Fra fødsel til global ekspansion, De Smithske ... - Henning Bender

80
C. Th. Malling (1832-1905) var formand for
”De Smithske” 1888-1905. Som ekspeditør for
dampskibstrafikken på Aalborg 1857 til 1905
samt ledende byrådsmedlem skaffede han virksomheden
ordrer på skibsreparationer, maskiner
til vandværket og varmeapparater til offentlige
bygninger. Det var også ham der søgte at
presse firmaet til at blive et stålskibsværft.
Fotograferet den 22. februar 1895 af H. Tønnies.
Bogholderi og skrivestue på ”De Smithske” i Algade,
foto 30. december 1935, H. Tønnies
Direktører
Efter direktør C. F. L. Sørensens død den 9. november 1926 blev hans
efterfølger direktør N. P. Broe, født 16.01.1874 i Stouby ved Horsens.
Broe var udlært som maskinarbejder i 1896 ved ”Møller og Jochumsen”
i Horsens, hvor han sideløbende læste til konstruktør. Som sådan blev
han ansat på ”De Smithske” i 1897, blev næstkommanderende og i realiteten
ansvarlig for alt andet end den klokkestøbning som direktør Sørensen
i stadig højere grad koncentrerede sig om. Sådan fortsatte det i
virkeligheden efter 1926. Direktør Broe fik ansvar for alt, undtagen det
der vedrørte klokkestøbningen og først da brødrene Sørensen fra 1931
etablerede eget klokkestøberi i Brønderslev, fik Broe hele virksomheden
under sig. Hans direktørtid blev dog relativ kortvarig, årene omkring
1930 var de vanskeligst tænkelige, og Broe søgte derfor sin afsked pr.
31.12.1935. Han blev erstattet af den, der skulle blive virksomhedens
nøglefigur de følgende 40 år, direktør Poul Egenfeldt. Ham vender jeg
tilbage til i næste kapitel.
På bestyrelsessiden var Chr. Simoni i 1888 blevet erstattet som formand
af dampskibsekspeditør Carl Thorvald Malling (1832-1905), der på
mange måder var lige så centralt placeret i dansk erhvervsliv som Simoni.
Malling var dampskibsrederen H. P. Priors stedsøn og blev fra
1857 ekspeditør på H. P. Priors rutebåde på Aalborg og Limfjorden indtil
firmaet fra 1866 dannede DFDS. Det skaffede ”De Smithske” mange
skibsreparationsordrer og som mangeårigt medlem af Aalborg byråd,
var det også Malling, der var den vigtigste initiativtager til at der blev
skabt badeanstalter og centralvarmeanlæg på Aalborgs hospitaler, skoler
og kirker. Hans efterfølger som bestyrelsesformand 1905-1934, toldinspektør
C. F. T. Christensen, havde ikke tilsvarende forbindelser og
det kan have været en af grundene til virksomhedens markante tilbagegang
i denne periode.
Medarbejdere
Medarbejderne på ”De Smithske” delte sig i tre grupper. Funktionærerne,
værkstedsarbejderne og støberiarbejderne.
De månedslønnede funktionærer udgjorde i hele perioden omkring 12
ansatte med samme funktioner. Opstillet efter årslønnens størrelse i
1917 drejede det sig om:
Direktør (5.400 kr.), en konstruktør og en fabriksingeniør (hver 3.600
kr.), en værkfører (3.000 kr.) og en støbemester (2.600 kr.), en fuldmægtig
(2.600 kr.), en bogholder (2.400 kr.) og en handelsrejsende (3.000 kr.)
samt 3 til 4 kontorister (480 kr.) I mere moderne termer bestod ”tegnestuen”
af to personer; ”salgsafdelingen” af en person, ”sekretariatet” af
en person og ”bogholderiet” af en person. De to sidstnævnte havde dog
3-4 kontorister til deling.
De timelønnede arbejdere var skarpt adskilt i værkstedarbejdere og
støberiarbejdere, men der var en talmæssig balance mellem de to afdelinger.
Med i gennemsnit 60 arbejdere på fabrikken var halvdelen på
værkstederne, den anden halvdel på støberiet. På værkstederne var ma-
Kapitel 4 · 1900-1935