Fra fødsel til global ekspansion, De Smithske ... - Henning Bender

52
De blev derfor enige om at ”tilvejebringe aktiekapitalen under hånden og
kun til sådanne, som må formodes at have interesse for og af fabrikken.
Fortrinsvis alle vore større kunder”. Samtidigt skulle det sikres, at det nye
aktieselskab blev drevet videre af de samme personer. Interessenterne
skulle som hovedaktionærer have det afgørende ord og de af dem, der
var direktører og driftsledere skulle fortsætte i deres hidtidige stillinger,
Carl Wendt og Johan Gaarn som direktører, Peter Wendt værkfører,
Christian Simoni bestyrelsesformand, Michael Herskind næstformand.
Men man så gerne bankdirektør Ludvig Hartvigson (1825-1898) som
repræsentant i bestyrelsen for de nye aktionærer.
Aktiekapitalen blev fastsat til 360.000 kr. fordelt på 180 aktier á 2.000
kr., hvoraf de 8 interessenter straks erhvervede aktiemajoriteten på 136
aktier til afløsning af de tidligere I/S-indskud. Altså 17 aktier plus en
provision på 1.000 kr. til hver. Det blev altså 280.000 kr. og det beløb
som virksomheden blev solgt for til det nye aktieselskab.
De resterende 44 aktier á 2.000 kr. solgtes uden besvær. De fleste til personer
med nære slægtskabsbånd til hovedaktionærerne: særligt Michael
Herskinds storebror, pastor Anders Herskind (1823-1906), præst 1867-
1875 i Bodilsker ved Nexø samt krigshelten fra begge slesvigske krige,
Ritmester Theodor von Freiesleben i Randers, der var gift med Anders
og Michael Herskinds kusine, Laura Elmqvist. Resten fordelte sig på enkeltaktier,
der blev købt af en række kendte borgere i Aalborg. Den 26.
februar 1875 afholdtes stiftende generalforsamling i A/S ”De Smithske
Jernstøberier og Maskinværksteder”, hvor alt gik som planlagt. Når måske
undtages egenkapitalens størrelse.
Aktieselskabets kapitalforhold 1875-1900
Reelt blev der kun tilført firmaet yderligere 80.000 kr. ved aktietegningen
og herudover havde man ingen egenkapital. Andre midler måtte derfor
søges for at skaffe de 144.000 kr. det kostede at bygge det nye fabriksanlæg.
Der blev optaget et fireårigt lån på 20.000 kr. i Aalborg Diskontobank,
mens det gamle lån fra 1857 på 100.000 fra Caroline Smith, der i
1875 var betalt ned til 56.000, på ny blev forhøjet til 100.000 kr. på 4½ %
hos enkefru Smith. Man havde derfor nu til bygningen af den nye fabrik,
men heller ikke mere.
Så selvom man ikke kunne vide det i 1875, var det enkefru Smith og
fra 1891 hendes arvinger der fik det sikreste udbytte af den indskudte
kapital. Udbytte til aktionærerne blev der i de følgende år ikke meget
af. Selvom de nye vedtægter for aktieselskabet bandt ”De Smithske” til
at udbetale mindst 5 % i udbytte af aktiekapitalen, kunne dette slet ikke
overholdes. 5 % eller mere blev kun udbetalt ved 5 lejligheder før 1.
Verdenskrig: 5 % i 1877; 5½ % 1882-1883 og 6 % 1881 og 1890. Kursudviklingen
kan ikke følges, da Københavns børs i februar 1889 nægtede at
optage aktierne til notering, men vi ved, at da en af hovedaktionærerne,
Michael Herskind i 1879 gik fallit, kunne hans aktiepost ikke sælges til
Kapitel 3 · 1875-1900