BILAG 1-5 + Executive summary til Kartlegging ... - Nordic Innovation
BILAG 1-5 + Executive summary til Kartlegging ... - Nordic Innovation
BILAG 1-5 + Executive summary til Kartlegging ... - Nordic Innovation
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>BILAG</strong> 1-5 + <strong>Executive</strong> <strong>summary</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>Kartlegging</strong> av kunnskap om sjømatmarkedet<br />
og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren
Bilag 1 Litteraturoversikt<br />
Bilag 2 Innovasjonsordninger<br />
Bilag 3 Marked og pris<br />
Bilag 4 Trendsettere<br />
Bilag 5 Survey<br />
+ <strong>Executive</strong> <strong>summary</strong><br />
Udarbejdet for Nordisk <strong>Innovation</strong> af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde<br />
med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK).<br />
April 2011<br />
GEMBA Seafood Consulting Kontakt person:<br />
Bygstubben 4 Jens Henrik Møller<br />
DK-2950 Vedbæk e-mail: jm@gemba.dk<br />
Denmark Tel: +45 4565 5500<br />
www.gemba.dk Fax: +45 4565 5509
Bilag 1<br />
Oversigt over analyser af seafoodsektoren<br />
for levering <strong>til</strong> Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter Saksnr. 10096<br />
Udarbejdet for Nordisk <strong>Innovation</strong> af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde<br />
med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK).<br />
April 2011<br />
GEMBA Seafood Consulting Kontakt person:<br />
Bygstubben 4 Jens Henrik Møller<br />
DK-2950 Vedbæk e-mail: jm@gemba.dk<br />
Denmark Tel: +45 4565 5500<br />
www.gemba.dk Fax: +45 4565 5509
Indhold<br />
1 Leverandører af seafoodanalyser – Marts 2011 ................................................ 3<br />
2 <strong>Innovation</strong> analyser: ..................................................................................... 5<br />
3 Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren: ................................................. 6<br />
4 Seafood på det europæiske og verdensmarkedet: ............................................ 7<br />
5 Eksport af seafood: ...................................................................................... 8<br />
6 Ansvarligt fiskeri: ......................................................................................... 9<br />
7 Fremtidsstudier af seafoodbranchen: ............................................................ 10<br />
8 Markedsanalyser af seafoodprodukter: .......................................................... 11<br />
2
1 Leverandører af seafoodanalyser – Marts 2011<br />
A.I.P.C.E-C.E.P: A.I.P.C.E-C.E.P er en sammenslutning af importører og eksportører<br />
af fisk samt fiskeprocessionsvirksomheder. A.I.P.C.E-C.E.P udgiver årligt et studie af<br />
fiskemarkedet i EU.<br />
CIHEAM: International centre for advanced mediterranean studies, er en<br />
sammenslutning af universiteter, som forsker i primær produktion i<br />
middelhavsregionen, herunder fiskeri.<br />
Eksportutvalget for fisk (EFF): Eksportutvalget for fisk er en organisation, som<br />
markedsfører norsk seafood. Organisationen udarbejder detaljerede analyser af<br />
markedet i forskellige lande som Norge eksporterer <strong>til</strong>. Desuden udgives nøgletal for<br />
fangst, produktion og eksport af norsk seafood.<br />
Eurofish: Eurofish er en samarbejdsorganisation mellem 13 lande i Europa, som skal<br />
hjælpe med at udvikle fiskeri og akvakultur i Øst- og Central Europa. Organisationen<br />
udgiver magasinet Eurofish.<br />
FAO: FAO er FN´s fødevare og landbrugsorganisation. FAO beskæftiger sig blandt<br />
andet med statistik omkring fiskeri og akvakultur.<br />
Fiskeriforskningen: Fiskeriforskningen er fiskeri og havbrugsnæringensforsknings<br />
fond i Norge. Fonden fungerer som en promille afgiftsfond, hvor en hvis del af<br />
eksportværdien går <strong>til</strong> fælles forskning.<br />
Fødevareøkonomisk Institut: Fødevareøkonomisk institut er en del af Københavns<br />
Universitet. Instituttet udgiver blandt andet analyser af fiskeriets økonomi.<br />
Glitnir: Tidligere Islands bank, som udgav mange forskellige rapporter omkring<br />
seafood.<br />
Globefish: Globefish er en organisation under FAO, som udgiver mange forskellige<br />
rapporter omkring seafood. Herunder rapporter omkring laks, rejer, dermasale fisk,<br />
sild og fiskemel.<br />
Infofish: Infofish er oprindelig grundlagt af FAO, virksomheder rådgiver<br />
seafoodvirksomheder i Sydøst Asien. Infofish udgiver markedsrapporter omkring laks,<br />
dermasale fisk, fiskemel, rejer og andre arter.<br />
3
Journal of Agricultural Economics: Journal of Agricultural Economics er et tidsskrift<br />
der beskæftiger sig med økonomi indenfor primærproduktion, herunder fiskeri.<br />
Kontali Analyse A/S: Kontali analyse er et norsk firma som udarbejder analyser af<br />
marked og produktion af laks, dermasale fisk, pelagiske fisk, og havbars/guldbrasen.<br />
Marine Stewardship Council: MSC er en organisation som certificerer bæredygtige<br />
fiskerier. Organisationen udarbejder regelmæssigt mindre rapporter angående<br />
markedet for bæredygtige seafoodprodukter.<br />
Matís: Matís er en virksomhed, der driver fiskeriforskning og som er ejet af den<br />
islandske stat.<br />
Nofima: Nofima beskæftiger sig med forskning inden for akvakultur, fiskeri og<br />
fødevareindustrien. Nofima udgiver rapporter om fiskeri og akvakultur.<br />
OFIMER: OFIMER er en betegnelse for FranceAgriMer som er en sammenslutning af<br />
producenter og virksomheder der beskæftiger sig med seafood.<br />
Sintef: Sintef er en stor uafhængig forskningskoncern der blandt meget andet<br />
beskæftiger sig med fiskeri og havbrugsforskning.<br />
Seafood Source: Seafood Source er firma som laver markedsrapporter over<br />
forskellige seafood produkter samt markedsopdateringer.<br />
Universitetet i Stavanger: Universitetet i Stavanger er et af Norges universiteter.<br />
Vietfish: Vietfish er en fællesorganisation for seafood producenter og eksportører i<br />
Vietnam. Vietfish udgiver blandt andet rapporter omkring produktion og pris på<br />
pangasius som er et meget vigtigt produkt inden for prisdannelsen på hvidfisk<br />
produkter.<br />
World Wide Fundation: WWF er en organisation som er involveret i forskellige<br />
aktiviteter indenfor natur, bæredygtighed og seafood.<br />
4
2 <strong>Innovation</strong> analyser:<br />
Medie Kategori Titel og markedsorientering<br />
Eurofish <strong>Innovation</strong> International trends in product development and<br />
cooperation between the private and scientific sector<br />
Power point præsentationen omhandler innovation inden for<br />
seafood sektoren samt information omkring den Europæiske<br />
Fiskeri Fond i forhold <strong>til</strong> Estland<br />
GEMBA Seafood<br />
Consulting<br />
<strong>Innovation</strong> Den danske fiskeindustris store innovationspotentiale<br />
Artiklen omhandler mulighederne I de europæiske højprismarkeder<br />
som er Frankrig, UK, Tyskland og Italien. Her sælges seafood<br />
væsentlig dyrere sammenlignet med Spanien, Belgien og Holland<br />
NOFIMA <strong>Innovation</strong> 101 Historier om innovasjon I SMB-nettverk<br />
Rapporten omhandler forskellige innovationsnetværk som er blevet<br />
gennemført af innovation Norge. Netværkerne omhandler mange<br />
forskellige emner og består som oftest af små og mellemstore<br />
virksomheder.<br />
OFIMER <strong>Innovation</strong> L´<strong>Innovation</strong> en France<br />
Rapporten er en statistisk bearbejdning over hvilke produkt<br />
kategorier der oftest kommer med innovative løsninger. Laks<br />
indgik eksempelvis i 23% af de nye produkter i 2006.<br />
NOFIMA <strong>Innovation</strong> Innovasjon i sjømatsnæringen<br />
Rapporten omhandler hvordan innovationen kan styrkes i den<br />
norske seafoodsektor.<br />
SINTEF/Matís <strong>Innovation</strong> <strong>Innovation</strong> in the nordic marine sector<br />
Rapporten er udgivet med støtte fra NICE og omhandler<br />
muligheder for innovation inden for fangstredskaber, marine<br />
bioaktivestoffer, forarbejdning og sporbarhed samt akvakultur.<br />
Rapporten indeholder også en detaljeret liste over støtte ordninger<br />
i de nordiske lande samt EU.<br />
Fiskeriforskningen<br />
(Sintef, Innovasjon<br />
Norge, NME og Norsk<br />
industri)<br />
<strong>Innovation</strong> Tekmar<br />
Tekmar er en hjemmeside for teknologisk innovation i akvakultur.<br />
Der findes mange forskellige projekter blandt andet sphere<br />
formede netbure, aflusning, pudsefisk, udslip af opdrætsfisk samt<br />
mange flere emner. Alle emner er relateret <strong>til</strong> teknisk innovation<br />
inden for akvakultur, primært lakseopdræt.<br />
Der er flere forskellige partnere i projektet, se under rubrikken<br />
medie.<br />
Universitet i Stavanger <strong>Innovation</strong> Supply chain and market innovations in the seafood market<br />
Rapporten findes på Sintef hjemmeside og er en powerpoint<br />
presentation omkring innovation i seafood markedet og supply<br />
kæden.<br />
Matís <strong>Innovation</strong> Maximum resource u<strong>til</strong>ization – Value added fish by<br />
products<br />
Rapporten omhandler proces og produkt innovation inden for brug<br />
af biprodukter fra fiskeindustrien såsom filetafskær, fiskeprotein<br />
hydrolysat, fiskeprotein isolat, homogeniseret fiskeprotein og<br />
fiskegelatine.<br />
5
3 Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren:<br />
Medie Kategori Titel og markedsorientering<br />
NOFIMA Finanskrisen I etterpåklokskapens lys, Finanskrisens effekter i<br />
torskesektoren<br />
Rapporten omhandler finanskrisens effekt på den norske torskesektor,<br />
årsager <strong>til</strong> krisen og hvilke midler som den norske regering forsøgte at<br />
løse krisen.<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Finanskrisen Rusland etter finanskrisa<br />
Dokumentet er opbygget som en Power Point præsentation og<br />
omhandler det russiske forbrug af sild før og efter finanskrisen. Der er<br />
kun lille påvirkning af sildeforbruget af finanskrisen.<br />
Nofima Finanskrisen Krisetider for saltfisk?<br />
Markedet for klipfisk blev særdeles hårdt ramt af finanskrisen. Dette<br />
skyldes store lagre som faldt i værdi, Portugal, Italien, Grækenland og<br />
Spanien blev specielt hårdt ramt af krisen og det sænkede forbruget af<br />
klipfisk, som er en forholdsvis dyr vare. Derudover blev norske<br />
producenter udkonkurreret af Island som fik samme pris i et faldene<br />
marked på grund af en kraftig devaluering af islandske kroner. Mindste<br />
pris systemet i Norge førte <strong>til</strong> kunstigt høje priser som tvang<br />
producenter <strong>til</strong> at tage tab fordi de ikke kunne købe <strong>til</strong> markedspriser<br />
(som de Islandske).<br />
6
4 Seafood på det europæiske og verdensmarkedet:<br />
Medie Kategori Titel og markedsorientering<br />
A.I.P.C.E-C.E.P Europæiske<br />
marked<br />
Journal of agricultural<br />
economics<br />
Europæiske<br />
marked<br />
Ofimer Europæiske<br />
marked<br />
CIHEAM Europæiske<br />
marked<br />
Globefish Europæiske<br />
marked<br />
Globefish Europæiske<br />
marked<br />
FAO Europæiske<br />
marked<br />
Finfish Study 2010<br />
Rapporten omhandler det europæiske forbrug af<br />
fiskeprodukter, de vigtigste eksport lande ind i EU og de<br />
vigtigste fiskearter i EU. Dette studie findes også i 2005-<br />
2009.<br />
Market integration of fish in Europe<br />
Artiklen omhandler markedsintegrationen af forskellige<br />
fiskearter i Europa. Artiklen konkluderer der primært finder<br />
substition sted i fersk fisk markedet mellem hvidfisk og kun i<br />
mindre grad sted i det frosne hvisfisk marked.<br />
Opportunités des marchés<br />
Dybdegående analyse af europæiske markedsmuligheder for<br />
den franske seafood sektor.<br />
National seafood market information and analysis of<br />
demand factors<br />
Dybdegående analyse af det europæiske seafood marked og<br />
forskelle mellem forskellige lande.<br />
European price report 12/2010<br />
Rapporten omhandler det europæiske marked for alle de<br />
økonomisk vigtige arter af fisk og skaldyr.<br />
European price report issue06/2010<br />
Rapporten indeholder tabelmateriale med priser for 13<br />
forskellige fiske kategorier, derudover konkluderer rapporten<br />
at efterspørgslen efter seafood i EU er svag på grund af en<br />
svækket euro.<br />
Future prospects for fish and fishery products<br />
Rapporten omhandler fremskrivninger af det Europæiske<br />
fiskeforbrug. Rapporten er særdeles detaljeret på enkelt land<br />
og produkt kategorier.<br />
FAO Verdensmarkedet The state of world fisheries and aquaculture 2010<br />
Som gennemsnit i hele verden er per capita forbruget af<br />
konsum fisk på 17 kg (levende vægt). Dette er en stigning<br />
på 6 % i forhold <strong>til</strong> 2004 hvor forbruget var på 16 kg. Den<br />
samlede produktion af fisk var på 145,1 mio. tons i 2009.<br />
Heraf kom 55,1 mio. tons fra akvakultur.<br />
Fødevareøkonomisk<br />
institut<br />
Fødevareøkonomisk<br />
institut<br />
Verdensmarkedet Kortlægning af den globale handel med fisk og<br />
fiskeprodukter<br />
Rapporten indeholder en afdækning af handels og leverandør<br />
forhold for verdens handel med seafood. Derudover er der<br />
afdækning af handelsbarrierer og toldsatser.<br />
Verdensmarkedet Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og<br />
olie, herunder data for engros-handel<br />
Rapporten omhandler forskellige modeller for hvordan<br />
fiskeprodukter handles, herunder teoretiske overvejelser<br />
omkring seafood handles på et samlet marked.<br />
Glitnir Kina China seafood industry report.<br />
En gennemgang af seafood forbruget i Kina. Vigtigske<br />
konklusion er at forbruget pr. capita vil stige <strong>til</strong> 36 kg i 2020<br />
mod de nuværende 25 kg. Der spises nu primært<br />
ferskvandsfisk og skaldyr, men andelen af saltvandsfisk vil<br />
stige.<br />
7
5 Eksport af seafood:<br />
Medie Kategori Titel og markedsorientering<br />
Eksportutvalget for<br />
fisk<br />
Eksportutvalget for<br />
fisk<br />
Eksportutvalget for<br />
fisk<br />
Eksportutvalget for<br />
fisk<br />
Eksportutvalget for<br />
fisk<br />
Eksportutvalget for<br />
fisk<br />
Fødevareøkonomisk<br />
Institut<br />
Norges Seafood<br />
eksport<br />
Norges Seafood<br />
eksport<br />
Norges Seafood<br />
eksport<br />
Norges Seafood<br />
eksport<br />
Norges Seafood<br />
eksport<br />
Markedsføring af<br />
norsk seafood i<br />
Norge<br />
Økonomiske nøgletal<br />
fra det danske fiskeri<br />
Verden og vi, med og tal og fakta for første halvår<br />
2008<br />
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport <strong>til</strong> hele<br />
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små<br />
historier fra norsk fiskerinæring.<br />
Verden og vi, Høsten 2008<br />
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport <strong>til</strong> hele<br />
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små<br />
historier fra norsk fiskerinæring.<br />
Verden og vi, Våren 2009<br />
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport <strong>til</strong> hele<br />
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små<br />
historier fra norsk fiskerinæring.<br />
Verden og vi, Våren 2010<br />
Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport <strong>til</strong> hele<br />
verden, derudover sættes der fokus på forskellige små<br />
historier fra norsk fiskerinæring.<br />
Verden og vi, Høsten 2010<br />
Rapporten omhandler historier fra Norges eksport.<br />
Fellesmarkedsføringen av sjømat i Norge,<br />
Handlingsplan 2010-2012<br />
Rapporten indeholder uddybende tal for det norske<br />
forbrug af seafood og hvilke initiativer der kan skabe et<br />
større forbrug af norsk seafood i Norge.<br />
Fiskeriets økonomi 2010<br />
Rapporten indeholder prisudvikling for nøglearter i det<br />
danske fiskeri, samt statistik for indtjening, fangst,<br />
forarbejdning og akvakultur i Danmark.<br />
8
6 Ansvarligt fiskeri:<br />
Medie Kategori Titel og markedsorientering<br />
Marine<br />
Stewardship<br />
Counsil<br />
Bæredygtighed,<br />
marked<br />
WWF Bæredygtighed i<br />
fiskeriet<br />
Europe: Market overview<br />
Det europæiske marked for MSC produkter er beskrevet.<br />
Safe conduct? Twelve years fishing under the UN code.<br />
Rapporten omhandler bæredygtigheden I fiskeriet I hele verden.<br />
Det norske fiskeri har en førsteplads, Island en 5. plads, Danmark<br />
og Færøerne en 10. plads og Sverige en 19. plads. Finland og<br />
Grønland er ikke oplistet.<br />
9
7 Fremtidsstudier af seafoodbranchen:<br />
Medie Kategori Titel og markedsorientering<br />
FAO Fremtidsstudier FUTURE PROSPECTS FOR FISH AND FISHERY<br />
PRODUCTS<br />
4. Fish consumption in the European Union in<br />
2015 and 2030<br />
Rapporten er opdelt i to dele, de omtales her som et<br />
hele.<br />
Overordnet set vil forbruget af fisk stige både på grund<br />
af befolknings<strong>til</strong>vækst men også på grund af stigning<br />
på 2kg i per capita forbruget fra 2010-2030. Da den<br />
europæiske fiskeri sektor ikke kan fange flere fisk vil<br />
den øgede mængde af fisk komme fra import og<br />
akvakultur. Den øgede import <strong>til</strong> EU kan have negative<br />
konsekvenser for vestafrikanske landes eget<br />
fiskeforbrug der vil blive nedsat.<br />
Alle de Europæiske landes fiskeforbrug er projekteret i<br />
deltaljeret grad.<br />
SINTEF Fremtidsstudier En mulighedsstidue for økt vekst innen<br />
innlandsopdrett<br />
Studiet omhandler mulighederne for opdræt af<br />
alternative arter af ferskvandsfisk. Arterne som<br />
behandles er rødding, havørred, helt, regnbueørred,<br />
sandart, aborre og knude.<br />
Dansk<br />
akvakultur<br />
udvalg 2009<br />
Ministeriet for<br />
fødevarer,<br />
landbrug og<br />
fiskeri<br />
(Danmark)<br />
Multiexport<br />
Foods<br />
Fremtidsstudier/anbefalinger<br />
<strong>til</strong> fremtiden<br />
Anbefalinger <strong>til</strong> en bæredygtig udvikling af dansk<br />
akvakultur<br />
Rapporten er en række anbefalinger <strong>til</strong> hvordan dansk<br />
akvakultur kan reguleres og udvikles i fremtiden. Det<br />
anbefales blandt andet at akvakultur reguleres via<br />
omsættelige kvælstof kvoter.<br />
Fremtidsstudier Havet – En uudnyttet ressource<br />
Rapporten er et detaljeret studie over uudviklede<br />
muligheder fra havet. Rapporten beskæftiger sig ikke<br />
direkte med klassisk fiskeri men med eksempelvis<br />
biprodukter, tangproduktion og marine stoffer.<br />
Fremtidsstudier af laks fra<br />
Chile<br />
Q3 2010 presentation<br />
Rapporten omhandler ILA situationen og<br />
forventningerne <strong>til</strong> produktion af laks i Chile i<br />
fremtiden.<br />
10
8 Markedsanalyser af seafoodprodukter:<br />
Medie Kategori Titel og markedsorientering<br />
Kontali Analyse Laks, marked Salmon market analysis<br />
Markedsrapport,<br />
laksemarkeder.<br />
som analyserer trends på de vigtigste<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Multiexport<br />
Foods<br />
Laks, marked Markedsplan 2010-2012 Norsk laks og ørret<br />
Rapporten indeholder detaljeret information omkring laksemarkedet,<br />
prognoser for den globale lakseproduktion, samt information<br />
omkring strategien for afsætning af norsk laks og ørred.<br />
Laks, marked Productive Situation<br />
Præsentationen omhandler forudsigelser for produktionen af laks i<br />
Chile. Desuden omtales de nye strategier for forbedret veterinære<br />
standarter i Chile, præsentationen forudsiger en stor stigning i den<br />
Chilenske produktion i de næste par år.<br />
Infofish Laks, marked Market report on salmon<br />
Rapporten indeholder information omkring produktion og priser på<br />
laks.<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Seafood source Laks marked<br />
(vild<br />
S<strong>til</strong>lehavslaks)<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Laks, image Hvorfor er konsumet af laks så robust?<br />
Power point præsentationen afdækker forskellige årsager <strong>til</strong> det<br />
stigende fiskeforbrug. Hovedkonklusionen er at laks har et godt<br />
image da det tidligere var et luksusprodukt og at det kan spises af<br />
alle forbruger segmenter. Eksempelvis de kvalitetsbevidste, de<br />
convinience orienterede og de sundhedsorienterede.<br />
Laks, image Winning the world for Norwegian seafood<br />
Power point præsentationen omhandler eksporten af laks <strong>til</strong> Japan<br />
hvor sushi spiller en stor rolle. Laks har et godt image i dette<br />
marked og er den foretrukne fisk <strong>til</strong> sushi.<br />
Laks, image USA – En Supermakt innen sjømat!<br />
Præsentationen omhandler det amerikanske marked for seafood<br />
som er det 3. største i verden. USA har imidlertid ikke haft den<br />
samme stigning i forbruget af laks som andre lande. Dette <strong>til</strong>skrives<br />
dårligt image som skyldes negativ presseomtale. En del af kritikken<br />
er berettiget men også meget som er decideret forkert.<br />
Laks, image Tyskland Fortsatt vekstpotensial?<br />
Power Point præsentationen omhandler forbruget af seafood i<br />
Tyskland og mulighederne for at hæve forbruget af norsk seafood.<br />
Der er også en forbrugerundersøgelse der viser at tyskerne<br />
foretrækker laks når de skal spise fisk.<br />
Turnaround for PWS pink salmon harvest<br />
Rapporten omhandler markedet og produktionen for vild<br />
S<strong>til</strong>lehavslaks (Oncorhyncus sp.)<br />
Torsk, image Norsk torsk – Tilbagemeldinger fra fem land<br />
Kvalitativ omdømmestudie<br />
Undersøgelsen er udført af Gallup og er afrapporteret som en power<br />
point præsentation. Præsentationen viser at norsk torsk opfattes<br />
som et godt produkt med en høj score, islandsk torsk opfattes som<br />
friskere og er den største konkurrent for Norge. Norske eksportører<br />
af torsk har et dårligt omdømme, specielt i Frankrig.<br />
Klipfisk,<br />
marked<br />
Markedsplan 2010-2012 Norske Konvensjonelle Produkter<br />
Rapporten indeholder meget detaljeret information omkring<br />
markedet for klipfisk samt information omkring strategien for<br />
afsætning af norsk klipfisk.<br />
11
Fiskeriforskningen Klipfisk,<br />
marked<br />
Nofima Klipfisk,<br />
marked<br />
Nofima Klipfisk,<br />
marked<br />
Fiskeriforskningen Klipfisk,<br />
marked<br />
Matís Klipfisk,<br />
marked<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Matís<br />
Torskefisk,<br />
marked<br />
Torsk<br />
opdræt af<br />
yngel<br />
Seafood Source Dermasale<br />
fisk, marked<br />
Infofish Dermasale<br />
fisk, marked<br />
Globefish Dermasale<br />
fisk, marked<br />
Brasil: import af klippfisk, demografo og resultatet fra<br />
fokusgrupper om klipfisk i Nordøst-Brasil<br />
Rapporten nævner at ordet ”bacalao” bruges om alle typer saltede<br />
og tørrede fisk.<br />
Såfremt købekraften stiger eller prisen falder, vil brasilianerne kunne<br />
spise mere klipfisk fordi det har høj status. Den beste kvalitet klipfisk<br />
forbindes med ”Porto” hovedstaden i Portugal, dette er uanset hvor<br />
fisken er fanget eller pocesseret.<br />
Nye trender i det brasilianske markedet for klipfisk<br />
Rapporten fortæller at klipfisk primært spises <strong>til</strong> jul og påske og er<br />
stærkt knyttet <strong>til</strong> tradition og religion. Mange brasilianere tror at<br />
klipfisk stammer fra Portugal og det er en egen art. Klipfisk af sej<br />
vælges fordi det giver den bedste sammenhæng mellem pris og<br />
kvalitet. Klipfisk af torsk er dyrere og mere eksklusivt produkt.<br />
Brasilien producerer årligt 5000 tons klipfisk af kulmule.<br />
Bacalao-en fokusgruppestudie i Spania<br />
Spanierne kender ikke oprindelsen på klipfisk og er også ligeglade.<br />
Letsaltede produkter opfattes som nemmere men også mindre<br />
traditionelle. Letsaltede produkter vinder markedsandele.<br />
Holdninger <strong>til</strong> innkjøb og bruk af klippfisk i Portugal<br />
Klipfisk er hverdagsmad for portugiserne, de almindelige mennesker<br />
har et lavt kundskabsniveau og interesse i hvorfra og hvordan<br />
klipfisken er lavet. Klipfisk opfattes som sundt fordi det er fisk men<br />
det opfattes som et problem at klipfisk indeholder meget salt. Nogle<br />
konsumenter angiver at de foretrækker norsk frems<strong>til</strong>let klipfisk.<br />
Production of salted fish in the <strong>Nordic</strong> countries, variation in<br />
quality and characteristics of the salted products<br />
Rapporten omhandler markedet for saltfisk og produktion af saltfisk<br />
på Færøerne, Island, Grønland og Norge. Derudover beskrives<br />
forskelle i produktionen af let saltede og hårdt saltede torske filleter.<br />
Markedsplan 2010-2012 Norske Torskefisker<br />
Rapporten beskriver de vigtigste markeder for torskefisk. Desuden<br />
omtales andre landes produktion og en prognose for hvidfisk<br />
produktionen globalt set.<br />
BASE – Stable and safe production of high quality cod lavae<br />
and juveniles<br />
Rapporten en SWOT analyse af nordisk produktion af torskeyngel<br />
samt en analyse af hvilke <strong>til</strong>tag der er nødvendige for at løse<br />
problemerne med at opdrætte torskeyngel.<br />
U.S. East Coast whitefish market in flux<br />
Rapporten indeholder markedsinformation omkring dermasale fisk på<br />
østkysten af USA.<br />
Groundfish – March 2010 US<br />
Rapporten indeholder information om markedet for dermasale fisk i<br />
USA.<br />
Commodity update, Groundfish, nov. 2010<br />
Rapporten omhandler priser, import og eksport volumen for de<br />
vigtigste dermarsale fiskearter.<br />
12
Kontali analyse Dermasale fisk,<br />
produktion<br />
Vietfish Pangasius,<br />
marked<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Rejer og skaldyr,<br />
marked<br />
Groundfish World 2010<br />
Analyse af de vigtigste fiskerier af dermasale fisk i 2010.<br />
Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt<br />
pristrender.<br />
Pangasius market report-march 2010<br />
Beskrivelse af markedet for pangasius, markedet for pangasius<br />
i Europa, specielt Tyskland og Spanien, er stærkt på grund af<br />
lav pris. Såfremt den planlagte stigning i produktionen på<br />
600.000 tons gennemføres vil det medføre endnu lavere pris på<br />
det Europæiske marked.<br />
Markedsplan 2010-2012 Norske Reker og Skalldyr<br />
Rapporten beskriver de vigtigste markeder for norske rejer,<br />
taskekrabber og kongekrabber.<br />
Seafoodsource Rejer, marked U.S. Shrimp market shows signs of stabilizing<br />
Rapporten omhandler markedet for rejer i USA, primært<br />
koncentreret omkring varmtvandsrejer.<br />
Infofish Rejer, marked Market report on SHRIMP<br />
Analysen dækker både koldtvandsrejer og varmtvandsrejer og<br />
indeholder priser og import mængde ind i EU.<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Eksportutvalget<br />
for fisk<br />
Silde, image Tyskland udfordringer og strategi for økt sildekonsum<br />
Powerpoint præsentationen omhandler det tyske sildemarked<br />
som er præget af at det primært er den ældre generation som<br />
spiser sildeprodukter. Årsagen er blandt andet at sild er utrendy<br />
hvilket 82 % af responenterne mener. Desuden har det et<br />
image af at være støvet og gammel mandsmad.<br />
Sild og makrel,<br />
marked<br />
Sild, tyske<br />
marked<br />
Kontali analyse Pelagiske fisk,<br />
produktion<br />
Chalmers<br />
University<br />
(Gøteborg)<br />
Sild,<br />
procesinnovation<br />
Vareflyt sild, pelagiske dager 2010, Bergen<br />
Power point præsentationen indeholder information omkring<br />
den norske fangst og eksport samt de vigtigste markeder for<br />
norsk sild.<br />
Tyskland Utfordringer og strategi for økt sildekonsum<br />
Rapporten omhandler strategien for at få den norske eksport af<br />
sild <strong>til</strong> Tyskland <strong>til</strong> at øges.<br />
Pelagic world<br />
Analyse af de vigtigste fiskerier af pelagiske fisk i 2010.<br />
Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt<br />
pristrender.<br />
SILLQUID – Can a microwave quick tool predict quality<br />
and origin of herring?<br />
Rapporten beskriver en metode <strong>til</strong> at måle fedtindhold i sild og<br />
makrel med mikrobølge spektroskopi.<br />
13
Bilag 2<br />
Nordiske innovationsordninger<br />
for levering <strong>til</strong> Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter Saksnr. 10096<br />
Udarbejdet for Nordisk <strong>Innovation</strong> af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde<br />
med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK).<br />
April 2011<br />
GEMBA Seafood Consulting Kontakt person:<br />
Bygstubben 4 Jens Henrik Møller<br />
DK-2950 Vedbæk e-mail: jm@gemba.dk<br />
Denmark Tel: +45 4565 5500<br />
www.gemba.dk Fax: +45 4565 5509
Indhold<br />
1 Oversigt over innovationsordninger med relevans for seafoodsektoren. ............... 3<br />
1.1 Norge .................................................................................................... 3<br />
1.2 Danmark ............................................................................................... 4<br />
1.3 Sverige .................................................................................................. 4<br />
1.4 Island .................................................................................................... 5<br />
1.5 Færøerne ............................................................................................... 5<br />
1.6 Finland .................................................................................................. 5<br />
1.7 Nordiske støtteordninger ......................................................................... 6<br />
1.8 EU støtteordninger .................................................................................. 7<br />
2
1 Oversigt over innovationsordninger med relevans for<br />
seafoodsektoren.<br />
Dette afsnit er en gennemgang af de nordiske innovationsstøtteordninger med<br />
relevans for seafoodsektoren. For hvert enkelt land i Norden er der angivet<br />
Hvem der forvalter ordningen.<br />
Formålet med støtteordningen.<br />
Finansieringsgraden.<br />
Fondens budget i 2009 og enkelte <strong>til</strong>fælde 2010.<br />
Det har ikke været muligt at lokaliserer innovationsordninger for Grønland.<br />
1.1 Norge<br />
Navn Forvalter Formål Procent<br />
Budget<br />
projektfinansiering 2009<br />
<strong>Innovation</strong> Norway - Nærings og Øget værdiskabning og Varierende, der findes 7,4 mio.<br />
Marint<br />
handelsdepartement overskudsgrad i den 6 forskellige euro<br />
verdiskabnings et (51 %) samt norske seafoodsektor. støtteprogrammer (samlet 139<br />
program<br />
kommunerne<br />
%).<br />
(49<br />
mio. euro)<br />
Fiskeri og<br />
Indtægterne <strong>til</strong> FHF Fonden støtter industri Varierende 19,9 mio.<br />
havbrugsnæringens stammer fra afgift forskning og udvikling<br />
euro.<br />
forskningsfonden på 3 promille fra inden for fiskeri og<br />
fiskeeksporten.<br />
Fonden bliver ledet<br />
akvakultur<br />
af repræsentanter<br />
Forskningsrådet<br />
fra industrien.<br />
Hovedstyret, som er Forskningsrådet har over Varierende 810,3 mio.<br />
valgt af regeringen 90 forskellige fonde, heraf<br />
euro<br />
flere forskellige <strong>til</strong> fiskeri,<br />
Heraf går<br />
akvakultur og innovation.<br />
der ca. 6 %<br />
Relevante puljer der kan<br />
<strong>til</strong> marin<br />
søges er blandt andre:<br />
forskning.<br />
BIA, FORNY, HAVBRUK,<br />
HAVKYST, MAROFF,<br />
MATPROGRAMMET,<br />
VEKSTFORSK, VRI<br />
SFI,<br />
Skattefunn Forskningsrådet Skattefunn er et 20 % I princippet<br />
skattefradrag som kan<br />
ubegrænset.<br />
ansøges for forskning og<br />
udviklingsaktiviteter.<br />
Formålet med skattefunn<br />
er at støtte R&D og<br />
innovationen<br />
virksomheder.<br />
i norske<br />
3
1.2 Danmark<br />
Navn Forvalter Formål Procent<br />
Budget<br />
projektfinansiering 2009<br />
Europæiske Fødevare Erhverv under At støtte en bæredygtig Varierende, op <strong>til</strong> 48,8 mio.<br />
Fiskeri Fond det danske<br />
udvikling i den danske 100 %<br />
€<br />
(EU)<br />
Fødevareministerium fiskerisektor.<br />
Der findes en lang række<br />
forskellige<br />
<strong>til</strong>skudsordninger<br />
EFF.<br />
under<br />
Grønt udviklings FødevareErhverv under Formålet med GUDP er at Varierende, op <strong>til</strong> 26,5 mio.<br />
og<br />
det danske<br />
skabe mere sammenhæng 100 %<br />
€ (2010<br />
demonstrations Fødevareministerium mellem forskning,<br />
budget)<br />
program GUDP<br />
udvikling og<br />
demonstration inden for<br />
Forskningsrådet Forskning og<br />
primærproduktionen.<br />
Forskningsrådet giver Varierende, op <strong>til</strong> 161,2<br />
innovationsstyrelsen, støtte <strong>til</strong> forskere og 100 %<br />
mio. €<br />
ministeriet for videnskab projekter på danske<br />
(2011)<br />
teknologi og udvikling universiteter.<br />
Fiskeafgiftfonden Danmarks Fiskeriforening Fonden er en Varierende, op <strong>til</strong> 1,0 mio. €<br />
promilleafgiftsfond som 100 %<br />
primært støtter lærlinge<br />
uddannelsen i den danske<br />
fiskerisektor<br />
1.3 Sverige<br />
Navn Forvalter Formål Procent<br />
Budget<br />
projektfinansiering 2009<br />
Vetenskabsrådet Ministeriet for Formålet er at støtte Op <strong>til</strong> 100 %. 97 mio. €<br />
uddannelse og grundforskning<br />
(budget<br />
forskning<br />
2011)<br />
VINNOVA Swedish<br />
Formålet er at støtte Varierende 197 mio. €<br />
governmental agency netværksdannelse og<br />
for innovation strategisk forskning inden for<br />
systems<br />
erhvervslivet. Der findes 13<br />
forskellige programmer under<br />
VINNOVA.<br />
FORMAS Miljø ministeriet Formålet er at støtte Varierende 45 mio. €<br />
grundvidenskab og strategisk<br />
forskning inden for bæredygtig<br />
udvikling. Der findes tre<br />
programmer: Natur og miljø,<br />
landbrugsvidenskab, dyr og<br />
fødevarer<br />
planlægning.<br />
samt spatial<br />
4
1.4 Island<br />
Navn Forvalter Formål Procent<br />
Budget i<br />
projektfinansiering 2009<br />
AVG R&D<br />
Det islandske fiskeri Hæve værdien i den Islandske 50 % 1,9 mio. €<br />
ministerium<br />
seafoodsektor.<br />
Islands<br />
Det islandske Flere forskellige fonde findes i Varierende 12 mio. €<br />
forskningsråd ministerium for Rannís, men det overordnede<br />
(Rannís)<br />
uddannelse,<br />
formål er at hjælpe med<br />
forskning og kultur forberedelse og implementering<br />
af videnskabelige resultater og<br />
teknologi.<br />
1.5 Færøerne<br />
Navn Forvalter Formål Procent<br />
Budget<br />
projektfinansiering 2009<br />
Forskningsrådet Færøske<br />
Formålet med forskningsrådet Varierende men op <strong>til</strong> 0,9 mio. €<br />
Kulturministerium er at rådgive regeringen og 66 %. Ved specielle<br />
uddele midler <strong>til</strong> forskning, <strong>til</strong>fælde kan der gives<br />
udvikling og innovation.<br />
større finansiering.<br />
Fiskeriets<br />
Færøernes<br />
Formålet med fonden er at Varierende 0,7 mio. €<br />
udviklingsfond Fiskeriministerium støtte videnskabelige og<br />
for Færøerne<br />
industrielle projekter for at<br />
Erhvervs<br />
Færøernes<br />
udvikle det færøske fiskeri og<br />
fiskeindustri.<br />
Formålet med fonden er at Varierende Ubekendt<br />
udviklingsfonden Erhvervsministerium støtte erhvervslivet for at<br />
fremme mangfoldighed,<br />
innovation og benyttelse af<br />
viden indenfor erhvervslivet.<br />
Der ydes også støtte <strong>til</strong><br />
sygdomsforebyggelse indenfor<br />
opdræt.<br />
1.6 Finland<br />
Navn Forvalter Formål Procent projekt Budget<br />
finansiering<br />
2009<br />
TEKES The Handels og Formålet med TEKES er at Variererende 600 mio.<br />
Finnish funding industriministeriet støtte innovation og forskning<br />
euro<br />
agency for<br />
inden for tre bredt definerede<br />
technology and<br />
områder: Samfundet, Miljøet<br />
innovation<br />
samt økonomi og teknologi.<br />
Academy of Academy of Finland Formålet er at støtte Op <strong>til</strong> 100 % 260 mio.<br />
Finland<br />
bestyrelsen som er grundvidenskab<br />
Euro<br />
udpeget<br />
regeringen.<br />
af<br />
5
1.7 Nordiske støtteordninger<br />
Navn Forvalter Formål Procent<br />
projekt<br />
finansiering<br />
Nordisk<br />
ministerråd<br />
Nordisk ministerråd Nordisk ministerråd er en<br />
tværnational organisation<br />
der skal styrke nordiske<br />
interesser og kultur.<br />
AG-Fish Medlemsrådet bestående<br />
af folk fra fiskeri<br />
ministerierne og<br />
forskningsverdenen.<br />
NORA<br />
Nordatlantisk<br />
samarbejde<br />
NICe Nordisk<br />
innovations<br />
center<br />
Formålet med AG-Fish er<br />
at identificere og fremme<br />
forskningsområder hvor<br />
der er fælles nordisk<br />
interesse. AG-Fish har<br />
begrænset kapital.<br />
Nordisk ministerråd Formålet er at støtte<br />
tværnationale projekter<br />
samt diskussion af fælles<br />
initiativer<br />
Nordatlanten.<br />
for<br />
Nordisk Ministerråd Formålet er at skabe en<br />
videns tung og innovativ<br />
nordisk forretningssektor.<br />
Der er lanceret et specifikt<br />
marint<br />
innovationsprogram som<br />
skal køre fra 2010 <strong>til</strong><br />
2014.<br />
Nordforsk Nordisk ministerråd Formålet med Nordforsk<br />
er at koordinere nordiske<br />
forskningsprojekter,<br />
finansiere<br />
forskningsprojekter samt<br />
rådgive politiske organer.<br />
Varierende.<br />
Nordisk<br />
ministerråd er<br />
primært et<br />
organ som kan<br />
hjælpe med at<br />
koordinere og<br />
diskutere<br />
fiskeriforskning<br />
Budget 2009<br />
Der er ikke midler<br />
direkte afsat <strong>til</strong><br />
fiskeriforskning.<br />
Varierende 0,7 mio. €<br />
Varierende 1,4 mio. € (2008)<br />
Varierende,<br />
men oftest 50<br />
%.<br />
For projekter<br />
under Marine<br />
innovation kan<br />
gives<br />
100%<br />
op <strong>til</strong><br />
53,6 mio. €<br />
(samlet budget<br />
over fem år)<br />
Varierende 13,4 mio. €<br />
6
1.8 EU støtteordninger<br />
Navn Forvalter Formål Procent<br />
Budget<br />
projektfinansiering 2009<br />
European Denne platform sigter Støtte bæredygtig<br />
Samme som RP7 Varierer<br />
Aquaculture på at blive en platform udvikling i europæisk<br />
med<br />
technology and for RP7 finansieret akvakultur. Primært<br />
indkaldelse.<br />
innovation forskning i akvakultur, teknisk udvikling og<br />
platform platformen er under innovation inden for<br />
udarbejdelse.<br />
akvakultur.<br />
*RP7,<br />
EU Sikre europæiske<br />
50 %, 70 % eller 50 mia. €<br />
rammeprogram<br />
arbejdspladser og<br />
100 % alt efter (samlet<br />
for forskning<br />
konkurrencedygtighed projektets karakter budget<br />
og teknologisk<br />
gennem forskning,<br />
2007udvikling<br />
teknologisk udvikling og<br />
2013)<br />
2007-2013<br />
demonstrationsprojekter.<br />
*Note <strong>til</strong> RP7. Da EU programmet er så stort, kan det ikke gengives i få linjer, derfor anbefales det at<br />
søge yderligere info om ordningen på cordis.europa.eu.<br />
7
Bilag 3<br />
Markeds og prisudvikling for vigtigste eksportarter fra Norden<br />
for levering <strong>til</strong> Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter Saksnr. 10096<br />
Udarbejdet for Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i<br />
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua<br />
(DK).<br />
April 2011<br />
GEMBA Seafood Consulting Kontakt person:<br />
Bygstubben 4 Jens Henrik Møller<br />
DK-2950 Vedbæk e-mail: jm@gemba.dk<br />
Denmark Tel: +45 4565 5500<br />
www.gemba.dk Fax: +45 4565 5509
Indhold<br />
1 Laks ..................................................................................................................................... 3<br />
1.1 Lokalisering af hovedmarkeder for laks .............................................................................. 4<br />
1.2 Konkurrence fra substituerende produkter - laks ............................................................... 10<br />
1.3 Finanskrisens effekter på laksmarkedet............................................................................ 10<br />
1.4 Prisfølsomhed ............................................................................................................... 10<br />
2 Torsk .................................................................................................................................. 12<br />
2.1 Lokalisering af hovedmarkeder for torsk .......................................................................... 13<br />
2.2 Konkurrence fra substituerende produkter - torsk ............................................................. 19<br />
2.3 Finanskrisens effekt på torskemarkedet ........................................................................... 22<br />
2.4 Prisfølsomhed ............................................................................................................... 23<br />
3 Sild .................................................................................................................................... 25<br />
3.1 Lokalisering af hovedmarkeder for sild ............................................................................. 26<br />
3.2 Konkurrence fra substituerende produkter ........................................................................ 31<br />
3.3 Finanskrisen effekt på sildmarkedet ................................................................................. 31<br />
4 Mørksej .............................................................................................................................. 33<br />
4.1 Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej ...................................................................... 35<br />
4.2 Priskonkurrence ............................................................................................................ 38<br />
4.3 Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet .......................................................................... 39<br />
5 Makrel ................................................................................................................................ 40<br />
5.1 Lokalisering af hovedmarkeder for makrel: ....................................................................... 42<br />
5.2 Priskonkurrence ............................................................................................................ 44<br />
5.3 Finanskrisens effekt på makrelmarkedet .......................................................................... 44<br />
6 Rejer .................................................................................................................................. 45<br />
6.1 Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer ............................................................ 46<br />
6.2 Priskonkurrence ............................................................................................................ 49<br />
6.3 Finanskrisens effekt på rejermarkedet ............................................................................. 49<br />
2
1 Laks<br />
Hovedparten af den nordiske laksproduktion stammer fra akvakultur og kun få<br />
promille er vildtfanget. Produktionsmængden nåede i 2009 op på 900.000 tons og er<br />
steget fra et niveau i 2005 på omkring 590.000 ton. Den norske lakseindustri har i<br />
dag en position, som hovedleverandør af laks <strong>til</strong> verdensmarkedet.<br />
Sammensætningen af den nordiske lakseproduktion kan ses i nedenstående tabel.<br />
Tabel 1: Nordens produktion af laks i perioden 2005-2009.<br />
Laks 2005 2006 2007 2008 2009 Gennemsnit 2005-2009<br />
Norge Ton 586.512 629.888 744.222 737.694 862.909 712.245<br />
1000 Euro 1.512.912 1.934.856 1.934.615 1.856.739 2.319.299 1.911.684<br />
Euro/kg 2,58 3,07 2,60 2,52 2,69 2,7<br />
Danmark Ton 243 191 152 40 81 141<br />
1000 Euro 1.135 1.075 563 213 382 674<br />
Euro/kg 4,68 5,63 3,70 5,27 4,72 4,8<br />
Sverige Ton 518 337 318 259 324 351<br />
1000 Euro 1.116 1.104 1.226 390 725 912<br />
Euro/kg 2,16 3,28 3,86 1,51 2,24 2,6<br />
Island Ton 6.094 6.895 1.158 283 839 3.054<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Færøerne Ton 15.544 9.567 16.812 31.753 40.563 22.848<br />
1000 Euro 59.041 50.244 66.129 110.660 161.440 89.503<br />
Euro/kg 3,80 5,25 3,93 3,48 3,98 4,1<br />
Finland Ton - 309 339 312 314 319<br />
1000 Euro - 1.194 1.155 1.112 1.208 1.167<br />
Euro/kg - 3,86 3,41 3,56 3,85 3,7<br />
Grønland Ton - - - - - -<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Total Norden Ton 608.910 647.187 763.001 770.342 905.030 738.894<br />
1000 Euro 1.574.204 1.988.473 2.003.689 1.969.115 2.483.054 2.003.707<br />
Euro/kg 2,59 3,07 2,63 2,56 2,74 2,7<br />
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og<br />
Grønlands statistik.<br />
Figur 1 nedenfor viser fordelingen mellem de nordiske lande i perioden 2005-2009.<br />
Det fremgår at Norge og Færøerne står for henholdsvis 96 % og 3 % af<br />
produktionsmængden. På den baggrund tages der i markedsanalysen kun<br />
udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af lakseprodukter <strong>til</strong><br />
verdensmarkedet.<br />
3
Figur 1: Fordelingen af den samlede lakseproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:<br />
Nationale statistiker fra Norden.<br />
Aktuelle tal viser at i de fem første måneder af 2010 eksporterede Norge laks <strong>til</strong> en<br />
værdi af 10,5 mia. kr. Fortjenesten <strong>til</strong> opdrætterne i 2010 var dobbelt så stor<br />
sammenlignet med samme periode sidste år. Man forventer i branchen at de gode<br />
tider holder året ud. En god del af forklaringen på det norske lakseeventyr skal findes<br />
i Chile. Den chilenske lakseindustri har produceret ca. 300.000 tons laks i 2010,<br />
hvilket er 50 % mindre end før udbruddet af den smitsomme sygdom Infektiøs Lakse<br />
Anæmi (ILA) i 2007. Sygdommen i den chilenske lakseindustri er en medvirkende<br />
årsag <strong>til</strong> at lakseprisen er steget betydeligt i perioden 2008 – 2010.<br />
Produktionsnedgangen i Chile har ligeledes bevirket større sæsonudsving i priserne,<br />
da Chile i kraft af sin beliggenhed på den sydlige halvkugle har modsat sæson af de<br />
øvrige producenter. Det forventes at produktionen i Chile igen er oppe på fuld<br />
kapacitet i 2015 – formentlig på et væsentligt højere niveau end før krisen. På trods<br />
af sygdomsudbruddet har den chilenske lakseindustri været i stand <strong>til</strong> at forblive den<br />
næststørste producent på verdensplan, kun overgået af den norske industri, som i år<br />
anslår at produktionen vil nå en million ton (Kilde: FIS).<br />
1.1 Lokalisering af hovedmarkeder for laks<br />
Norge er den primære eksportør af laks fra Norden. Norges største eksportartikel af<br />
lakseprodukter er ferske produkter, som udgør 86 % af den samlede eksport.<br />
Figur 2 viser den norske lakseksport fordelt på de forskellige produkttyper. ”Hel fersk<br />
laks med hoved HS 03021201”, der står for 75 % af den totale eksportværdi,<br />
efterfulgt af ”Fersk filet HS 03041911” med 12 %, ”Filet frosset HS 03042910” med 8<br />
% og ”hel frosset med hoved HS 03032201” med 4 %.<br />
4
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 2: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk laks i 2009. Kilde: Norges<br />
Statistik<br />
Prisforskelle på samme produkt er undersøgt gennem udenrigshandelsstatistikker fra<br />
importlande og/eller eksportlande. De fundne priseforskelle er vurderet på det samme<br />
HS-nummer. Der kan dog være bagvedliggende forskelle, som bidrager <strong>til</strong> at forklare<br />
5
de identificerede prisforskelle, eksempelvis kan størrelsesforskel på fisken eller<br />
forarbejdningsgrad af frossen filet resulterer i markante prisforskelle.<br />
1.1.1 Hel fersk laks med hoved - HS 03021201- Frankrig<br />
Hovedmarkedet for hel fersk laks med hoved (HS 03021201) fra Norge er det franske<br />
marked, som i 2009 importerede laks for 350 mio. euro, efterfulgt af Polen og<br />
Danmark med henholdsvis 267 og 201 mio. euro. Polen og Danmark er ikke<br />
slutmarkeder, da en meget stor del af importen bliver videreeksporteret, som<br />
forarbejdede lakseprodukter, eksempelvis <strong>til</strong> det franske marked.<br />
Det franske marked er et fersk fisk marked. Det estimeres at ca. 61 % af seafood<br />
produkterne sælges direkte <strong>til</strong> private (end user), mens den resterende del bliver solgt<br />
<strong>til</strong> foodservice/restaurationer m.m. Efterspørgslen efter seafood på det franske<br />
marked forventes at stige. Ifølge EFF, har norsk laks en markedsandel på ca. 75 % i<br />
Frankrig.<br />
Figur 3 viser at laks fra UK generelt opnår en bedre pris end norsk laks. Ifølge<br />
interview og surveyundersøgelsen skelnes der på det franske laksemarked mellem<br />
norsk og skotsk laks. Interviews med aftagerne viser dog at flertallet af de<br />
professionelle indkøbere ikke mener, at der er nogen kvalitetsforskel de to produkter<br />
imellem, men at den franske forbruger har en præference for skotsk laks. Derfor<br />
bliver skotsk laks solgt dyrere end norsk laks på det franske marked.<br />
Figur 3: Gennemsnitlig kilopris for lakseeksporten af hel fersk laks <strong>til</strong> Frankrig fra UK og Norge.<br />
Kilde: Norges statistik og UK-trade info.<br />
6
Samme mønster med prisforskelle på norsk of skotsk laks gør sig gældende for Rungis<br />
fiskemarked i Frankrig. Figur 3 viser en prisoversigt for hel fersk laks fra Skotland (2-<br />
3 kg) og Norge (3-4 kg) i perioden 2006-2011. Det fremgår af figuren at skotsk laks<br />
opnår en højere pris <strong>til</strong> trods for at det er mindre fisk end den norske. Prisforskellen<br />
udjævnes omkring 2009, hvilket sandsynligvis skyldes udbuddet af laks på det globale<br />
marked blev påvirkede af sygdomsudbruddet i den chilenske lakseproduktion.<br />
Figur 4: Priserne for hel fersk laks fra Skotland (2-3 kg) og Norge (3-4 kg) på Rungis fiskemarked i<br />
Frankrig i perioden 2006-2011. Kilde: FIS.<br />
1.1.2 Fersk filet laks – HS 03041911 - USA<br />
Hovedmarkedet for norsk fersk filet laks (HS 03041911) er USA med en import på 99<br />
mio. euro i 2009, efterfulgt af Frankrig med 65 mio. euro (figur 2).<br />
Det amerikanske forbrug af seafood er 7,4 kg/pr capita og er dermed lavt i forhold <strong>til</strong><br />
andre markeder. Laks udgør ca. 15 % af det amerikanske marked og overgås kun af<br />
rejer og tun. Størsteparten (ca. 66 %) af laks bliver spist i hjemmet, mens<br />
foodservice står for resten. Laksemarkedet i USA betragtes, som stabilt og norsk<br />
opdrætslaks udgør ca. 5 % af markedet. Hovedparten af lakseimporten kommer<br />
normalt fra Chile. På grund af sygdomsudbrud i Chile, forventes den norske andel at<br />
stige væsentligt de næste år.<br />
7
Opdrætslaks har fået negativt omtale i USA og Canada. En undersøgelse fra EFF viser<br />
at 65 % af de artikler, som skriver om opdrætslaks i USA er negative, 25 % er<br />
neutrale mens kun 10 % er positive. Dette kan have en effekt på forbrugernes<br />
villighed <strong>til</strong> at købe lakseprodukter og dermed en stagnation i forbruget.<br />
Det amerikanske marked (US) betegnes, som et højværdi marked sammenlignet med<br />
andre markeder. En af årsagerne er at norsk laks har været undergivet antidumping<br />
told i USA i perioder.<br />
Chiles eksport af fersk laksefilet er gået voldsomt <strong>til</strong>bage, som følge af<br />
fiskesygdommen ILA. Faldet i Chiles produktion og eksport af laks er en medvirkende<br />
årsag <strong>til</strong>, at den norske eksport af fersk filet <strong>til</strong> USA er steget fra 2.000 ton i 2008 <strong>til</strong><br />
18.000 ton i 2009.<br />
Figur 5 viser, at der er sket en prisudjævning mellem norsk og chilensk laks på det<br />
amerikanske marked. Laksefilet, der ikke er omfattet af den amerikanske importtold<br />
på norsk laks, er steget kraftigt i pris efter 2009, hvor Chilies lakseproduktion blev<br />
ramt af sygdom.<br />
Figur 5: Grafen viser eksporten <strong>til</strong> USA af fersk laksefilet fra Chile og Norge. Kilde: Norges statistik, Chiles<br />
statistik.<br />
1.1.3 Hel frosset laks med hoved – HS 03032201 - Rusland<br />
Norges hovedmarked for hel frosset laks med hoved (HS 0303 2201) er Rusland med<br />
28 mio. euro i 2009, efterfulgt af Thailand med 19 mio. euro.<br />
8
Øget fokus på sundhed, udvikling i <strong>til</strong>gængeligheden af seafoodprodukter i Rusland<br />
men især stigende indkomster har givet et øget forbruget af seafood. Let saltede laks<br />
er blandt de mest populære produkter. Markedet for fersk laks forventes at vokse når<br />
det bliver mere almindeligt at anvende laks i varme retter. Størsteparten af atlantiske<br />
laks spist i Rusland stammer fra Norge (89 %), men der findes også et marked for<br />
S<strong>til</strong>lehavs laks.<br />
1.1.4 Frossen laksefilet - HS 03042913 - Tyskland<br />
Laks er det tredje mest solgte seafoodprodukt i Tyskland kun overgået af alaska<br />
pollack og sild. Tyskland er det største marked for frossen laksefilet fra Norge.<br />
Tyskland importerede frosset laksefilet for 41 mio. euro fra Norge. Chile er det andet<br />
store eksportland <strong>til</strong> Tyskland, mens Skotland, Irland og Færøerne kun eksporterer<br />
begrænsede mængder af frosset filet <strong>til</strong> Tyskland. Norges position i Tyskland styrkes<br />
som følge af reduktionen af lakseeksporten fra Chile. Der er en betydelig prisforskel<br />
på frossen laksefilet fra Chile og Norge (figur 6).<br />
Figur 6: Grafen viser gennemsnitsprisen (euro/kg) for tysk import af frosset laksefilet, HS 03042913 fra<br />
Norge og Chile. Kilde: Tysklands statistik<br />
Denne prisforskel skyldes primært at norsk laks er en populær fisk blandt de tyske<br />
forbrugere. En Gallup undersøgelse fra 2007viste at 78 % af de adspurgte foretræk<br />
norsk laks sammenlignet med laks fra andre lande.<br />
9
1.2 Konkurrence fra substituerende produkter - laks<br />
Laks er kun i begrænset omfang udsat for priskonkurrence fra substituerende<br />
produkter.<br />
Vildlaks fra S<strong>til</strong>lehavet (Coho salmon og Chum salmon) har ofte en dårligere kvalitet<br />
og sælges ikke som fersk laks på det europæiske marked, hvor den nordiske<br />
lakseproduktion primært afsættes.<br />
Regnbueørred kan <strong>til</strong> en vis grad substituere laks, men gør det kun i begrænset<br />
omfang.<br />
Det er dog forventeligt at nordisk produceret laks igen vil blive udsat for en stærk<br />
priskonkurrence fra chilensk produceret atlanterhavslaks. Den chilenske<br />
lakseproduktion forventes at stige med 20 % i 2011 sammenlignet med 2010<br />
(salmonchile.cl). Denne udvikling kan bevirke at priserne i løbet af kort tid reduceres,<br />
hvilket sammenholdt med stigende priser på fiskemel og olie – og dermed fiskefoder –<br />
kan sætte sektoren i en indtjeningsklemme.<br />
1.3 Finanskrisens effekter på laksmarkedet<br />
Som følge af produktionsnedgangen i Chile på grund af ILA blev udbuddet af laks på<br />
verdensmarkedet begrænset. Den norske lakseindustri havde på trods af finanskrisen<br />
mulighed for at opretholde en god indtjening (bortset fra de af aktørerne, som var<br />
involveret i Chile). Et antal faktorer udover nedgangen i produktionen af laks i Chile<br />
har medvirket <strong>til</strong> at sikre indtjeningen i norsk lakseindustri. Disse faktorer inkluderer:<br />
Målrettet indsats på at udvikle nye og eksisterende markeder (bl.a. EFF og<br />
private virksomheder).<br />
Udvikling af laksefoder med et reduceret indhold af fiskemel (Prisen på fiskemel<br />
har generelt været stigende i perioden fra 2005-2009).<br />
Under finanskrisen havde laksesektoren og dermed producenterne af råvarer og<br />
halvfabrikata gode priser og en gunstig salgsudvikling.<br />
1.4 Prisfølsomhed<br />
Længere tidsserier viser, at produktionen af laks i Norden har vokset med omkring 10<br />
% om året i perioden fra 2005-2009 uden priserne er blevet nævneværdigt påvirket.<br />
Dette illustrerer at laks har en høj indkomstelasticitet. Forbruget stiger langsigtet<br />
10
mere end indkomsten. Hvis udbuddet falder eller stagnerer, således som det har<br />
været <strong>til</strong>fældet de seneste år med krisen i chilensk produktion, udløses store<br />
prisstigninger. Dette illustrerer at laks har en høj priselasticitet dvs. at prisen på det<br />
korte sigt påvirkes mere end proportionalt af ændringer i udbuddet.<br />
Tilsvarende må det forventes at når den chilenske produktion igen når op på et højt<br />
niveau vil der forekomme prisfald, som sammen med prisudviklingen på fiskefoder<br />
kan udløse problemer for lakseindustrien i Norden.<br />
Når det har været muligt, at opretholde konstant stigende priser samtidig med en<br />
stigende produktion, skyldes det først og fremmest det omfattende og dygtigt<br />
gennemførte afsætningsfremmende arbejde, som er udført fra norsk side.<br />
Der er mange forskere, som mener at verden nu står overfor et paradigmeskift i<br />
fødevarepriserne og man skal forvente væsentligt højere prisniveauer end vi har<br />
været vant <strong>til</strong> for fødevarer. Dette vil i givet fald også få konsekvenser for laks og<br />
andre seafoodprodukter, som vil følge med op i pris.<br />
11
2 Torsk<br />
Sammensætningen af den nordiske torskeproduktion kan ses i nedenstående tabel.<br />
Nordens landinger af torsk har i perioden fra 2005 <strong>til</strong> 2009 ligget på et gennemsnitligt<br />
niveau omkring 550.000 - 611.000 ton om året. Tabel 2 viser de enkelte landes<br />
produktion af torsk. Hovedparten af torsk er vildfanget og kun få promille er<br />
produceret i akvakulturanlæg.<br />
Tabel 2: Nordens produktion af torsk i perioden 2005-2009.<br />
Torsk 2005 2006 2007 2008 2009 Gennemsnit 2005-2009<br />
Norge Ton 307.964 317.144 315.548 316.305 338.726 319.137<br />
1000 Euro 491.971 573.197 638.514 610.661 452.413 553.351<br />
Euro/kg 1,6 1,8 2,0 1,9 1,3 1,7<br />
Danmark Ton 37.009 31.713 26.560 25.314 24.630 29.045<br />
1000 Euro 86.509 78.986 73.727 66.284 49.628 71.027<br />
Euro/kg 2,3 2,5 2,8 2,6 2,0 2,4<br />
Sverige Ton 11.263 13.250 13.564 12.608 13.216 12.780<br />
1000 Euro 19.784 22.254 23.790 19.932 17.800 20.712<br />
Euro/kg 1,8 1,7 1,8 1,6 1,3 1,6<br />
Island Ton 213.506 200.787 175.903 152.954 189.971 186.624<br />
1000 Euro 318.966 314.544 337.729 253.029 213.796 287.613<br />
Euro/kg 1,5 1,6 1,9 1,7 1,1 1,6<br />
*Færøerne Ton 35.754 30.754 28.141 27.102 27.308 29.812<br />
1000 Euro 318.966 79.960 85.830 73.717 46.970 121.089<br />
Euro/kg 1,5 2,6 3,1 2,7 1,7 2,3<br />
Finland Ton - 670 853 830 879 808<br />
1000 Euro - 925 1.407 1.354 1.023 1.177<br />
Euro/kg<br />
1,4 1,6 1,6 1,2 1,5<br />
Grønland Ton 6.045 9.291 12.316 12.858 8.062 9.714<br />
1000 Euro 3.654 6.683 9.895 11.444 3.628 7.061<br />
Euro/kg 0,6 0,7 0,8 0,9 0,5 0,7<br />
Total Norden Ton 611.541 603.609 572.884 547.971 602.792 587.759<br />
1000 Euro 1.239.850 1.076.549 1.170.891 1.036.421 785.256 1.061.793<br />
Euro/kg 2,03 1,78 2,04 1,89 1,30 1,8<br />
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og<br />
Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.<br />
Figur 7 viser produktionsfordelingen mellem de nordiske lande. Norge og Island står<br />
for henholdsvis 54 % og 32 % af den samlede produktion. På baggrund af dette tages<br />
der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af torskeprodukter<br />
<strong>til</strong> verdensmarkedet.<br />
12
Figur 7: Fordelingen af den samlede torskeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:<br />
Nationale statistiker fra Norden.<br />
Bestandsudviklingen – torsk<br />
Torsk fra Barentshavet er den største torskebestand i verden. Både totalbestanden og<br />
gydebestanden er voksende, og fiskeriet anses for at være bæredygtigt forvaltet.<br />
I april 2010 blev det første norske fiskeri af Barentshavs torsk MSC-certificeret og den<br />
totale kvote for torsk i Barentshavet hæves fra 607.000 ton i 2010 <strong>til</strong> 703.000 ton i<br />
2011. Torskebestand i den østlige Østersø er sund og i de seneste par år, er der sket<br />
en vækst i bestanden. Torskefiskeriet i den østlige Østersø vil muligvis kunne opnå<br />
MSC-certificering i 2011.<br />
Akvakulturproduktionen af torsk i Norge er stigende. Produktionsmængden steg i<br />
perioden fra 2005-2009 med 280 % <strong>til</strong> en samlet mængde på 21.000 tons.<br />
Foruden akvakulturproduktion fra æg <strong>til</strong> konsumfisk foretages der også opdræt af<br />
vildfanget torsk ”lagring af levende torsk”. Systemet er at torsk af forskellige<br />
størrelser fanges med snurrevod og langliner, hvorefter de overflyttes <strong>til</strong> netbure <strong>til</strong><br />
videre opvækst. Derved undgår opdrætteren dyre produktionsomkostninger <strong>til</strong><br />
yngelproduktion m.m. og kan torsken sælges på tidspunkter hvor kiloprisen er<br />
fordelagtig.<br />
2.1 Lokalisering af hovedmarkeder for torsk<br />
Figur 8 er en oversigt over værdien af norsk eksport af torskeprodukter fordelt på HS<br />
nummer. Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske torskeeksport er<br />
13
”Klipfisk af atlanterhavstorsk” HS 03055108. Denne produktkategori står for 26 % af<br />
den totale eksportværdi, efterfulgt af:<br />
Torsk saltet/i saltlage HS 03056200 (14 %).<br />
Atlanterhavstorsk frosset HS 03035201 (9 %).<br />
Torsk, tørfisk uden hoved, lofotrundfisk HS 03055103 (9 %).<br />
Filet og andet kød af torsk, ikke opdrættet, fersk eller køl HS 03041939 (8 %).<br />
Atlanterhavstorsk, undtaget opdræt, fersk eller køl HS 03025002 (7 % ).<br />
Figur 9 viser Islands eksport af torskeprodukter fordelt på HS nummer. Den<br />
værdimæssigt vigtigste produktkategori i den islandske torskeeksport er ”Wet salted<br />
split cod, not in retail packing” HS 03056294. Denne produktkategori står for 20 % af<br />
den totale eksportværdi, efterfulgt af:<br />
Fersk torsk, skinless boneless portions HS 03041942 (10 %)<br />
Andre frosne torske filetter produceret <strong>til</strong> havs HS 03042994 (10 %)<br />
Fersk torske filet HS 03041912 (9 %)<br />
Tørrede torske hoveder HS 03041939 (8 %)<br />
Andre let saltede frosne torske filet HS 03053022 (8 %)<br />
14
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 8: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk torsk i 2009.<br />
Kilde: Norges Statistik.<br />
15
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 9: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk torsk i 2009.<br />
Kilde: Islands Statistik.<br />
16
2.1.1 Norsk torskeeksport: ”Klipfisk af atlanterhavstorsk” HS 03055108 & ”Torsk<br />
saltet/ i saltlage” HS 03056200 - Portugal<br />
Det portugisiske marked for saltet torsk er det største i verden. Konsumet af fisk i<br />
Portugal er det højeste i Europa med over 60 kg pr indbygger pr år. En meget stor del<br />
heraf er klipfisk og saltfisk, som stammer fra import og en lokalproduktion på<br />
grundlag af importerede råvarer. Klipfisk er således den fjerdestørste produktkategori<br />
i den portugisiske detailhandel efter kød, mælk og frisk frugt.<br />
Eksporten af norsk saltfisk <strong>til</strong> Portugal er halveret indenfor de seneste 10 år (ind<strong>til</strong><br />
2009), dog er en del erstattet af fersk og frossen fisk, som benyttes <strong>til</strong> at producere<br />
saltfisk lokalt. Markedet for klipfisk er dog steget både i mængde og værdi i<br />
begyndelsen af 2011.<br />
Det store forbrug i Portugal er interessant, fordi det hurtigt voksende marked i<br />
Brasilien har en vis kulinarisk lighed med det portugisiske marked. Dette<br />
sammenholdt med den kraftige økonomiske vækst i Brasilien gavner de globale<br />
udsigter for klipfisk. Eksporten <strong>til</strong> Brasilien er kraftigt stigende og dette marked vil<br />
formentlig snart blive et af de største markeder for klipfisk. Klipfisk på det brasilianske<br />
marked er overvejende produceret af mørksej. Yderligere information om dette kan<br />
ses i afsnittet om mørksejr.<br />
2.1.2 Islandsk torskeeksport ”Wet salted split cod, not in retail packing” HS<br />
03056294 - Portugal<br />
Det islandske saltfiskmarked er det vigtigste eksportmarked for torskprodukter fra<br />
Island. Island har ligesom Norge gennemgået en periode med faldende torskepriser<br />
og afsætning, dog har Island i højere grad bevaret markedet.<br />
Under finanskrisen har islandske eksportører ikke på samme måde som i Norge<br />
oplevet en alvorlig krise fordi den islandske valuta blev undergivet meget kraftige<br />
kursfald dvs. en stor stigning i eksportørens provenu- selvom priserne i euro faldt.<br />
2.1.3 Norsk torskeeksport ”Filet og andet kød af torsk ikke opdræt fersk eller køl”<br />
HS 03041939 - Frankrig<br />
På det franske seafoodmarked udgør hvidfisk ca. 25 %. Frankrig er et udpræget<br />
ferskfiskmarked. Fersk torsk udgør ca. 71 % af afsætningen af torskeprodukter, mens<br />
frosne torskefilet eller portionsstykker udgør ca. 20 %.<br />
17
Den norske eksport af fersk torskefilet <strong>til</strong> Frankrig udgjorde i 2009 21,6 mio. euro og<br />
eksporten steg ca. 10 % fra 2008 <strong>til</strong> 2009. Denne stigning skyldes primært at prisen<br />
pr kg torsk er reduceret med 11 %, og derved bevirket at torsk er blevet mere<br />
attraktiv for den franske forbruger.<br />
En omdømmeanalyse foretaget af Gallup for Norges Eksportråd i 2010 viser at norsk<br />
torsk har et godt omdømme i Frankrig og scorer 87 point ud 100 mulige. Norsk<br />
eksportør scorer derimod kun 22 points, de taber på manglende leveringssikkerhed,<br />
fleksibilitet og produktdiversitet. De danske eksportører anses for mere proaktive,<br />
fleksible og <strong>til</strong>pasningsdygtige.<br />
2.1.4 Islandsk torskeeksport: ”Other frozen at sea cod filets” HS 03042994 -<br />
England<br />
England er et meget stort marked for torskefilet, både som fersk og frossen.<br />
Det ferske marked er dynamisk, mens det frosne marked er stagnerende eller<br />
faldende. Island eksporterer torskefileter eller udskæringer heraf <strong>til</strong> UK for et beløb<br />
som i 2009 oversteg 60 mio. euro.<br />
Som det fremgår af nedenstående figur 10 opnår Island den bedste pris på torsk på<br />
det engelske marked, mens frosne torskefileter fra Kina får den laveste pris. Det<br />
vurderes at disse prisforskelle primært skyldes kvalitetsforskelle, men størrelsen kan<br />
også spille en afgørende rolle.<br />
Figur 10: Grafen viser gennemsnitsprisen for frossen torskefilet fra de vigtigste lande. Kilde: UKtradeinfo.<br />
18
2.1.5 Islandsk torskeeksport: ”Dried cod heads” HS 03041939 - Nigeria<br />
Island har en stor eksport <strong>til</strong> Nigeria af saltede tørrede torskehoveder <strong>til</strong> en værdi på<br />
næsten 35 mio. euro i 2009. Til sammenligning er norges eksport af samme produkt i<br />
samme periode 4,6 mio. euro. Dette er et godt eksempel på produktinnovation, hvor<br />
et tidligere anset affaldsprodukt bliver forarbejdet og derved opnår en værdi via<br />
eksport <strong>til</strong> Nigeria.<br />
2.2 Konkurrence fra substituerende produkter - torsk<br />
Torsk udgør omkring 10 % af det globale marked for hvidfisk på ca. 10 mil. tons.<br />
alaska pollack og pangasius er de største mængdemæssigt, men der indgår også<br />
andre fisk herunder kuller, mørksej, rødfisk og kulmule.<br />
Udviklingen i og sammensætningen af det samlede hvidfiskeudbud fremgår af tabel 3.<br />
Oversigten medtager <strong>til</strong>apia og pangasius, selvom det i høj grad kan diskuteres om<br />
disse fiskearter hører hjemme i denne kategori, da disse er ferskvandsarter.<br />
Tabel 3: Kvoteændringer på bestande af de vigtigste hvidfisk.<br />
Art Kvote 2009 (ton) Kvote 2011 (ton) Ændring (ton)<br />
Torsk, Barentshavet 546.000 703.000 157.000<br />
Alaska Pollack, østlige Beringshav 815.000 1.252.000 437.000<br />
Kulmule, Argentina, sydlig 207.000 (2010) 290.000 83.000<br />
Kulmule, nordlige S<strong>til</strong>lehav 184.000 (2010) 262.500 78.500<br />
Kuller, Barentshavet 194.000 303.000 109.000<br />
Mørksej, Barentshavet 225.000 173.000 -52.000<br />
Tilapia, Kina 1.150.000 (2010) 1.200.000 50.000<br />
Pangasius, Vietnam 607.000 (*2010) 647.000 40.000<br />
S<strong>til</strong>lehavstorsk, Beringshavet,<br />
218.300 281.000 62.700<br />
Aleuterne og Gulf of Alaska<br />
I alt dermasale 874.700<br />
I alt <strong>til</strong>apia og pangasius 90.000<br />
*Estimat fra Globefish. Kilde: www.fishsource.org og Globefish<br />
Der er en væsentlig substitution af torsk med andre arter på det globale marked for<br />
hvidfisk og dermed også en betydelig priskonkurrence. Der er dog stor forskel på hvor<br />
nære substitutter der er tale om. Der er således ikke tvivl om, at det generelle<br />
prisniveau for hvidfisk bestemmes af det samlede udbud, og at der er et hierarki hvor<br />
nogen produkter er dyrere end andre.<br />
19
Det fremtidige udbud af hvidfisk kan forudsiges ved at se hvor store kvoterne er på de<br />
vigtigste bestande af hvidfisk. Der er kun de største arter, som er medtaget, mindre<br />
bestande/arter af hvidfisk er ikke inddraget.<br />
Prisen på hvidfisk afhænge især af følgende faktorer:<br />
Udviklingen i den samlede efterspørgsel, der oftest vil være en funktion af<br />
indkomstudviklingen (indkomstelasticitet).<br />
Udviklingen af udbuddet af torsk og af nære substitutter (bestemmes af<br />
prisændring som funktion af udbudsændring).<br />
Markedet kan opdeles i følgende segmenter:<br />
Fersk hel fisk og filet<br />
Frosne fileter og udskæringer.<br />
Frosne filetblokke.<br />
Panerede produkter og færdigretter.<br />
2.2.1 Det ferske marked<br />
Ferskfisk er et marked præget af stor konkurrence og gennemsigtighed. Dette er<br />
samtidig et marked med meget stor priselasticitet, hvor de højeste gennemsnitspriser<br />
for torsk opnås.<br />
I januar 2011 var gennemsnitsprisen for torsk str. 1 på Hanstholm Fiskeauktion i<br />
Danmark f.eks. 28,36 kr. mens den højeste pris i samme periode var 61,00 kr.<br />
Tabel 4 viser prisernes forløb over en uge i marts 2011 af torsk str. 1 på Hanstholm<br />
fiskeauktion og er typisk for ferskfiskmarkedet.<br />
Tabel 4: Prisudsving på størrelse 1 torsk på Hanstholm Fiskeauktion i uge 10 2011.<br />
Dato 7 marts 8 marts 9 marts 10 marts 11 marts<br />
Mængde (kg) 486 730 174 302 2.000<br />
Gennemsnitspris Dkr/kg 40,50 36,91 45,00 56,59 35,00<br />
Kilde: Hanstholm fiskeauktion<br />
20
Dette marked er præget af stor prisfølsomhed så snart en vis mindste mængde<br />
overskrides. Det samme gælder fersk filet, men på et lavere prisniveau og i mindre<br />
grad.<br />
2.2.2 Frosne fileter og udskæringer<br />
Dette marked giver mindre for rå fisk end markederne for hel fersk torsk og ferske<br />
torskefileter, fordi der er nærmere substitutter for torsk i form af andre frosne hvidfisk<br />
som kan bruges som råvarer for frosne fileter og udskæringer.<br />
Markedet for frosne fileter og udskæringer kan omsætte større mængder end<br />
markedet for fersk torsk (hel fisk og filet). Producenter har typisk en tærskelværdi,<br />
der angiver den øvre grænse for en lønsom produktion. Efterspørgselen <strong>til</strong> dette<br />
marked er prisfølsom, men kun ved ændringer af mere varig karakter. Ved skift i<br />
udbuddet, som indebærer et langsigtet højere udbud vil en række producenter<br />
påbegynde en produktion, men dette vil ikke forekomme ved kortvarige<br />
udbudsudsving.<br />
2.2.3 Frosne filetblokke.<br />
Dette marked er præget af en meget stor priskonkurrence og meget høj grad af<br />
substitution mellem de forskellige hvidfiskemarkeder. Det er et marked, som kun kan<br />
betale en lav pris, men <strong>til</strong> gengæld er det meget stort. Produktion foregår i øjeblikket<br />
kun i ringe grad på torsk, da der er mere rentable anvendelsesmuligheder for torsk.<br />
Hvis udbuddet samtidig stiger væsentligt i f.eks. Barentshavet og Østersøen kan man<br />
ikke udelukke at der på ny vil opstå en blokproduktion af væsentligt omfang, men i så<br />
fald vil det være tale om langt lavere priser på råvaren end nu.<br />
I dette <strong>til</strong>fælde er der således tale om et verdensmarked, hvor producenten ikke har<br />
mulighed for at øve indflydelse på den pris han får for sit produkt, han er derimod<br />
mængde <strong>til</strong>passer. Her er det således konkurrenceevne i produktionen og pris på<br />
råvaren der er afgørende. I en sådan produktion er Norden i en vanskelig situation<br />
som følge af lønniveauet. Denne produktion er således flyttet <strong>til</strong> Kina eller Østeuropa<br />
på grundlag af frossen råvare.<br />
2.2.4 Panerede fileter og færdige middagsretter<br />
På dette marked er der endnu større grad af substitution, ikke alene mellem de<br />
forskellige hvidfiskearter, men også mellem fisk og andre animalske proteiner (typisk<br />
21
kylling) hvilket betyder endnu lavere råvarepriser. Det illustrerer grundreglen som er<br />
at jo højere forædlingsgrad, jo lavere råvarepris.<br />
2.3 Finanskrisens effekt på torskemarkedet<br />
Torskesektoren oplevede prisfald på omkring 30 % i perioden fra 2007 <strong>til</strong> 2009. En<br />
kombination af uheldige faktorer spillede ind:<br />
Torskeprisen var steget kraftigt i årene 2003 - 2007, og en pris korrektion var<br />
således ventet inden finanskrisen begyndte.<br />
Torskeudbuddet steg som følge af større kvoter, med cirka 20 % fra 2007 <strong>til</strong><br />
2009.<br />
Torsken sælges i vid udstrækning på markeder som blev hårdt ramt af krisen<br />
(saltfisk - Sydeuropa), eller blev ramt af kraftige devalueringer herunder på det<br />
engelske marked (UK).<br />
Torskefiskeriet i Norden er sæsonpræget, hvilket gør det <strong>til</strong> en særligt<br />
kapitalkrævende industri, hvor der er tradition for store lageropbygninger.<br />
Situationen forværredes yderligere for de norske producenter, dels af at den islandske<br />
valuta blev stærkt devalueret, dels af at de norske førstehåndspriser er administrativt<br />
fastsat og dermed hæmmer en <strong>til</strong>pasning <strong>til</strong> markedsudviklingen på kort sigt.<br />
Resultatet blev et sammenbrud i den norske saltfisksektor.<br />
Andre hvidfisk som kan substituere torsk<br />
Pangasius fik i mange kredse skylden for de lave priser på torsk under finanskrisen.<br />
Som det fremgår ovenfor er dette næppe korrekt og i hvert fald ikke den dominerende<br />
årsag. Det forventes, at der i 2011 vil komme et lavere udbud af pangasius fordi<br />
lavere priser har fået nogle farmere <strong>til</strong> at trække sig ud af markedet. Det er dog<br />
tvivlsomt om det lavere udbud vil føre <strong>til</strong> højere priser, da et af de vigtigste markeder<br />
USA har indført import restriktioner.<br />
Figur 11 illustrerer hvorledes det tyske hvidfiskemarked er sammensat. Tyskland er et<br />
lavprismarked i forhold <strong>til</strong> andre europæiske lande. Det ses af figur 11, at<br />
størsteparten af den tyske import af hvidfisk i 2010 stammer fra alaska pollack (60<br />
%), efterfulgt af pangasius (15 %) og mørksej (6 %). Dette spænder meget godt<br />
22
overens med det faktum, at den tyske forbruger har fokus på pris og bæredygtighed.<br />
Alaska pollack opfylder begge disse krav, da hovedparten af fiskeriet er MSC<br />
certificeret.<br />
Figur 11: Sammensætningen af Tysklands hvidfisk import i 2010. Kilde: Tysklands statistik.<br />
2.4 Prisfølsomhed<br />
Universitetet i Tromsø har udarbejdet analyser over dette spørgsmål specielt for<br />
hvidfisk. Rapport vurderer en stigning i udbuddet af torsk på 1 % vil medføre et<br />
prisfald på 0,5 %. Der er altså en betydelig prisfølsomhed ved ændringer i udbuddet.<br />
Figur 12 viser, at kvoten på torsk i Barentshavet er steget med ca. 250.000 tons siden<br />
2008. Denne stigning i udbuddet er en væsentlig del af forklaringen på de faldende<br />
torskepriser og skal ses i sammenhæng med finanskrisen som også startede i 2008.<br />
23
Figur 12: Grafen viser kvoteudviklingen for den norske og Russiske fangst af torsk i Barentshavet i<br />
perioden 2005-2011. Kilde: ICES og Norges Fiskeri og Kystdepedament.<br />
Stigningen i fangsten af torsk vil give et negativt pres på torskeprisen. Dette<br />
forstærkes yderligere af et øget udbud af kuller, som kan substituere torskefileter.<br />
Samtidig kan s<strong>til</strong>lehavstorsk substituere ”klipfisk af torsk” og ”frosne torskefileter”.<br />
Situationen i udgangspunktet var præget af finanskrisen, som skabte en masse<br />
anormale forhold på efterspørgselssiden og derved gav et langt større prisfald end de<br />
reale ændringer <strong>til</strong>sagde.<br />
24
3 Sild<br />
Sild er mængdemæssigt den største art i det nordiske fiskeri med 1,9 mio. ton i 2009.<br />
Gennem historien er byer blev grundlagt på grund af sildefiskeriet og det har derfor<br />
altid været et af de vigtigste i Norden. Den vigtigste sildestamme er den<br />
Atlantokandiske sildestamme, som også kaldes norsk vårgydende. Der blev i 2009<br />
fisket 1,7 mio. tons fra denne stamme. Dermed bidrager Atlantoskandiske sild <strong>til</strong> langt<br />
hovedparten af den nordiske sildeproduktion.<br />
Sammensætningen af den nordiske sildeproduktion kan ses i nedenstående tabel 5.<br />
Tabel 5: Nordens produktion af sild i perioden 2005-2009.<br />
Sild 2005 2006 2007 2008 2009 Gennemsnit 2005-2009<br />
Norge Ton 759.863 739.635 953.607 1.122.918 1.145.952 944.395<br />
1000 Euro 359.226 290.495 298.230 375.605 329.867 330.685<br />
Euro/kg 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4<br />
Danmark Ton 254.465 241.453 236.644 204.214 176.596 222.675<br />
1000 Euro 75.058 83.259 78.030 69.163 53.752 71.852<br />
Euro/kg 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3<br />
Sverige Ton 105.703 103.322 99.488 94.657 76.628 95.960<br />
1000 Euro 24.974 27.625 29.319 25.540 24.543 26.400<br />
Euro/kg 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3<br />
Island Ton 264.660 291.380 319.894 370.823 331.200 315.591<br />
1000 Euro 91.492 72.362 65.065 95.139 73.976 79.607<br />
Euro/kg 0,3 0,2 0,2 0,3 0,2 0,3<br />
*Færøerne Ton 71.878 71.840 63.332 78.317 94.538 75.981<br />
1000 Euro 8.625 16.523 25.333 22.712 30.252 20.689<br />
Euro/kg 0,1 0,2 0,4 0,3 0,3 0,3<br />
Finland Ton - 79.433 88.939 83.137 90.253 85.441<br />
1000 Euro - 10.119 13.560 11.874 11.989 11.886<br />
Euro/kg<br />
0,1 0,2 0,1 0,1 0,1<br />
Grønland Ton - - - - - -<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Total Norden Ton 1.456.569 1.527.063 1.761.904 1.954.066 1.915.167 1.722.954<br />
1000 Euro 559.375 500.382 509.537 600.032 524.380 538.741<br />
Euro/kg 0,38 0,33 0,29 0,31 0,27 0,3<br />
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands<br />
statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.<br />
Atlantoskandiske sild bliver forvaltet med en fællesforvaltningsplan mellem Norge, EU,<br />
Rusland, Island og Færøerne. ICES vurderer at bestanden er sund og den forvaltes<br />
bæredygtigt. Naturlige udsving i rekrutteringen fra denne sildestamme giver markante<br />
ændringer i udbuddet af sild på verdensmarkedet.<br />
25
Nedenstående figur 13 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den<br />
sammenlagte totale sildeproduktion fra 2005-2009. Det ses at Norge og Island står<br />
for henholdsvis 55 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. På den baggrund<br />
tages der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af sild <strong>til</strong><br />
verdensmarkedet.<br />
Figur 13: Fordelingen af den samlede sildeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:<br />
Nationale statistiker fra Norden.<br />
3.1 Lokalisering af hovedmarkeder for sild<br />
Norge er den primære eksportør af sild fra Norden efterfulgt af Island. På den<br />
baggrund er Norges og Islands eksportanalyseret.<br />
Nedenstående figur 14 er en oversigt over Norges eksport af sildeprodukter fordelt på<br />
HS nummer Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske sildeeksport er<br />
”Hel sild frosset HS 03035102”, der står for 50 % af den totale eksportværdi,<br />
efterfulgt af:<br />
Sildelapper frosset HS 03049902 (22 %)<br />
Sildefilet frosset HS 03042962 (10 %)<br />
De vigtigste enkeltmarkeder for den norske eksport af sild er Rusland, Ukraine,<br />
Tyskland og Nigeria.<br />
26
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 14: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk sild i 2009.<br />
Kilde: Norges Statistik.<br />
Nedenstående figur 15 viser, at de værdimæssigt vigtigste produktkategori fra Island<br />
er fiskemel (Herring meal) der står for 48 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af<br />
fiskeolie (Herring oil) som står for 24 % af den samlede eksport af sildeprodukter.<br />
27
Disse to produkttyper eksporteres primært <strong>til</strong> Norge hvor det indgår i foder <strong>til</strong><br />
animalskproduktion.<br />
Øvrige produkter vigtige produkter er:<br />
Whole frozen herring HS 03035100 (14 %).<br />
Frozen at sea herring fillets HS 03042961 (10 %)<br />
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 15: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk sild i 2009.<br />
Kilde: Islands Statistik.<br />
28
De vigtigste markeder for den nordiske sildeeksport er henholdsvis Rusland, Tyskland<br />
og Nigeria. Nedenfor er der en kort gennemgang af udvalgte markedssegmenter på<br />
disse markeder.<br />
3.1.1 Norge - Hel frosset sild HS 03035102 - Rusland<br />
Større eksport af norsk sild <strong>til</strong> Rusland er først kommet i stand efter Sovjetunionens<br />
opløsning omkring 1990. Ind<strong>til</strong> da blev næsten alle norskfangede sild anvendt <strong>til</strong><br />
produktion af fiskemel. Tyskland var næsten enerådende, som marked for nordiske<br />
sild <strong>til</strong> konsum. Dette billede er ændret efter åbningen af der russiske marked, hvor<br />
værdien af sildeeksporten fra de nordiske lande og primært fra Norge er mangedoblet.<br />
Forbruget i Rusland har været faldende i perioden fra 2005 <strong>til</strong> 2010 (ca. 15 %). Der er<br />
dog en stærk prismæssig respons på selv små fald i udbuddet. I begyndelsen af 2011<br />
har det russiske marked udvist en stærk vækst, især som følge af kraftige<br />
prisstigninger i kølvandet på en mindre mængde i 2010 og en mindre kvote i 2011.<br />
Sammen med Ukraine er Rusland langt det største marked for hel frossen sild<br />
efterfulgt af Nigeria. Prisen i Rusland er ca. 20 - 25 % højere end i Nigeria – som følge<br />
af at der typisk leveres større størrelser og at det russiske marked har bedre<br />
købekraft.<br />
3.1.2 Norge – Hel sild frosset HS 03035102 – Nigeria<br />
Den norske eksport af hel frossen sild <strong>til</strong> Nigeria er på ca. 175.000 t. pr. år. Eksporten<br />
er faldet lidt fra 2008 <strong>til</strong> 2009 og igen fra 2009 <strong>til</strong> 2010. Det ændrer dog ikke ved det<br />
forhold, at Nigeria er et stort og betydende marked for sild. Der betales som nævnt<br />
ikke så høje priser som <strong>til</strong> Rusland. Det skyldes at silden er mindre og typisk<br />
blokfrossen.<br />
3.1.3 Norge – Sildelapper frosset HS 03049902 – Rusland<br />
Rusland er langt det største marked for frosne sildelapper. Den norske eksport af<br />
sildelapper <strong>til</strong> det russiske og ukrainske marked er – ligesom eksporten af hele frosne<br />
sild svagt vigende.<br />
Derimod er der en yderst dynamisk udvikling i eksporten af frosne lapper <strong>til</strong> Tyskland,<br />
som er mere end tredoblet fra 2007 <strong>til</strong> 2009 og fortsat stigende, således eksporten nu<br />
29
overstiger 40.000 tons pr. år og dermed udgør omkring 25 % af den samlede norske<br />
eksport af denne varegruppe.<br />
3.1.4 Danmark/Norge/Sverige – eksport af hel fersk sild HS 03024000 - Tyskland<br />
Figur 16 viser gennemsnitspriser for hel fersk sild, som er en stor eksportvare fra<br />
Danmark <strong>til</strong> Tyskland sammen med sildefileter. Det tyske marked for sild betegnes<br />
som et traditionelt marked, som køber fortrinsvis relativt små (og dermed billige) sild.<br />
Flere af de nyere markeder (Rusland og Ukraine) foretrækker større frosne eller<br />
saltede sild, som sælges <strong>til</strong> en højere pris pr kg.<br />
Figur 16: Prisudviklingen på hel fersk sild på det tyske marked. Kilde: Tysklands statistik.<br />
Den norske sildefileteksport <strong>til</strong> Tyskland er også betydelig, men her er der i langt<br />
højere grad tale om frosne sild og ikke om ferske sildelapper. Denne varekategori har<br />
været stærkt stigende. Begge kategorier anvendes hovedsageligt som råvarer i den<br />
tyske konservesindustri.<br />
Det tyske sildeforbrug er dog svagt faldende og har været det i mange år. Faldet er<br />
ca. 10 % i løbet af de seneste 5 år, hvilket kan skyldes er skift i forbrugerpræference.<br />
30
3.2 Konkurrence fra substituerende produkter<br />
Der findes ikke nogen rigtige substitutter for sild, da det er et relativt billigt produkt<br />
og dermed begrænset priskonkurrence fra andre arter. Der findes en sildeart i<br />
S<strong>til</strong>lehavet, som kaldes Clupea pallasii, fangsten af S<strong>til</strong>lehavs sild er dog ubetydelig<br />
sammenlignet med Atlantisk sild. Størsteparten af de sild som er på det globale<br />
marked fisker fra den Atlantoskandiske sildestamme (norsk vårgydende). Derfor vil<br />
kvoteændringer for denne sildestamme kunne resultere i prisændringer.<br />
En basisvare som sild er karakteriseret ved et vigende forbrug på de mere modne<br />
markeder især i Tyskland men også i Rusland. Efterspørgslen er <strong>til</strong> gengæld ikke<br />
særlig følsom overfor prisændringer. Hvis priserne igen skulle falde, som følge af<br />
fornyede stigninger i udbuddet, er der mange nye markeder, som potentielt vil være i<br />
stand <strong>til</strong> at aftage de stigende mængder <strong>til</strong> lavere priser (Afrika, Kina etc.). Der er<br />
således en global bund under priserne. Der er imidlertid en vis konkurrence om<br />
anvendelsen af sild idet, der undertiden er så høje priser på fiskemel og olie at prisen<br />
<strong>til</strong> denne anvendelse er højere end prisen <strong>til</strong> konsum, set i forhold <strong>til</strong> omkostningerne<br />
ved at fange dem.<br />
Markedsmæssigt er der sket et afgørende skift med åbningen af det<br />
russiske/ukrainske marked i 1990´erne. Man kan fores<strong>til</strong>le sig at et <strong>til</strong>svarende<br />
gennembrud kunne finde sted i Kina.<br />
Silden befinder sig som nævnt i bunden af prisspektret for seafood og er derfor ikke<br />
særlig konkurrenceudsat fra andre fisk eller andre proteiner. Forøgede mængder af<br />
sild er den centrale parameter i forhold <strong>til</strong> prisudviklingen. Da forbruget per capita på<br />
de store modne markeder er svagt faldende, er der behov for markedsudvikling for, at<br />
fastholde priser og afsætning.<br />
3.3 Finanskrisen effekt på sildmarkedet<br />
Selvom udbuddet af sild steg med ca. 10 % fra 2007 <strong>til</strong> 2009 oplevede denne sektor<br />
kun begrænset eller ingen effekt af finanskrisen.<br />
På der russiske marked var der kun tales om et marginalt fald i afsætningen af sild,<br />
selvom Rusland blev relativt hårdt ramt af krisen. Årsagerne <strong>til</strong> faldet i afsætningen af<br />
sild på det russiske marked skyldes bl.a. at sild er et billigt og basalt produkt som<br />
derved forventes at klare sig godt under en krise. På den anden side er afsætningen<br />
heller ikke er særlig prisafhængig. Således er prisen i år steget over 50 % på frosset<br />
sild, fordi kvoten på norsk vårgydende sild er nedsat med 30 % for 2011.<br />
31
Sild er et godt eksempel på en vare hvor udviklingen af nye markeder har drevet<br />
prisen. Det er især Rusland og Ukraine, men også Polen som i løbet af de sidste 15 år<br />
har drevet afsætningen af sild. Som følge af åbningen af disse markeder, er prisen på<br />
sild mere end fordoblet de sidste 10 år og den mængde af de nordiske sildefangster,<br />
der handles internationalt som konsumsild er næsten 10 doblet.<br />
32
4 Mørksej<br />
Sammensætningen af den nordiske mørksejproduktion kan ses i nedenstående tabel.<br />
Den samlede nordiske mørksejproduktion er på ca. 395.000 tons om året i perioden<br />
fra 2005 – 2009.<br />
Tabel 6: Nordens produktion af mørksej.<br />
Mørksej 2005 2006 2007 2008 2009 Gennemsnit 2005-2009<br />
Norge Ton 234.746 263.546 230.591 233.456 210.117 234.491<br />
1000 Euro 138.637 176.778 160.883 157.731 142.480 155.302<br />
Euro/kg 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7<br />
Danmark Ton 21.494 20.790 18.389 25.480 26.082 22.447<br />
1000 Euro 17.457 20.728 18.969 25.452 27.818 22.085<br />
Euro/kg 0,8 1,0 1,0 1,0 1,1 1,0<br />
Sverige Ton 2.114 1.697 1.380 1.639 1.363 1.639<br />
1000 Euro 1.473 1.585 1.322 927 1.674 1.396<br />
Euro/kg 0,7 0,9 1,0 0,6 1,2 0,9<br />
Island Ton 67.736 75.460 64.245 70.106 61.332 67.776<br />
1000 Euro 39.495 53.405 48.662 50.881 45.269 47.543<br />
Euro/kg 0,6 0,7 0,8 0,7 0,7 0,7<br />
*Færøerne Ton 75.970 73.047 67.044 63.948 64.820 68.966<br />
1000 Euro 41.024 51.133 46.931 43.485 48.615 46.237<br />
Euro/kg 0,5 0,7 0,7 0,7 0,8 0,7<br />
Finland Ton - - - - - -<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Grønland Ton - - - - - -<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Total Norden Ton 402.060 434.540 381.649 394.629 363.714 395.318<br />
1000 Euro 238.086 303.630 276.767 278.475 265.856 272.563<br />
Euro/kg 0,59 0,70 0,73 0,71 0,73 0,7<br />
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands<br />
statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.<br />
Nedenstående figur 17 viser fordelingen mellem de nordiske lande af<br />
mørksejproduktionen fra 2005-2009. Det fremgår at Norge og Island står for<br />
henholdsvis 61 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. Derfor tages<br />
udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning <strong>til</strong> verdensmarkedet.<br />
33
Figur 17: Fordelingen af den samlede mørksejproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:<br />
Nationale statistiker fra Norden.<br />
Udbudsudviklingen<br />
Som det fremgår af figur 18 nedenfor forventes der ingen ændring i landefordelingen<br />
af fangsten samt i udbuddet 2011 i forhold <strong>til</strong> sidste år. Der er stor substitution<br />
mellem frosne produkter af mørksejfilet og alaska pollackfilet, men igen substitution<br />
med alaska pollack for fersk mørksej og mørksejfilet (Kilde: EFF).<br />
Figur 18: Tilførsel af mørksej <strong>til</strong> verdensmarkedet i 1.000 ton i perioden 2010-2011. Kilde: EFF<br />
34
4.1 Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej<br />
Mørksej sælges som klipfisk, primært <strong>til</strong> Brasilien og Caribien, hvor den foretrækkes i<br />
forhold <strong>til</strong> torsk på grund af en bedre pris. Hele frosne mørksej sendes <strong>til</strong> Kina hvor de<br />
bliver fileteret og reeksporteret. Fersk mørksej og mørksejfileter fileter sælges i høj<br />
grad <strong>til</strong> Frankrig og Tyskland og frosne fileter sælges i høj grad i Tyskland.<br />
Figur 19 viser Norges eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked.<br />
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 19: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk mørksej i 2009.<br />
Kilde: Norges Statistik<br />
35
Figur 20 viser Islands eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked<br />
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 20: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk mørksej i 2009.<br />
Kilde: Islands Statistik<br />
36
4.1.1 Norsk eksport af klipfisk af mørksej – HS03055903 - Brasilien<br />
Den norske eksport af klipfisk produceret af mørksej udgjorde i 2009 129,6 mio. euro<br />
svarende <strong>til</strong> cirka 42 % af den samlede norske eksport af mørksejprodukter.<br />
Det største marked er Brasilien, men der er også en betydelig eksport <strong>til</strong> Caribien –<br />
især Den Dominikanske Republik. Som nævnt ovenfor stiger eksporten <strong>til</strong> Brasilien af<br />
klipfisk af mørksej kraftigt. Som det fremgår af nedenstående figur 21 er den årlige<br />
stigningstakt i størrelsesordenen 20 % pr år. Eksporten udgør over 51 mio. euro eller<br />
næsten en fjerdedel af den samlede norske eksport af klipfisk af mørksej.<br />
Figur 21: Værdien af Brasiliens import af klipfisk i perioden 2003-2010. Kilde: EFF<br />
Baggrunden er naturligvis dels at Brasilien har arvet en del af den Portugisiske<br />
kulinariske tradition, dels den stærke økonomiske fremgang som finder sted i Brasilien<br />
i disse år.<br />
4.1.2 Norges eksport af frossen hel mørksej – HS 03037300 - Kina<br />
Den norske eksport af frossen hel mørksej <strong>til</strong> Kina udgjorde i 2009 ca. 20 mio. euro.<br />
De frosne hele mørksej, som sendes <strong>til</strong> Kina bliver alle fileteret og videresolgt <strong>til</strong> andre<br />
markeder.<br />
De øvrige større markeder for frossen mørksej er flere af de Østeuropæiske lande<br />
samt Tyskland.<br />
37
4.1.3 Islands eksport af mørksej filet – HS 03042931 - Tyskland<br />
Tyskland er traditionelt et stort marked for mørksej i forskellige former, herunder<br />
fersk og frossen filet. Baggrunden for dette er, at Tyskland er et fiskemarked hvor<br />
prisen har stor betydning i indkøbsbeslutningerne. Mørksej er en hvidfisk, der minder<br />
noget om torsk, men er langt billigere.<br />
Det tyske marked er et af de vigtigste europæiske markeder for mørksej. Der findes<br />
mindre prisforskelle indenfor frosset filet alt afhængig af oprindelseslandet (figur 22).<br />
De eksportlande, som opnår den laveste pris er Kina, der udfører filetering af frosset<br />
hele mørksej der oftest stammer fra det nordiske fiskeri.<br />
Figur 22: Prisforskelle på frosne fileter af mørksej fra forskellige eksportlande. Kilde: Tysklands statistik.<br />
4.2 Priskonkurrence<br />
Mørksej befinder sig i bunden af prishierarkiet for nordatlantiske hvidfisk med torsk og<br />
kuller som langt dyrere.<br />
Internationalt er mørksej næsten identisk med alaska pollack fra S<strong>til</strong>lehavet, som er<br />
en af de største hvidfiskearter med et årligt fiskeri i størrelsesordenen 1,5 – 2 mio.<br />
tons. Alaska pollack forarbejdes typisk enten <strong>til</strong> enkeltfrossen filetter eller <strong>til</strong><br />
filetblokke. Derfor kan den europæiske mørksej ikke opnå særligt høje priser på<br />
markedet for frosne fileter og især ikke frosne filetblokke, da det konkurrerer med<br />
alaska pollack.<br />
38
Mørksej sælges som nævnt i store mængder som klipfisk og har beskeden<br />
priskonkurrence fordi det i forvejen er det billigste produkt. I Brasilien, som er det<br />
største marked, opfattes klipfisk af mørksej som det bedste produkt i forhold <strong>til</strong><br />
prisen.<br />
Mørksej sælges som fersk fisk i stort omfang <strong>til</strong> både Frankrig og Tyskland, hvor<br />
konkurrencen kommer fra torsk, kuller og andre dyrere fiskearter.<br />
4.3 Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet<br />
Udbuddet og gennemsnitsprisen på mørksej har været stabilt gennem den seneste<br />
årrække. I perioden 2006 <strong>til</strong> 2009 har gennemsnitsprisen på den nordiske produktion<br />
af mørksej fluktueret mellem 0,70-0,73 euro/kg. Mørksej er forholdsvis billigt<br />
basalprodukt, dette sammenholdt med ovenstående har bevirket at finanskrisen ikke<br />
har haft den store betydning for marked for mørksej.<br />
39
5 Makrel<br />
Sammensætningen af den nordiske makrelproduktion er vist i nedenstående tabel.<br />
Det ses af tabel 7 at Norge og Island er de klart største fangstnationer i Norden.<br />
Tabel 7: Nordens produktion af makrel.<br />
Makrel 2005 2006 2007 2008 2009 Gennemsnit 2005-2009<br />
Norge Ton 165.222 159.916 176.575 170.952 202.796 175.092<br />
1000 Euro 247.779 168.722 165.819 218.576 190.013 198.182<br />
Euro/kg 1,5 1,1 0,9 1,3 0,9 1,1<br />
Danmark Ton 25.339 25.689 18.209 15.444 15.208 19.978<br />
1000 Euro 41.022 29.537 18.262 19.987 13.671 24.496<br />
Euro/kg 1,6 1,1 1,0 1,3 0,9 1,2<br />
Sverige Ton 4.188 3.212 3.858 3.662 7.302 4.444<br />
1000 Euro 5.389 3.866 4.429 4.992 3.916 4.518<br />
Euro/kg 1,3 1,2 1,1 1,4 0,5 1,1<br />
Island Ton 363 4.222 36.518 112.291 116.102 53.899<br />
1000 Euro 118 1.123 5.743 27.849 26.268 12.221<br />
Euro/kg 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2<br />
*Færøerne Ton 10.310 12.082 14.124 14.956 15.374 13.369<br />
1000 Euro 17.218 14.982 13.559 19.443 13.222 15.685<br />
Euro/kg 1,7 1,2 1,0 1,3 0,9 1,2<br />
Finland Ton - - - - - -<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Grønland Ton - - - - - -<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Total Norden Ton 205.422 205.121 249.284 317.305 356.782 266.783<br />
1000 Euro 311.526 218.229 207.813 290.848 247.090 255.101<br />
Euro/kg 1,52 1,06 0,83 0,92 0,69 1,0<br />
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands<br />
statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser.<br />
Figur 23 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale<br />
makrelproduktion fra 2005 - 2009. Det ses at Norge og Island står for henholdsvis 66<br />
% og 20 % af produktionsmængden i perioden.<br />
På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af<br />
makrel <strong>til</strong> verdensmarkedet.<br />
40
Figur 23: Fordelingen af den samlede makrelproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:<br />
Nationale statistiker fra Norden.<br />
Makrelfiskeriet er forvaltet, som en enkelt bestand med flere forskellige gydeområder.<br />
Makrellen krydser igennem flere forskellige landes territorial farvande. Makrelfiskeriet<br />
i nordiske farvande har tidligere været reguleret via en fælles forvaltningsplan mellem<br />
EU og Norge.<br />
Ændringer i makrellens vandringsmønster har betydet, at Island i 2008 og 2009 er<br />
påbegyndt et makrelfiskeri. Påbegyndelsen af dette fiskeri har startet, hvad der kaldes<br />
”makrelkrigen” hvor EU, Norge, Island og Færøerne fisker uden en fælles<br />
forvaltningsplan. Udbuddet af makrel vil blive påvirket af om det lykkes at etablere en<br />
fælles bæredygtig forvaltning. Hvis det ikke sker, kan bestanden af makrel risikere at<br />
falde drastisk.<br />
Den nye situation har medført en stigning af udbuddet af makrel, men en væsentlig<br />
del af de mængder, som landes på Færøerne og Island har ind<strong>til</strong> 2009 været anvendt<br />
<strong>til</strong> fiskemelsproduktion og indgår derfor ikke i det egentlige markedsudbud <strong>til</strong><br />
konsummarkedet. Den andel som anvendes <strong>til</strong> konsum er dog steget meget<br />
væsentligt i 2010, men stigningerne er absorberet af markedet uden at priserne er<br />
faldet.<br />
41
5.1 Lokalisering af hovedmarkeder for makrel:<br />
Det vigtigste marked for den norske makreleksport er Japan, Kina og Rusland, men<br />
der er også en betydelig eksport <strong>til</strong> Tyrkiet og Nigeria.<br />
Norsk eksport af makrel er vist i figur 24.<br />
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 24: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk makrel i 2009.<br />
Kilde: Norges Statistik.<br />
42
5.1.1 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Japan<br />
Japan er det største marked for eksport af norsk makrel i 2009. Den samlede norske<br />
eksport <strong>til</strong> Japan udgør 56,8 mio. euro. Det japanske marked <strong>til</strong>føres makrel af fra to<br />
forskellige stammer, makrel fra S<strong>til</strong>lehavet og makrel fra Atlanten. Der er tre<br />
kvaliteter, hvor den atlantiskemakrel regnes for at være bedst, efterfulgt af ”masaba”<br />
(bedre kvalitets s<strong>til</strong>lehavsmarkel) og ”goma-saba” (dårlig kvalitet s<strong>til</strong>lehavsmakrel).<br />
Eksporten fra Norden varierer alt efter japans import af masaba.<br />
5.1.2 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Kina<br />
Kina er et marked på ca. 40.000 tons hvoraf langt hovedparten kommer fra Norge.<br />
Der er et stort vækstpotentiale på dette marked, men en del af denne eksport er <strong>til</strong><br />
filetering og reeksport.<br />
Makrel er, ligesom sild, et eksempel på en vare som har undergået en markedsdrevet<br />
prisudvikling over de seneste 20 år, dels som følge af en stigning i enhedspriserne,<br />
dels som følge af markedsdifferentiering og endelig som følge af at meget store<br />
mængder er flyttet fra fiskemelsanvendelse <strong>til</strong> konsum. Dette skyldes især<br />
opdyrkningen af nye markeder i Japan, Kina og andre asiatiske lande samt Rusland,<br />
Tyrkiet og Ukraine.<br />
Derved er det gennemsnitlige prisniveau for makrel i løbet af de sidste 20 år steget<br />
fra et niveau kun lidt over prisen <strong>til</strong> mel og olieproduktion <strong>til</strong> et gennemsnitligt niveau<br />
på omkring 1,5 Euro pr kg i begyndelsen af 2011. Der potentielt grundlag for en<br />
yderligere markedsdrevet ekspansion i fremtiden, da vækstmarkederne i Asien og<br />
Afrika kender og værdsætter denne fiskeart.<br />
5.1.3 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Rusland<br />
Rusland er det største marked for Atlantisk makrel med en samlet import på ca.<br />
80.000 tons pr år – som stadig stiger, mens Japan kun importerer godt 50.000 tons<br />
Atlantisk makrel i 2009. Langt hovedparten af den russiske import er makrel under<br />
600 gram. Ukraine importerer ca. 20.000 tons pr år.<br />
Figur 25 viser markederne for makrel fra Norge, EU, Island og Færøerne (i ton) for<br />
perioden 2007-2009. Det fremgår at Rusland har overhalet Japan som det største<br />
marked, og at den største vækst forekommer på markederne i Rusland, Egypten,<br />
Tyrkiet og Polen. Der udvikles således i disse år en større spredning i eksporten og en<br />
betydelig samlet vækst.<br />
43
Figur 25: Norges eksport af hel frosset makrel i 1.000 ton i perioden 2007-2009. Kilde: EFF<br />
5.2 Konkurrence fra substituerende produkter - Makrel<br />
S<strong>til</strong>lehavsmakrel Scomber japonicus, er et substitut for Atlantisk makrel på det globale<br />
marked. Prisen i Asien afhænger af det samlede udbud af disse to arter. Makrel er en<br />
udbredt art, som spises på mange forskellige markeder. Der vil derfor være gode<br />
afsætningsmuligheder for denne art selvom der bevares et stort udbud fra<br />
Nordatlanten.<br />
5.3 Finanskrisens effekt på makrelmarkedet<br />
Ingen væsentlig påvirkning, men den verserende ”makrelkrigen” i Europa kan hhv.<br />
øge udbuddet på kort sigt eller reducere udbuddet på lang sigt og derved påvirke<br />
markedet, derfor vil det være gavnlig med en fælles forvaltning af makrelbestanden.<br />
44
6 Rejer<br />
Sammensætningen af den nordiske rejeproduktion er vist i tabel 8. Lande med<br />
betydelige fangster er Grønland og Norge.<br />
Tabel 8: Nordens produktion af koldvandsrejer<br />
Rejer 2005 2006 2007 2008 2009 Gennemsnit 2005-2009<br />
Norge Ton 53.137 40.819 41.178 36.244 31.183 40.512<br />
1000 Euro 89.624 79.085 88.101 79.018 69.237 81.013<br />
Euro/kg 1,7 1,9 2,1 2,2 2,2 2,0<br />
Danmark Ton 6.987 3.690 3.357 3.087 1.882 3.801<br />
1000 Euro 8.484 5.833 5.637 6.426 4.928 6.262<br />
Euro/kg 1,2 1,6 1,7 2,1 2,6 1,8<br />
Sverige Ton 2.145 2.394 2.324 2.377 2.326 2.313<br />
1000 Euro 12.483 13.648 13.751 14.069 18.459 14.482<br />
Euro/kg 5,8 5,7 5,9 5,9 7,9 6,3<br />
Island Ton 8.657 3.044 2.027 2.193 5.512 4.287<br />
1000 Euro 11.139 3.269 2.614 2.380 5.364 4.953<br />
Euro/kg 1,3 1,1 1,3 1,1 1,0 1,1<br />
Færøerne Ton 7.184 4.066 7.060 8.905 8.178 7.079<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Finland Ton - - - - - -<br />
1000 Euro - - - - - -<br />
Euro/kg - - - - - -<br />
Grønland Ton 164.652 162.504 148.790 155.867 139.190 154.201<br />
1000 Euro 121.842 118.628 108.617 123.135 125.271 119.499<br />
Euro/kg 0,7 0,7 0,73 0,8 0,9 0,8<br />
Total Norden Ton 242.762 216.517 204.736 208.673 188.271 212.192<br />
1000 Euro 243.573 220.463 218.721 225.027 223.260 226.209<br />
Euro/kg 1,00 1,02 1,07 1,08 1,19 1,1<br />
Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands<br />
statistik og Grønlands statistik<br />
Nedenstående figur 26 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den<br />
sammenlagte totale reje produktion fra 2005-2009. Det ses at Grønland og Norge står<br />
for henholdsvis 73 % og 19 % af produktionsmængden i perioden. Den største<br />
konkurrent er Canada, der producerer et fuldt substituerbart produkt på de samme<br />
markeder.<br />
På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den danske eksport og afsætning <strong>til</strong><br />
verdensmarkedet, da langt hovedparten af de grønlandske rejer afsættes via<br />
Danmark. Det er i den sammenhæng væsentligt at Danmark også har en væsentlig<br />
45
import af koldtvandsrejer, fra bl.a. Canada som også videresælges <strong>til</strong> de europæiske<br />
markeder.<br />
Figur 26: Fordelingen af den samlede rejeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde:<br />
Nationale statistiker fra Norden.<br />
6.1 Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer<br />
Vigtige markeder for frosne skalrejer er Rusland og Kina, vigtige markeder for frosne<br />
pillede rejer samt lage rejer er Sverige og UK (figur 27). Bemærk at HS 03061310<br />
indeholder både frosne skalrejer og frosne pillede rejer.<br />
46
Udvalgte <strong>til</strong> markedsanalyse<br />
Figur 27: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for danske koldtvandsrejer i 2009.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.<br />
47
6.1.1 Rejer <strong>til</strong>beredt i lukkede pakninger – HS 16052010– UK<br />
Det største marked i verden for pillede koldtvandsrejer er det engelske marked. Dette<br />
marked har gennem årtier haft en afgørende betydning for prisdannelsen på koldt<br />
vands rejer. Historisk har koldtvandsrejer og varmtvandsrejer været betragtet som to<br />
selvstændige markeder. Flere aktører på markedet giver dog udtryk for at der er en<br />
stigende substitution mellem de to reje typer. Figur 28 viser at der forekommer<br />
mindre forskelle i priserne på de lagerejer, som eksporteres <strong>til</strong> UK. Prisen for<br />
varmtvandsrejer i lage (Vannemei) fra Thailand er meget tæt på prisen af<br />
koldtvandsrejer. Dette forhold underbygger at der i dag er substitution mellem<br />
koldtvandsrejer og varmvandsrejer på det engelske marked.<br />
Finanskrisen har ramt rejemarkedet i UK specielt hårdt da, der er sket en devaluering<br />
af pundet i forhold <strong>til</strong> euroen i forbindelse med krisen. Dette har ramt de danske<br />
eksportører hårdt. Kursudviklingen på valutaer som US-dollar, canadiske-dollar samt<br />
euro bliver dermed afgørende parametre på det engelske marked, der ellers gennem<br />
årevis har haft en klar præference for koldtvandsrejer. Derudover betyder udviklingen<br />
i etniske befolkningsgrupper i England også at varmtvandsrejer kommer <strong>til</strong> at spille en<br />
fortsat mere central rolle på dette marked.<br />
Figur 28: Forskellen i UK importpriser fra Danmark, Canada, Island, Norge og Thailand. Kilde: UK-trade<br />
info.<br />
48
6.1.2 Eksport af rejer med og uden skal, frosne - HS 03061310 - Rusland<br />
Markedet i Rusland er fordoblet de seneste 3 år. Dette marked er et marked for rejer<br />
med skal.<br />
Også priserne er steget meget betydeligt på dette marked efter at finanskrisen skabte<br />
store problemer for rejeeksporten <strong>til</strong> Rusland.<br />
Der er i øjeblikket en risiko for at myndighederne vil fastsætte en grænse for hvor<br />
meget rejerne må galeres. Dette vil potentielt kunne skabe store problemer fordi en<br />
begrænsning af glaseringsniveauet vil blive oplevet som en prisstigning – og denne<br />
kan efter omstændighederne være meget stor i dette <strong>til</strong>fælde. Samtidig er der ikke et<br />
<strong>til</strong>svarende glaseringsniveau på varmtvandsrejer.<br />
6.2 Priskonkurrence<br />
Koldtvandsrejer bliver i stigende grad substitueret med varmtvandsrejer på de<br />
nordiske og internationale markeder. Derfor er der en hård priskonkurrence med<br />
varmtvandsrejer. Den globale produktion af varmtvandsrejer er stigende. Ifølge FAO,<br />
var den globale produktion af rejer i 2006 på 3,2 mio. tons og forventes at udgøre ca.<br />
5 mio. tons 2010. Stigningen skyldes ifølge FAO primært en stigning i produktionen af<br />
varmtvandsrejen P. Vannemei i akvakulturanlæg.<br />
Udover udbud og efterspørgsel afhænger prisen på varmtvandsrejer af dollar kursen<br />
og derfor vil konkurrenceevnen stige eller falde alt efter dollar kursen.<br />
6.3 Finanskrisens effekt på rejermarkedet<br />
Finanskrisen ramte rejesektoren hårdt. Da krisen ramte i efteråret 2008 var lagrene<br />
fulde. Den umiddelbare konsekvens af krisen var at bankerne ikke kunne refinansiere<br />
deres egen gæld fordi der opstod tvivl om deres solvens, med den konsekvens at de<br />
med alle midler søgte at reducere deres udlån.<br />
Dette medførte at virksomhederne – herunder rejevirksomhederne måtte mindske<br />
deres kapitalbehov hvilket nemmest og hurtigst sker ved at reducere lagrene. Det<br />
gjorde alle led i værdikæden, med det resultat at det første led – de store opkøbere<br />
og importører oplevede et øjeblikkeligt og yderst dramatisk fald i salget. I starten gik<br />
salget helt i stå – lidt senere blev der købt; men i meget små partier ad gangen.<br />
49
Denne udvikling blev forstærket af at de store lagre og presset fra bankerne for at<br />
reducere balancerne medførte et betydeligt slagspres hvad der fik priserne på rejer <strong>til</strong><br />
at falde med 70 % fra august 2008 <strong>til</strong> det tidlige forår 2010. Et faldende prisniveau<br />
medførte at alle som var involveret i rejeforretninger tabte penge og forstærkede<br />
naturligt tendensen <strong>til</strong> at købe så småt og så sent som muligt da varerne jo kun blev<br />
billigere. Lånemulighederne forværredes da der nu var berettiget tvivl om kundernes<br />
betalingsevne og dermed var skabt en ond cirkel.<br />
Denne onde cirkel blev først brudt da Canada standsede fiskeriet i efteråret 2009 og<br />
dermed udbuddet. Lagrene forsvandt i løbet af efteråret/vinteren 2009/2010 og prisen<br />
begyndte at stige kraftigt i april 2010 og er nu (foråret 2011) over det dobbelte af<br />
bunden som blev nået i sommeren 2009.<br />
50
Bilag 4<br />
Eksempler på trendsættere indenfor seafoodproduktion.<br />
for levering <strong>til</strong> Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter Saksnr. 10096<br />
Udarbejdet for Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i<br />
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua<br />
(DK).<br />
April 2011<br />
GEMBA Seafood Consulting Kontakt person:<br />
Bygstubben 4 Jens Henrik Møller<br />
DK-2950 Vedbæk e-mail: jm@gemba.dk<br />
Denmark Tel: +45 4565 5500<br />
www.gemba.dk Fax: +45 4565 5509
Indhold<br />
1 Indledning ................................................................................................... 3<br />
2 European Seafood Exposition in Brussels: ........................................................ 3<br />
3 International Boston Seafood Show & Seafood Processing America i Boston: ....... 5<br />
2
1 Indledning<br />
I de nedenstående afsnit er der eksempler på trendsættere indenfor seafood<br />
produktionen. Dette er eksemplificeret ved vinderne af forskellige produktpriser på<br />
verdens største seafoodmesse i Bruxelles og den internationale seafoodmesse i<br />
Boston.<br />
2 European Seafood Exposition in Brussels:<br />
I nedenstående tabel er vinderne fra den europæiske seafoodmesse i Bruxelles fra<br />
2008-2010 kort beskrevet. Yderligere information om vindere af de andre kategorier,<br />
samt de nominerede i 2011 kan findes på www.prixdelite.com.<br />
Oversigt over vinderne på ESE fra 2008 <strong>til</strong> 2010.<br />
År kategori Virksomhed Produkt Produktbeskrivelse<br />
2010 Best New<br />
Retail<br />
Product<br />
2010 Best New<br />
Foodservice<br />
Product<br />
2009 Best New<br />
Retail<br />
Product<br />
Prins &<br />
Dingemanse<br />
(Holland)<br />
Grant’s<br />
Smokehouse<br />
(UK)<br />
Deutsche See<br />
GmbH<br />
(Tyskland)<br />
Oyster Tasting Platter<br />
MacKnight’s Smoked Salmon<br />
Bacon<br />
Dette innovative<br />
produkt indeholder tre<br />
forskellige østersarter,<br />
Zeeland (S<strong>til</strong>lehavs<br />
østers fra Holland), flad<br />
østers og franske østers<br />
i en tre rum pakke<br />
Et sund alternativ <strong>til</strong><br />
bacon. Atlanterhavslaks<br />
<strong>til</strong>beredt med en<br />
blanding af salt,<br />
krydderier og<br />
ahornsirup.<br />
Salmon in Wooden Leaf Laksefilet med svøb<br />
klar <strong>til</strong> grillen eller<br />
panden, inkl.<br />
krydderier.<br />
3
2009 Best New<br />
Foodservice<br />
Product<br />
2008 Best New<br />
Retail<br />
Product<br />
2008 Best New<br />
Foodservice<br />
Product<br />
Kilde: www.prixdelite.com<br />
Alfocan S.A.<br />
(Spanien)<br />
Struehrk<br />
Delikatessen<br />
Import<br />
GmbH<br />
(Tyskland)<br />
Royal<br />
Greenland<br />
(Danmark)<br />
Crayfish Skewers<br />
Bear Bites<br />
Salmon Tournedos<br />
Krebsehaler på træspyd<br />
Laksesnacks<br />
Laksefilet udskåret som<br />
tournedos og svøbt i<br />
bacon.<br />
4
3 International Boston Seafood Show & Seafood Processing America:<br />
I nedenstående tabel er vinderne fra Boston seafood show i 2010 kort beskrevet.<br />
Yderligere information kan findes på www.bostonseafood.com.<br />
Oversigt over vinderne i Boston i 2010.<br />
År kategori Virksomhed Produkt Produktbeskrivelse<br />
2010 Best New<br />
Retail<br />
Product<br />
2010 Best New<br />
Foodservice<br />
Product<br />
CFE<br />
international<br />
(Canada)<br />
Grant’s<br />
Smokehouse<br />
(UK)<br />
Cedar Bay Planked Salmon<br />
in Applewood Orange Ginger<br />
Flavor<br />
MacKnight’s Smoked Salmon<br />
Bacon<br />
Canadisk laksefilet klar <strong>til</strong><br />
grillen eller panden, inkl.<br />
krydderier.<br />
Et sundt alternativ <strong>til</strong><br />
bacon. Atlanterhavslaks<br />
<strong>til</strong>beredt med en blanding<br />
af salt, krydderier og<br />
ahornsirup.<br />
5
Bilag 5<br />
Surveyundersøgelsen<br />
for levering <strong>til</strong> Nordisk <strong>Innovation</strong>s Center Sagsnr. 10096<br />
Udarbejdet for Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i<br />
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua<br />
(DK).<br />
April 2011<br />
GEMBA Seafood Consulting Kontakt person:<br />
Bygstubben 4 Jens Henrik Møller<br />
DK-2950 Vedbæk e-mail: jm@gemba.dk<br />
Denmark Tel: +45 4565 5500<br />
www.gemba.dk Fax: +45 4565 5509
Indhold<br />
1 Indledning ................................................................................................... 3<br />
2 Resultater fra surveyundersøgelsen ................................................................ 4<br />
3 Spørgeskema ............................................................................................... 9<br />
2
1 Indledning<br />
Formålet med surveyundersøgelsen er at undersøge nordisk seafoods image på det<br />
europæiske seafoodmarked.<br />
Surveyundersøgelsen blev udsendt <strong>til</strong> 109 supermarkedskæder,<br />
forarbejdningsvirksomheder og handelsvirksomheder i den europæiske seafoodsektor.<br />
Der kom 21 svar på surveyundersøgelsen. Derudover blev der gennemført 12<br />
dybdegående interviews med repræsentanter for seafoodsektoren.<br />
I det efterfølgende afsnit er resultaterne fra surveyundersøgelsen illustreret grafisk.<br />
3
2 Resultater fra surveyundersøgelsen<br />
How is the image of <strong>Nordic</strong> seafood perceived compared to seafood from the rest of the<br />
world? Which statement do you prefer?<br />
How is the taste and freshness of seafood from <strong>Nordic</strong> countries perceived by your<br />
customers?<br />
4
Sustainability: Which statement do you prefer?<br />
Can you name a certified fishery in any of the <strong>Nordic</strong> countries?<br />
Der var 9 personer som kunne nævne et MSC certificeret fiskeri.<br />
Cod, saithe and haddock.<br />
MSC saithe.<br />
Domstein cod, Baltic cod and Icelandic cod.<br />
Ocean trawler and Domstein.<br />
Coley (name for saithe in UK, GEMBA).<br />
Barents Sea cod.<br />
Cod MSC and saithe MSC.<br />
Norvegian spring spawning herring.<br />
Norvegian spring spawning herring.<br />
5
5) <strong>Innovation</strong>: Which statement do you prefer?<br />
6) Food safety (Regarding bacteria and other contaminations). Which statement do you<br />
prefer?<br />
6
7) Pangasius vs. Atlantic cod. Which statement do you prefer?<br />
8) Salmon: Norwegian vs. Scottish. Which statement do you prefer?<br />
7
9) Shrimp: Which statement do you prefer?<br />
10) Local seafood: Which statement do you prefer?<br />
8
3 Spørgeskema<br />
The scope of this survey is to investigate the image of <strong>Nordic</strong> seafood in the European market. The<br />
survey is conducted on behalf of <strong>Nordic</strong> <strong>Innovation</strong> Center, NICe.<br />
The <strong>Nordic</strong> countries are Greenland, Faroe Islands, Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland.<br />
1. How is the image of <strong>Nordic</strong> seafood perceived compared to seafood from the rest of the<br />
world. What statement do you prefer? (Tick only one answer)<br />
<strong>Nordic</strong> seafood is of high quality compared to seafood from other parts of the world.<br />
There are no differences between <strong>Nordic</strong> seafood and seafood from other parts of the world<br />
<strong>Nordic</strong> seafood is in general of lower quality compared to seafood from the rest of the world.<br />
2. How is the taste and freshness of seafood from <strong>Nordic</strong> countries perceived by your<br />
customers?<br />
Cod<br />
Cold water shrimp<br />
Saithe<br />
Herring<br />
Mackerel<br />
Salmon<br />
Lower than most<br />
seafood<br />
The same as most<br />
seafood<br />
Better than most<br />
seafood<br />
No knowledge about<br />
this specie<br />
3. Sustainability.<br />
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)<br />
The <strong>Nordic</strong> fisheries are in general managed unsustainably or the fish stocks are in general<br />
overfished.<br />
The <strong>Nordic</strong> fisheries are managed in more or less the same way as the fishery in the rest of the<br />
world.<br />
The <strong>Nordic</strong> countries have shown better management of their fish stocks compared to most<br />
other countries.<br />
I have no knowledge about sustainability.<br />
4. Can you name a certified fishery in any of the <strong>Nordic</strong> countries?<br />
5. <strong>Innovation</strong><br />
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)<br />
The <strong>Nordic</strong> seafood sector is not as innovative as seafood sectors in the rest of the world.<br />
There is no difference between the <strong>Nordic</strong> seafood sector and the seafood sector in the rest of<br />
the world.<br />
The <strong>Nordic</strong> seafood sector more innovative than the seafood sector in the rest of the world.<br />
6. Food safety (Regarding bacteria and other contaminations)<br />
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)<br />
The food safety in the <strong>Nordic</strong> countries is better compared to the rest of the world.<br />
There are no differences in food safety of the <strong>Nordic</strong> countries and the rest of the world.<br />
The food safety in the <strong>Nordic</strong> countries is lower than in the rest of the world.<br />
I have no knowledge about food safety in the seafood sector.<br />
7. Pangasius vs. Atlantic cod.<br />
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)<br />
The pangasius has a better overall quality and tastes better compared to Atlantic cod.<br />
The quality of Atlantic cod and pangasius is more or less the same.<br />
9
Atlantic cod is of higher quality compared to pangasius.<br />
I have no knowledge of the differences between Atlantic cod and pangasius.<br />
8. Salmon, Norwegian vs. Scottish.<br />
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)<br />
Scottish farmed salmon has a higher quality than Norwegian farmed salmon.<br />
The quality of salmon from Scotland and Norway are more or less the same.<br />
Norwegian farmed salmon is of higher quality compared to Scottish farmed salmon.<br />
I have no knowledge about differences between Scottish and Norwegian salmon.<br />
9. Shrimp.<br />
Which statement do you prefer? (Tick only one answer)<br />
Warm water shrimp have a better overall quality and better taste compared to cold water<br />
shrimps<br />
The quality of warm water shrimp and cold water shrimp is more or less the same.<br />
Cold water shrimp are of higher quality compared to warm water shrimp.<br />
I have no knowledge about the difference between warm water shrimps and cold water shrimp.<br />
10. Local seafood.<br />
Which statement do you prefer?<br />
Seafood from our home waters is perceived better than <strong>Nordic</strong> seafood.<br />
Seafood from our home waters is perceived as being of the same quality as seafood from the<br />
<strong>Nordic</strong> countries.<br />
Seafood from our home waters is perceived as being of lower quality compared to seafood from<br />
the <strong>Nordic</strong> countries<br />
10
EXECUTIVE SUMMARY:<br />
Kartlagning av kunnskap om sjømatsmarkedet og bruker dreven innovasjon i<br />
sjømatssektoren<br />
for levering <strong>til</strong> Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter Saksnr. 10096<br />
Udarbejdet for Nordisk <strong>Innovation</strong>sCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i<br />
samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua<br />
(DK).<br />
April 2011<br />
GEMBA Seafood Consulting Kontakt person:<br />
Bygstubben 4 Jens Henrik Møller<br />
DK-2950 Vedbæk e-mail: jm@gemba.dk<br />
Denmark Tel: +45 4565 5500<br />
www.gemba.dk Fax: +45 4565 5509
Indholdsfortegnelse<br />
1 Formål ...................................................................................................... 3<br />
2 Resumé / resultater ................................................................................. 4<br />
2.1 Kortlægning af seafoodanalyser: ............................................................... 4<br />
2.2 <strong>Innovation</strong> i seafoodsektoren ................................................................... 5<br />
2.3 <strong>Innovation</strong> og trends: .............................................................................. 6<br />
2.4 Seafoodsektorens omdømme ................................................................... 7<br />
2.5 Vurdering af finanskrisens effekter på den nordiske seafoodsektor ................ 8<br />
2.6 Vurdering af robusthed – følsomhed på seafoodmarkedet: ........................... 9<br />
2.7 Markeds- og prisudvikling ...................................................................... 10<br />
3 Anbefalinger – på baggrund af den gennemførte analyse: ..................... 12<br />
Denne opgave er udført af en projektgruppe bestående af:<br />
GEMBA Seafood Consulting A/S<br />
- Partner Jens Henrik Møller (projektleder)<br />
- Senior konsulent Poul Tørring<br />
- Senior konsulent Lars Windmar<br />
- Konsulent/researcher Jacob Linnemann Rønfeldt<br />
- Konsulent/researcher Johan Nielsen<br />
i samarbejde med<br />
DTU Aqua (DK)<br />
- Chefkonsulent Erling Larsen<br />
Nofima (NO)<br />
- Seniorforsker Petter Olsen<br />
Matís (IS)<br />
- Cheif Engineer Sigurjon Arrason og Project Manager Pall Gunnar Palsson<br />
Fødevare Økonomisk Institut (DK)<br />
- Afdelingschef Jesper Levring Andersen og Lektor Max Nielsen<br />
Atlanticon (FO)<br />
- Partner Janet Johannesen<br />
2
1 Formål<br />
Formålet med dette projekt er:<br />
At kortlægge informationsniveauet om trends på seafoodmarkedet samt<br />
størrelsen af seafoodmarkedet i Europa med speciel fokus på de nordiske<br />
lande.<br />
At undersøge interaktionen mellem seafoodbranchen og forbrugerne i<br />
relation <strong>til</strong> de enkelte virksomheders strategiprocesser og produktudvikling<br />
af seafoodprodukter.<br />
Den nordiske seafoodsektor er i denne analyse defineret, som den del af erhvervslivet<br />
i Norge, Sverige, Danmark, Grønland, Færøerne, Island og Finland, der beskæftiger<br />
sig med produktion, fangst, forarbejdning og engros salg af fisk og seafoodprodukter.<br />
Den gennemførte analyse hviler på en grundig gennemgang og kortlægning af den<br />
viden og information, der findes om den nordiske seafoodsektors position på<br />
verdensmarkedet, samt en gennemgang af den nordiske seafoodsektor<br />
markedsmæssige og økonomiske position på betydningsfulde markeder.<br />
Det er i den kontekst vigtigt at fastslå:<br />
Den nordiske seafoodsektor er en kompleks sektor,<br />
der fungere på et komplekst marked!<br />
3
2 Resumé / resultater<br />
Nedenfor er der en præsentation af de væsentligste resultater.<br />
2.1 Kortlægning af seafoodanalyser:<br />
Globalt findes der adskillige analyser og rapporter om seafoodsektoren. Der er<br />
ca. 4 - 5.000 registrerede offentligt <strong>til</strong>gængelige analyser i perioden fra 2007 <strong>til</strong><br />
2011. En del af analyserne er kun blevet produceret en enkelt gang, mens<br />
andre er <strong>til</strong>bagevendende opdateringer.<br />
En mere kvalitativ afdækning af seafoodanalyser viser, at der i perioden er<br />
offentliggjort i alt 68 analyser med særlig relevans for den nordiske<br />
seafoodsektor. Kortlægningen er gennemført så specifik som muligt, men det<br />
kan ikke afvises at der eksisterer flere analyser som ikke er inddraget. Det er<br />
dog projektgruppens opfattelse at kortlægningen har afdækket de fleste og<br />
mest relevante analyser. Bilag 1 i hovedrapporten indeholder en samlet<br />
oversigt over de kortlagte analyser.<br />
Den producerede og indsamlede viden tager i nogen grad afsæt i en nordisk<br />
<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> omverdenen – verden analyseres på sektorens præmisser, dvs. ”hvad<br />
man kan i dag” – og derved ud fra den position man aktuelt har.<br />
Det er kun i begrænset omfang, at analyserne har en global <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> den<br />
nordiske seafoodsektors position på det globale seafoodmarked. Eksempelvis<br />
forsøger man sjældent, at tænke ”udenfor boxen” i forhold <strong>til</strong> de markeder man<br />
er på. Uanset dette, foregår der ganske sikkert på strategisk niveau i<br />
virksomhederne og brancherne en målrettet indsats for at tænke ”udenfor<br />
boxen”. Seafoodsektorens evne <strong>til</strong> netop at gøre dette er en væsentlig<br />
forudsætning for at opretholde positionen på verdensmarkedet.<br />
4
2.2 <strong>Innovation</strong> i seafoodsektoren<br />
I seafoodsektoren er innovation på virksomhedsniveau i høj grad en<br />
markedsstyret proces, det vil sige at innovation ofte foregår, som en <strong>til</strong>pasning<br />
<strong>til</strong> de krav, som markedet s<strong>til</strong>ler. <strong>Innovation</strong> og udviklingsforløb anvendes<br />
derfor typisk <strong>til</strong> at opretholde eller udvikle markedsadgangen for virksomhedens<br />
produkter.<br />
Der er som led i analysen gennemført interviews med både virksomheder og<br />
aftagere (supermarkeder) omkring anvendelsen af innovation (brugerdreven<br />
innovation) i virksomhedens drift i forhold <strong>til</strong> seafoodsektoren. De gennemførte<br />
interviews indikerer at virksomhedernes aktuelle placering i værdikæden er af<br />
stor betydning for opmærksomheden og anvendelsen af brugerdreven<br />
innovation. Det typiske mønster er, at jo tættere virksomheden er ved enduser,<br />
jo mere opmærksomhed får brugerdreven innovation. Dette resultat blev<br />
underbygget af følgende citat fra en central seafood indkøber i en større<br />
sydeuropæisk supermarkedskæde ”<strong>Nordic</strong> seafood companies are not<br />
innovative because it is difficult to innovate raw material”.<br />
I kortlægningen af seafoodanalyser (bilag 1), er der identificeret 9 analyser,<br />
som er direkte orienteret mod innovation i den nordiske seafoodsektor. Disse<br />
beskrivelser er primært orienteret mod proces- og produktinnovation. På<br />
baggrund af den gennemførte kortlægning af seafoodanalyser kan det<br />
konstateres, at der ikke er nogen særlig stærk tradition for at lave overordnede<br />
analyser af innovation og innovationsforløb i den nordiske seafoodsektor.<br />
Der eksisterer flere offentlige ordninger i Norden, der støtter innovation i<br />
seafoodsektoren. Disse ordninger er nærmere beskrevet i hovedrapporten i<br />
bilag 2. I forbindelse med gennemførelse af de konkrete innovationsprojekter<br />
findes der betydelige mængder af afrapporteringer for projektresultater og<br />
forløb. En nærmere analyse af disse falder dog udenfor dette projekt. Der<br />
henvises <strong>til</strong> de respektive hjemmesider for ordningerne.<br />
5
2.3 <strong>Innovation</strong> og trends:<br />
Certificering af fiskerier og dermed evne <strong>til</strong> at kunne levere certificerede<br />
seafoodprodukter er en væsentlig trend i de nordiske fiskerier. Trenden har<br />
udspring i et ønske om at imødekomme en øget interesse for bæredygtighed på<br />
markedet for seafoodprodukter. Certificeringsprocesser bliver ofte<br />
karakteriseret som innovation eller som en innovativ proces i brancherne. Det<br />
kan dog diskuteres om certificering er innovation eller blot er et udtryk for et<br />
forsøg på <strong>til</strong>pasning <strong>til</strong> markedsnormer.<br />
Produktinnovation, som f.eks. udvikling af nye emballagetyper bliver på<br />
virksomheds niveau i stigende grad målrettet <strong>til</strong> de enkelte markeders krav og<br />
behov. For virksomhederne sker det, som en bevidst proces med stor grad af<br />
inddragelse af kunderne (men ikke slutbrugerne) i innovationsprocessen.<br />
Sundhed er en vigtig trends på en række centrale markeder, eksempelvis det<br />
engelske, tyske og svenske. Trenden er dog ikke lige stærk på alle markeder.<br />
Uanset dette må det forventes, at der på alle markeder vil være et øget fokus<br />
på seafoods sundhedsmæssige kvaliteter, da der bag trenden ligger en af de<br />
meget basale og globale megatrends, som er fokus på sundhed.<br />
Øget salg af convenience produkter (dvs. produkter som færdigretter og<br />
<strong>til</strong>beredt seafood) på visse markeder er en anden trend, som vil skabe nye<br />
muligheder for seafood, da den også underbygges af en megatrend i relation <strong>til</strong><br />
livss<strong>til</strong> og behovet for hurtig <strong>til</strong>beredning af måltider.<br />
Udviklingen i logistiksystemer favoriserer en langtidstrend, som vil øge andelen<br />
af ferske produkter på bekostning af frossen fisk. En særlig variant er refreshed<br />
produkter dvs. frosne produkter, der sælges optøet. Derudover vil udvikling af<br />
nye transportsystemer og metoder kunne fremme denne trend på markedet.<br />
En trend på markedsområdet, vil fra sektorens side være et kontinuerligt fokus<br />
på, at øge og udvikle internationale markeder for laks og for sild <strong>til</strong> konsum.<br />
6
2.4 Seafoodsektorens omdømme<br />
Nordisk seafoods omdømme er generelt positivt blandt aftagerne.<br />
Fødevaresikkerheden betragtes som god og veldokumenteret. Lakseindustrien<br />
karakteriseres som førende på verdensplan i forhold <strong>til</strong> fødevaresikkerhed og<br />
kvaliteten opfattes generelt som værende god. Norden opfattes som bedre end<br />
resten af verden <strong>til</strong> at forvalte fiskeriet på en bæredygtig måde.<br />
Som led i analysen er der også gennemført dybdegående telefoninterview med<br />
europæiske aftagere (indkøbere/supermarkeder) om nordisk seafoods position<br />
på markedet. Blandt nogle af aftagerne er der dog en usikkerhed/u<strong>til</strong>fredshed<br />
med pris/kvalitets relationen for nordisk seafood (specielt norsk seafood). Det<br />
påpeges at pris/kvalitets relationen ikke forekommer særlig stærk eller tydelig.<br />
Det blev udtrykt af en væsentlig indkøber på følgende måde: ”Norway have<br />
many different kinds of quality, at the same prices, and you don´t know what<br />
you get”.<br />
Analysen viser at der er præferencer for lokal fisk i visse europæiske lande. På<br />
det franske marked er denne præference for fransk fisk meget stærk. På det<br />
italienske og spanske marked er der et <strong>til</strong>svarende mønster, dog er<br />
præferencen ikke helt så høj. På det engelske og tyske marked er<br />
præferencerne for lokale seafoodprodukter i mange <strong>til</strong>fælde lav eller ikke<br />
<strong>til</strong>stede. Island har ifølge analysen det bedste omdømme på det engelske<br />
marked for levering af fersk torsk.<br />
Surveyanalysen viser ligeledes, at de nordiske seafoodvirksomheder bliver<br />
opfattet, som mindre innovative end de øvrige virksomheder på<br />
seafoodmarkedet.<br />
De identificerede image/omdømmeanalyser af nordisk seafood som omtales i<br />
hovedrapporten (kapitel 7: Nordisk seafoods omdømme), findes på et mere<br />
specifikt niveau om enkelte arter, eksempelvis laks (5 stk.), torsk (1 stk.),<br />
klipfisk (2 stk.) og sild (1 stk.) i den undersøgte periode.<br />
De nordiske (norske) analyser for laks afdækker kategoriens position på<br />
markedet. De gennemførte analyser af torsk og klipfisk har fokus på forhold,<br />
såsom torskens oprindelse, eksempelvis norsk torsk contra russisk, islandsk og<br />
dansk torsk.<br />
7
2.5 Vurdering af finanskrisens effekter på den nordiske seafoodsektor<br />
Finanskrisen havde udgangspunkt i at bankerne måtte reducere deres udlån.<br />
Virksomheder i alle sektorer måtte derfor begrænse deres lagre. De som lå<br />
først i kæden så derfor deres salg gå helt i stå selvom forbrugerne i slutningen<br />
af kæden kun reagerede med små ændringer i købsadfærden. Dermed blev<br />
lønsomheden reduceret og lånemulighederne yderligere begrænset. En ond<br />
cirkel var dermed skabt på global plan – dette blev <strong>til</strong>lige kombineret med<br />
international mis<strong>til</strong>lid mellem <strong>til</strong> de enkelte nationers finanssystemer.<br />
Finanskrisen skabte også store problemer for seafoodsektoren. Seafood blev i<br />
Norden og på globalt niveau, ramt af reduktioner i den internationale handel<br />
samt mulighederne for kredit og kreditsikring.<br />
Den omtalte effekt med lagerreduktioner hos kunderne betød at salget fra<br />
første led gik i stå samtidig med at presset på, at skabe likviditet gennem salg<br />
blev forøget. Derfor faldt priserne kraftigt – over 30 % på få måneder for både<br />
rejer og torsk. Priserne på koldtvandsrejer steg igen da Canada standsede<br />
fiskeriet. Begge brancher er særdeles kapitalkrævende aktiviteter med et<br />
stærkt sæsonpræg. Tilbageslag under krisen på det ferske marked betød at det<br />
torskefiskeri, der er orienteret mod dette segment blev hårdt ramt.<br />
Sild, mørksej og makrel blev i mindre grad påvirket af finanskrisen end torsk og<br />
rejer. Forklaringen på dette skal søges i at sild og mørksej er lavpris produkter<br />
(i forhold <strong>til</strong> andre fisk) på de markeder, hvor de er repræsenteret. Der<strong>til</strong><br />
kommer at der i forbindelse med finanskrisen skete forbrugerændringer over<br />
imod billigere fødevarer og seafoodprodukter samt frosne produkter.<br />
Den nordiske laksebranche undgik <strong>til</strong>bageslag i forhold <strong>til</strong> de andre brancher.<br />
Forklaringen på dette skal bl.a. søges i ILA sygdomsudbruddet i Chile, hvorved<br />
at udbuddet af laks på det globale marked blev reduceret med 200.000 -<br />
300.000 tons, svarende <strong>til</strong> et fald i verdensproduktionen fra 1.5 mio. tons <strong>til</strong> 1.2<br />
mio. tons.<br />
8
2.6 Vurdering af robusthed – følsomhed på seafoodmarkedet:<br />
Priserne og deres udsving afhænger af en lang række faktorer, hvoraf udbuddet<br />
af den pågældende art og dens nære substitutter, er nogle af de vigtigste<br />
faktorer i forbindelse med en vurdering af et produkts robusthed/følsomhed på<br />
markedet. Der<strong>til</strong> kommer den konkrete indkomstudvikling på de markeder,<br />
hvor produkterne er repræsenteret, som er en anden afgørende faktor.<br />
Hovedparten af den nordiske seafoodproduktion har en række nære substitutter<br />
og er derfor prisfølsomme overfor udsving i udbuddet på kort sigt. Den nordiske<br />
seafoodproduktion afsættes typisk som standardvarer, der benyttes som<br />
halvfabrikata eller råvarer på det europæiske marked. Prisen er derved en<br />
afgørende parameter på seafoodmarkedet.<br />
Evnen <strong>til</strong> at differentiere sig på markedet ved, at levere forskellige udskæringer<br />
og kvaliteter, certificerede produkter, stærke mærker, god logistik, fleksibilitet,<br />
et højt serviceniveau, leveringssikkerhed eller lignende, er en anden måde at<br />
begrænse følsomheden på. De gennemførte interviews indikerer, at den<br />
nordiske seafoodsektor på forskellige måder og niveauer håndterer denne<br />
udfordring. Laksebranchen betragtes, som værende stærk i forhold <strong>til</strong><br />
leverancesikkerhed og logistik, mens fersk fisk området anvender certificering<br />
og differentiering <strong>til</strong> at opretholde/<strong>til</strong>passe sig <strong>til</strong> markedets krav.<br />
Et andet element i forhold <strong>til</strong> følsomhed er udviklingen i indkomst på de<br />
markeder, hvor man er stærkest repræsenteret. Afsætningen af seafood vil i<br />
mange <strong>til</strong>fælde stige mere end stigningen i indkomsten. Eksempelvis stiger<br />
forbruget af luksusprodukter (skaldyr, fersk torsk etc.) mere end proportionalt<br />
med indkomsten på markeder hvor indkomstniveauet er højt. Det er derfor<br />
vigtigt for nordiske seafoodvirksomheder at være repræsenteret på<br />
vækstmarkederne (eksempelvis BRIK-landene).<br />
For forbruget af de mere basale produkter såsom sild og i mindre grad makrel<br />
er det typiske mønster, at afsætningen stiger mindre end indkomsten på<br />
markeder, hvor man har et højt eller mellemindkomstniveau (Polen, Tyskland<br />
og Rusland). På markeder med lav indkomst og høj vækst (Egypten, Tyrkiet,<br />
Nigeria og Kina) stiger afsætningen mere end indkomsten. Det betyder at en<br />
udvikling på disse ”nye markeder” for de mere basale produkter vil kunne<br />
begrænse følsomheden.<br />
Prisfølsomhed afhænger også af forarbejdningsgraden. Den gennemførte<br />
analyse af forholdet mellem forarbejdningsgrad og pris på råvaren, viser at jo<br />
mere forarbejdet en fisk er, jo mindre betales der for råvaren i det færdige<br />
produkt. Øget forarbejdning af den nordiske seafoodsektors råvarer betyder<br />
ikke at man begrænser følsomheden.<br />
9
2.7 Markeds- og prisudvikling<br />
Den nordiske seafoodsektor:<br />
Laks:<br />
Torsk:<br />
Som led i analysen er der lavet en grundig afdækning af markeds- og<br />
prisudviklingen for de seks vigtigste arter i den nordiske seafoodsektor. De seks<br />
arter (laks, torsk, sild, makrel, mørksej og rejer) tegner sig for ca. 70 % af<br />
værdien i førstehåndsleddet. Den nordiske sektor (fiskeri- og akvakultur i<br />
Norge, Island, Danmark, Grønland, Sverige, Færøerne og Finland) omsatte i<br />
perioden fra 2005-2009 i gennemsnit for 6,8 mia. euro om året i<br />
førstehåndsleddet (i dette tal indgår dog ikke landinger foretaget af nordiske<br />
fartøjer <strong>til</strong> havne udenfor norden).<br />
Den nordiske seafoodsektor er en betydelig leverandør på det globale marked<br />
for seafood. Europa (EU-27) udgør et meget betydningsfuldt marked for<br />
sektoren, hvor stærke kunderelationer er opbygget gennem generationer.<br />
Afsætningen <strong>til</strong> markedet udenfor EU er også betydeligt. En række nye<br />
markeder har de sidste år fået større betydning. Dette kan ses som et udtryk<br />
for en øget opmærksomhed og satsning på at skabe et mere globalt marked.<br />
Det globale laksemarked er domineret af den norske lakseindustri. Den globale<br />
lakseproduktion var på 1,4 - 1,5 million tons i 2008, hvorpå den faldt <strong>til</strong> 1,2 -<br />
1,3 million tons i 2009-2010 bl.a. pga. omfattende sygdoms udbrud i den<br />
chilenske lakseindustri. Det er forventningen at den chilenske lakseindustri, i<br />
løbet af kort tid vil være <strong>til</strong>bage på normalt niveau, hvilket vil betyde et øget<br />
prispres på norsk laks.<br />
Torsk er værdimæssigt den næststørste art i den nordiske seafoodsektor.<br />
Norges og Island samlede fangster udgør ca. 85 % af Nordens totale<br />
produktion. Det forventes at produktionen de kommende år vil stige betydeligt.<br />
Torsk indgår som en betydningsfuld produktkategori på det globale hvidfisk<br />
marked. Antallet af substitutter for torsk er betydeligt. Markedsanalysen viser,<br />
at priskonkurrencen er stor og, at prisfølsomheden er væsentlig på dette<br />
marked.<br />
10
Sild:<br />
Sild er mængdemæssigt den største art i det nordiske fiskeri. Sild blev for blot<br />
20 år siden hovedsagelig brugt <strong>til</strong> fiskemelsproduktion. Sovjetunionens<br />
sammenbrud åbnede en række nye markedsmuligheder for konsum sild i<br />
Rusland, Ukraine, Østeuropa og Afrika, som har revolutioneret dette marked.<br />
Mørksej:<br />
Mørksej er et afgrænset segment af det globale hvidfisk marked, hvor alaska<br />
pollack har en dominerende position, hvilket betyder at prisudviklingen er<br />
ganske svær at forudsige. Det mest dynamiske markedssegment for mørksej<br />
udgøres af klipfisk markederne i Caribien og især i Brasilien.<br />
Makrel:<br />
Rejer:<br />
Det største marked for norsk makrel er stadig det japanske. Udviklingen har de<br />
sidste år har været stagnerende. De mest dynamiske markeder har gennem de<br />
sidste år været Rusland, Tyrkiet og Kina. Rusland er det største marked for den<br />
nordiske makrelsektor under et. Der er grundlag for markedsdrevet innovation,<br />
da makrel er udbredt på en række interessante vækstmarkeder i både Asien og<br />
Afrika. De islandske og færøske fangster er først fra 2010 i væsentligt omfang<br />
gået <strong>til</strong> konsum, hvor de før i tiden primært gik <strong>til</strong> fiskemel/olie produktion.<br />
Den nordiske rejesektor har haft gavn af en begrænsning i udbuddet på ca. 25<br />
% i perioden fra 2009 – 2010, som har medført en fordobling af priserne i<br />
engrosleddet. Markedsudviklingen mht. eksport af skalrejer <strong>til</strong> Rusland og Kina<br />
har været positivt. MSC certificering begynder at blive et markedskrav i f.eks.<br />
Tyskland og England.<br />
11
3 Anbefalinger – på baggrund af den gennemførte analyse:<br />
Der er potentiale i at fokusere på global markedsinnovation. Målsætningen må<br />
være at skabe et nyt (lakse) mirakel i den nordiske seafoodsektor.<br />
Indfaldsvinkelen i de analyser og markedsvurderinger der laves bør derfor være<br />
global.<br />
Virksomheder og innovative ordninger bør fokusere på vigtige trends, som<br />
holdbarhed, sporbarhed og dokumentation i seafood sektoren. En satsning på<br />
produktområdet er rigtig, men gør det ikke alene. Den nordiske seafood sektor<br />
bør satse på at være trendsætter når det handler om holdbarhed, sporbarhed<br />
og dokumentation.<br />
Fiskemel og olie forventes i fremtiden i endnu højere grad end nu, at blive en<br />
mangelvare både på det nordiske og det globale marked. Der er behov for<br />
udvikling af alternative forsyningsmuligheder af højkvalitets protein og omega 3<br />
fedtsyrer end fiskemel/olie.<br />
Der er behov for at analysere type, omfang og behov for brugerdreven<br />
innovation på et mere artsspecifikt niveau. Lakseindustrien har som eksempel<br />
fokuseret målrettet på markedsinnovation, hvilket givetvis har medvirket <strong>til</strong> at<br />
holde lakseprisen relativ stabil i perioden fra 2005 - 2009. Det er derimod ikke<br />
<strong>til</strong>strækkeligt belyst, hvor meget brugerdreven innovation, der er foretaget i<br />
andre brancher.<br />
Der bør foretages en samlet evaluering af effekten af de forskellige<br />
innovationsordninger. Det er ikke <strong>til</strong>strækkeligt belyst hvilken ordning der<br />
medfører mest og bedst innovation i seafood sektoren. En evaluering af<br />
effekten af tidligere <strong>til</strong>tag kan i et videre perspektiv bruges <strong>til</strong> at effektivisere<br />
brugen af offentlige midler <strong>til</strong> brugerdreven innovations støtte indenfor<br />
seafoodsektoren.<br />
Det forventes at fangst af torsk i Barentshavet og produktionen af laks i Chile<br />
vil stige i løbet af de kommende år. Det er derfor påkrævet at der gøres en<br />
aktiv og målrettet indsats for at sikre en større efterspørgsel på disse arter.<br />
12
<strong>Nordic</strong> <strong>Innovation</strong><br />
Stensberggata 25<br />
NO-0170 Oslo<br />
Norway<br />
Phone: +47-47 61 44 00<br />
Fax: +47-22 56 55 65<br />
<strong>Nordic</strong> <strong>Innovation</strong><br />
<strong>Nordic</strong> <strong>Innovation</strong> is an institution under the <strong>Nordic</strong><br />
Council of Ministers facilitating sustainable growth in<br />
the <strong>Nordic</strong> economies.<br />
Our mission is to stimulate innovation, remove barriers<br />
and build relations through <strong>Nordic</strong> cooperation. We<br />
encourage innovation in all sectors, build transnational<br />
relationships, and contribute to a borderless <strong>Nordic</strong><br />
business region.<br />
We work with private and public stakeholders to create<br />
and coordinate initiatives which help <strong>Nordic</strong> businesses<br />
become more innovative and competitive.<br />
<strong>Nordic</strong> <strong>Innovation</strong> Centre is located in Oslo, but has<br />
projects and partners in all the <strong>Nordic</strong> countries.<br />
For more information: www.nordicinnovation.org<br />
info@nordicinnovation.org<br />
www.nordicinnovation.org
Change language