Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
PSO 2005-2 6422<br />
Produktion af <strong>ammoniak</strong>, methanol <strong>eller</strong> ethanol ud fra biomasse<br />
Syntesegassen til produktion af <strong>ammoniak</strong> <strong>eller</strong> methanol på basis af biomasse<br />
fremstilles ved partiel oxidation af biobrændsel med efterfølgende procestrin til<br />
justering af sammensætningen af syntesegassen. Processerne er meget energiintensive<br />
og <strong>for</strong>egår ved høje temperaturer med et væsentligt behov <strong>for</strong> tilførsel af<br />
arbejde <strong>for</strong>di en del procestrin inkluderer komprimering af procesgasser til høje tryk.<br />
For at opnå en høj virkningsgrad er det der<strong>for</strong> essentielt at procesanlæggene udføres<br />
med omfattende energiintegration og kombineret produktion af el og varme.<br />
National Research Energy Laboratory (NREL) i Colorado har udført et studie (ref. 5)<br />
af processer, varmeintegration og økonomi ved fremstilling af brint ud fra biomasse.<br />
Den væsentligste <strong>for</strong>skel til nærværende projekt er at slutproduktet er brint i stedet<br />
<strong>for</strong> methanol og/<strong>eller</strong> <strong>ammoniak</strong>, hvilket betyder at kravene til syntesegassens<br />
sammensætning er anderledes og at der skal flere procestrin til. NREL studiet har<br />
således været et naturligt udgangspunkt <strong>for</strong> projektet her.<br />
I et hollandsk studie fra 2001 (ref. 11) er der udført systemanalyse på konverteringskoncepter<br />
i <strong>for</strong>bindelse med produktion af methanol og brint ud fra biomasse. Dette<br />
studie har ligeledes været et naturligt udgangspunkt og har også tjent <strong>som</strong> sammenligningsgrundlag<br />
i undersøgelserne af methanol.<br />
Lidt historik på fremstilling af methanol<br />
En moderne fremstillingsmetode af methanol (træsprit) på basis af syntesegas (fra<br />
kul<strong>for</strong>gasning) blev udviklet i 1923 af tyskeren Matthias Pier.<br />
På daværende tidspunkt var der en rivende udvikling i gang på Kaiser Wilhelm<br />
Institut i Mülheim/Ruhr i Tyskland i fremstilling af flydende brændstoffer på basis af<br />
brunkul, <strong>som</strong> Tyskland havde rigeligt af i modsætning til olie. De to tyske kemikere<br />
Franz Fischer og Hans Tropsch udviklede således i 1920’erne en proces til fremstilling<br />
af syntetiske flydende brændsler på basis af en feed-gas bestående af CO og H2<br />
produceret ved <strong>for</strong>gasning af kul. Feed-gassen bestående af kulilte og brint kaldes<br />
der<strong>for</strong> også <strong>for</strong> syntesegas.<br />
Konverteringen af syntesegas til flydende brændsler krævede i starten meget høje<br />
tryk og temperaturer med de metalkatalysatorer man havde udviklet.<br />
Det er især udviklingen af bedre katalysatorer, ofte af jern <strong>eller</strong> cobalt, <strong>som</strong> har banet<br />
vejen <strong>for</strong> de største fremskridt i retning af mere rentabel produktion af syntetiske<br />
flydende brændsler.<br />
Navnene Fischer-Tropsch (FT-proces) knytter sig i dag til en række processer til<br />
fremstilling af flydende brændstoffer på basis af syntesegas.<br />
Den originale Fischer-Tropsch proces kan beskrives med følgende reaktionsligning<br />
hvor n er et positivt helt tal:<br />
( 2 1)<br />
⋅ H + nCO → C H + nH<br />
n + 2<br />
n ( 2n+<br />
2)<br />
2<br />
O<br />
Nu om dage er produktion af methanol en betydningsfuld, veludviklet og optimeret<br />
proces, <strong>som</strong> primært sker på basis af naturgas. I 1997 blev således 86% af en<br />
samlet produktion på cirka 27 mio. tons fremstillet på naturgas. Omkring en trediedel<br />
blev anvendt i brændstofindustrien og totrediedele i anden kemisk industri (ref.4).<br />
8