Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PSO 2005-2 6422<br />
Der er altså medgået et gas<strong>for</strong>brug med en brændværdi (LHV) på 28 GJ <strong>for</strong> at<br />
fremstille et ton <strong>ammoniak</strong>.<br />
3⋅<br />
2g<br />
⋅120kJ<br />
/ g −92.<br />
5kJ<br />
=<br />
2 ⋅17g<br />
⋅ 28kJ<br />
/ g<br />
0.<br />
659<br />
3⋅<br />
2g<br />
⋅142kJ<br />
/ g −92.<br />
5kJ<br />
2 ⋅17g<br />
⋅ 31.<br />
1kJ<br />
/ g<br />
( LHV)<br />
<strong>eller</strong><br />
= 0.<br />
718(<br />
HHV)<br />
I ovenstående beregning er antaget at den krævede tilførte varme <strong>for</strong> til slut at<br />
omdanne <strong>ammoniak</strong> til brint fås direkte ved afbrænding af en del af brinten.<br />
Hvis den krævede varmetilførsel derimod kan dækkes med ”spildvarme” (ved en<br />
temperatur over 300 C) opstået ved slutanvendelse af brinten kan man argumentere<br />
<strong>for</strong> at systemvirkningsgraden i stedet beregnes <strong>som</strong>:<br />
3⋅<br />
2g<br />
⋅120kJ<br />
/ g<br />
2 ⋅17g<br />
⋅ 28kJ<br />
/ g<br />
=<br />
0.<br />
756<br />
3⋅<br />
2g<br />
⋅142kJ<br />
/ g<br />
2 ⋅17g<br />
⋅ 31.<br />
1kJ<br />
/ g<br />
( LHV ) <strong>eller</strong><br />
= 0.<br />
806(<br />
HHV )<br />
I tilfældet, hvor <strong>ammoniak</strong>ken lagres i fast <strong>for</strong>m ved absorption i saltet magnesiumklorid<br />
Mg(NH3)6Cl2, kan der i relation til samlet systemvirkningsgrad være positive og<br />
negative effekter <strong>for</strong>bundet hermed.<br />
Procesrute: El – brint via elektrolyse – slutanvendelse<br />
Denne rute kan tænkes i <strong>for</strong>bindelse med elproduktion fra vindmøller (evt. mulighed<br />
<strong>for</strong> kun ø-drift – ingen nettilslutning) <strong>eller</strong> overskudsel taget fra et hensigtsmæssigt<br />
<strong>for</strong>syningspunkt i nettet. I sidstnævnte tilfælde er det især den begrænsede driftstid<br />
på anlægget, der vil være en barriere i relation til rentabilitet. Et elektrolyseanlæg er<br />
meget kostbart, så hvis det kun skal producere brint når der er billig strøm pga.<br />
overproduktion vil det ikke kunne producere brint til konkurrencedygtige priser.<br />
Man kan der<strong>for</strong> <strong>for</strong>estille sig at <strong>for</strong> at få en tilstrækkelig driftstid på elektrolyseanlægget<br />
anvendes en stor del af tiden el produceret på basis af biomasse <strong>eller</strong> fossile<br />
brændsler.<br />
Selv med en antaget elvirkningsgrad så høj <strong>som</strong> 50% på basis af biomasse <strong>eller</strong><br />
fossile brændsler bliver den samlede systemvirkningsgrad i energikæden der<br />
indeholder konverteringsrækken: Naturgas -> elektricitet -> brint -> slutanvendelse<br />
meget lav (kun 31 % LHV).<br />
I den netop nævnte brændselskonvertering og -håndtering <strong>for</strong> at kunne erstatte<br />
naturgas med brint ved slutbrugeren (nytteværdien) er der således sket helt afgørende<br />
tab undervejs.<br />
Det er der<strong>for</strong> overordentlig vigtigt at fokusere på hvilke procesruter, der ser mest<br />
lovende ud mht. potentiale <strong>for</strong> samlet systemvirkningsgrad og realiserbarhed i<br />
teknisk-økonomisk <strong>for</strong>stand.<br />
Hydrogen fra biomasse<br />
I det tidligere omtalte NREL studium kommer man frem til en energivirkningsgrad fra<br />
biomasse til brint på 53%. Produktionsprisen <strong>for</strong> brint (ved et tryk på 72 bar og en<br />
temperatur på 30 C) er 9 kr./kg (svarende til 75 kr./GJ brint) ved en pris på biomasse<br />
svarende til 23 kr./GJ.<br />
17
Change language