Fra fødsel til global ekspansion, De Smithske ... - Henning Bender

More documents

Recommendations

Info

30 %. Metalindustriens svage placering i Aalborg skulle blive et problem for byen i de følgende 100 år. Udviklingen af medarbejderstaben fulgte naturligvis udviklingen i produktionen. Fra et niveau på knapt 20 medarbejdere de første år 1834- 1838, steg beskæftigelsen stejlt til 50 i årene 1839-1843 i takt med at virksomheden forøgedes kraftigt i forbindelse med overtagelsen af hele fabrikskomplekset i Algade 43. Medarbejderstaben holdt sig på dette høje niveau 1844-1847 i den periode hvor der fremstilledes dampmaskiner, men faldt herefter kraftigt til 30 i 1848. I de følgende år voksede antallet kun langsomt til 40 i 1857, for endelig at blive halveret i 1858 til det oprindelige niveau på omkring 20 som følge af den verdensomspændende finanskrise 1857-1858. At firmaet således løb ind i en krise i 1857, kunne jo skyldes at Henning Smith døde i 1856, men det er næppe tilfældet. Nok ejede han jernstøberiet, men han var fra 1844 ikke længere den daglige leder. Allerede i 1833 forlangte privilegiet at støberiet skulle ledes af et medlem af smedemesterlavet, selv var Henning Smith jo guldsmedemester. Ud over den allerede omtalte smedemester Matthias Jensen, blev der også tale om en række smedesvende og -lærlinge. En af disse var Anthon Julius Schmidt, født i Randers 26. juni 1816 uden at han dog, selvom det har været antydet, var i familie med Henning Smith. Ham er det imidlertid, der fra og med 1844 og frem til 1856 overalt nævntes som virksomhedens bestyrer, eller om man vil, virksomhedens første administrerende direktør. Titlen jernstøberibestyrer knyttedes første gang til Anthon Julius Schmidt, da hans ældste søn den 2. juli 1844 blev døbt Henning Schmidt (!). Familien flyttede herefter ind i bestyrerboligen på virksomheden i Algade 43, mens ejeren af jernstøberiet, Henning Smith, blev boende i Algade 53. Da Henning Smith i 1845 giftede sig med Caroline Smith, blev der oprettet ægtepagt hvorefter længstlevende arvede alt. Dog først efter at jernstøberibestyrer Anthon Julius Schmidt havde fået udbetalt 10.000 rigsdalere. Efter Henning Smiths død i januar 1856 blev der derfor tale om en fuldstændig dræning af virksomhedens likviditet. Det skete umiddelbart førend landet i efteråret 1857 løb ind i en kraftig international finanskrise og samtidigt med at de nye ejere nødvendigvis måtte søge at generobre de tabte markedsandele for damp- og landbrugsmaskiner. Trøsten var vel kun, at krisen også ramte alle andre og at det derfor gjaldt om at have det stærkeste net af indflydelsesrige og kapitalstærke forbindelser. Dem ser vi på i næste afsnit der omfatter tiden som interessentskab, ”I/S Det Smithske Jernstøberi og Maskinværksted” 1856 -1875. Kapitel 1 · 1833-1856
Drivhjulet i den industrielle udvikling I/S Det Smithske Jernstøberi og Maskinværksted Sammenfatning 1856-1875 Efter Henning Smiths død den 29. januar 1856 trådte Simoni-familien til. Den havde allerede i mange år støttet virksomheden merkantilt og økonomisk, men blev nu ejere og ledere. Den 11. oktober 1856 købte brødrene Christian og Carl Simoni og fætteren Henrik Simoni firmaet og dannede den 10. november 1856 sammen med 4 andre interessentskabet ”Det Smithske Jernstøberi og maskinværksted”. Starten blev svær. Efter at have optaget en række større lån og efter at have gennemført væsentlige moderniseringer af virksomheden, slog finanskrisen i 1857-1858 hårdt til inden man havde nået at konsolidere firmaet. Manglende likviditet gjorde det svært at udvikle produktionen og erobre markedsandele og udbytte fik interessenterne først fra og med 1868. Så gik det til gengæld hurtigt fremad, men det gjorde det også for de mange andre konkurrerende virksomheder, der ligesom ”Det Smithske” udelukkende producerede for et lokalt eller regionalt hjemmemarked. Årene 1868-1875 var generelt set en vækstperiode i hele den industrialiserede del af verden. Den regionale avis, Aalborg Stiftstidende talte således i 1867 om den stadige fremgang for Aalborgs industri, der navnlig kendetegnede ”Det Smithske Jernstøberi”. Avisen kaldte endog i 1870 ”Det Smithske” for selve drivhjulet i byens industrielle udvikling. Den virksomhed der ville bringe Aalborgs industri på omdrejningshøjde med lande som England, Frankrig, Belgien, Sve- Drivhjulet i den industrielle udvikling 1856-1875 31
Page 3 and 4: Henning Bender Fra fødsel til glob
Page 5: Henning Bender Fra fødsel til glob
Page 8 and 9: 6 1875-1900. Mangel på kapital og
Page 10 and 11: 8 DESMI Pumping Technology (Suzhou)
Page 13 and 14: Indledning Dansk industri så sin e
Page 15 and 16: Fødslen af dansk industri Henning
Page 17 and 18: Hvem var H. Smith? Familiebaggrund
Page 19 and 20: mens han som jernstøberiejer kun v
Page 21 and 22: oprette en maltknusningsfabrik i Aa
Page 23 and 24: Udstedte og benyttede privilegier p
Page 25 and 26: op til 124 ansatte; lærredsvæveri
Page 27 and 28: Produktion 1834-1856 250 200 150 10
Page 29 and 30: der tog sin indledning omkring 1840
Page 31: Ledelse og medarbejdere 1834-1856 C
Page 35 and 36: Der var sket noget, der i forbløff
Page 37 and 38: etydeligste købmand og skibsreder,
Page 39 and 40: slog sig sammen med hustruen Emma V
Page 41 and 42: tales udbytte. 5.600 kr. fordelt me
Page 43 and 44: Journalisten begynder derfor med: F
Page 45 and 46: om en model af træ, ler eller jern
Page 47 and 48: er og november 1871 foretog Poul Ge
Page 49: Stødte der derfor ikke sygdom, ald
Page 52 and 53: 50 Aktiebrev i ”De Smithske Jerns
Page 54 and 55: 52 De blev derfor enige om at ”ti
Page 56 and 57: 54 Fotograf Heinrich Tønnies og ha
Page 58 and 59: 56 Trykt varekatalog fra ”De Smit
Page 60 and 61: 58 Dampmaskine- og kedelprotokol 18
Page 62 and 63: 60 Kalkulationsprotokol 1880-1900 p
Page 64 and 65: 62 Tallene hentet fra toldindberetn
Page 66 and 67: 64 ”De Smithske” var i virkelig
Page 69 and 70: Landskendt for kirkeklokker A/S De
Page 71 and 72: Aalborgs tre største metalindustri
Page 73 and 74: De Smithskes reparationsværft i Ø
Page 75 and 76: lationer ville gøre ethvert privat
Page 77 and 78: Kirkeklokker De første kirkeklokke
Page 79 and 80: En særlig reklameværdi fik levera
Page 81 and 82: Generelt 1900-1935 200 180 160 140
Page 83 and 84:
skinarbejderne og maskinarbejderlæ
Page 85:
der varede frem til april 1931. Det
Page 88 and 89:
86 Poul Egenfeldt, direktør 1936-1
Page 90 and 91:
88 Nedrivningen 1936-1937, her af s
Page 92 and 93:
90 Vognoptog kører ind på Aalborg
Page 94 and 95:
92 En række særlige produkter ops
Page 96 and 97:
94 På industriudstillingen i Forum
Page 98 and 99:
96 Trykprøve foran og på taget af
Page 100 and 101:
98 Udbytte fremgår af årsregnskab
Page 102 and 103:
100 PJMS eller Peter Jørgensens Ma
Page 104 and 105:
102 Nedtur Alle pile var begyndt at
Page 106 and 107:
104 Kupolovnen der her ses ved ”D
Page 108 and 109:
106 DAC blev oprettet i 1913 som ko
Page 110 and 111:
108 ”De Smithskes” nye fabrik i
Page 112 and 113:
110 Maskinarbejder Poul Pedersen og
Page 114 and 115:
112 bet er i dag blandt de førende
Page 116 and 117:
114 Hans Erik Frost, født i Lindho
Page 118 and 119:
116 Håndpumper i støbejern o. 188
Page 120 and 121:
118 DESMI ROTAN ED Pumpe Brugen af
Page 122 and 123:
120 Den første opgave er at inddæ
Page 124 and 125:
122 Vignetten for ”RO-CLEAN DESMI
Page 126 and 127:
124 Jens Kampmann, født 1937 har h
Page 128 and 129:
126 ”DESMI” - koncernens kontor
Page 130 and 131:
128 ”DESMI K&R Pompen B.V.” i U
Page 132 and 133:
130 Århusafdelingen i Harlev Koldi
Page 134 and 135:
132 ”RO-CLEAN DESMI’s” helt n
Page 136 and 137:
134 ”RO-CLEAN DESMI ASIA”, Jaka
Page 138 and 139:
136 Efter 175 år som en virksomhed
Page 140 and 141:
138 Formand 1979-1979 Direktør Han
Page 142 and 143:
140 Utrykte kilder RIGSARKIVET, Kø
Page 144 and 145:
142 Litteratur Bender, Henning Aalb
Page 146:
144
show all

Fra fødsel til global ekspansion, De Smithske ... - Henning Bender

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?