Fra fødsel til global ekspansion, De Smithske ... - Henning Bender

More documents

Recommendations

Info

50 Aktiebrev i ”De Smithske Jernstøberier og maskinværksteder” udstedt 1. maj 1888 da de oprindelige aktier á 2.000 kr. blev opdelt på aktier på 500 kr. Aktiekapitalen forblev dog i hele perioden 1875-1954 på 360.000 kr., men hævedes herefter navnlig i 1970’erne til 10½ million. Denne aktieindehaver har benyttet sig af sin tegningsret flere gange indtil aktien blev værdiløs ved tabet af aktiekapitalen i 1981, rekonstruktionen og en helt ny aktiekapital. Det var i øvrigt lidt af en tidsmæssig rekord. Langt de fleste af de aktieselskaber der nævnes i listen, forsvandt efter få års forløb eller blev rekonstruerede. Støbegodset, der stadig gav brød til dagen og vejen var ikke længere den samme modesag som tidligere. Stål begyndte at erstatte støbejern og mange støbejernsartikler gik simpelthen af mode fra omkring 1890. I 1897 opgav virksomheden den hidtidige så alsidige produktion af husholdningsstøbegods og nøjedes med bygningsstøbegods. Virksomheden var naturligvis ikke ene om en sådan udvikling. Perioden mellem 1875 og 1900 kaldes ofte den store depression, i hvert fald i Storbritannien, der måtte se sig overhalet som verdens førende industrination af både Tyskland og USA. ”De Smithske” oplevede noget tilsvarende på indenrigsplan. For Danmarks vedkommende drejede det sig først og fremmest om at omstille sin landbrugseksport. Korneksporten blev fra omkring 1875 udkonkurreret af store mængder bedre og billigere russisk og amerikansk korn, der førtes frem til det europæiske marked med de nye jernbaner og dampskibe. I stedet udvikledes smør og bacon som de dominerende eksportartikler i 1880’erne. Mejerier og slagterier krævede maskiner og det påvirkede landets industrisektor, der på denne konto voksede fra 4 % af BFI i 1875 til 8 % år 1900. Aalborg var ganske særligt præget af beliggenheden midt i et af landets største landbrugsområder, samt af opførelsen af ”F. L. Smidths” store cementfabrikker og Nordeuropas største tobaksfabrik: C. W. Obel. Men både F. L. Smidth og Obel havde deres egen kapital, egne maskinleverandører og eget overlegent branchekendskab. ”De Smithske” på sin side, klagede stadigt mere højlydt over kapitalmangel og vanskelighederne ved at skaffe faguddannede til Nordjylland. Aktieselskaber 1872-1875 Aktieselskaber havde man kendt i Danmark siden 1616, men de var få og en egentlig aktieselskabslov blev først vedtaget i 1917. Der kom dog, midlertidigt, gang i dannelsen af aktieselskaber under det opsving der fulgte den fransk-tyske krig i 1870-71. Det industrielle gennembrud i Tyskland og bølgen af nye tyske aktieselskaber spredte sig til Danmark, hvor der 1872-1875 stiftedes mange aktieselskaber. Det skete oftest i forbindelse med fusioner/udvidelser af eksisterende firmaer og som regel således at stifterne modtog en betydelig stifterprovision. Herefter standsede bølgen lige så brat som den var startet. En række af disse selskaber fra først i 1870’erne nævnes nedenfor ordnet efter aktiekapitalens størrelse: Kapitel 3 · 1875-1900
Virksomhed År Aktiekapital De danske Sukkerfabrikker 1872 6.000.000 B & W, Burmeister & Wain 1872 4.000.000 Tuborg 1873 1.600.000 Maglemølle Papirfabrik 1872 1.000.000 Hasle Klinker 1873 1.000.000 Crome & Goldschmidts fabrikker 1874 800.000 Aalborg Kemiske fabrikker 1875 800.000 Hellebæk Klædefabrik 1873 750.000 Kastrup Glasværk 1873 700.000 Svovlsyrefabrikkerne 1874 600.000 Dalum Papirfarbrik 1873 460.000 Lyngby Oliemølle 1873 400.000 Aalborg Spritfabrik (Henius) 1872 360.000 De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder 1875 360.000 Lundergårds Mosebrug 1875 340.000 Munkemølle i Odense 1873 300.000 A/S ”De Smithske” blev et af de sidste aktieselskaber der blev dannet. Sporene skræmte de følgende år efter at mange af disse nye aktieselskaber hurtigt tabte aktiekapitalen og gik fallit. For Aalborgs vedkommende gjaldt det både de stort anlagte ”Kemiske Fabrikker” og ”Lundergaards Mosebrug” mens ”Aalborg Diskontobank”, der tabte mere end halvdelen af sin egenkapital på virksomhederne, kun overlevede ved hjælp fra Nationalbanken. Betalingsstandsningerne ramte også A/S ”De Smithske Jernstøberier og Metalstøberier” der ikke blot måtte afskrive de leverede maskiner, men hurtigt mærkede de kreditstramninger der fremover kom til at præge byens erhvervsliv. Fra ”I/S Det Smithske” til ”A/S De Smithske” Der var gode anledninger til en overgang til aktieselskabsformen for ”De Smithske”. Virksomheden havde svulmende ordrebøger og udbyttet til interessenterne var steget fra 5 % i 1868 til 21 % i 1874. Der kunne sagtens produceres og sælges endnu mere på fabrikken om blot man havde mere plads: ”Den påtænkte udvidelse af fabrikken viser sig år for år mere nødvendig, da vi kun utilstrækkeligt er i stand til at honorere efterspørgslen fra vore kunder”. I august 1874 købte interessentskabet derfor den s. k. ”Papegøjehave”, Aalborg broderlige Skydeselskab skydebane, for 15.000 kr. Grunden lå lige uden for bykernen, men umiddelbart op af Aalborgs nye banegård fra 1869, med de lokomotiv- og skinnearbejder det kunne kaste af sig. Herefter skulle fabriksbygningerne finansieres ved aktietegning. Ganske vist var de 8 interessenter lidt bekymrede ved den endnu uprøvede aktieselskabsform. Nok begrænsede den jo de enkelte aktieindehavers ansvar til deres indskud, men mistede de så ikke også indflydelse? Mangel på kapital og faguddannede Ludvig Hartvigson (1825-1898) blev repræsentant i bestyrelsen for mindretalsaktionærerne i det nye Aktieselskab ”De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder” ved den stiftende generalforsamling 26. februar 1875. Majoriteten satte de gamle interessenter fra 1857 og deres familier sig solidt på. Aktieselskabsformen var moderne og nødvendig hvis de planlagte udvidelser skulle gennemføres, men man ønskede ikke at miste indflydelse. Det gjorde man heller ikke med Hartvigson i bestyrelsen. Han var manufakturhandler, bankdirektør og solidt plantet til højre i byrådet. Ludvig Hartvigson er her fotograferet i Heinrich Tønnies atelier den 26. januar 1873. 51
Page 3 and 4: Henning Bender Fra fødsel til glob
Page 5: Henning Bender Fra fødsel til glob
Page 8 and 9: 6 1875-1900. Mangel på kapital og
Page 10 and 11: 8 DESMI Pumping Technology (Suzhou)
Page 13 and 14: Indledning Dansk industri så sin e
Page 15 and 16: Fødslen af dansk industri Henning
Page 17 and 18: Hvem var H. Smith? Familiebaggrund
Page 19 and 20: mens han som jernstøberiejer kun v
Page 21 and 22: oprette en maltknusningsfabrik i Aa
Page 23 and 24: Udstedte og benyttede privilegier p
Page 25 and 26: op til 124 ansatte; lærredsvæveri
Page 27 and 28: Produktion 1834-1856 250 200 150 10
Page 29 and 30: der tog sin indledning omkring 1840
Page 31 and 32: Ledelse og medarbejdere 1834-1856 C
Page 33 and 34: Drivhjulet i den industrielle udvik
Page 35 and 36: Der var sket noget, der i forbløff
Page 37 and 38: etydeligste købmand og skibsreder,
Page 39 and 40: slog sig sammen med hustruen Emma V
Page 41 and 42: tales udbytte. 5.600 kr. fordelt me
Page 43 and 44: Journalisten begynder derfor med: F
Page 45 and 46: om en model af træ, ler eller jern
Page 47 and 48: er og november 1871 foretog Poul Ge
Page 49: Stødte der derfor ikke sygdom, ald
Page 54 and 55: 52 De blev derfor enige om at ”ti
Page 56 and 57: 54 Fotograf Heinrich Tønnies og ha
Page 58 and 59: 56 Trykt varekatalog fra ”De Smit
Page 60 and 61: 58 Dampmaskine- og kedelprotokol 18
Page 62 and 63: 60 Kalkulationsprotokol 1880-1900 p
Page 64 and 65: 62 Tallene hentet fra toldindberetn
Page 66 and 67: 64 ”De Smithske” var i virkelig
Page 69 and 70: Landskendt for kirkeklokker A/S De
Page 71 and 72: Aalborgs tre største metalindustri
Page 73 and 74: De Smithskes reparationsværft i Ø
Page 75 and 76: lationer ville gøre ethvert privat
Page 77 and 78: Kirkeklokker De første kirkeklokke
Page 79 and 80: En særlig reklameværdi fik levera
Page 81 and 82: Generelt 1900-1935 200 180 160 140
Page 83 and 84: skinarbejderne og maskinarbejderlæ
Page 85: der varede frem til april 1931. Det
Page 88 and 89: 86 Poul Egenfeldt, direktør 1936-1
Page 90 and 91: 88 Nedrivningen 1936-1937, her af s
Page 92 and 93: 90 Vognoptog kører ind på Aalborg
Page 94 and 95: 92 En række særlige produkter ops
Page 96 and 97: 94 På industriudstillingen i Forum
Page 98 and 99: 96 Trykprøve foran og på taget af
Page 100 and 101: 98 Udbytte fremgår af årsregnskab
Page 102 and 103:
100 PJMS eller Peter Jørgensens Ma
Page 104 and 105:
102 Nedtur Alle pile var begyndt at
Page 106 and 107:
104 Kupolovnen der her ses ved ”D
Page 108 and 109:
106 DAC blev oprettet i 1913 som ko
Page 110 and 111:
108 ”De Smithskes” nye fabrik i
Page 112 and 113:
110 Maskinarbejder Poul Pedersen og
Page 114 and 115:
112 bet er i dag blandt de førende
Page 116 and 117:
114 Hans Erik Frost, født i Lindho
Page 118 and 119:
116 Håndpumper i støbejern o. 188
Page 120 and 121:
118 DESMI ROTAN ED Pumpe Brugen af
Page 122 and 123:
120 Den første opgave er at inddæ
Page 124 and 125:
122 Vignetten for ”RO-CLEAN DESMI
Page 126 and 127:
124 Jens Kampmann, født 1937 har h
Page 128 and 129:
126 ”DESMI” - koncernens kontor
Page 130 and 131:
128 ”DESMI K&R Pompen B.V.” i U
Page 132 and 133:
130 Århusafdelingen i Harlev Koldi
Page 134 and 135:
132 ”RO-CLEAN DESMI’s” helt n
Page 136 and 137:
134 ”RO-CLEAN DESMI ASIA”, Jaka
Page 138 and 139:
136 Efter 175 år som en virksomhed
Page 140 and 141:
138 Formand 1979-1979 Direktør Han
Page 142 and 143:
140 Utrykte kilder RIGSARKIVET, Kø
Page 144 and 145:
142 Litteratur Bender, Henning Aalb
Page 146:
144
show all

Fra fødsel til global ekspansion, De Smithske ... - Henning Bender

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?