på p. møder og for 

førskoleforløbets vedkommende i forbindelse med planlægningen sammen med 

skole og sfo 

I forbindelse med ”Tingstedet” gav alle parter udtryk for stor tilfredshed med 

procedurerne ved de forskellige overgange. 

6. Forældre 




Generelt kan vi sige, at vi har et godt, åbent og positivt forældresamarbejde. Vi 

lægger vægt på, i dagligdagen, at være i dialog med forældrene om deres barns 

hverdag hos os. Vores nye fotoskærme og BørneIntra, har øget forældrenes 

mulighed for at følge med i hvad der sker i Degneparken. 

De fleste forældre er aktive, engagerede og bakker op om institutionen både i 

hverdag og når der er fest. 

Vi har en aktiv forældrebestyrelse, som bakker op, og påtager sig mange 

forskellige opgaver til gavn for institutionen. 

Forældrene har mulighed for at være involveret i evalueringsprocesserne: I den 

daglige dialog, igennem børnehavebladet, ved forældremøderne og igennem 

bestyrelsen. 

Eks. på forældreinvolvering: I forbindelse med udarbejdelse af vores kostpolitik 

var der på et forældremøde en debat blandt forældrene om de overordnede linier 

for kostpolitikken. En fra forældrebestyrelsen var med til den endelige 

udformning. 








Vi er et ledelsesteam, som arbejder tæt sammen om hele institutionens 

pædagogiske profil. Souschefen fungerer derudover som afdelingsleder for 

vuggestueafdelingen. Der er uddelegeret forskellige opgaver og kompetencer til 



det øvrige personale. 

Efter- og videreuddannelse, har i de sidste år hovedsaligt bestået i deltagelse i 

HUS uddannelser. Vi har en meget erfaren og veluddannet personalegruppe, men 

søger stadig videreudvikling og inspiration ved relevante kursus og temadage. 

APVen blev endelig afrundet i december, efter vi havde arbejdet med nogle 

temaer, udvalgt ud fra den ajourførte APV fra maj 09. 

MUS samtaler er gennemført i maj, juni. 

Vores sikkerhedsrepræsentant er også vores sundhedsambassadør. 

Sundhedsambassadøren er god til at komme tilbage fra møder/temadage og 

inspirere os andre. 





Gode beskæftigelsesmaterialer, materialer til udelivet og til udbygning og 

vedligeholdelse af legepladsen har stadig højeste prioritet. 

I år har vi brugt en del på anskaffelser i forbindelse med indføring af 

frokostordning også til børnehavebørnene. Der er ansat en Kostfaglig 

eneansvarlig, en flexjobber og en i løntilskud, til at lave maden. Børnene får alle 

måltider her, bortset fra formiddagsfrugt, som de har med hjemmefra. 

Kombinationen af et gammelt fladt tag og en hård vinter har givet ekstra udgifter 

til vedligeholdelse. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Marianne Poulsen Degneparkens 

Daginstitution og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den 31/8 2010 



Gudum Børnehus 






Gudum Børnehus er en USFO. 

Vi har valgt at gøre institutionen funktionsopdelt. Dvs. om formiddagen fungerer 

huset som en traditionel børnehave og fra kl. 12, hvor skolebørnene ankommer, 

opdeles huset i ”aktivitets - rum” med ”rokerende” personale. 

Personalet har et 14 dages skema, hvor de forskellige rum bliver tildelt + 

udearealet. 

Vi får dermed et fælles personale ansvar for, at kvalitet og aktivitet hænger 

sammen. 

Ligeledes sikrer det udfordring og udvikling, at personalet på skift arbejder 

sammen og ”udfordrer” hinanden i/på individuelle ønsker. 

Til p- møde er der plads til evaluering og ønsker om kurser og lign kan ytres. 

Vi har fra ledelsessiden ønsket at inddrage personalet videst muligt i den daglige 

pædagogiske ledelse for at give ”ejerskab” til hele personalet. 

Dog med lederen som ansvarshavende. 

Vi har i høj grad, vægtet uddannelse i det forgangne år, til udvikling af 

personalets faglighed. Én pædagog er færdig med hele diplom udd. Tre 

pædagoger har gennemført moduler af diplom uddannelsen. En medhjælper har 

været på uge kursus i Akt. 

Vi deltager således aktivt i ”Helt Ude i Skoven” projektet. 

2010. Vi arbejder pt. med at implementere de enkelte kompetencer personalet 

har tilegnet sig via H.U.S. ”Stormødet” d. 16/9 forventes at give os yderlig 

afklaring. 

Vi har forholdsvis få børn i børnehaven pt. Dette ser vi som en mulighed for at 

give det enklte barn mere opmærksomhed i forhold til "små svagheder"! Vi er f. 

eks gennem vores H.U.S. uddannelser nu i stand til at bruge vores nye redskaber 

og viden profylaktisk. 

Vores forældresamarbejde er blevet mere proaktivt. Vi har erfaret at forældrene, 

fokus, oplever dette positivt og går trygge ind i samarbejdet. 

H.U.S. har givet os ny faglig viden, men har også forstærket vores faglige 

"stolthed" og fundament! 


Vi er i opstartsfasen med Programteorien/Tegn på læring. 


Vi har stadig ikke søsat ovenstående…. 

Gudum Børnehus Side 71 af 95 sider










Generel for børnehavegruppen, må vi konkludere at stort set alle trives. 

”Helt ude i skoven” projektet, har forrykket vores syn på fokusbørn. Dvs. vi har 

altid haft fokusbørn med længere eller kortere brug for ekstra hjælp og ydet en 

særlig indsats for disse børn. 

Dog har de forskellige kurser og diplom uddannelser givet større og bredere 

faglighed blandt personalet og dermed flere pædagogiske redskaber i dette 

arbejde. 

Som ledelse finder vi det vigtigt, at vi, som personale, har samme fundament at 

arbejde ud fra. Forskellige personlige erfaringer og faglig indgangsvinkel – samles 

til ét fælles pædagogisk forum at tage afsæt fra, i det pædagogiske arbejde. 

Især den anerkende tilgang til børn og forældre, skaber øget rummelighed i inst. 

Ligeledes er det vigtigt for os, at forældreinddragelse sker løbende. Så 

samarbejdet bliver en kontinuerlig proces, hvor alle involverede er godt 

informeret. 


definition: 





I 2008 havde vi et barn, som kunne placeres i alle tre beskrivelser: 

Udviklings- adfærds- og netværksmæssig fokus. Dog med adfærdsmæssig som 

dominerende fokus. 

I første omgang brugte vi tid på at kortlægge barnets ressourcer. 

I forbindelse med kortlægningen er det kontaktpædagogen, der har det 

overordnede overblik. Hele personalet bliver altid inddraget i observationer m.m. 

Forældrene er naturligvis med i hele forløbet og vil løbende få informationer. 

Vi valgte at bruge video (Marte Meo) da vi i dette tilfælde mente det gav os det 

tydeligste beskrivelse af sprog og adfærd. 

Barnet er nu overdraget til tale/høre pædagog. Dette gør, at vi har et 

kontinuerligt samarbejde, forældre, tale/høre pæd. og personale. 

2010. 

Vi kan se at vores øget indsats og vores skærpede opmærksomhed, giver udbytte. 

Førnævnte barn tilegner sig nu kompetencer indenfor de 3 fokus områder og er i 

en fortsat udvikling. 

Lillebror er startet i børnehaven i 2010. Vi er nu bedre i stand til at tage hånd om 

ham og hans familie. 









3.1 Det er vigtigt for os, at de pædagogiske læreplaner er en integreret del af 

vores hverdag… 

Det vil sige, at vi lever op til de mål vi selv har beskrevet. 

3.2 Vores mål if. sproglige kompetencer, såvel det impressive som det 

ekspressive sprog, er at: Børnene lærer at udtrykke sig, samt får en god 

kommunikation med andre. 

Aktiviteter og metoder: 

- snakke med børnene individuelt og lytte interesseret til deres fortællinger. 

- Skabe tidspunkter hvor børnene henholdsvis skal ”stå frem” selv og fortælle 

eller kunne lytte til andre. 

- Samling med sang. Rim og remser, små leg, vente på - og tage tur, farver og 

former. 

- Højtlæsning og snak om billedbøger med små grupper børn. Gøre opmærksom 

på læseretning og nuancering ved oplæsning (følge med fingeren) 

- Fortælling og bordteater ved f.eks. Spisning. 

- Understøtte børnenes fjollede sange, rim og remser. De voksne fjoller og leger 

med sproget. 

- Spille forskellige spil med henblik på såvel sprog som kommunikation og 

samvær. 

- Førskolegruppe. 

- Snakke med børnene når de tegner. 

- Skrive processer. (eget og andres navne m.v.) 

2008/09. 

Vi startede i 2008 med at tilbyde sprogscreening af de 3 årige ved opstart i 

børnehaven. De fleste forældre tog imod tilbudet. Et enkelt barn er videre i 

systemet. 

2008 og 2009 har via H.U.S. gjort vi har fået et mere nuanceret syn på 

Anerkendende pædagogik. Især vores egne roller i relationerne med børn, 

forældre og kollegaer. Et begreb der nok altid har eksisteret i den pædagogiske 

verden på en eller anden måde, men som vi nu kan diskutere ud fra en fælles 

platform. 

2010. 

Vi har i år modtaget en del børn med sprogvanskeligheder, og skal igen i år 

opstarte vores sproggruppe. Også her kan vi se den øgede fokus og skærpede 

indsats virker. 

1 januar 2010 skal alle daginstitutioner i Lemvig indføre madordning. Vi er i 

opstarts fasen med dette og ser frem til at få det hele på plads. 

2010. Vores madordning fungerer nu. Vi modtager mad fra en ekstern 

leverandør, Bækmarksbro plejehjem. Vi har fravalgt eftermiddagsmåltidet til 

fordel for kørsel. Dvs. vi har en temmelig stor udgiftspost på vores budget, som 

hedder kørsel af mad. For at minimere denne udgift, har vi forhandlet prisen 3 kr. 

ned pr. barn. 



Vi har i 2009 fået en sundhedsambassadør i vores institution, som uddannes i 

sundhed, krop, motion og psyke. 

2010. Vores sundhedsambassadør er nu uddannet. Hun lever fuldt ud op til sin 

titel, er proaktiv og ”et punkt” på alle p møder. 




sprogscreening af tosprogede. 


2) Social kompetence: 

Skabe relationer til børn og voksne. 

Etablere fællesskab med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre. 

Sociale relationer: 

- Kan finde ud af at lege og omgå hinanden. 

- Kan tage initiativ. 

- At børnene er ligeværdige, kan give og modtage. 

- Hjælpe hinanden, trøste, støtte og vise omsorg. 

- Åbne for fællesskabet – knytte venskaber. 

Aktiviteter og metoder: 

- Inddrage børnene i sociale situationer. 

- Understøtte børnenes sociale initiativer – give ”ansvar”. 

- Aktiviteter hvori der indgår regler og spilleregler. Demokrati – at kunne 

tilsidesætte egne behov og give plads til andre (vente på tur). 

3) Sproglige kompetencer. 

Mål. 

Børnene lærer at udtrykke sig og få en god kommunikation med andre. 

Delmål. 

at børnene får et godt og nuanceret sprog – herunder forståelse for begreber. 

at børnene får et begyndende kendskab til og interesse for skriftsproget og hele 

den verden der åbner sig, når man kan læse. 

at børnene lærer at genkende tal og enkelte bogstaver. 

at de voksne bruger sproget og dets mange nuancer overfor børnene. 

Aktiviteter og metoder. 

Snakke med børnene individuelt og lytte interesseret til deres fortællinger. 

Skabe tidspunkter, hvor børnene henholdsvis skal ”stå frem” og lytte til de andre. 

Samling med sang, rim og remser, små lege, vente på – og tage tur, farver og 

former. 

Højtlæsning og snak om billedbøger med små grupper børn. Gøre opmærksom på 

læseretning ved oplæsning (følge med fingeren) 

Fortælling og bordteater fx under spisning. 

Understøtte børnenes fjollede sange, rim og remser. De voksne ”fjoller” med og 

leger med sproget. 

Spille forskellige spil med henblik på såvel sprog som kommunikation og samvær. 

Sproggruppe. 

Snakke med børnene om det de tegner. 



Skrive eget navn og andre kendte/”kære” ord. 

”læse” avisen 

4) Krop og bevægelse. 

Mål: 

- At de voksne præsenterer børnene for sund og varieret kost. 

Uderummet skal være attraktivt så det opfordrer til bevægelse. 

De indendørs rammer skal give mulighed for fysiske udfoldelser. 

De voksne understøtter barnets kropsbevidsthed. 

Fin – og grovmotorik. 

Aktiviteter: 

”Bevægelsesdag” hver torsdag. 

Samling, sanglege, snak om kroppen o. lign. 

Værkstedsaktiviteter. 

Gåtur. 





Vi har i Gudum Børnehus udarbejdet en BMV i 2007. 

Da det indsamlede materiale, trods gentagende opfordringer, ikke gav det 

ønskelige antal tilbagemeldinger fra børn og forældre, må vi konkludere, at tiden 

og interessen ikke var moden. 

Det lave antal tilbagemeldinger gav derfor ikke grundlag for yderlige tiltag. 

Dette giver naturligvis anledning til, at evaluere processen og måden at 

tilbagemelde på, næste gang vi laver BMV, bør ændres. 







Overgang mellem dagpleje og børnehave: 

- Hver anden uge er dagplejerne i lokal området en del af børnehaven. 

- Når et barn skal starte i børnehaven, øges besøgende, så barnet 

lærer de voksne i børnehaven at kende. 

- Derudover inviteres barn og forældrene til besøg. 

- Overgang mellem børnehave og skole. 

- Hvert år i januar starter førskolegruppen i børnehaven. I gruppen er 

der specielt fokus på: koncentration, skrive og tal indlæring. Derudover er 

gruppen på besøg hos forskellige virksomheder i lokalsamfundet (bager, falck 

m.v.). 

- I foråret er der afsat timer på skolen. Dvs. børnene får 10 -12 besøg 

i børnehaveklassen. Så de bliver fortrolige med skole og bh.kl. læreren. 



6. Forældre 




Ved start i børnehaven inviteres barn og forældre til at besøge institutionen. 

4 mdr. efter barnet er begyndt –tilbydes forældrene en opstarts samtale. 

Barnet tilbydes igen, inden indmeldelse i skolen, en samtale. 

Vi vægter samtalen højt i inst. Dvs. Vi ønsker ikke at ”gemme eller opsamle” 

problematikker vedr. barnet men tage samtalen løbende ved aflevering eller 

afhentning. 

Vi mener at, man derved har en naturlig og kontinuerlig dialog, hvor forældrene 

hele tiden er involverede. 

Naturligvis kan både institutionen og forældrene ønske at afholde et møde. 

Én gang årligt er der forældremøde, hvor forældrene bliver orienteret om 

udviklingen i inst. 

Hver dag bliver der givet info på opslagstavlen om daglige aktiviteter og 

forandringer i Gudum Børnehus. 

Ca. en gang om måneden modtager alle forældre et Info. brev. 

Forældrene er en del af evalueringen via ovenstående og er naturligvis altid 

velkommen til at byde ind med tiltag til institutionen. 








Mål: 

Målet er, at have en åben, visionær, synlig og værdibaseret ledelse. 

Status: 

Vi finder at medarbejdersamtaler har stor værdi, da disse tager udgangspunkt i 

hver enkelt medarbejders ønsker og visioner for fremtiden. Ligeledes giver det os 

en mulighed for at mærke, hvor medarbejderen står i nuet. 

Vi finder det vigtigt at uddelegere ansvarsområder, samt inddrage den enkelte 

medarbejder i beslutningsprocesser. Derved mener vi at skabe en samhørighed 

mellem ledelse og personaler som helhed. 

Ledelses strukturen i Gudum Børnehus. 

Gudum Børnehus er en afdeling af Nr. Nissum skole og Gudum skole. 

Dette samarbejde vægtes højt og vi deltager aktivt i at dialog, kvalitet og 

faglighed højnes på tværs i område øst. 

I Gudum Børnehus udgør leder og souschef lederteamet. Der er afsat én 

formiddag om ugen til koncentreret arbejde på kontoret. Derudover er der plads 

til daglige input og diskussioner. 

Vi finder det vigtigt at fokusere på et højt informations niveau til både personale 

og forældre. 

7.1 

Ønsker og behov for videre- og efteruddannelse tages op til Mus. 

7.2 



Apv’en udarbejdes hvert 3. år. En beslutning der er taget i vores område, øst. 

Handleplan og opfølgning følger hurtigst muligt. 

7.3 

Jvf. pkt. 3.2. 





Det svingende børnetal og dermed tildeling af personaleressourcer kræver en del 

administration og planlægning, som gennem året har været en udfordring for 

både ledelse og personale. 

Vi har derfor rokeret rundt med personalet i de forskellige lokaler, for at udnytte 

ressourcerne bedst muligt.’ 

Vores bus ”Buster”, har høj prioritet. Den giver os friheden til at komme på ture 

ud af huset, hver tredje uge. Om formiddagen med børnehavebørnene og 

eftermiddagen med sfo-børnene. Vi mener, vi derved giver personale og børn et 

godt pædagogisk redskab og tilbud. 

Også i dagligdagen har vi vægtet, at de pædagogiske tilbud er alsidige, for at 

tilgodese børnenes køn, alder, behov og individuelle ønsker. 

2010. 

Dette år gav os en udmelding der hedder: 

Gudum skole og Børnehus er lukningstruet. Dette har vagt en del frustrationer, 

undring og utryghed blandt børn, forældre og personale. Vi bruger derfor en del 

resurser på at ”dæmpe”, forklare og i det hele taget lave en fortsat tryg hverdag 

for alle. Den usikkerhed som udmeldingen har bragt, er vores primære opgave at 

minimere den kommende tid. Vi vil fokusere på at være brobyggere således børn, 

forældre og personale kommer trygt i næste havn…. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Jan Holm & Hanne Nanna Stensgaard 

og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den xx.xx.2010 



Troldehøj Klinkby 






Kvalitet i hverdagen er for os. 

– at vi i samarbejde med forældrene tilgodeser det enkelte barns behov. 

– at vi arbejder bevidst med læreplaner, og sikrer et højt fagligt indhold. 

– at vi i alle sammenhænge arbejder ud fra den anerkendende pædagogik. 


Vi arbejder ud fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA`s materiale ”Tegn på læring” 

–programteorien, et arbejdsmateriale, der gør det muligt at systematisere 

arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 


Vi bruger ”Tegn på læring”, som aftale og mål værktøj i arbejdet med de 

forskellige temaer i læreplanerne. Dette gør vi for at sikre en opfølgning af de 

faglige mål. Det vil sige, at grupperne bruger værktøjet i arbejdet med at udvikle 

læreplanernes kompetenceområder. 









Vi arbejder ud fra et individuelt børnesyn, hvor vi bestræber os på at tilgodese det 

enkelte barns behov for omsorg og udfordring i forhold til deres udvikling. 

Vi har generelt velfungerende børn, hvor hovedparten udviklingsmæssigt, socialt 

og netværks mæssigt er i trivsel. 

Derudover har vi en mindre gruppe, som vi er specielt opmærksomme på i kortere 

eller længere perioder(fokusbørn), som vi udarbejder en handleplan for. 


definition: 





Troldehøj Klinkby Side 78 af 95 sider


Pædagogerne foretager en obligatorisk sprogvurdering, hvis barnets alder er 

mellem 2,8 og 3,4 år og som supplement, eller hvis barnet er ældre sprogtesten 

”TRAS”. På baggrund af test, observationer og forældresamtaler udarbejder 

stuepædagogen en handleplan. 

Handleplanen beskriver kort barnets problemer ud fra en status-, indsats og 

metodebeskrivelse, samt rollefordeling og evalueringsaftale. 

Indsatsen består af max. 4 fokuspunkter, hvor der aftales konkrete handlinger og 

aktiviteter i forhold til barnets problematikker. Fokuspunkterne evalueres løbende 

og bliver evt. udskiftet med et nyt fokuspunkt ud fra den udvikling der sker. Marte 

Meo metoden bruges for at synliggøre hvornår og hvordan den professionelle 

opnår den gode relation med barnet og dermed får mulighed for at skabe et 

udviklingsrum for barnet. Gennem hele forløbet samarbejdes der tæt med 

forældrene. 







Vi arbejder meget bevidst i dagligdagen med de sproglige kompetencer, både i 

forhold til det enkelte barn og børnegrupperne som helhed. 

Derudover har vi i ”Rundkreds” haft særlig fokus på sproget. 









Pædagogiske læreplansområder: 

Børnene tilbydes en bred vifte af aktiviteter, med udgangspunkt i de pædagogiske 

læreplaner. 

Vi er bevidste om at bruge forskellige ”læringsrum”. 

- pædagogiske planlagte aktiviteter med fastsatte mål. 

- situationsbestemt læring, hvor pædagogen følger barnets nysgerrighed og 

tilfører 

viden/ læring. 

- læring fra barn til barn. 

1. Personlige kompetencer 

Vores mål er: 

- at vi i hverdagen tilgodeser det enkelte barns individuelle behov, så det føler sig 

set hørt og forstået. 

- at udvikle barnets personlige kompetencer - selvværd, sætte grænser, fantasi, 

kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. 

Vi har i den forbindelse sat fokus på den anerkendende pædagogik, hvor metoden 

bl.a. er at tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer, se 



muligheder frem for begrænsninger - med andre ord gøre mere af ”det der 

virker”. 

2. Sociale kompetencer 

Vores mål er. 

- at fællesskabet tilgodeser den enkelte samt, at den enkelte tilgodeser 

fællesskabet. 

- at udvikle de sociale kompetencer – etablerer fællesskaber/venskaber med 

andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge 

med andre og kende de demokratiske værdier. 

Fokus områderne er bl.a.: 

- dele med andre , være opmærksomme på andre og lytte til dem. 

- vente på tur, modtage en kollektiv besked. 

- løse konflikter, hjælpe andre ( vores ”storebørnsgruppe” tager 

”førstehjælpskursus”). 

3. Sproglige Kompetencer 

Vi har i hverdagen mange indarbejdede tiltag som stimulerer og udvikler barnets 

sprogudvikling f. eks.: 

- Grupperne holder hver dag aldersopdelt rundkreds, hvor indholdet er: sange, 

samtaler, sanglege, rim remser, begrebslæring og tema aktiviteter i forhold til 

læreplanerne. 

- daglig højt læsning. 

- Sprogstimulerende spil. 

Alle nye børn i børnehavegrupperne op til 3,4 år bliver tilbudt den obligatoriske 

sprogvurdering. Derudover anvender vi TRAS, hvis vi eller forældrene er 

bekymrede. 

Hver anden fredag holder vi fælles samling for alle børn i Troldehøj Klinkby (0-6 

år), hvor indholdet er sang/musik, sanglege og teater (opført af de voksne). 

4. Kompetencer inden for krop og bevægelse 

Vi har i hverdagen generelt meget fokus på ”Krop og bevægelse”. Vi har mange 

gode tilbud og muligheder til børnene, bl.a. : Et motorik rum, en stor legeplads, vi 

tager på ture ud af huset, ligesom vi bruger skolens gymnastiksal ugentligt. 

Hele foråret har vi med børnehavebørnene lavet en fællesaktivitet på legepladsen 

kl. 12.30. 

Bestyrelsen og personalet sætter fokus på kost og sund mad gennem 

værdidebatter og projekter med børnene. 1/8-2009 ansatte vi en 

ernæringsmedarbejder, da vi fik en vuggestuegruppe, der skulle have mad. Vi har 

fra 1/1-2010 haft madordning for hele huset, som vores køkkendame laver. 

Vores sunhedsambassadør har ofte et punkt på vores p-møder, hvor vi tager 

forskellige emner op. 

5. Kompetencer inden for natur og naturfænomener 

Vi prioriterer udelivet meget højt. Vi har mange gode traditioner og har mange 

ude projekter i løbet af året. 

Derudover tager grupperne ofte på ture ud af huset og vi har en fælles udflugts 

tur for hele institutionen, hvor vi bruger naturen meget. 

Vi har et bålhus, som fungere som et ekstra lærings-, aktivitets- og hyggerum. 

Vi har 4 personaler, der har været på kursus i natur og naturfænomener. 

6. Kulturelle udtryksformer og værdier 

Institutionen giver børnene mulighed for at få udviklet deres udtryksformer og 

værdier gennem pædagogisk planlagte aktiviteter og kreative tilbud, samt ved 

børnenes selvvalgte initiativer. 



Ved vores fællessamling, hver anden fredag giver vi alle vore børn (0-6 år), en 

fælles kulturel oplevelse f.eks. i form af teateropførelse. 

Vi er meget bevidste om at videreføre og tilrettelægge aktiviteter, som bevidstgør 

årets forskellige traditioner for børnene. Dette kommer bl.a. til udtryk ved at vi 

eksempelvis til påske ikke kun klipper og klistrer påsketing, men også fortæller 

børnene, hvorfor det er påske. 

Dokumentation til forældrene 

På gruppernes opslagstavler informeres forældrene dagligt om gruppernes 

aktiviteter. 

Grupperne laver en månedsplan, hvor børnenes fødselsdage og andre fælles 

aktiviteter figurerer. 

Vi laver billeddokumentation i form af barnets individuelle mappe (Barnets bog), 

som suppleres gennem hele den tid barnet går i institutionen. 





Vi har fået færdiggjort vores BMW, samt lavet handleplaner for de punkter, hvor 

vi synes vi skal gøre en indsats. Handleplanerne har vi haft oppe på p-møde og 

arbejder med i dagligdagen. 

BMVén er i det store hele positiv, da mellem 80 og 100% af de adspurgte, synes 

det er sjovt at gå i børnehave og har det godt med de voksne. Børnene mener, at 

de voksne lægger mærke til, hvordan de har det. 

Børnene synes, at de lærer noget nyt og de andre børn kan lide dem. 







Dagplejen kommer på besøg med barnet før det skal starte i børnehaven. Barnet 

modtager et brev, hvor der gives besked om, hvilken gruppe barnet skal starte på 

og hvilke voksne, der er tilknyttet. Forældrene kan så kontakte og aftale, hvornår 

de kan komme på besøg med barnet. 

De børn vi skal overflytte fra vores vuggestuegruppe laver vi en glidende og 

individuel overgang for, da det er i samme hus. 

Fra børnehave til SFO og Skole: Børnene har et godt kendskab til skolen, da vi 

færdes på skolen i forskellige sammenhænge. 

Vi har følgende overgangsaftaler: 

- 3 formiddagsbesøg i juni måned i SFO, hvor der er en voksen med. 

- 3 dage, hvor førskolebørnene prøver at gå i skole (også juni). Her er der også 

voksne med i hver indskolingsgruppe. 

- Vi indhenter forældresamtykkeerklæring, så vi kan overlevere informationer, 

der kan hjælpe barnet i overgangen. 

- Vi afholder overleveringsmøder med skole og SFO. 



- Vi laver forslag til holddannelse i skolen ud fra vores kendskab til det enkelte 

barn og gruppen. 

6. Forældre 




Vi har et tæt, åbent og anerkendende forældresamarbejde, hvor den daglige snak 

er meget vigtig, for at opbygge og pleje et gensidigt tillidsforhold. 

Vi tilbyder forældresamtaler mindst 2 gange i børnehaveforløbet og mindst 3 

gange, hvis barnet også går i vuggestue her. Første samtale er ca. 3 mdr. efter 

barnets opstart i vuggestue eller i børnehave. Anden samtale ligger op til 

skoleindskrivning. 

Samtalerne tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og trivsel. 

Samtalerne føres med stor respekt og gensidighed, så forældrene bliver en vigtig 

del af den. 

Derudover er der altid mulighed for at få en individuel samtale efter behov. 

Vi afholder 2 arrangementer for forældre og børn hvert år. 

Vores bestyrelse deltager løbende i evaluering af hverdagen og indholdet i 

børnehave og vuggestue. 








Vi arbejder kontinuerlig med institutionens værdigrundlag, vision og mission. 

Mange af personalet har været på uddannelse i forbindelse med projekt ” Helt Ude 

I Skoven”. Derudover er det efter ønsker fra personalet, samt hvad der er brug 

for i huset, at der tilrettes uddannelse efter. 

Vi har desværre ikke fået lavet ny Arbejdspladsvurdering, men tager fat på det 

nu. 

Vores Sundhedsambassadør har været på kurser og tager ofte punkter op på pmøder. 

Hun har stået for at hele personalet deltog i ”Tæl Skridt”, her i foråret. 





Vi har nu et år haft vuggestuegruppe, hvilket er blevet godt integreret i huset. Det 

gør det nemmere i overgangen til børnehavegrupperne. 

Vi prioriterer at førskolegruppen kommer på koloni i september, så de får en 

fælles oplevelse inden de starter i ”Udegruppe”. Det fungerer på den måde at de 



hver formiddag er i Barakken, hvor der laves aktiviteter for denne aldersgruppe 

(førskole). De gennemgår et ”førstehjælpskursus” og tager på ture ud af huset i 

forbindelse med forskellige temaer. 

I det hele taget laver vi aldersopdelte Rundkredse i huset for at tilgodese de 

forskellige alders- og udviklingstrin, samt børn med særlige behov. 

Vi laver også fælles arrangementer for hele huset, hvilket er givende for både 

store og små og vores søskende har her nogle fælles oplevelser. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Troldehøj Klinkby og drøftet og godkendt 

af forældrebestyrelsen den 26.08.2010 



Lomborg Børnehave 






- Vi har gennem 2009-2010 arbejdet med HUS og i den forbindelse haft flere 

forældre arrangementer. Vi har prøvet at gøre ting anderledes end det vi plejer til 

disse, hvilket har været en succes. Året har endnu mere end året før båret præg 

af at vi har stået med et byggeri, samt et halvt år hvor vi har haft en pædagog 

sygemeldt pga. en fyring. 


- Vi er så småt begyndt at bruge "program teorien". Dette vil vi sætte endnu mere 

fokus på i efteråret 2010. 

- Vi har personalemøde hver 3 uge. Her bliver gruppernes børn, fokusbørn og 

støttebørn drøftet. Her evaluerer vi husets fælles aktiviteter, samt lægger planer 

for de næste fællesarrangementer. Vi forsøger på disse møder at lave et fagligt 

indspark. 

- Vi har lavet et registreringsskema, hvor vi mere konkret kan etablere et 

samarbejde med fokusbørnenes forældre. 


- Hver gruppe skal lave et projekt i deres gruppe, hvor de arbejder ud fra 

”programteorien”. 

- Til vores Alternative Disney aften brugte vi også evaluering. 









- Vi har inddelt vores børn i 3 grupper efter alder (1-3 timer hver dag). Dvs. at 

der er stor mulighed for at børnene kan lære af jævnaldrende, der er på samme 

udviklingstrin. Det betyder, at personalet kan målrette det pædagogiske arbejde 

til færre udviklingstrin. Dette giver mulighed for at gå i dybden og mere specifikt 

arbejde med emnet til deres gruppe børn. Resten af dagen er børnene 

aldersblandet. 

- Vi har personale møde hver 3 uge hvor gruppernes børn, fokusbørn og 

støttebørn bliver drøftet. Her laver vi strategi for børn med særlige behov og 

grupperne har mulighed for at lave aftale med det øvrige personale, hvis de har 

brug for hele husets hjælp. 

Lomborg Børnehave Side 84 af 95 sider


- Vi har det sidste år oplevet, at vi har haft et par børn som har taget mange 

ressourcer fra børn i trivsel. Dette har betydet, at det tilbud til børn i trivsel har 

været lidt mindre end det vi kunne have ønsket. 


definition: 





- Vi har i forbindelse med fokus børn, med udfordring på” personlig udvikling” i 

hele oktober måned 2009 sat fokus på historier. Vi lavede en forældreaften, hvor 

vi havde Annette Kier uddannet skuespiller, til at holde et oplæg ”fortæl en 

historie mere”. Dette for at sætte fokus på, hvordan forældre kan fortælle en 

historie, så børn ønsker at lytte. Samt ønsket om, at man i familierne har et godt 

og nærværende samvær om noget andet end tv. Vi er af den opfattelse at børn, 

der elsker at høre og læse historie får en lyst til at læse, hvilket er en drivkraft for 

et blive en god læser i fremtiden. 14 dage senere omdannede vi en fredag aften 

børnehaven til en eventyr fortælle verden, hvor der var historier på mange 

forskellige måder rundt om i huset. En alternativ Disney aften, hvor 

eventyret/historien og samværet på en anderledes måde kom i fokus. Derudover 

ville vi gerne præsentere forældrene for, hvordan man let og enkelt kan fortælle 

en historie. 







- Vi har i 2009-2010 lavet vores læreplaner færdig og er i gang med at bruge 

program teorien for at dokumentere at vi opfylder denne. 

- Institutionen har arbejdet med ”sproglig kompetence” gennem flere projekter 

f.eks. som det førnævnte 2.2. Da dette ikke kun har været til nytte for fokus børn. 




- Vi tilbyder alle 3-årige sprogscreening og alle tager imod det. 

Vi opfylder vores læreplansområde: 

Ved at vi hjælper/udfordrer barnet med at sætte ord på det barnet sanser, 

oplever og følelser 

Ved at vi bruger billedmateriale for samtale om følelser og stemninger 

Ved at vi læser, fortæller og synger 

Ved at vi lytter og leger med sproget 

Ved at vi bruger sproget inspirerende så børnene bliver opmærksomme på 

sprogets facetter 

Ved at vi er opmærksomme på at tænke sproget ind i alle læreplansområder 

Ved at vi opretter sproggrupper efter behov 



Ved at vi arbejder målrettet med barnets sproglige udvikling individuelt, i mindre 

og større grupper. 





- Forældrebestyrelsen har arbejdet med vores BMV. Og fandt ud af, at der var 

områder hvor vi skulle have et fokus i nogle måneder. Da vi kom til maj 2010 

lavede vi en ny test indenfor disse områder. Vi fandt dog ud af, at det er svært for 

børn at skille tid af så derfor blev de to tests antagelig meget ens. Det har dog 

været med til, at vi i personalegruppen har arbejdet mere konkret med f.eks. 

sikkerhed, drilleri og venner. 







- Lomborg Børnehave har som fast procedure at sende velkomst brev med 

stamkort, informationsfolder, sprogvurderingsfolder mm. til det nye barn, ca. 1 

måned før de starter. 

- Vi har ikke en skriftlig aftale om overgangen fra dagplejen, men en del af 

dagplejerne kommer her et par gange inden barnet starter. Derudover har de 

været her hele dagen, de dage vi har været på koloni. 

- Overgangene til skolen, har vi aftalt forløb (5 besøg på skolen og i sfo samt et 

lærer besøg her i børnehaven) med Ramme skole og evaluerer på efterfølgende i 

august-september måned. 

6. Forældre 




- Vi ser at vores forældre er blevet bedre til at bruge vores bestyrelse til at der 

bliver drøftet emner som de synes er vigtige. Der ud over har vi et forældremøde 

hvor det er muligt at tage ting op. 










Lomborg børnehave har et lederteam, som består af leder-souschef. Vi prøver at 

finde tid i ugens løb, hvor vi kan få belyst og planlagt hvad der sker i huset. Den 

tid vi har bliver brugt mere og mere på pædagogisk fokus. Vi oplever, at der ikke 

er tid til at souschefen går fra for at lave kontorarbejde. 





Vi bestræber os på at have: 

60 % pædagoger timer 

40 % medhjælper timer 

Det betyder dog at vores pædagoger er på fuld tid og medhjælpere på nedsat tid. 

Derfor har vi det samme antal og til tider flere medhjælpere. 

1-2 personer med løntilskud 

Vi fordeler ressourcer til særlige indsatser efter behov. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Lomborg børnehave og drøftet og 

godkendt af forældrebestyrelsen den XX.XX 2010 



Bøgespiren 


- Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er 

valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver 

vurderinger foretaget? 


I vores personalegruppe sætter vi åbenhed, tillid og respekt meget højt. 

Vi har personalemøde samlet, samt stuemøde gruppevis hver måned. 

Årligt afholder vi en fælles pædagogisk dag, med fagligt relevant indhold, i 

forhold til institutionen og samfundet. 

Vi prioriterer uddannelse, og her har HUS-projektet været med til at højne den 

faglige kvalitet. Endvidere har projektet affødt lyst til deltagelse på forskellige 

kurser og uddannelser, i hele personalegruppen. 

Lemvig Kommunes overordnede værdigrundlag ligger til grund for Bøgespirens 

værdier. Disse er beskrevet i henholdsvis vores virksomhedsplan og vores 

velkomstfolder. 

Visionen for vores udviklingsarbejde med børnene – hvad er målet for dem, i den 

tid de er i Bøgespiren – er formuleret via udviklingsmål for børnene. 

Vi har haft et spændende år, med mange udfordringer i vores hus – lederskifte, 

omstruktureringer, m.m. Disse udfordringer har skabt et nyt grundlag, og vi ser 

positivt på kommende udviklende opgaver. 


Dialog på personale- og stuemøder. 

Programteori ønskes implementeret som arbejdsredskab til udvikling og 

evaluering. 


Vi har en storbørnsgruppe, der hver formiddag laver aktiviteter i ”Mejeriet”. 

Personalet roterer med en måneds varighed, og planlægger forskellige temaer, 

emneuger, ture, m.m., med udgangspunkt i vores læreplaner. 

Denne planlægning og evaluering af forløbene snakkes igennem på stuemøder, og 

der tages referat. 

Her tænker vi Programteori ind som redskab til anvendelse af vores erfaringer. 

Personalet skal efter hver endt periode erfaringsopsamle og evaluere, og 

overlevere dette til resten af personalet i børnehaven. 









Bøgespiren Side 88 af 95 sider


Vi har pr. 01.09.10 33 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn. 

Vi har ét barn, der er tildelt specialpædagogisk bistand. 

Pr. dags dato har vi 22 fokusbørn 

Vi er modtageinstitution for kommunens kvoteflygtningebørn. Få dage efter de er 

boligplaceret, starter børnene her hos os. Vi ser denne specialpædagogiske 

opgave som værende meget givende, spændende og udfordrende i vores hus, i 

forhold til det sproglige, kulturelle, sociale, samt netværkssamarbejdet. 

Indsatser i forhold til målgrupperne: 

Sprogscreening tilbydes til alle 3-årige, og tilbuddet har vores forældre takket ja 

til. 

Vores to-sprogede børn screenes i forbindelse med sprogstimulering, tilrettelagt af 

Den Internationale Førskole på Christinelystskolen i Lemvig. 

Tæt forældrekontakt: Vi arbejder ud fra åbenhed, tillid og respekt, og viser vi er 

her for at hjælpe barnet og støtte den enkelte familie. Vi oplever, at vi i perioder, 

over tid, bliver en del af familiens netværk. 

Tilrettelagt pædagogisk praksis: Vi har en anerkendende tilgang i hverdagen, hvor 

vi er bevidste om vores rolle som gode og synlige rollemodeller. Vi har en skærpet 

opmærksomhed i forhold til det enkelte barn og dets eventuelle udfordringer, og 

planlægger herudfra individuelle indsatser. 

Gennem vores erfaringer fra arbejdet med fokusbørn, oplever vi væsentlig forskel 

på inklusion, alt efter om barnets fokus er af kortere eller længere varighed. 

Ved længerevarende fokus arbejder vi bl.a. ofte med børn, der har et øget 

behov for bl.a. personlig pleje, samt strukturering af barnets og familiens 

hverdag. Her vægter vi, i vores pædagogiske arbejde, at inklusion af et sådan 

fokusbarn, sker kreativt og ikke-synligt i forhold til børnegruppen. Således at vi 

skaber rammerne og den tilrettelagte daglige indsats for barnet, uden at 

italesætte indsatsen overfor de andre børn. 

Modsat arbejder vi, ved kortvarige fokus, som oftest med italesættelse af 

barnets fokus, og inddrager børnegruppen som en synlig del af den pædagogiske 

indsats. Dette er eks. i forbindelse med skilsmisse eller dødsfald i familien. 

Ovenstående afhænger også meget af barnets alder. 

Vi møder de enkelte børn på det niveau de befinder sig. Dette gælder alle børn i 

institutionen. Har vi børn med særlige talenter, understøttes disse talenter, og vi 

tilrettelægger pædagogiske aktiviteter med udfordringer svarende til barnets 

niveau. 


definition: 





Vi har gennem foråret udarbejdet et skema, til beskrivelse af handleplaner 

omkring vores fokusbørn. Vores næste opgave er nu at få vores skriftlighed 

omkring fokusbørn sat ind i disse skemaer. Vi har indtil nu altid skriftligt beskrevet 

observationer, tilrettelagt pædagogisk indsats, samt evaluering, i vores 

børnemappe. 



Vi står derfor for at skulle ændre den eksisterende arbejdsmetode ved hjælp af 

disse skemaer. 







I vores daglige pædagogiske praksis arbejder vi ud fra grundlaget i de mål, vi har 

beskrevet i vores læreplaner. Dog føler vi et behov for en gennemgang af vore 

læreplaner – dels en evaluering af og opfølgning på vore allerede beskrevne 

læreplaner, og dels for at implementere Programteori her, som er arbejdsredskab. 

Dette set i lyset af nyt personale i huset, hvor alle gerne skal føle ejerskab for 

vore læreplaner. 

Vi arbejder året rundt med emneuger, specielt i vores storbørnsgruppe (5-6 år). 

Disse emner tager afsæt i de forskellige læreplansområder, hvor bl.a. redskabet 

Trin for Trin bruges meget, i forbindelse med emner omkring sundhed, trivsel, 

venskab og følelser. 

Vi har en daglig synlig dokumentation via tavler i garderoberne, skriftlige opslag, 

samt dagbøger, hvori dagens aktiviteter er beskrevet. Dagbøgerne har desuden 

den fordel, at forældrene kan gå tilbage til foregående dage, og læse om barnets 

oplevelser. Herudover udsender institutionen hver måned et nyhedsbrev, med 

information om livets gang i Bøgespiren. Vi arbejder på at anskaffe og ophænge 

”foto-fladskærme” i hver gruppe, til billededokumentation. Endvidere håber vi, at 

vores dokumentation bliver mere lettilgængelig, når vi kommer rigtigt i gang med 

BørneIntra. 

Dokumentation i form af planlægning og evaluering af husets arrangementer 

foregår på p-møder, hvor udvalg nedsættes løbende. Årets gang lægger som 

udgangspunkt for disse arrangementer. 



sprogscreening af to-sprogede 

Sproglige kompetencer har været indsatsområde siden 2008, og vi har tilbudt alle 

i 3 års alderen sprogvurdering ved overgang fra vores vuggegruppe til 

børnehaven. 

Alle har taget imod tilbuddet. De børn der kommer ind i børnehaven udefra, har 

også fået tilbuddet og modtaget dette. 

Ved børn, hvor der har været behov for opfølgning, har vi i samarbejde med 

forældrene lavet en handleplan for det videre forløb og evaluering. 

Da vi er en institution med mange tosprogede børn, har vi gennem det sidste år 

manglet tilbuddet om sprogstimulering og screening af tosprogede børn. Derfor 

ser vi nu frem til samarbejdet med Den Internationale Førskole, 

Christinelystskolen. Vi fokuserer meget på det danske sprog, med italesættelse af 

alt, hele dagen igennem. Der tilrettelægges en pædagogik, så børnene oplever 

sproget med alle deres sanser. Personalet er endvidere åbne for at bruge 

eksempelvis engelsk ved kommunikation med nye børn og forældre, hvis familien 



kan kommunikere gennem det valgte sprog. Personalet prøver også at tilegne sig 

små brudstykker af barnets modersmål. Samarbejdet med Integrationsafdelingen 

er af stor betydning, da vi her har mulighed for at anvende tolk. 

Vi læser, synger, laver rim og remser og benævner ting ved navn. Dagligt holder 

børnehaven samling før middagsstunden, i ½ time, set som pædagogisk aktivitet. 

Her er de sproglige kompetencer udtryksformen, og indholdet er elementer fra 

alle pædagogiske læreplaner. Denne samling har klart højnet børnenes leg med 

sproget, og vi oplever børnene mere syngende og udforskende i deres leg, med 

sproget i form af rim og remser, m.m. Endvidere har børnene fået en øget 

bevidsthed eks. ugedage, årets gang, vejrets foranderlighed, m.m. ved hjælp af 

plancher og årstidstavle. 

Større børn får kendskab til skriftsprog, tal og bogstaver, ved hjælp af opgaver og 

leg. Bogstaver er en synlig del i børnehaven via opslag på vægge m.v. 

I børnehaven har vi computere hvortil vi har forskellige indlæringsspil. 

Vi bruger tegn til tale for at understøtte børn med sproglige vanskeligheder. 

TRAS modellen og sprogscreeningstesten bruges som pædagogisk redskab. 


I Børnehuset Bøgespiren fokuserer vi meget på sundhed og ernæring. Vi har vort 

eget køkken, med en ernærings- og husholdningsøkonom ansat. Børnene får fuld 

forplejning, og det vil sige, at alle spiser samme mad, der kan duftes i hele huset. 

Vi prioriterer økologi på visse madvarer – mælk, smør, gryn, gulerødder, m.m. 

Derudover prioriterer vi bæredygtighed og danske råvarer, hvor dette er muligt. 

Vi er i gang med at udarbejde vores egen kostpolitik, gennem samarbejde mellem 

personalet og forældrebestyrelsen. 

Vi har en stor sal til motorisk aktivitet, der dog levner et ønske om istandsættelse, 

samt vi har flere trapper og niveauforskelle i huset. 

Vi er ude hver dag året rundt. Vores legepladser er med store træer til at klatre i 

og bakker - til løb om sommeren og kælkning om vinteren. Man kan slet ikke 

undgå at bruge hele kroppen herude. 

Vi har megen frugt i haven som børnene må spise. 

Legepladsens terræn er meget ujævnt. Vi har forskellige underlag. Eks. sand, 

jord, græs og fliser. Dette underlag er med til at styrke barnets udvikling 

motorisk. 

Vi svømmer hver vinter i Tangsøbadet med vores storbørnsgruppe. 


Vi vægter udelivet meget højt i Bøgespiren, da vi her finder stor rummelighed for 

alle. Vi er en personalegruppe, som brænder meget for udelivet, og vi bruger 

naturen som pædagogisk rum. Vi er meget bevidste om, at vi kan tilgodese alle 6 

læreplansområder i naturen for alle børn. 

HUS projektet har været med til at se naturen som en implementeret del af det 

pædagogiske værksted. Den giver os mulighed for andre veje til at 

stimulere/udfordre og støtte børnenes udvikling. 

Vores legeplads, der er en stor gammel naturgrund med mange træer og buske er 

nærmest en integreret del af institutionens rum. Vi leger med de fire elementer: 

vand, ild, luft og jord. Vi undersøger alle former for smådyr, snegle, frøer og 

tudser. Vi finder meget naturmateriale, der kan bruges til at bygge huler, slotte og 

cirkus af. Vi eksperimenterer med mål og vægt, masse og fylde. Vi har ofte bål 

dagligt, til både madlavning og hygge. 

Personalet har deltaget i flere kursusdage på Naturbasen Fruerhøj, samt deltaget i 

Natur og Naturfænomener i Hus Projektet. 

I vores bus køres der ofte til skov og strand. 



Vi har årskort til Jyllandsakvariet. 

Affødt af Projekt HUS har vi fået et rullende værksted, en trækvogn udstyret med 

diverse redskaber og værktøj, som kan transporteres til bålstedet, rundt i 

nærmiljøet, eller til skov og strand. 





Vi har påbegyndt vores BMV i foråret 2010. 

Vi har gruppevis diskuteret og kortlagt vores hus, ud fra materialet fra DCUM. Vi 

skal nu i gang med beskrivelsen af huset, igen i henhold til DCUM – vi følger deres 

arbejdsgang. 

Vi ser frem til, på sigt, at få et brugbart og dynamisk arbejdsredskab, i form af 

vores BMV. 







Overgangsaftaler og opfølgning: 

Fra hjem eller dagpleje til vuggestue: 

Når barnet får en plads i vuggestuen, sender vi et velkomstbrev, hvor barn og 

forældre inviteres på et besøg hos os. Vi sender endvidere vores velkomstfolder, 

modulregler og seneste nyhedsbrev. 

Under besøget vises familien rundt i hele huset, hilser på de voksne, og vi 

fortæller om vores hverdag, rytme og pædagogik. Der tilbydes en 

indkøringsperiode, dels med forældre og barn, dels med barnet alene en kortere 

tid af dagen. 

Vi arbejder pt. på en velkomstmappe om Bøgespiren, som kan udlånes til nye 

forældre. 

Fra vuggestue til børnehave: 

Hvis barnet er i vores vuggestue, tilbydes en overflytningssamtale mellem barnets 

forældre, barnets vuggestuepædagog, og den nye primærpædagog i børnehaven. 

Da Bøgespiren er en integreret institution, er børnene lige fra start bekendt med 

husets rum, personale og legepladser. Børn og voksne færdes sammen gennem 

dagen, idet vi åbner og lukker samlet. Derudover er vores døre mellem 

børnehaven og vuggestuerne ofte åbne, så børn kan søge tryghed tilbage i 

vuggegruppen, eller nye udfordringer i børnehaven. Når de store vuggestuebørn, 

inden overflytning, viser interesse for at deltage i aktiviteter eller at spise i 

børnehaven, er de meget velkomne. På denne måde er overflytningen næsten 

umærkelig, for langt de fleste børn. Hvis et barn har lyst til at besøge sin gamle 

gruppe i vuggestuen, er det lige så selvfølgeligt, at det lader sig gøre. 



Nye børn udefra, der starter i børnehaven, modtages på samme måde som børn 

der starter fra hjem eller dagpleje. 

Fra børnehave til skole: 

Løbende over året laves aftaler med de forskellige skoler om besøg. 

Vi sender børn til flere skoler, både kommunale og friskoler. Der udarbejdes en 

plan for besøgene, med og uden deltagelse af vores personale. Endvidere er 

indskolingslæreren/-pædagogen ofte på besøg i vores hus. 

Vi indhenter altid skriftlig tilladelse fra barnets forældre, til overlevering mellem 

børnehave og skole. 

Pt. deltager Bøgespiren i projektet ”Farvel til dagtilbud, Goddag til skolen”. Dette 

er meget spændende, og vi håber det munder ud i et konstruktivt, lettilgængeligt, 

og professionelt arbejdsredskab, der vil skabe ens procedure ved overgange. 

6. Forældre 




Vi har daglig tæt kontakt til forældrene, hvilket vægtes højt. 

3 mdr. efter start i Bøgespiren, i både vuggestue og børnehave, tilbydes forældre 

en samtale, og derefter 1 samtale årligt. I nogle forløb har vi flere 

forældresamtaler efter behov, specielt vedr. vore fokusbørn. 

Vi afholder 3-4 forældrearrangementer årligt med forskellige temaer, som oftest i 

forhold til årets gang. 

De forældre, hvis børn der hentes og bringes i Bøgespirens bus, har mulighed for 

daglig kontakt til det pædagogiske personale, der er med bussen morgen og 

eftermiddag. Disse børn har desuden en kontaktbog, hvori både personale og 

forældre kan skrive beskeder, m.m. 

Endvidere har vi erfaret, at især vores tosprogede forældre føler et større ansvar 

for at møde op til forskellige arrangementer i institutionen, når de får en personlig 

invitation af os. Det vil sige, at vi bruger ekstra tid på at forklare og spørge indtil 

det, løbende i tiden op til arrangementet. Her er en tolk også en god mulighed for 

at opnå en bedre forståelse. 

Forældrenes involvering i evaluering: 

I de forløb hvor vi eller forældre har udvist bekymring i forhold til et barn, følges 

dette op med samtaler hvor vi evaluerer på indsatsen og effekten heraf. 

Skal der udarbejdes skriftligt materiale på et barn, læser forældrene altid dette 

materiale inden det afsendes. Forældrene indkaldes under forløbet jævnligt til 

møder, hvor vi evaluerer på indsatsen. 

Dette er set i lyset af, at skal en indsats lykkes, er det vigtigt, at der er et åbent 

og ærligt samarbejde forældre og institution imellem. Samtidig er det vigtigt for 

os, at vi altid har et anerkendende udgangspunkt for forældresamarbejdet, og at 

forældrene altid er involveret i arbejdet om deres barn. 

Vi ser vores forældrebestyrelse som værende meget engageret i deres arbejde, og 

vore forældre bruger også bestyrelsen. Derudover oplever vi en stor åbenhed 

mellem forældre, personale og leder, til såvel ris som ros. 










Børnehuset Bøgespiren har et tostrenget bestyrelsessystem: 

Vores øverste bestyrelse er Den Selvejende Institution Børnehuset Bøgespiren, 

D.S.I.B.B. Bestyrelsen består af 5 medlemmer: 3 tidligere forældre, 

forældrebestyrelsens til enhver tid siddende formand, samt 1 

medarbejderrepræsentant, valgt af personalet. Denne bestyrelse har det juridiske 

og økonomiske ansvar. Lederen af Børnehuset Bøgespiren deltager i møderne som 

sekretær. 

Der afholdes møder efter behov, ca. 3-4 møder årligt. 

Forældrebestyrelsen: 

Denne bestyrelse består af 5 forældrevalgte medlemmer, og 1 

medarbejderrepræsentant, valgt af personalet. 

Lederen og souschefen i Børnehuset Bøgespiren deltager i 

forældrebestyrelsesmøder, uden stemmeret. 

Denne bestyrelse har sammen med lederen det pædagogiske ansvar. 

Der afholdes møder 4 gange årligt. 

Daglig leder af Bøgespiren er Berit Møller Kildegaard. 

Faglig ledelse - herunder efter- og videreuddannelse: 

Der er et tæt samarbejde mellem leder, souschef og personalet. 

De enkelte stuer i huset er "selvkørende", efter at fælles beslutninger drøftet og 

taget på personalemøder. 

Ved større projekter afholdes en pædagogisk dag. 

En stor del af personalet har været på kursus i forbindelse med HUS projektet, 

dog oplever vi nu, at vi også har fået nyt personale ind i huset. Her ser vi det som 

en opgave, at få disse involveret i HUS-projektet, samt at koble dem på de 

forskellige fagteams. 

HUS har givet yderligere inspiration til at løfte den pædagogiske praksis. 

Personalegruppen har fået en fælles forståelse af hvordan vi rummer f.eks. 

fokusbørnene. Det er blevet vigtigt for os, at de der har været af sted på kurserne 

får deres viden bredt ud i hele personalegruppen, således at deres erfaringer kan 

implementeres i dagligdagen i huset, stuerne imellem. 

Desuden har der været stor interesse i personalegruppe til at komme på kursus, 

og ønsker efterkommes i forhold til budgettet. 

Leder Berit Kildegaard har et stort ønske om at deltage på diplomuddannelse i 

ledelse. 

Personaleledelse: 

Personaleledelsen foregår i tæt samarbejde mellem souschef og leder, der udgør 

et godt team. 

Ledelsen er baseret på dialog og ansvarsuddelegering. Det er væsentligt for os, at 

kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere vægtes højt i en travl 

hverdag. Vi forsøger at skabe en arbejdsplads med glæde og trivsel, og med 

følelsen af at den enkelte medarbejder gør en positiv forskel. 

APV udarbejdet april 2009, og skal derfor revideres i april 2011. 



MUS-samtaler gennemføres pt./september 2010. 

Vores MED-udvalg fungerer ikke optimalt, hvilket er en opgave vi vil se nærmere 

på i det kommende år. 

Administrativ ledelse: 

Leder og souschef har fast en dag om ugen til fælles kontorarbejde. 

Derudover tages der tid efter behov. 

Den øvrige administrative ledelse ligger hos lederen, som er ansvarlig i forhold til 

institutionsbestyrelsen. 

Sundhedsambassadør: 

Vores sundhedsambassadør er Nete Mortensen. I hendes fravær, pga. barsel, har 

Jette Bjerg overtaget opgaven. 





Hver måned tilpasses personaleressourcer i forhold til børnetal og modultider. 

Bøgespirens børnetal har haft en del udsving, hvorfor denne tilpasning kræver en 

del administration. Vi har tilpasset institutionen løbende, hvilket er et puslespil der 

skal gå op i hver måned. Dog ser vi nu, at der kommer ro på såvel 

personalefronten som omkring antallet af børn i institutionen. 

Vi har valgt at have 3 personer i flexjob i huset, 2 i køkkenet og 1 chauffør. 

Derudover er vi altid åbne for personer i løntilskud, virksomhedspraktik, m.m. 

Endvidere har vi valgt at bruge ressourcer på studerende og elever fra 

henholdsvis pædagogseminariet og PAU-uddannelsen. 

I 09/10 har vi prioriteret økologi på en række madvarer i køkkenet, hvilket vi 

fortsat vil gøre. 

Vi vægter gode materialer til aktiviteter inde og ude, samt aktiviteter som 

svømning og ture ud af huset højt. 

Derudover har vi vores bus, som gør det muligt for os at hente og bringe børn, 

samt komme på ture i dagligdagen. 

Vores vedligeholdelse af huset er også altid en post som vi vægter, da vi forventer 

at huset skal holde mange år endnu. 

Vi har i efteråret 2009 revet et hus ned, beliggende på vores grund i forbindelse 

med legepladsen. Huset var gammelt og ubrugbart, og vi drømmer nu om at 

kunne investere i et bålhus, med økonomisk hjælp fra fonde, m.m. 

Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnehuset Bøgespiren og sendt til 

forældrebestyrelsen d. 2. september 2010

Lemvig Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?