Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Perspektiver for dansk ammoniak- eller methanolfremstilling, som ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
PSO 2005-2 6422<br />
Termolyse<br />
Ved en temperatur på mellem 2000 og 2500 C er der ikke længere behov <strong>for</strong><br />
elektricitet til adskillelsen af H2O molekylet i grundbestanddelene ilt og brint. Nedbrydningen<br />
af H2O ved den høje temperatur kaldes termolyse. Ud<strong>for</strong>dringen er her<br />
især at finde materialer, der muliggør at man kan kontrollere og separere bestanddelene<br />
ved det høje temperaturniveau.<br />
Termokemisk reaktion<br />
En anden mulighed er at fremstille brint ud fra termokemiske reaktioner <strong>som</strong> eksempelvis<br />
i svovl-jod processen, hvor netto-reaktanten er vand og slutprodukterne er<br />
brint og ilt. Der er tale om følgende tre kemiske reaktioner,<br />
H2SO4 → SO2 + H2O + ½O2 (830°C)<br />
I2 + SO2 + 2 H2O → 2 HI + H2SO4 (120°C)<br />
2 HI → I2 + H2 (320°C)<br />
Svovl- og iod<strong>for</strong>bindelserne, der indgår, genanvendes. Reaktionerne er endoterme,<br />
så varme må tilføres ved de angivne temperaturniveauer (der kræves varme op til<br />
omkring 830 C). Barriererne er her bl.a. materialer, der kan klare et korrosivt miljø<br />
ved høj temperatur. Processen er interessant, <strong>for</strong>di den kan generere brint med en<br />
virkningsgrad på omkring 50% ud fra varme der primært skal tilføres ved et ganske<br />
højt temperaturniveau (omkring 850 C). Her vil eksempelvis atomkraft være velegnet.<br />
Ammoniak <strong>som</strong> hydrogenbærer<br />
I den såkaldte brintpille (<strong>ammoniak</strong>saltpille) fra firmaet Amminex, <strong>som</strong> er præsenteret<br />
af <strong>for</strong>skere fra DTU, er metoden til lagring af brint, at brint konverteres til <strong>ammoniak</strong>,<br />
<strong>som</strong> herefter lagres i et salt, eksempelvis Mg(NH3)6Cl2, der ved normale omgivelseskonditioner<br />
er på fast <strong>for</strong>m.<br />
Der er således reelt tale om at benytte <strong>ammoniak</strong> <strong>som</strong> hydrogenbærer i en ”transportkasse”<br />
lavet af et salt. Massetætheden af brint er høj i <strong>ammoniak</strong> (3/17 = 17%)<br />
mens i saltet Mg(NH3)6Cl2 udgør brint godt 9% af massen (udregnet <strong>som</strong>:<br />
18*1.008/(24.3+6*(14+3*1.008)+2*35.45) = 9.2%).<br />
Når brændslet skal nyttiggøres, frigives <strong>ammoniak</strong>ken fra det faste stof ved moderat<br />
opvarmning og konverteres katalytisk til brint ved opvarmning til en temperatur på<br />
over 300 C. Konverteringen fra <strong>ammoniak</strong> tilbage til brint kræver varme svarende til<br />
knapt 13% af den nedre brændværdi af den <strong>ammoniak</strong>, der var til rådighed, hvor<br />
reaktionen er:<br />
2 NH3 + 92.5 kJ = 3 H2 + N2.<br />
Det specifikke energi<strong>for</strong>brug til fremstilling af <strong>ammoniak</strong> på basis af naturgas er på de<br />
mest effektive <strong>ammoniak</strong>anlæg cirka 28 GJ/ton baseret på nedre brændværdi af<br />
naturgas.<br />
Konverteringen fra brint til <strong>ammoniak</strong> er exoterm og kræver en del arbejde til<br />
tryksætning og komprimering af processerne. Dette arbejde kan produceres på basis<br />
af spildvarme fra processen.<br />
13