Fra fødsel til global ekspansion, De Smithske ... - Henning Bender

26
Statistikken angav kun vægt, mens både vi og samtiden interesserer os
mest for maskinerne. Om dem fortalte Aalborg Stiftstidende den 10.
april 1843, at ”den driftige og indsigtsfulde Henning Smith nu har udvidet
sin virksomhed til et maskinværksted. Den første af hans fabrikerede og
i disse dage fuldendte større maskine, er en højtryksmaskine på 5 hestes
kraft der står til eftersyn hos ham. Hr. Smith påtager sig at levere dampmaskiner
til fabrikker og andre industrielle foretagender indtil 10 hestes
kraft”. Avisen fortsatte 14. januar 1845 med: ”Iblandt de industrielle
anlæg her i byen, der bestandigt er gået en fremadskridende udvikling i
møde, er Hr. Mechanicus Smiths jernstøberi og Mechaniske Værksted, der
drives med vedholdende kraft og kyndig indsigt. I de senere år er dette nu
også udviklet til bygning af dampmaskiner på 2 á 5 hestes kraft, hvoraf for
tiden 7 er under arbejde. De 4 bestilte til Randers og de 3 her til egnen”.
Hvad Randers angik, var der 7 dampbrænderier i 1847, hvoraf 4 fik
dampmaskiner fra Henning Smith. Hvad de tre maskiner ”her til egnen”
angik kendes kun de meget betydelige dampbrænderier på Thustrup
og Hals hovedgårde. Beskrivelsen af sidstnævntes dampmaskine på 4
HK der drev maske- og svalemaskineri, samt malt- og kartoffelknuseri,
svarede nøje til et samtidigt katalog fra Henning Smith på levering af
dampbrænderianlæg.
Konkret ved vi kun, at Henning Smith leverede dampmaskine og ”det
øvrige mechaniske anlæg” til Peter Wibroes dampbrænderi Ved Stranden
i Aalborg, samt i hvert fald dele af Henius fabrik for ”Rød Aalborg”
fra 1846. Henning Smith engagerede sig således med det tekniske materiel
til udbygningen af den aalborgensiske spritindustri i 1840’erne. Det
giver også forklaringen på fabrikkens stagnation efter 1847. Herefter
opførtes der ikke flere nye dampbrænderier i området, mens de gamle
først blev videreudbygget fra 1860’erne. Faktisk kan man for 1850’erne
kun finde en lille maskine til Chr. Simonis dampmølle i 1850 og den
mekaniske indretning af Kjærs Mølles Klædefabrik der baserede sig på
vandkraft. Det gjaldt både i 1851-1852 og efter Kjærs Mølles brand i
1855.
H. Smith ”taber dampen” i forhold til B & W
Til gengæld anskaffede Greens svovlstikkefabrik i 1846, Wibroe’s dampfarveri
1850, C. W. Obel og Poul Pagh 1856 og 1857 ikke deres maskinanlæg
fra Henning Smith, men fra den virksomhed der i løbet af
1850’erne blev landets største: Burmeister & Baumgarten (fra 1865
Burmeister & Wain, kort sagt B & W) i København. Herfra kom også
de to første dampmaskiner og pumper til Aalborg Vandværk i 1854. Et
vandværk der i øvrigt var projekteret i 1852 af ingeniørfirmaet English,
Hanssen & Walenn, altså før koleraepidemien i efteråret 1853. Senere
skulle vandværket dog kaste mange opgaver af sig til ”De Smithske” både
hvad reparationer og dampmaskiner angik.
Når Henning Smiths maskinafdeling således ”tabte dampen” skyldtes
det at konkurrencen voksede kraftigt under den industrialiseringsbølge
Kapitel 1 · 1833-1856