Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...

PSO 2005-2 6422
• Ulemper: Anlæggene er mere komplekse og kræver en del hjælpeudstyr.
Normalt er de ikke konkurrencedygtige i små størrelser. Der bruges en del
arbejde til at overvinde tryktabet i systemet.
Fluidbed forgassere kan inddeles i bubbling bed og circulating bed og kan være
atmosfæriske eller tryksatte.
I en bubbling bed er der kun begrænset medrivning af selve bedmaterialet ud af
bedden. Brændselspartikler i gassen fjernes med cyklon og recirkuleres evt. til
bedden. I en circulating bed er gasstrømmen så stor at en del af bedmaterialet rives
ud af bedden og følger med gasstrømmen. Bedmaterialet separeres fra gassen i
cykloner og recirkuleres til bedden.
Entrained flow
Teknologien anvendes bl.a. i forgasning af kul, hvor kul forinden er malet til fint
kulstøv. Hvis brændslet er biomasse i fast form, skal det ligeledes findeles til meget
små partikler (mindre end 1 mm) eller alternativt omformes til en flydende form eller
opslæmning bestående af biocrude og knust koks ved først at pyrolysere biomassen.
Der indfyres ofte tryksat i medstrøm med ilt og damp (se Figur 4 til højre). Opholdstiden
er få sekunder og ved høj temperatur. Der er normalt ingen tjærerester og metan
i gassen. Samtidig er den volumetriske effekt høj (specielt for tryksat forgasning),
hvorved selve reaktoren bliver kompakt.
Brændslet gennemløber normalt kun reaktoren én gang og evt. ukonverteret
brændsel separeres og afbrændes i tilhørende anlæg. Entrained flow kræver normalt
et højere iltforbrug end andre forgasningsprincipper. De høje temperaturer betyder at
det meste af asken normalt smelter og at der så vil opbygges et vist slaggelag indtil
der opstår en ligevægt hvor smeltet slagge drypper af i samme takt som slagge
tilføres overfladen på reaktorens sider.
• Fordele:
o Velegnet for stor anlægskapacitet.
o Meget lav indhold af tjærerester i gas.
• Ulemper:
o Højt iltforbrug (høj driftsudgift).
o Kræver enten at brændslet males til pulver (er både dyrt og besværligt
i tilfældet med biomasse) eller at det forefindes i enten flydende eller
opslæmmet form, hvilket kan ske ved en forudgående hurtig pyrolyseproces
(se senere).
o Porøsiteten af biomassepartikler er høj (lav energitæthed) sammenlignet
med eksempelvis kulstøvspartikler (problemet optræder ikke ved
anvendelse af pyrolyseolie).
Anlægsstørrelser og muligheder for opskalering
I Figur 4 er vist et kapacitetsdiagram eller anvendelsesområdet for de forskellige
forgasningsteknologier (ref.11).
CFB forgassere op til 80 MW er i drift (ref. 19). De store anlæg findes i Holland,
Finland, USA, og Østrig. I Danmark har Energi E2 (nu DONG Energy) for nogle år
21