Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Pro ...

Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Pro- 

fessionshøjskolen University College Capital på Frederiks- 

berg (Frøbel) 

Akkreditering af eksisterende udbudssted 

Indstilling til Akkrediteringsrådet 

April 2013 

Sagsnummer: 2012-539 

DANMARKS 

EVALUERINGSINSTITUT

Uddannelsen til professionsbachelor 

som pædagog ved Professionshøjsko- 

len University College Capital på Fre- 

deriksberg (Frøbel) 

© 2013 Danmarks Evalueringsinstitut 

Citat med kildeangivelse er tilladt 

Publikationer er kun udgivet i elektronisk 

form på: www.eva.dk

Indhold 

1 Indstilling 4 

2 Indledning 6 

3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 

4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

1 Indstilling 

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført 

en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen UCC’s udbud af uddannelsen til professionsbachelor 

som pædagog på Frederiksberg. 

EVA indstiller udbudsstedet til: 

Positiv akkreditering 

EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og 

kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering 

af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af 

antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen 

har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. 

Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen UCC’s udbud af uddannelsen til pædagog 

på Frederiksberg samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, 

som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels er udviklingsbaseret 

i relation til profession og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave 

og formål. Fx har udbudsstedet et veletableret samarbejde med Københavns Kommune. Udbudsstedets 

undervisergruppe er velkvalificeret, og gennem undervisernes løbende deltagelse i Erasmus-programmer, 

udviklingsprojekter og konferencer sikrer udbudsstedet, at underviserne løbende 

kompetenceudvikles og ajourføres fagligt, og at undervisningen og uddannelsen samlet 

set er baseret på ny viden fra professionen samt forsøgs-, udviklings- og forskningsviden fra både 

nationale og internationale kilder. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejdet, 

som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, 

men særligt afspejles i udbudsstedets inddragelse af interne interessenter fx gennem Fællesrådet 

og arrangering af temadage, som er fælles evalueringsfora for både studerende, undervisere og 

ledelse. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, 

og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. 

Ekspertpanelet har dog identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til udbudsstedets 

dimittendkontakt. Udbudsstedet har udelukkende kontakt til sine dimittender gennem en spørgeskemaundersøgelse, 

der blev gennemført i 2012. Undersøgelsen havde en lav svarprocent, og 

der er ikke i gangsat tiltag for at hæve svarprocenten fremover. Udbudsstedets eneste opfølgning 

på undersøgelsen implicerede udelukkende de internationale studerende. Udbudsstedet har en 

uformel kontakt til dimittender, fx når underviserne er praktikvejledere, men følger ikke systematisk 

op på denne kontakt, og udbudsstedet har ingen planer om at igangsætte andre former for 

mere systematiseret dimittendkontakt. Ekspertpanelet vurderer samlet set, at kontakten til dimittenderne 

er utilstrækkelig til at opfylde kravet om løbende kontakt med udbuddets dimittender 

og herigennem sikre udbudsstedets relevans. 

Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det 

bør have betydning for den samlede indstilling til positiv akkreditering. Udbudsstedet har en god 

kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre 

Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital på 

Frederiksberg (Frøbel) 

4

uddannelsens relevans. Uddannelsen er derfor ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, 

selvom dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet indstiller derfor udbudsstedet til 

positiv akkreditering. 

Opfyldte kriterier 

Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: 

• Beskæftigelse (kriterium 1) 

• Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) 

• Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) 

• Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) 

• Læringsudbytte (kriterium 6) 

• Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) 

• Undervisere (kriterium 8) 

• Praktik (kriterium 9) 

• Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) 

• Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) 

• Internationalisering (kriterium 12) 

• Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) 

• Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) 

• Gennemførelse (kriterium 15) 

• Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) 

• Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). 

Delvist opfyldte kriterier 

Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: 

• Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2), fordi udbudsstedets kontakt med dimittenderne 

og opfølgningen på kontakten ikke er tilstrækkelig til, at denne gruppe kan være med at sikre 

udbuddets relevans. 

Mere information 

Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. 

I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige 

vurderingsproces. 



5

2 Indledning 

Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurdering 

af Professionshøjskolen University Collge Capital’s eksisterende udbud af uddannelsen til 

professionsbachelor som pædagog på Frederiksberg. 

Rapportens formål i akkrediteringsprocessen 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, 

betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette 

afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. 

Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren 

træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en 

institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning 

af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af 

Akkrediteringsrådet. 

Den faglige vurdering 

En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede 

kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier 

for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. 

EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. 

Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder 

(se afsnittet om organisering nedenfor). 

Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. 

Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af 

de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. 

I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier 

fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. 

De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens 

på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen 

udbydes. 

Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen 

haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse 

på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i 

ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen 

af det enkelte kriterium i kapitel 4. 



6

Mål for læringsudbytte 

Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt 

gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 

uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. 

Organisering 

Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: 

• Fagspecifik viden og erfaring 

• Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring 

• Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv 

• Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. 

Se www.eva.dk for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. 

Medlemmerne af ekspertpanelet er: 

• Ophelia Achton, cand.scient. i biologi, master i naturfagenes didaktik, master i børne- og 

ungdomskultur. Lektor og international koordinator ved Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, 

VIA University College og programmedarbejder i programmet VIA OUT under Videncenter for 

Didaktik ved VIA University College. Medlem af institutionens internationale råd og kvalitetsudvalg 

og medlem af fusionsudvalget i forbindelse med sammenlægning af de to pædagoguddannelser 

i Aarhus. Erfaring med forsøgs- og udviklingsarbejde, bl.a. en undersøgelse af 

pædagoguddannelsens naturfagsundervisning. Forfatter til en række publikationer om natur, 

læring og pædagogik. 

• Gitte Orlowitz, cand.mag. i samfundsfag og dansk, Master of Public Administration med en 

afhandling om evaluering på pædagoguddannelsen. Studieleder ved Pædagoguddannelsen i 

Aalborg på University College Nordjylland. Tidligere specialkonsulent i Region Nordjylland inden 

for områderne uddannelse og kompetenceudvikling; har bl.a. udviklet og været projektleder 

på en række store uddannelsesprojekter under regionens uddannelsespulje og Vækstforum 

Nordjylland, og tidligere lektor og studiekoordinator ved Pædagoguddannelsen i Hjørring. 

Erfaring med bl.a. uddannelsesplanlægning, evaluering, studievejledning og udviklingsarbejde. 

• Jane Skallebæk, studerende ved Pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt, 

specialiseringen mennesker med nedsat funktionsevne, linjefaget værksted, natur og teknik. 

Medlem af de studerendes råd og aktiv i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. 

• Claus Svold, cand.scient.pol. Direktør for Børn & Unge i Vejle Kommune med ansvar for bl.a. 

dagtilbud og familieområdet. Samarbejder med University College Lillebælt om opbygningen 

af en traineeuddannelse på Pædagoguddannelsen i Jelling. Udpeget af uddannelsesministeren 

til ph.d.-råd på skoleområdet. Tidligere børne- og kulturdirektør i Vejle Kommune med ansvar 

for bl.a. dagtilbud og tidligere medlem af bestyrelsen for Jelling Seminarium. 

Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters 

habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. 

Evalueringskonsulent Kirstine Fabricius fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. 

Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, 

bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA’s øvrige akkrediteringsvurderinger 

af eksisterende uddannelsesudbud. 

Metode og proces 

Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og 

på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. 

Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: 

• Selvevaluering (redegørelse og bilag) 



7

• Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel 

• Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA 

• Offentliggørelse af en rapport. 

EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe 

et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på 

baggrund af. 

Processen er forløbet sådan: 

• Institutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. 

• Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA’s skriftlige 

vejledning fra april 2012, som findes på www.eva.dk. 

• Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende 

oplysninger ved tvivlsspørgsmål. 

• Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. 

• EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. 

Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. 

• Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i 

øvrigt kommentere akkrediteringen. 

• EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort 

rapporten på www.eva.dk. 

Det siger bekendtgørelsen 

I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser 

og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 

§ 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte 

udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af 

de kriterier, der fremgår af bilag 3. 

§ 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets 

afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår 

et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. 

Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel 

vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er 

opfyldt. 

Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne 

ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet 

set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, 

jf. § 15, stk. 1. 

§ 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og 

træffer afgørelse om akkreditering efter § 1. 

§ 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter 

kapitel 3. 

§ 14. Rådet kvalitetssikrer EVA’s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder 

særligt med hensyn til: 



8

1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af 

uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 

2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans 

og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 



9

3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 

Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 

Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens 

redegørelse. 

Adresse 

Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: 

Pædagoguddannelsen Frøbel 

Grundtvigsvej 11 

1864 Frederiksberg C 

Studiets struktur 

Pædagoguddannelsen Frøbel udbyder professionsbacheloruddannelsen til pædagog. Uddannelsen 

er reguleret af bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Denne 

bekendtgørelse er i akkrediteringsredegørelsen benævnt bekendtgørelsen. 

Pædagoguddannelsen Frøbel er bygget op om tre moduler, der skal understøtte såvel progression 

som ambitionen om at skabe stærk forbindelse mellem praktikuddannelsen og læringsaktiviteterne 

på uddannelsesinstitutionen. Modulerne har hver deres indholdsmæssige fokus og formulerede 

mål, der matcher med bekendtgørelsens målbestemmelser for de tre praktikker. Derudover 

har bekendtgørelsens formulerede intention om gradvist øget kompleksitet været med til af forme 

modulerne, så de udtrykker en bevægelse fra det relationelle over det institutionelle til det 

professionelle. Endelig er bekendtgørelsens bestemmelse af, hvornår de studerende skal prøves i 

hvilke fag, og faglige discipliner med til at styre den faglige tematik i de tre moduler. 



10

De centrale fagområder 

Pædagoguddannelsens fagområder er udstukket af bekendtgørelsen (jf. bekendtgørelsens § 3, 

stk. 1, § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1 og 2). På pædagoguddannelsen Frøbel udbydes alle de tre linjefag, 

som de studerende skal vælge et af. 

Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer er: 

• Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point 

• Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point 

• Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point. 

Linjefag, som de studerende skal vælge et af, svarende til 30 ECTS-point: 

• Sundhed, krop og bevægelse 

• Udtryk, musik og drama 

• Værksted, natur og teknik. 

Praktikuddannelse svarende til 74 ECTS point. 

Specialisering inden for et af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTS-point 

– udover elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse i alt 35 ECTS-point 

• Børn og unge 

• Mennesker med nedsat funktionsevne 

• Mennesker med sociale problemer. 

Bachelorprojekt svarende til 12 ECTS point. 

Tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de 

grundlæggende fag og faglige elementer. 



11

Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet 

Antal indskrevne studerende aktuelt: 1145. 

Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år 

Dato og årstal Antal optagne studerende 

1/10 2009 156 

1/3 2010 165 

1/10 2010 173 

1/3 2011 170 

1/10 2011 173 

1/3 2012 177 

Antal undervisere og årsværk 

Antal undervisere 42 

Antal årsværk 38 

De centrale praktiksteder 

De studerende kommer i praktik i offentlige institutioner. Meget få kommer i praktik i private organisationer 

med eller uden driftsoverenskomst med kommunen. Disse få pladser er praktikpladser 

oprettet som en udmøntning af en særlig puljeordning. Denne ordning bortfalder sandsynligvis 

ved udgangen af 2012. 

De studerende kommer i praktik på de praktikpladser, som kommunerne efter en nærmere aftalt 

fordelingsnøgle mellem de implicerede kommuner i hovedstadsregionen stiller til rådighed for de 

pædagogstuderende. 

Praktikstederne omfatter: 

• Dagtilbud for børn og unge (vuggestuer, børnehaver, herunder udflytterbørnehaver, SFO’er) 

• Børnehaveklasser 

• Tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, herunder mennesker med sociale problemer 

(døgninstitutioner for børn og unge, døgninstitutioner for voksne med fysisk og psykiske 

handicaps samt dagtilbud for samme grupper) 

• Praktikstederne dækker muligheden for, at de studerende kan specialisere sig i overensstemmelse 

med de specialiseringer, der fremgår af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor 

som pædagog. 

De studerende kan specialisere sig inden for: 

• Børn og unge 

• Mennesker med nedsat funktionsevne 

• Mennesker med sociale problemer. 



12

4 Vurdering af de enkelte kriterier 

Kriterium 1: Beskæftigelse 

”Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i 

videre uddannelse. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant 

beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for 

det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder.” 

Vurdering: 

Kriteriet er opfyldt. 

Begrundelse for vurderingen: 

Ekspertpanelet konstaterer, at 3 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens 

er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med 

denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse 

gælder for alle udbud af uddannelsen. 

Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, 

hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. 

Dokumentation: 

Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til 

pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, 

Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner, 

2010. 



13

Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt 

”Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere 

og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte 

udbuddets fortsatte relevans.” 

Vurdering: 

Kriteriet er delvist opfyldt. 


Samlet set 

Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet har løbende kontakt til et dækkende felt af aftagere, hvorfra 

udbuddet indhenter relevant viden, som anvendes til at sikre udbuddets relevans. Men da udbuddets 

kontakt med dimittenderne og opfølgningen på kontakten ikke er tilstrækkelig til, at 

denne gruppe kan være med til at sikre udbuddets relevans, er kriteriet samlet set kun delvist opfyldt. 

Uddybning 

Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet har løbende kontakt til et bredt felt af aftagere. Ekspertpanelet 

vurderer, at kontaktfladen er dækkende for udbuddets aftagerfelt, som omfatter pædagogiske 

tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud 

for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. 

Institutionen redegør for en række samarbejder og mødefora, hvorigennem udbudsstedet har 

kontakt med aftagerfeltet. Eksempelvis har underviserne kontakt til aftagerne gennem deres 

funktion som praktiklærere, fx når de er på praktikbesøg, gennem afholdelse af praktikvejlederuddannelsen 

og af temadage for praktikvejledere og gennem anvendelse af gæstelærere. Desuden 

redegør institutionen for, at uddannelsesledelsen på udbudsstedet har holdt et todages fagligt 

seminar med aftagere som deltagere, hvilket bl.a. har været med til at sikre, at udbudsstedet 

får viden fra aftagere til at sikre udbudsstedets relevans. 

Institutionen redegør desuden for aftagerkontakten i regi af UCC. Her er der bl.a. etableret et 

uddannelsesudvalg, et praktikpladsforum samt et praktiksamarbejde i form af et fælles forum 

mellem UCC og Gribskov Kommune. Institutionen redegør for, at udbudsstedet har deltaget i en 

temadag i regi af dette forum. 

Det fremgik af interviewet med ledelsen under besøget, at udbudsstedet på baggrund af viden 

fra aftagerne bl.a. har prioriteret sprogstimulering som tema i undervisningen og derfor har sendt 

underviserne på kursus i sprogstimulering. 

Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, at der ifølge redegørelsen udelukkende er kontakt 

til udbuddets dimittender gennem en spørgeskemaundersøgelse, og at der ikke følges tilstrækkeligt 

op på denne undersøgelse. Dimittendundersøgelsen blev gennemført i 2012 og havde en 



14

svarprocent på 14, hvilket ekspertpanelet ikke vurderer som dækkende. Det fremgik af interviewet 

med ledelsen under besøget, at der ikke er iværksat tiltag for at hæve svarprocenten for 

de kommende dimittendundersøgelser. Det fremgik desuden, at den eneste systematiske opfølgning, 

der er foretaget af undersøgelsen, omhandler de internationale studerende. 

Ledelsen fortalte under besøget, at der er en uformel kontakt til dimittenderne, når de som praktikvejledere 

følger praktikvejlederkurser på udbudsstedet, men at udbudsstedet ikke systematisk 

samler op på denne kontakt. Det fremgik desuden af interviewet med ledelsen, at udbudsstedet 

ikke har planer om at igangsætte andre former for mere systematiseret dimittendkontakt. Ekspertpanelet 

vurderer dette som utilstrækkeligt til at opfylde kriteriets krav om løbende kontakt 

med udbuddets dimittender for at sikre udbudsstedets relevans. 


Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøget og 

følgende bilag: 

Bilag K1 A1 Ledighedsgrad på landsplan 

Bilag K2 B1 Skematisk oversigt over kontakt til aftagerne og dimittender 

Bilag K2 B2 Strategisk Partnerskabsaftale med København kommune 

Bilag K2 B3 Kommissorium for udviklingsgruppen 

Bilag K2 B4 Referat fra møde med Gribskov kommune 

Bilag K2 B5 referat fra møde i PFF 

Bilag K2 B6 Program for pædagogisk dag i Hillerød 

Bilag K2 B7 Vedtægt for UCC §16 

Bilag K2 B8 Et eksempel, dagsorden fra uddannelsesudvalgs møde 

Bilag K2 B4 Program for den arbejdende konference 

Bilag K2 B4 citater fra artikel tag Bourdieu med i børnehaven artikel på UCC’s 

hjemmeside 24/4 2012 

Bilag K2 B5 Dagsordner for møder med Grib Skov kommune 

Bilag K2 B6 Kommissorium for Praktikpladsforum 

Bilag K2 B7 Mødereferat fra møde i Praktikpladsforum 

Bilag K2 B8 Uddannelsesudvalget – mødeindkaldelse/kommissorium 

Bilag K2 B9 Beskrivelse af praktikvejlederuddannelsen 

Bilag K2 B10 Praktikvejlederdage på Frøbel 

Bilag K2 B11 Om etisk råd på UCC's Hjemmeside 140211 

Bilag K2 B12 Program for 12 12 møde Rødvig 2011 

Bilag K2 D1 Dimittend undersøgelsen Frøbel 2012 

Bilag K2 D2 Notat vedrørende dimittendundersøgelsen 

Bilag K2 E1 Allonge om samarbejdet 

Bilag K2 E2 valuering af bachelorforløbet 

Bilag K2 E3 Eksempel på opdrag 

Bilag K2 E4 Indkaldelse til informationsmøde. 



15

Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering 

”Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, 

udbuddet retter sig mod. 

Uddybning: 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de 

relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er 

tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde 

og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med 

eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i 

netværk mv.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om 

centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet gennem forskellige aktiviteter. 

Institutionen redegør eksempelvis for, at alle underviserne på udbudsstedet er studievejledere for 

studerende i praktik, og de derved får ny viden om erhvervet og professionen gennem besøg på 

praktiksteder i Danmark og i enkelte tilfælde også i udlandet. Underviserne får ligeledes viden 

gennem deres konsulentarbejde i forbindelse med udviklingsprojekter og gennem efter- og videreuddannelse 

af pædagoger. Fx har en underviser holdt et kommunikationskursus for pædagoger 

i Københavns Kommune, og andre undervisere har gennemført rekvireret undervisning i pædagogiske 

institutioner. Én underviser har fx undervist i pædagogiske læreplaner i daginstitutioner, 

og en anden har gennemført en pædagogisk dag i en daginstitution med anerkendende pædagogik 

som tema. 

Institutionen redegør for, at underviserne på udbudsstedet får viden fra erhvervet og professionen 

gennem brug af gæstelærere fra praksisfeltet. Disse rekvireres bl.a. i forbindelse med det 

tværprofessionelle element og i specialiseringsmodulet, og herigennem får underviserne og de 

studerende faglig indsigt i specifikke temaer inden for det pædagogiske felt og holdes opdateret 

om centrale tendenser i professionen. 

Institutionen redegør for, at udbudsstedet som en del af undervisningen samarbejder med professionen, 

og at underviserne på denne måde får opdateret viden. Dette foregår, når undervisere 

og studerende gennemfører projekter for børn på eller uden for institutioner. Fx planlagde og 

gennemførte studerende som led i undervisningen linjefaget værksted, natur og teknik i 2011 en 

naturvidenskabsfestival for børn i Zoo. Samme år tilrettelagde og gennemførte de studerende 

som led i undervisningen i linjefaget sundhed, krop og bevægelse en sundhedsfestival samt en 

kulturfestival for institutioner i lokalområdet. 

Udbudsstedets undervisere får desuden viden om aktuelle debatter i profession gennem en undervisers 

plads i BUPL’s etiske råd. I kraft af denne kontakt har undervisere fx holdt oplæg på 

BUPL’s temadag 11. september 2011 om perspektiver og stil i den aktuelle debat om hippiepædagogik. 



16


Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: 


Bilag K3 B1 Rammeaftale 

Bilag K3 B2 Udviklingsdag om anerkendende pædagogik, institutionen 

Godthåb 

Bilag K3 B3 Program for udviklingsdag om inklusion 

Bilag K3 B4 Landsseminar for undervisere i faget IIS 

Bilag K3 B5 Program for konference Pædagogik og Profession i tiden. 



17

Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession 

”Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant 

for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater 

fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som 

kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og 

udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for 

og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende får tilstrækkelig viden om forsøgs- 

og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for udbudsstedets beskæftigelsesområder. 

Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere får viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde 

gennem forskellige aktiviteter og projekter. Fx er fem undervisere fra udbudsstedet tilknyttet projektet 

Klynger i udvikling i Københavns Kommune, og to undervisere har deltaget i BUPL’s arrangementer 

om pædagogers etik. Institutionen redegør for, at udbudsstedet i 2012 har i gangsat 

fem lokale udviklingsprojekter, hvor undervisere fra udbudsstedet får og generer viden om forsøgs- 

og udviklingsarbejde, fx et globaliseringsprojekt, der bl.a. omhandler det kulturelle aspekt i 

pædagoguddannelsen og den pædagogiske profession. 

Udbudsstedets undervisere får gennem udarbejdelse af artikler og kapitler til antologier viden om 

forsøgs- og udviklingsarbejde som følge af den omfattende research, der er forbundet med dette 

arbejde. Eksempler herpå er artiklen ”Om det tværprofessionelle” i en antologi om faget individ, 

institution og samfund og en artikel til bogen ”Sproget i spil og leg. Pædagogisk arbejde med 

børn og unge”. 

Udbudsstedets undervisere indhenter desuden viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem 

deltagelse i konferencer. Bl.a. deltog to af udbudsstedets undervisere på ’Den arbejdende konference’ 

med fokus på at igangsætte pædagogiske udviklingsprojekter i institutioner. Under institutionsbesøget 

gav underviserne udtryk for, at undervisergruppen deltager i en lang række konferencer 

både i Danmark og i udlandet, hvilket giver dem aktuel og relevant viden om forsøgs- og 

udviklingsarbejde i professionen. 

Det fremgik af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at ledelsen deltager i et 

landsdækkende ledelsesforum, og at den herigennem får viden om udviklingstendenser, senest fx 

gennem oplæg fra UCL om innovationspædagogik. Udbudsstedets ledelse er desuden repræsenteret 

i samarbejdet om udvikling af forsøgs- og udviklingsprojekter, der udgøres af partnerskabsaftalen 

mellem UCC og Københavns Kommune. 



18

Institutionen redegør for, at underviserne får den nyeste viden om forsøgs- og udviklingsarbejde 

gennem deres deltagelse i UCC’s årlige konference Genvej til viden, der omhandler UCC’s udviklingsprojekter. 

Det fremgik at interviewet med underviserne under besøget, at de får viden om forsøgs- og udviklingsarbejde 

gennem fx tidsskrifter, som udbudsstedets bibliotek giver adgang til. Institutionen 

redegør for, at biblioteket giver elektronisk adgang til en række elektronisk tidsskrifter, e-bøger, 

opslagsværker og fagligt relevante databaser, og at underviserne desuden får UCC magasin og 

UCC’s nyhedsbreve med information om aktuelle udviklingsprojekter. 

Udbudsstedets undervisere videndeler om forsøgs- og udviklingsprojekter på de årlige medarbejderseminarer 

og medarbejderdage samt løbende i fagteams. 


Institutionens redegørelse for kriterium 4, 8 og 11, interview med ledelsen og underviserne under 

institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: 

Bilag K4 A1 Samlet metode 

Bilag K4 A2 Kommentarer til forslag til semestrenes metodeelementer 

Bilag K4 A3 Studieordning for UCCs tværprofessionelle element 

Bilag K4 A4 oversigt over tværmodulerne 

Bilag K4 A5 Projekt klynger i udvikling 

Bilag K4 A6 Roadshow om pædagogers etik. 

Bilag K4 A7 Roadshow om pædagogers etik arrangement på Frøbel 

Bilag K4 A8 Program for den Arbejdende Konference 

Bilag K4 A9 Kursusplan Inspirationsnetværk 

Bilag K4 A10 Formål med kurset. 



19

Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden 

”Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets 

fagområder. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, 

som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette 

kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg 

for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med 

forskningsinstitutioner tilgår udbuddet.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig opdateret viden fra 

relevante forskningsfelter. 

Institutionen redegør for, at udbudsstedet selv bidrager med viden til forskningsområdet, og at 

der desuden tilgår udbudsstedet viden ad forskellige kanaler. Udbudsstedet undervisere deltager i 

flere af UCC’s forskningsprojekter. Her arbejder underviserne bl.a. med et projekt om at udvikle 

naturfaget og naturfagsdidaktik i professionen. Et andet projekt har som fokus at producere viden 

om muligheder og begrænsninger om etniske minoritetsunges deltagelse i skoler og fritidsklubber. 

Institutionen redegør endvidere for, at udbudsstedets undervisere tilegner sig viden fra konferencer. 

Fx deltog flere af undervisere i konferencen Genvej til viden, hvor en af udbudsstedets undervisere 

præsenterede resultater fra et delprojekt under forskningsprojektet Bridging the gap between 

theory and practice in professional education programmes. Projektet er et samarbejde mellem 

UCC, Aarhus Universitet – institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), KORA og Ingeniørhøjskolen, 

Aarhus Universitet. Det fremgik desuden af interviewet med ledelsen under besøget, 

at underviserne tilegner sig viden om udviklingsbasering i relation til forskningsviden gennem 

hyppig anvendelse af gæstelærere, ofte forskere fra Aarhus Universitet – institut for Uddannelse 

og Pædagogik (DPU). Institutionen redegør desuden for, at udbudsstedet anvender gæstelærere 

fra udenlandske universiteter. 

Udbudsstedets undervisere tilegner sig viden om udviklingsbasering i relation til forskningsviden 

gennem Erasmus-ophold. I 2011 var syv undervisere fra udbudsstedet på besøg forskellige steder 

i Europa. En del af opholdet består i, at underviserne holder forelæsninger på et universitet i det 

pågældende land og inddrager ny viden om forelæsningens tema. 

Både ledelsen og underviserne udtrykte desuden under interviewene under besøget, at udbudsstedets 

undervisere i høj grad læser tidsskrifter, artikler og bøger, der giver dem viden om ny og 

relevant forskning. 


Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 8, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, 

og følgende bilag: 



20

Bilag K5 A1 Naturfagsdidaktik 

Bilag K5 A2 viden om etniske minoritetsunge 

Bilag K5 A3 Forbløffende praksisser 

Bilag K5 A4 In- og eksklusion i institutionelle sammenhænge 

Bilag K5 A5 Praktikdidaktik 

Bilag K5 A6 UCC's Videnssyn 

Bilag K5 A7 Invitation til Genvej til viden 

Bilag K5 A8 Konference om Teori Praksis forholdene i professionsuddannelserne 

Bilag K6 A5 UCC's Videnssyn. 



21

Kriterium 6: Læringsudbytte 

”Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med 

den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, 

og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte 

og læringsmålene for udbuddets elementer. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 

1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 

2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer 

og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes 

læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen 

skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som 

den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen 

på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af 

de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt 

i bilag 10 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt 

med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme 

for videregående uddannelse. 

Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål 

for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens 

bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fag og faglige elementer 

beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De 

faglige kompetencemål i bekendtgørelsen er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, 

som mål for læringsudbytte er. I udbudsstedets studieordning beskrives de faglige kompetencemål 

dog ud fra viden, færdigheder og kompetencer, og ekspertpanelet vurderer, at sammenhængen 

er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt 

fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom 

vægtningen er beskrevet gennem ECTS-fordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse 

består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur 

og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund 

(IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang 

af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med 

et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTSpoint 

er fra hhv. pædagogik (10 ECTS-point), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 

ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 

ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. 


Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende 

bilag: 



22

Bilag K6 B1 studieplanen 

Bilag K6 C1 Studieordning- pædagoguddannelse-UCC 

Bilag K6 C2 Semester pjece 2.semester. 



23

Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse 

”Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- 

og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. 

Uddybning 


1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i 

forhold til læringsmålene, 

2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan 

realiseres, 

3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde 

og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør 

på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, 

hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. 

Institutionen har redegjort for fire følgende fag: pædagogik, sundhed, krop og bevægelse 

(SKB), individ institution og samfund (IIS) samt kultur, æstetik, læring og dannelse. Desuden er 

der redegjort for et 12-ugers flerfagligt projektforløb med fokus på metode og videnskabsteori. 

Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, 

som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Eksempler på 

undervisnings- og arbejdsformer er: underviseroplæg med diskussion, holdundervisning, workshopforløb, 

gruppearbejde, projektarbejde, studenteroplæg og vejledning. 

Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter 

de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen 

for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, og på hvilke semestre 

fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen 

fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng 

og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har 

sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, 

og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen. 

Uddannelsen er desuden tilrettelagt med en tværprofessionelt element, som sammensættes af 

elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger 

for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse 

med løsning af konkrete opgaver. 

Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning 

med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens 

tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere per- 



24

spektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at 

deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende 

med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den 

konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, 

og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige 

forandringsprocesser. 



Bilag K6 C1 Studieordning- pædagoguddannelse-UCC 

Bilag K6 C2 Semester pjece 2.semester 

Bilag K7 B1 Pædagogikundervisning 1. og 2.semester 

Bilag K7 B2 Praktikopgave 1.praktik 

Bilag K7 B3 litteratur 2. studiedag 

Bilag K7 B4 studiedage 2.praktikperiode 

Bilag K7 B5 Projektforløb fra 4. semester 

Bilag K7 B6 Studiekredse på specialiseringen 

Bilag K7 B7 Gæsteforelæsere specialisering 120612 

Bilag K7 B8 Folder for professionaliseringsmodulet 

Bilag K7 B9 Undervisningsplan 2. semester 

Bilag K7 B10 Fælles Logbog 

Bilag K7 B11 Undervisningsplan 

Bilag K7 B12 Planlægning af aktivitetsdag 

Bilag K7 B13 Opgave SKB 2.semester 

Bilag K7 B14 Vurdering af institutions uderum 

Bilag K7 B15 Undervisningsplan SKB 

Bilag K7 B16 Aktivitetsforløb for 4. semester SKB 

Bilag K7 B17 IIS undervisningsplan for V10MN 1+2+4 semester) 

Bilag K7 B18 Individ Institution og Samfund 

Bilag K7 B19 temaer_ emner_ progression _ i_ IIS 

Bilag K7 B20 2semester_Pjece V10 og 

Bilag K7 B21 4semester-pjece_V-10 

Bilag K7 B22 Metode og videnskabsteori 

Bilag K7 B23 Metode og videnskabsteori 2 

Bilag K7 B24 5 semester pjece 

Bilag K7 C1 Bunden rækkefølge 

Bilag K8 B4 Afprøvning af cooperative learning i undervisningen. 



25

Kriterium 8: Undervisere 

”Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets 

niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med 

den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. 

Uddybning 


1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- 

eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for 

uddannelsen, 

2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført 

med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen lever op til kravene til teoretiske, faglige, pædagogiske 

og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for uddannelsen. 

31 ud af de 41 undervisere, der er ansat på udbudsstedet, har en relevant kandidat- 

eller masteruddannelse i fx pædagogik, psykologi, dansk eller litteraturvidenskab. 5 ud af 41 underviserne 

har en pædagoguddannelse. 21 undervisere har dokumenterede pædagogiske kvalifikationer 

gennem deres lektorbedømmelse. Udbudsstedets undervisere har professionsrettede 

kvalifikationer, fx har cirka halvdelen af underviserne været ansat som pædagog i enten børnehave, 

døgninstitution eller behandlingshjem for udviklingshæmmede, som klubmedarbejder, på 

psykiatrisk afdeling eller som socialpædagog. 

Ekspertpanelet vurderer undervisernes samlede kvalifikationer positivt og mener, at undervisernes 

faglige og teoretiske kompetencer samt professionsmæssige erfaringer samlet set dækker de 

fagområder, der indgår i uddannelsen. De er dermed tilstrækkelige i forhold til udbudsstedets 

mål for læringsudbytte, og fordelingen af underviserne er hensigtsmæssig i forhold til udbudsstedets 

centrale fag. 

Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre 

aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for professionen og 

relevant forskning. Under interviewet med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at 

underviserne bruger alle de timer, der er til rådighed til kompetenceudvikling, og det blev nævnt, 

at underviserne meget ofte tager på kortere kurser og til konferencer. 

Underviserne på udbudsstedet får kompetenceudvikling bl.a. ved udførelse af rekvireret undervisning 

i pædagogiske institutioner, når professionen inddrages i undervisningsforløb og gennem 

udrejse med Erasmus. Udbudsstedets undervisere planlægger og deltager desuden i konferencer, 

publicerer og laver redaktionsarbejder samt deltager i gæsteforelæsninger og får herigennem 

kompetenceudvikling. 



26

Flere undervisere tager desuden efter- og videreuddannelse. Fx er flere undervisere i gang 

med en masteruddannelse, tre undervisere har gennemført en projektlederuddannelse, og 31 

undervisere har gennemført et udviklingsforløb i Cooperative Learning. 

Der er afsat 20 % af hver undervisers arbejdstid til forskellige typer af efter- og videreuddannelse 

samt kompetenceudviklende aktiviteter. Under de årlige MUS-samtaler drøfter ledelsen og den 

enkelte underviser udmøntningen af denne aftale. 


Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 8, supplerende oplysninger og følgende bilag: 

Bilag K3 B1 Rammeaftalen 

Bilag K4 A1 Samlet metodeK4 A2 Kommentarer til forslag til semestrenes 

metode-elementer 

Bilag K8 B1 Retningslinjer for lektorkvalificeringsforløbet 

Bilag K8 B2 Refleksioner om lektorforløb 

Bilag K8 B3 Masteruddannelser underviserne Frøbel 010812 

Bilag K8 B4 Program for cooperative learning 

Bilag K8 B5 Eksempler på cooperative learning i undervisningen. 



27

Kriterium 9: Praktik 

”Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil 

mellem teori og praksis. 

Uddybning 


1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 

2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, 

erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de 

studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et 

omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktikperiode ligger på uddannelsens 

første semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje 

og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode 

er ulønnet, mens den anden og tredje praktikperiode er lønnede. 

Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen 

og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. 

Udbudsstedet følger de krav til praktikken, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen 

stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, 

vejledning af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. 

Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. 

Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen 

beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode 

har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til 

også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele 

den pædagogiske profession. 

Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så den 

studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig bl.a. 

på praktikken ved at udarbejde læringsmål for praktikken. Til det bruger de bl.a. de praktikstedsbeskrivelser, 

hvor praktikstederne skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. 

Derudover besøger de studerende praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. De studerende 

udarbejder et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken 

og dokumentere erfaringer fra praktikken. I perioden op til praktikken har udbuddet tilrettelagt 

et undervisningsforløb, der særligt retter sig mod den kommende praktikperiode. Fx deltager de 

studerende forud for den tredje praktikperiode i workshops og oplæg holdt af eksterne personer 

fra det praksisfelt, som matcher den specialisering, som den enkelte studerende har valgt. 

Derudover fungerer de studerendes praktikdokument som et redskab til at koble eksempler fra 

praktikken med teorien, i kraft af at de studerende dokumenterer deres erfaringer fra praktikken i 



28

praktikdokumentet. I hver af de tre praktikperioder er der desuden studiedage, hvor de studerende 

er på udbudsstedet. I den første praktikperiode er der otte studiedage, og i den anden og 

tredje praktikperiode er der ti studiedage. Udbudsstedet anvender studiedagene til at koble teori 

og praksis og har som gennemgående fokus for studiedagene i de tre praktikker, at de studerende 

arbejder med empiri, som de har produceret i praktikken. Fx arbejdes der i studiedagene i den 

anden praktikperiode i tematiske workshops, og de studerende skriver en såkaldt opmærksomhedsopgave, 

hvor de inddrager observationer fra institutionen relateret til det pågældende tema. 

Erfaringer fra praktikken inddrages i den teoretiske undervisning i form af fx arbejde med en brugergruppe 

fra praktikken i projektforløbet på fjerde semester, anvendelse af eksempler fra praktikken 

i specialiseringsrapporten samt inddragelse af empiri fra praktikken i bacheloropgaver. 

De studerende vejledes forud for og under praktikken af en praktiklærer på udbudsstedet og en 

praktikvejleder på praktikstedet. En af praktiklærerens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse 

med udarbejdelsen af læringsmålene. I løbet af praktikken vejledes den studerende af 

praktikvejlederen på praktikstedet. 

Studerende på en række udbudssteder har udtrykt kritik af, at praktikken er lønnet. Det betyder, 

at den studerende indgår i normeringen på praktikstedet, hvilket kan risikere at føre til, at den 

studerende ikke får tilstrækkelig tid og plads til refleksion og læring. Ekspertpanelet anerkender 

de studerendes oplevelser af denne problematik, men vurderer, at praktikken generelt fungerer 

som en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, og at der ikke er konstateret graverende 

problemer med at opnå et tilstrækkeligt udbytte af praktikken. Da udfordringen med den lønnede 

praktik endvidere relaterer sig til pædagoguddannelsen som helhed, har den ikke haft betydning 

for vurderingen af kriteriet på det enkelte udbudssted. 



Bilag K9 B1 Eksempel på praktikstedsbeskrivelser 

Bilag K9 B2 Praktikdokument 1.praktik 



Bilag K9 B5 Vejledning til praktikdokument 1. praktik 

Bilag K9 B6 Vejledning til praktikdokument 2.praktik 

Bilag K9 B7 Vejledning til praktikdokument 3.praktik 

Bilag K9 B8 Eksempel på læringsmål 1.praktik 



Bilag K9 D1 Praktikkoordinators intro til praktikperioden 1. praktik 



Bilag K9 D4 Praktikkoordinators intro til praktikdokument og læringsmål 

1.praktik 


2.praktik 


3.praktik 

Bilag K9 D7 Eksempel på undervisningsplan for praktikforberedelse 1.praktik 



Bilag K9 D10 Workshop om specialiseringen i 3.praktik 

Bilag K9 E1 Studiedage 1.praktik 





29

Bilag K6 B1 Studieplanen side 18. 



30

Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik 

”Praktikken kvalitetssikres løbende. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, 

fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side 

og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Udbudsstedet 

stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen 

stiller krav om, at praktikstedet skal udarbejde en praktikstedsbeskrivelse, at praktikstedet 

har ansvar for, at den studerende får vejledning i overensstemmelse med læringsmålene 

for praktikperioden, og at praktikstedet skal udarbejde en udtalelse om, hvordan den studerende 

kan opfylde læringsmålene. Udtalelsen udarbejdes, senest når to tredjedele af hver af de tre praktikperioder 

er forløbet. I alle tre praktikperioder drøftes udtalelsen på et midtvejsmøde mellem 

udbudsstedet, den studerende og praktikstedet. 

Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne opfyldes. 

Udbudsstedet er i direkte dialog med praktikstederne gennem praktiklærerens besøg på praktikstedet 

i forbindelse med 2/3-mødet. Både de studerende og praktikstederne kan henvende sig til 

udbudsstedet, hvis der opstår uklarheder eller problemer. Der kan desuden planlægges et ekstra 

besøg på praktikstedet, hvis dette findes nødvendigt for at afklare usikkerheder og bekymringer. 

Udbudsstedet har desuden en dialog med Gribskov Kommune om tilbagemeldinger på og evalueringer 

af praktikken. Gribskov Kommune og UCC holder hvert halve år møder med de pædagogiske 

konsulenter i kommunerne for at have en løbende dialog om praktikken. På den baggrund 

vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet i tilstrækkelig grad sikrer, at praktikken fungerer tilfredsstillende. 

Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er 

klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at udbudsstedet og praktikstedet 

er opdateret med relevant viden om hinanden. Udbudsstedet har kontakt til praktikvejlederne 

på praktikstederne gennem afholdelse af fire årlige praktikvejlederdage, hvor regelsæt for 

praktikken og opgaver for praktikstedet i forbindelse med at have en praktikant gennemgås. Her 

deltager nuværende og kommende praktikvejledere, og dagene omhandler alle tre praktikperioder. 

Der holdes desuden et informationsmøde med de praktiksteder, der skal have studerende i 

deres tredje praktik, da det er en særlig opgave for praktikstedet at sikre sammenhæng mellem 

praktikken og den studerendes specialisering. 

Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante 

parter. De studerende evaluerer alle tre praktikforløb. Efter første praktik evaluerer de studerende 

deres praktik i forbindelse med den tilbagevendende årlige uddannelsesevaluering af pædagoguddannelsens 

første år. Her er spørges specifikt ind til den studerende praktik og studieda- 



31

gene holdt i forbindelse med første praktikforløb. I forbindelse med anden og tredje praktik arbejdes 

der på studiedagene med refleksion over, hvad de studerende uddannelsesmæssigt har 

fået ud af praktikforløbet. 

Udbudsstedet gennemførte i 2012 en evaluering med praktikstederne som en del af praktikvejlederdagene. 

Udbudsstedet evaluerer de enkelte praktikker to tredjedele inde i forløbet. Den studerendes 

praktikdokumentet er det skriftlige grundlag for det møde, der holdes mellem den studerende, 

udbudsstedet og praktikstedet, og samtalen omfatter desuden evalueringen af praktikstedet. 

Udbudsstedet anvender løbende tilbagemeldinger fra studerende og praktikvejledere fra praktikstederne, 

fx til at revidere form og indhold i praktikforberedelse og studiedage. 




Bilag K9 E2 Skematisk oversigt over studiedagene 2.praktik F11 

Bilag K10 C1 Brev om informationsmøde for praktikvejledere for studerende i 

3.praktik 

Bilag K10 D1 Tillæg til tilfredshedsundersøgelse 2010 Pædagoguddannelsen Frøbel Ennova 

Bilag K10 D2 2.semester spørgeskemaundersøgelse 2011 optag 

Bilag K10 D3 Evaluering af studiedagene og det samlede forløb på specialiseringen 

Bilag K10 D4 Sammendrag af besvarelserne fra vejlederdagene om evaluering af praktikvejle 

derfunktionen for Frøbel studerende 

Bilag K12 B24 Forberedelseskursus S09 Februar 2012 

Bilag K12 B8 Student agreement. 



32

Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer 

”De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der 

er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at 

det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer 

er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets faciliteter og ressourcer er til stede i en grad, der gør 

det muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. 

På udbudsstedet er der det nødvendige antal undervisningslokaler til undervisning, vejledning og 

prøver samt til gruppearbejde. Derudover findes der faglokaler med særlige lokalefaciliteter og 

udstyr, fx en gymnastiksal, et musiklokale og et træværksted. Disse faglokaler og faciliteter er tilgængelige 

for de studerende uden for den normale undervisningstid. 

Udbudsstedet har et bibliotek, og de studerende råder over deres eget lokale, som anvendes til 

bl.a. fredagsbar. 

Ekspertpanelet vurderer, at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og 

ressourcer er passende, hvilket rundvisningen under institutionsbesøget bekræftede. 


Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøget og følgende 

bilag: 

Bilag K 11 fane A Undervisningslokaler 

Bilag K 11 fane B Lokaliteter til gruppearbejde 

Bilag K 11 fane C Kontorer 

Bilag K 11fane D Øvrige lokaler. 



33

Kriterium 12: Internationalisering 

”Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele 

af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre 

en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af 

uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Institutionen redegør for, at det, jf. 

bekendtgørelsens § 17, stk. 1, er muligt at tage på praktikophold i udlandet i anden og tredje 

praktik. Der kan, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 2, gives merit for uddannelseselementer, der er 

gennemført på en udenlandsk uddannelsesinstitution. Udbudsstedet anbefaler, at opholdet placeres 

på fjerde eller femte semester. 

Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis understøtter, at de studerende 

kan tage en del af uddannelsen i udlandet. Institutionen redegør for, at udbudsstedets internationaliseringsindsats 

er forankret hos et internationalt team, der består af tre undervisere og en 

administrativ medarbejder. UCC har indgået bilaterale aftaler med 168 uddannelsessteder i Europa, 

hvoraf udbudsstedet har bilaterale Erasmus-aftaler med de 27. Desuden arbejder udbudsstedet 

på at få et formaliseret uddannelsessamarbejde i stand med et universitet i Nicaragua og i Indien. 

Udbudsstedet fremmer internationalisering gennem en række aktiviteter. Bl.a. er udbudsstedet i 

samarbejde med tre andre nordiske uddannelsesinstitutioner involveret i at etablere en nordisk 

klasse finansieret af Nordplus. Desuden er udbudsstedet medlem af adskillige internationale netværk, 

som samarbejder om projekter i regi af fx IBIS, Axis og Børne- og Ungenetværket under 

Danida. Desuden har flere undervisere rejst ud som en del af Erasmus-programmet og kan på 

denne måde bidrage med et internationalt blik på uddannelsen. 

Det internationale team holder hvert semester en international dag, hvor de studerende har mulighed 

for at få information både fra ansatte og fra studerende, der tidligere har været i praktik 

eller på studieophold i udlandet. Udbudsstedet har desuden åbnet forelæsningerne afholdt på 

det internationale spor for deltagelse af alle studerende. Det internationale team holder vejledningsdag 

for de studerende, der har ansøgt om at gennemføre en praktik i udlandet. Disse studerende 

får senere en individuel samtale og får tildelt en kontaktperson, der følger dem før, under 

og efter udlandsopholdet. 

I perioden 2009-2012 har 173 studerende fra udbudsstedet gennemført et praktikophold i udlandet, 

13 studerende har gennemført et studieophold i udlandet, og 2 studerende har gennemført 

et kombineret praktik- og studieophold. 



34



Bilag K 12 A1 Internationale Studiemuligheder 

Bilag K 12 A2 Modul: Globalization and Professional Change 

Bilag K12 A3 Notat: Internationalt studieophold og merit 

Bilag K12 A4 Checkliste Erasmus 

Bilag K12 A5 Nordplus folder 

Bilag K12 A6 Pedagogical work with children and young people in a 

European perspective 

Bilag K12 A7 Internationalt Spor på Frøbel 

Bilag K12 B1 Liste med bilaterale aftaler 

Bilag K12 B2 Svar fra Undervisningsministeriet vedr. praktik i udlandet 

Bilag K12 B3 Bilateral aftale med Nicaragua 

Bilag K12 B4 Memorandum of understanding Indien 

Bilag K12 B5 Korrespondance Vestfold University College 

Bilag K12 B6 Korrespondance 

Bilag K12 B7 Korrespondance SBJ College 

Bilag K12 B8 Eksempel på Student agreement 

Bilag K12 B9 Rammeaftale Nordplus 

Bilag K12 B10 Notat om organisering af internationalt arbejde i UCC 

Bilag K12 B11 Oplæg til ny ledelsesmodel UCC 

Bilag K12 B12 Kommissorium for internationalt team 

Bilag K12 B13 Eksempel på landebeskrivelse til studerende 

Bilag K12 B14 Folder om udlandspraktik på Pædagoguddannelsen 

Frøbel 

Bilag K12 B15 Program for international faglig dag 

Bilag K12 B16 Korrespondance Marmara University Turkey 

Bilag K12 B17 Korrespondance Universitat de Vic 

Bilag K12 B18 Korrespondance Tim Gully 

Bilag K12 B19 Korrespondance Frank Wijering 

Bilag K12 B20 Korrespondance Jan Storø 

Bilag K12 B21 Korrespondance Marcel Barjuan Lloreda 

Bilag K12 B22 Korrespondance Matteo Santipolo 

Bilag K12 B23 Feedback international course Copenhagen 

Bilag K12 B24 Plan for forberedelseskursus til udlandspraktik E10 og V09 

Bilag K12 B25 Program for informationsmøde om udlandspraktik 131211 

Bilag K12 B26 Plan for gruppearbejde i landegrupper udlandspraktik 

Bilag K12 C1 Studerende i udlandspraktik forår 2009 

Bilag K12 C2 Studerende i udlandspraktik efterår 2009 

Bilag K12 C3 Internationale aktiviteter forår 2010 

Bilag K12 C4 Internationale aktiviteter efterår 2010 

Bilag K12 C5 Internationale aktiviteter forår 2011 

Bilag K12 C6 Internationale aktiviteter efterår 2011 

Bilag K12 C7 internationale aktiviteter forår 2012 

Bilag K12 C8 Studerende der har fået merit for studieophold og Nordplus. 



35

Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen 

”Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager 

til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. 

Uddybning 


1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende 

kan vælge at gennemføre i udlandet, 

2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution 

forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende 

kan tage, 

3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt 

udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen 

på den udenlandske uddannelsesinstitution.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet stiller relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten 

af de udenlandske uddannelsesdele, og at de studerendes muligheder for at nå læringsmålene 

ikke forringes i sammenligning med en situation, hvor hele uddannelsen gennemføres i 

Danmark. 

Ekspertpanelet vurderer, at der er klare procedurer for praktik- og studieophold i udlandet. 

Institutionen redegør for, at udbudsstedets internationale team, bestående af tre internationale 

studievejledere, i samarbejde med uddannelseslederen har det overordnede ansvar for kvaliteten 

af praktik- og studieophold i udlandet. 

Forud for en praktikperiode indgår praktikstedet og udbudsstedet en student agreement med 

hver enkelt praktiksted, som forud for praktikkens start får tilsendt informationsmateriale om uddannelseskravene. 

Den internationale studievejleder, som den enkelte studerende får tildelt, arbejder 

forud for praktikken sammen med den studerende om formuleringen af læringsmålene. 

Den studerendes student agreement er desuden en sikring af, at disse læringsmål opfyldes, og at 

der foretages den midtvejs- samt slutevaluering, der er fastsat i bekendtgørelsen. Forud for et 

studieophold i udlandet underskrives en learning agreement af den internationale studievejleder, 

den studerende og praktikstedet. Den studerende skal desuden forud for studieopholdet have 

godkendt, at der kan gives merit for de uddannelseselementer, som den studerende tager i udlandet, 

og den endelig godkendelse foretages på baggrund af den transcript of records, som den 

studerende udfylder ved opholdes afslutning. 

Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem forskellige procedurer løbende sikrer, at kravene 

til praktik- og studieophold i udlandet opfyldes. Der sker opfølgning af praktikophold, ved at 

den internationale studievejleder løbende har kontakt med den studerende under opholdet, bl.a. 

via de månedsbreve, som den studerende skal sende til sin studievejleder. Det internationale team 

samler efterfølgende op på alle hjemsendte månedsbreve og gennemfører debriefingmøder med 

de studerende og evt. yderligere mundtlige evalueringer med de studerende efter hjemkomsten. 



36

Praktikstedet foretager en midtvejsevaluering og indstiller skriftligt til udbudsstedet, om institutionen 

vurderer, at den studerende har bestået praktikken. Studievejlederen inddrages, hvis der 

opstår problemer. 

Udbudsstedet følger op på studieophold gennem den studerendes transcript of records samt via 

den studerendes final report, som består af erfaringsopsamling, som den studerende senest tre 

uger efter afslutningen af studieopholdet sender til udbudsstedet. 

Udbudsstedet har på baggrund af studerendes evalueringer af praktikophold i udlandet besøgt 

de pågældende praktiksteder med henblik på at sikre kvaliteten af vejledningen. 


Institutionens redegørelse for kriterium 12 og 13 og følgende bilag: 

Bilag K13 A1 Guidelines for international practicums 

Bilag K13 A2 Midterm evaluation form 

Bilag K13 A3 Goal of internship form 

Bilag K13 A4 Final evaluation of practice form 

Bilag K13 A5 Learning agreement Erasmus programme 

Bilag K13 A6 ECTS transcript of records 

Bilag K13 A7 Erasmus programme final report form 

Bilag K13 A8 Handbook for international course 2011 

Bilag K13 A9 Textbook for international course 2011 

Bilag K13 B1 Korrespondance med studerende Tine Teichmann V09Q 

Bilag K13 B2 Korrespondance med studerende Ida Fisker 

Bilag K13 B3 Korrespondance med Darling Point Special School Australien 

Bilag K13 B4 Læringsmål for studerende Louise Syhler Hollænder 

Bilag K13 B5 Final evaluation for student Louise Syhler Hollænder 

Bilag K13 B6 Practicum report for student Christina Pedersen Kurrambee 

School 

Bilag K13 B7 Midterm evaluation for student Emil Villads Claesen Green 

Gecko 

Bilag K13 B8 Håndbog for studerende i udlandspraktik 2.praktik Frøbel 

Bilag K13 B9 Håndbog for studerende i udlandspraktik 3. praktik Frøbel 

Bilag K13 B10 Følgebrev til informationsmappe udlandspraktik 

Bilag K13 B11 Eksempel på månedsbrev fra studerende 

Bilag K13 B12 Eksempel på månedsbrev fra studerende 

Bilag K13 B13 Godkendelse af meriteret studieophold i udlandet 

Bilag K13 B14 Referat fra administrativt møde i Nordplusnetværket 

Bilag K13 B15 International course plan 2011 Frøbel 

Bilag K13 C1 Program for debriefing møde 020212 

Bilag K13 C2 Referat af debriefing møde 020212 

Bilag K13 C3 Opsamling fra læring udlandspraktik 2011 

Bilag K13 C4 Rapport fra Erasmus besøg i England maj 2011 ved Karen Prins 

Bilag K13 C5 Rapport fra besøg i Nicaragua 0311 ved Lone Brønsted og Karen 

Prins 

Bilag K13 C6 Rapport om praktik i Sydafrika ved Lone Brønsted og Kirsten 

Andreassen 

Bilag K13 C7 Notat vedr UCernes praktiksteder i udviklingslande 

Bilag K13 C8 Lærerevaluering Nordplus 2010 

Bilag K13 C9 Nordplusevaluering forår 2010 

Bilag K13 C10 Liste over indgående studerende på Erasmus efteråret 2009 

Bilag K13 C11 Deltagere i internationalt spor efterår 2010 

Bilag K13 C12 Deltagere international class efterår 2011 



37

Bilag K13 C13 Rapport lokalt globaliseringsprojekt Frøbel og Sydhavn 

Bilag K13 D1 Program for forberedelseskursus til udlandspraktik for S09n 

2009 

Bilag K13 D2 Artikel om pædagogstuderende i praktik i den tredje verden 

i Social Kritik 127/2011 

Bilag K13 D3 Ansøgning til pilotprojekt for strategiske partnerskaber for 

kvalitet i udlandspraktik 

Bilag K13 D4 Notat vedr. supervision of Danish students doing 

international placements 

Bilag K13 D5 Afrapportering på mobilitetstilskud under DK USA Canada 

Programmet. 

Bilag K12 A7 Om sporet til danske studerende 2012 

Bilag K12 B8 Student agreement 

Bilag K12 A3 Notat vedr. studieophold i udlandet. 



38

Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde 

”Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter 

og resultater. 

Uddybning 


1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 

2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk 

sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 

3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - 

udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet på udbudsstedet gennemføres systematisk og dækker 

centrale forhold for uddannelsens kvalitet, bl.a. tilrettelæggelse, indhold, læringsudbytte, undervisning 

samt faciliteter og ressourcer. På baggrund af institutionens overordnede kvalitetsmodel 

gennemfører udbudsstedet et kvalitetsarbejde, der sker systematisk med dekanen for pædagoguddannelserne 

på UCC som øverste ansvarlige i samarbejde med uddannelsens strategiske 

ledelse, programchefen og uddannelseslederen. Det er uddannelseslederen, der har ansvaret for 

den lokale implementering. 

Udbudsstedets systematiske kvalitetssikring af undervisningen sker gennem en lang række aktiviteter, 

bl.a. gennem evaluering i hold eller i vejledningsgrupper og evaluering af samlede undervisningsforløb. 

I evalueringerne er der bl.a. fokus på en didaktisk kvalitetssikring og på at styrke 

de studerendes refleksionskompetencer. Desuden foregår kvalitetssikringen bl.a. gennem en 

spørgeskemaundersøgelse på andet semester, hvor de studerende evaluerer det første studieår 

samlet. Hele uddannelsen evalueres gennem et kvalitativt fokusgruppeinterview med syvendesemestersstuderende. 

Desuden har alle faggrupper i 2012 gennemført evalueringer af deres fag 

ved hjælpe af elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Ekspertpanelet vurderer, at disse initiativer 

giver ledelsen en systematisk og dækkende viden om udbudsstedernes kvalitet. 

Ekspertpanelet vurderer, at interne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet på 

udbudsstedet. Institutionen redegør for, at underviserne inddrages i kvalitetssikringen gennem 

undervisningsevalueringerne samt gennem faggruppemøder og fagteams, hvor man bl.a. diskuterer 

de studerendes evalueringer og undervisernes litteraturvalg. Underviserne på udbudsstedet 

foretager løbende justeringer på baggrund af dette. De studerende inddrages, foruden gennem 

evalueringen af undervisningen, i kvalitetsarbejdet gennem deltagelse i Fællesrådet og i en workshop 

om kvalitetsarbejde på udbudsstedet. I workshoppen deltager desuden ledelsen og underviserne. 

Ekspertpanelet vurderer, at eksterne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet. 

Udbudsstedet inddrager eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet gennem fx uddannelsesudvalget, 

praktikpladsforum, praktikudvalg og praktikvejlederkursus samt gennem en evaluering af det 

tværprofessionelle element med deltagelse af ledelsen, underviserne og praktikere. 



39

Ekspertpanelet vurderer, at der følges op på de forskellige dele af kvalitetsarbejdet, så den viden, 

som kvalitetsarbejdet giver, anvendes til kvalitetsforbedringer på udbudsstedet. Behandlingen af 

resultaterne sker fx i udbudsstedets ledelse og i Fællesrådet. Igangsatte udviklingsprojekter er blevet 

evalueret på udviklingsdage, og udbudsstedets fem fagnetværk justerer løbende modulernes 

faglige indhold. Dette arbejde har bl.a. medført, at der i foråret 2012 er blevet udbudt nye tværmoduler 

på udbudsstedet. 


Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 14 og følgende bilag: 

Bilag K14 A1 Skema over evaluerings- og kvalitetssikringsaktiviteter ved Pæda- 

goguddannelsen Frøbel 

Bilag K14 A2 Kommissorium for Fællesrådet 

Bilag K14 A3 UCCs Kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser 

Bilag K14 A4 Ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCCs kerne 

opgaver. 

Bilag K14 A5 Tidsplan for hovedaktiviteterne i UCCs kvalitetssystem i studieåret 

2012-2013 

Bilag K14 A6 Invitation til workshop om kvalitetsarbejde 

Bilag K14 A7 Notat fra kvalitet workshop_ Frøbel 

Bilag K14 A8 Notat Auditering pædagoguddannelsen 

Bilag K14 A9 UFF Kommissorium marts 2012 (2) 

Bilag K14 A10 UFF - årsplan 

Bilag K 14 A11 Mødeindkaldelse til udvidet UFF 

Bilag K14 B1 Referat, dialogmøde mellem undervisere og praktikere, Narrativ 

evaluering af 10 rapporter fra UCCs fælles tværprofessionelle 

element. 

Bilag K14 C1 Resultater fra de første 6 uger på specialiseringsforløbet 

Bilag K14 C2 Rammesætning af specialiseringsforløbet 

Bilag K14 C 3 Fokusgruppe interview fortaget den 26. april 2012. 

Bilag K14 C4 Kommentarer til eval-survey 

Bilag K14 C5 Fælles evaluering af projekt festival 

Bilag K14 C6 Evaluering af tværmoduler 

Bilag K14 C7 Tilfredshedsundersøgelse 2010 Pædagoguddannelsen Frøbel 

Ennova 

Bilag K14 C8 Undervisningsmiljøvurdering 

Bilag K14 C9 Mødeindkaldelse til lærermøde 

Bilag K14 C10 Notat fra lærermøde om vejledning 

Bilag K2 B13 program fra 12/12 møde Rødvig november 2011 

Bilag K5 A1 Program for genvej til viden 20/9 2011 og deltagerliste 

Bilag K6 C1 Studieordning –pædagoguddannelse-UCC Kapitel 10 i 

studieordningen 

Bilag K10 D1 Notat om 2. semester survey. 



40

Kriterium 15: Gennemførelse 

”Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. 

Uddybning 


1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering 

af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 

2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens 

set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet konstaterer, at 23 % af udbudsstedets studerende på pædagoguddannelsen, som 

er startet på årgang 2008, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet 

er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 30 %, som er fastsat i forbindelse 

med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse 

gælder for alle eksisterende udbud af pædagoguddannelsen. Udbudsstedets nøgletal 

er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen 

på normeret tid eller fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. 

Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende 

registrerer årsager til frafald og opgør tallet halvårligt gennem STÅ-indberetninger til Uddannelsesministeriet. 

Udbudsstedet har desuden fået viden om årsager gennem en frafaldsundersøgelse 

på professionsuddannelserne foretaget i 2010 af KORA og gennem Ennovas tilfredshedsundersøgelse 

fra 2010. Institutionen redegør for, at frafaldet fx skyldes, at studerende overflyttes 

til andre pædagoguddannelser, foretager omvalg til andre videregående uddannelser eller falder 

fra pga. personlige problemer. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har tilstrækkeligt kendskab 

til årsagerne til frafald. 

Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennemfører relevante indsatser for at øge de studerendes 

gennemførelse af uddannelsen. Institutionen redegør for, at udbudsstedet har fokus på 

en række initiativer, der er koblet til frafaldsårsagerne. Bl.a. holder udbudsstedet en introaften før 

kvote 2-ansøgningsfristen samt en fastholdelsesaften mellem optaget af de studerende og studiestarten. 

Efter studiestarten har udbudsstedet tilrettelagt et introforløb med fokus på forventninger 

til og krav i uddannelsen, oprettelsen af studiehold samt det sociale aspekt. Ekspertpanelet 

bemærker positivt at udbudsstedet arbejder med studiehold, dvs. et hold bestående af et mindre 

antal studerende, der kan være med til at sikre et større sammenhold mellem de studerende. 

Institutionen redegør for, at udbudsstedets studievejleder på første semester har meget kontakt 

til de studerende på studieholdene, og der er desuden gennem hele uddannelsen mulighed for at 

blive vejledt af den centrale studievejledning eller Studenterrådgivningen. Udbudsstedet har desuden 

en fast procedure for at følge op på manglende fremmøde på første og andet semester i 

form af registrering af fravær og evt. opfølgning via dialog med den enkelte studerende. 



41


Institutionens nøgletal for kriterium 15, nøgletal for kriterium 15 udarbejdet af EVA på baggrund 

af en opgørelse fra UNI-C og følgende bilag: 

Bilag K15 A1 AKF Frafald på professionsuddannelserne 

Bilag K15 A2 Til- og afgang på semestrene 

Bilag K 15 B1 Åbent Hus 

Bilag K15 B2 Program for fastholdelsesaften 

Bilag K15 B3 Central Studievejledning 

Bilag K15 B4 Sammenskrivning af kvalitative samtaler 

Bilag K15 B5 Indkaldelse til Fællesarrangement 

Bilag K10 D1 Tillæg til Ennova undersøgelsen 

Bilag K14 A2 Kommissorium for fællesrådet 

Bilag K14 C2 2. semester spørgeskemaundersøgelse sommer 2011 optag 

Bilag K14 C 3 Fokusgruppe interview fortaget den 26. april 2012. 

Bilag K14 C7 Tilfredshedsundersøgelse 2010 Pædagoguddannelsen Frøbel Ennova 

K14 C8 Tillæg til Ennova undersøgelsen. 



42

Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte 

”Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende 

har realiseret mål for læringsudbytte. 

Uddybning 


1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, 

der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 

2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en 

studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte.” 

Vurdering: 



Rammerne for pædagoguddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelsen 

til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 1122 af 27.9.2010 og BEK nr. 881 af 

27.8.2012), og de nærmere regler er beskrevet i udbudsstedets studieordning. 

Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede 

til at belyse, om de studerende når fagenes læringsmål. 

Uddannelsen på udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, 

skriftlige og praktiske prøver og forskellige kombinationer heraf. Fx består førsteårsprøven af 

en mundtlig prøve ud fra lodtrækning om emnet. Førsteårsprøven er en intern prøve, hvor den 

studerende bl.a. skal dokumentere, at vedkommende kan afgrænse og formidle prøvens pædagogfaglige 

problemstilling og inddrage bl.a. viden og erfaringer fra undervisningen og professionen. 

Et andet eksempel er prøven i linjefaget, der består af tilrettelæggelse af en pædagogisk 

proces og en skriftlig opgave på 8-12 sider kombineret med en mundtlig prøve. Specialiseringen 

afsluttes med en skriftlig rapport, der omhandler et selvvalgt emne inden for specialiseringens 

område. I rapporten skal den studerende sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med 

den valgte specialisering og demonstrere, at de centrale kundskabs- og færdighedsområder er 

opfyldt. 

Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt 

dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, 

der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering 

på, at de valgte prøver samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte, og at der er 

prøver ved afslutningen af hvert fag. 



Bilag K16 B1 Prøvefolder 1.årsprøve, 

Bilag K16 B2 Prøvefolder IIS 

Bilag K16 B3 Eksamensfolder DKK 

Bilag K16 B4 Eksamensfolder Pædagogik 



43

Bilag K16 B5 Eksamensfolder Linjefag, 

Bilag K16 B6 Prøvefolder Specialiseringsrapport 

Bilag K16 B7 BA-folder. 



44

Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte 

”Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. 

Uddybning 

Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode 

karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller 

i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder.” 

Vurdering: 



Ekspertpanelet konstaterer, at 3 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets 

dimittender fra pædagoguddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet 

for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 7 %, 

som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den 

vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er 

beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes 

eksamensbeviser. 


Nøgletal for kriterium 17 er udarbejdet af EVA på baggrund af en opgørelse fra UNI-C. Opgørelsen 

omfatter de karakterer, der fremgår af eksamensbeviser fra de dimittender, der havde studiestart 

i efteråret 2008. 



45

Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Pro ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?