Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...

PSO 2005-2 6422
Produktionspriserne er mest følsomme i tilfældene, hvor der også sælges fjernvarme,
og er især følsomme overfor prisen på biomassen. I scenarierne med høj elproduktion
er produktionsprisen også følsom over for el- og fjernvarmeprisen.
Indledning
Anvendelse af brint, enten som et direkte brændsel i et brintsamfund eller til fremstilling
af andre typer af brændsler til transportsektoren, kan på sigt vise sig at være en
løsning, som opfylder en række krav af både miljøpolitisk, ressourcemæssig og
politisk art.
De miljøpolitiske aspekter knytter sig især til intentionen om begrænsning i udledning
af CO2 til atmosfæren for at moderere den herfra afledte drivhuseffekt. De ressourcemæssige
aspekter er bl.a. en mindre afhængighed af de begrænsede reserver der
er af let tilgængelige og let anvendelige fossile brændsler og de politiske aspekter er
bl.a. et ønske om i højere grad at gøre den Vestlige verden mere selvforsynende
med energi og dermed mindre afhængig af en række eksterne områder, hvorfra en
stor del af fossile brændsler i dag udvindes.
De miljø- og ressourcemæssige aspekter udtrykkes ofte med et enkelt ord: ”bæredygtighed”
og tidligere ”bæredygtig udvikling” (”sustainable development”), som i
1987 blev fremført i FN’s rapport ”Vor Fælles Fremtid” (Brundtlandrapporten).
Begrebet bæredygtighed i relation til dækning af vores behov for energiforsyning er
særdeles komplekst. Ikke desto mindre er begrebet i vide kredse i realiteten konkretiseret
til bestemte teknologier og forsyningskilder og normalt uden angivelse af eller
stillingtagen til, i hvilket omfang der er tale om.
Det er imidlertid vigtigt at et begreb som bæredygtighed knyttes tæt sammen med
begrebet rationel i relation til både anvendelse og fremstilling for at få et dybere og
mere sammenhængende billede af hvilke muligheder, der reelt er i spil og konkurrerer
indbyrdes.
Således også i tilfældet med fremstilling af brint som energibærer (brændsel), hvor
brint i al væsentlighed forudsættes fremstillet på basis af eller ved hjælp af indirekte
solenergikilder, som biomasse, vandkraft, vindkraft eller direkte fra solstråling.
Tidshorisonten for at realisere et såkaldt brintsamfund, hvor brint fungerer som det
primære brændsel ved slutanvendelsen, synes dog lang i relation til nuværende
teknologistade og udviklingshistorik. Mange af de involverede teknologier er stadigvæk
- trods årtiers forskningsindsats - ikke modne, praktiske og tilstrækkeligt
energieffektive. Specielt ikke når økonomi også tages i betragtning.
Til gengæld er der efterhånden kommet en betydelig forretning i gang inden for flere
energiforsyningskilder som vind, biomasse og på det seneste også solceller. Det er
ofte først på dette stadium (hvor der er kommet betydelige økonomiske interesser i
spil), at der for alvor kommer gang i den teknoøkonomiske udvikling. Dette involverer
en effektivisering både af teknologien og produktionsprocessen, som gør den
billigere og på længere sigt muligvis konkurrencedygtig uden behov for tilskud. Dette
taler for at udviklingen kan ske hurtigere end før nævnte.
Hidtil har fokus fra dansk side især været på bioethanol fremstillet på basis af bl.a.
restprodukter fra landbruget, som et bud på et bæredygtigt brændsel til transportsektoren.
5