Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...

PSO 2005-2 6422
Methanol har dog et ret højt damptryk, som betyder at der alt andet lige vil være en
større fordampning til omgivelserne end det f.eks. gælder for ethanol. Methanol er
betydeligt mere giftig end ethanol.
Ethanol anvendes i dag flere steder som brændstof til biler. Brasilien er i særklasse
det sted, hvor det er mest udbredt. Ethanol fremstilles her ved gæring af rørsukker.
Energiressourcer og udnyttelse
Sammenligning af forskellige teknologier mht. virkningsgrader er vanskelig i kraft af
at det ofte ikke er et ens eller relevant grundlag at sammenligne på. Dette knytter sig
bl.a. til de forskellige kilder man får energiressourcen fra, forskellig nytteværdi
afhængig af slutanvendelsen og nytteværdi af forskellige biprodukter undervejs i
procesruten.
Med andre ord: man kommer let til at ”sammenligne æbler med pærer”. En anden
måde at sammenligne på kan være at beregne hvor meget af en ressource, som
man ønsker at anvende mindre af, man kan fortrænge ved anvendelse af en ny
teknologi eller ressource.
Energikilder, tilgængelige med dagens teknologi, er her opdelt i to grupper:
1. Den ene gruppe af energikilder og brændsler knytter sig enten direkte eller
indirekte til solens indstråling af lysenergi til jordkloden enten nu eller tidligere.
Denne energikilde kan udnyttes i form af bl.a. solceller, solvarme, vindkraft,
bølgekraft, vandkraft, biomasse og fossile brændsler. Rækkefølgen er her
forsøgt stillet op i forhold til hvor direkte energien i solens indstråling bliver eller
er blevet udnyttet eller lagret. Jo mere direkte solenergien kan udnyttes,
desto mindre tab og dermed større udnyttelsespotentiale er der mens omvendt
jo længere hen i rækken man kommer jo mere holdbart er energien lagret.
De naturlige processer, hvor indstråling af solenergi omdannes til andre
energiformer (vind, bølger, nedbør) eller lagres som et egentlig brændsel i
første omgang i form af biomasse, er alle karakteriseret ved at være (eller
var) forbundet med overordentlig store tab 5 . Disse tab ender i sidste instans
som varmestråling ud til rummet og nytteværdien er dermed tabt igen.
2. Den anden gruppe af kilder er fra grundstoffer i jorden eller andre kemiske
forbindelse end fossile brændsler. Energien kan frigives i form af kærnekraft
(fission), radioaktivt henfald eller ved kemiske reaktioner. Geotermisk energi
kommer fra jordens indre lag og opretholdes primært fra radioaktivt henfald af
5 Tab i form af exergitab (forringelse af energikvaliteten og dermed nytteværdien). Eksempelvis er
nyttevirkningsgraden ved produktion af biobrændsel fra den naturlige proces fotosyntese, hvor solenergi
omdannes til biomassebrændsel, normalt under 1%, beregnet som brændværdi af akkumuleret
biomasse i forhold til indstråling af solenergi til arealet som planten dækker. Der er således en høj pris
(både i form af lav effektivitet og krav om et stort jord- eller havareal) forbundet med at kunne oplagre
energien fra solen i biomasse. Som eksempel kan nævnes at den årlige indstråling af solenergi i
Danmark er på omkring 1000 kWh/m2 vandret flade. Dyrkes denne flade med eksempelvis hvede kan
der gennemsnitlig høstes 0.7 kg kerne og 0.4 kg strå (15% vandindhold). Brændværdien (nedre) af den
tørre biomasse er cirka 5 kWh. Dvs. 0.5% af solenergien er blevet bundet i biomassen.
Heldigvis er solens indstråling meget stor i forhold til menneskehedens nuværende forsyningsbehov af
energiressourcer. Solens indstråling til jordens ydre atmosfære på en vinkelret flade er omkring 1370
W/m 2 , hvilket svarer til at jordens atmosfære konstant udsættes for en energistråling fra solen på
omkring 1.5*10 17 W. Hvis denne effekt deles ligeligt mellem hvert af de godt 6 mia. mennesker på
jorden, er der rundt regnet 25.000 kW til rådighed per person. Til sammenligning bruger en amerikaner i
gennemsnit godt 10 kW, en dansker 5.1 kW mens gennemsnittet i verdensbefolkningen er 2.2 kW (jf.
World Resources Institute: http://earthtrends.wri.org/searchable_db/index.php). Med andre ord, vi
behøver ikke frygte at vi ”løber tør for energi”, men vi må indstille os på fremover at skulle investere flere
ressourcer på at gøre den tilgængelig og konkurrencedygtig og erkende det hensigtsmæssige i at sikre
en effektiv udnyttelse i den praktiske slutanvendelse.
15