beredskab 06, 2008 - Beredskabsforbundet

More documents

Recommendations

Info

debat en frivilligs tanker! Af Peter Jespersen, talsmand for de frivillige ved Greve Brandvæsen Denne artikel er blevet til i skyggen af de omvæltninger, der truer i beredskaberne overalt i landet. For tiden arbejder politikerne med fremtiden for støttepunktet i Greve. Der ligger en undersøgelse AG DIMSUN fra nogle embedsmænd, og i den anbefales det at flytte Støttepunktet i Greve til Frivilligcentret i Hedehusene. Den 25. april 2003 blev Støttepunktet i Greve indviet. Både før og i særdeleshed efter har mange frivillige lagt mange kræfter i at uddanne sig til de opgaver, som vi forventes at skulle kunne løse. Alt det lyder måske lidt trivielt, men sandheden er, at den tid de frivillige har brugt på både uddannelse og på udrykninger jo mangler andre steder. Da det jo foregår i friti- ved at stille frivillige over for beskyldninger om, at deres indsats ikke rigtig er noget værd – hvordan kan man så forvente, at de bliver ved? den, er det familien, der har lidt afsavnet af far eller mor, fordi denne skal ud og ”frelse verden”. Jeg ved, at det er med lidt stolthed, at denne indsats er ydet, for nu er det alvor, og i sidste ende er det os, der skal løse samfundsvitale opgaver – ja, jeg tror, I kan høre samtalen hjemme ved køkkenbordet, når far skal forklare, hvorfor han ikke skal med i skoven for at samle ind til juledekorationer. Problemet er, at samme far nu skal forklare, at indsatsen ikke har betydet noget for dem, der bestemmer – for nu er det altså nogle andres tur! Det er indiskutabelt, at det bliver sværere og sværere at få folk motiveret til at yde en indsats for samfundet og så oven i købet ulønnet og frivilligt. Ved at stille frivillige over for beskyldninger om, at deres indsats ikke rigtig er noget værd – hvordan kan man så forvente, at de bliver ved? For mig er svaret indlysende, men det er jo ikke mig, der bestemmer, men til gengæld er det mig, der skal forsøge at berolige beredskab 8 mine kammerater i Støttepunkt Greve, og jeg modtager meget gerne en gyldig forklaring, som jeg kan give mine kammerater med hjem til deres køkkenbord. Et tabu kommer nu på bordet! Der er historiske kampe eller måske mere positivt formuleret konkurrence beredskaber imellem, og konkurrence er jo sundt, det holder os skarpe og tvinger os til at yde det bedste, vi har lært. Sådan er det vist de fleste steder i landet – også i Greve. Derfor var det ikke gnidningsløst, da de frivillige for ca. 10 år siden skulle flytte ind på Falck-stationen i Greve. Blandt reddere og brandmænd var der en frygt for, at de frivillige ville stjæle vores job, og blandt de frivillige var der en udtalt følelse af foragt for de arrogante Falck-folk, så de sorte og de røde var delte verdener. Så kom Støttepunktet og begge verdener blev blandet, og her skete noget mirakuløst, man fandt ud af, at fjenden måske ikke var så farlig endda, og sød musik opstod. Derved opstod et miljø med vidensdeling. Fagligheden blomstrede i en grad, jeg ikke har set i mine 25 år som redningsmand. De frivillige i Hedehusene har ikke chancen for denne vidensdeling – at det så skal betyde, at de ikke skulle kunne løfte opgaven, er slet ikke det, jeg mener, men hvorfor aflive noget, der spiller, og hvorfor aflive Støttepunkt Greve, når Greve har den optimale geografiske placering. Politikerne i Greve bakker 100 % op, når de frivillige yder mere, end man almindeligvis kan forvente, og fagligheden er langt ud over, hvad målbeskrivelserne i uddannelseskataloget foreskriver. Jeg kan, som talsmand for de frivillige i Greve, garantere, at det kommer til at klinge underligt i vores ører, når man i pressen hører nogen tale om, at vi i vores land mangler folk med samfundssind. Hvis denne AG DIMSUN-rapport kommer til at ligge til grund for politikernes beslutning, er det mig en gåde, hvorfor ting som responstid ikke er med i overvejelserne. Jeg kan erindre, at da Dash 8 flyene var oppe i tiden, da var det ikke så uvæsentligt, om ventepladsen kom til tiden, og ved et kemikalieuheld er det ikke bare vigtigt, men yderst afgørende, hvornår hjælpen er fremme og ved frigørelse og ved!! – NEJ, nu stopper jeg. Men 30 minutter er lang tid, og det er den forlængelse af responstiden, man må forvente. Hvis det besluttes at flytte Støttepunktet i Greve, har det ved en intern spørgeskemaundersøgelse vist sig, at det bliver meget svært at fastholde de frivillige, og for egen regning kan jeg sige, at så er der for mig ingen undskyldning længere – så må jeg med i skoven og samle ind til juledekorationerne.
ungdomsbrandkorps bliver medlem af beredskabsforbundet Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps er det første ungdomsbrandkorps, der bliver medlem af Beredskabsforbundet, og forbundets landschef håber, at flere korps har lyst til at være med . Af Line Nielsen Idéen om at melde sig ind i Beredskabsforbundet kommer fra Niels Henrik Odgaard, der er korpskontaktperson og instruktør i Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps. Desuden er han kredsleder i Beredskabsforbundets kreds i Vesthimmerland. Han mener, at det er vigtigt at stå samlet i beredskabet. – Mange bække små, som man siger. Ved at blive medlem af Beredskabsforbundet får de unge også viden om det generelle beredskab bl.a. via bladet BEREDSKAB. Informationer fra forbundet er med til at fastholde de unge, mener Niels Henrik Odgaard. Landschef Bent Mortensen er enig: – Redningsberedskabet vedrører os alle, og pligten til at hjælpe, når det går galt, påhviler os alle. Ungdomsbrandkorpsene er en god begyndelse for de unge, og så er det en spændende verden at få indblik i. Det er også den verden, Beredskabsforbundet lever i og understøtter, så det virker helt rigtigt, at ungdomsbrandkorpsene er medlemmer af Beredskabsforbundet. De får dermed et tilskud til deres interesse i form af bladet BEREDSKAB, samt de aktiviteter, en lokal kreds kan tilbyde. Beredskabsforbundet har også gavn af medlemmerne fra ungdomsbrandkorpset, for jo flere medlemmer, vi har, jo stærkere er vi. Korps med stor succes Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps blev stiftet for 3½ år siden. Der er på nuværende tidspunkt atten 13-18-årige i korpset. Når de unge bliver 16 år, har de mulighed for at skrive kontrakt, og korpset har stor succes med at holde på de unge: – Tre-fire stykker er stoppet uden at skrive kontrakt, men ellers har vi fanget deres interesse, beretter Niels Henrik Odgaard og fortæller, at der konstant er 8-10 instruktører, der kører kurset. Ikke brug for individualister Umiddelbart kunne man godt forestille sig, at det må være svært at holde styr på sådan en flok unge mennesker, men Niels Henrik Odgaard fortæller, at i korpset er det lederen, der bestemmer: – Vi vil ikke diskutere, hvem der bestemmer, for det gør vi. Vi har lagt linjen fra starten af, det er sådan her det er. Det er kun lederen, der bestemmer. Det er slet ikke til diskussion, og det har faktisk fungeret rigtig fint. Vi ønsker at lære dem om teamwork, de skal lære at arbejde sammen. Enkeltpræstationer kan vi ikke rigtig bruge til noget. Vi har ikke brug for individualister, men generalister. Korpset skal afspejle det almindelige beredskab. Viden om beredskab – Formålet med ungdomskorps er at bibringe de unge noget viden omkring beredskab generelt; ikke bare brand, de skal både have Kommunikation, Forplejning, men vi har naturligvis også øvelser i brand. De er med hele vejen rundt og får lov at prøve spektrerne af. Niveaumæssigt får de viden svarende til en grunduddannelse, men de må ikke røgdykke, så de kan ikke være med på skarpe indsatser, fortæller Niels Henrik Odgaard. Til gengæld har korpset hjulpet til på forplejningsopgaver. – Og de siger aldrig nej. De udviser et fantastisk engagement. Da vi havde stormflod heroppe, manglede der folk, og der fik de lov til at komme med ud og lægge sandsække. Det er imponerende, hvor meget man kan få dem med til, synes Niels Henrik Odgaard. beredskab 9 ungdomsbrandkorps Gør unge mere socialorienterede Han oplever, at de unge enten er i korpset i kort tid eller også hænger de ved. – Man kommer jo til at kende hinanden. Intentionen er at give dem nogle oplevelser og at præge dem til at blive socialorienterede. Det, at vi får dem præget allerede i 14-15 års alderen, er med til at gøre dem mere sociale. Når de først kommer med, er de typisk lidt egoistiske, hvilket man jo er i teenagealderen, men i løbet af et halvt år er de fuldstændig andre mennesker, oplever Niels Henrik Odgaard og fortsætter: – Det er de positive oplevelser, der gør, at man gider. Vi får ikke penge for at undervise dem. De er registeret på en ungdomsskole, men dét, skolen betaler for at køre et hold, bruger vi på ungerne i stedet. Det gør også, at vi har mulighed for at gøre nogle ting, slutter Niels Henrik Odgaard, som ligeledes håber, at flere ungdomsbrandkorps melder sig under fanerne hos Beredskabsforbundet. fakta I Danmark er der 11 ungdomsbrandkorps: • Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn • Djursland Junior Brandkorps • Grænseegnens Ungdomsbrandværn • Korsør Ungdoms Brandvæsen • Odense Brandvæsen Juniorkorps • Randers Ungdomsbrandkorps • Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps • Østfyn Juniorbrandkorps • Aabenraa Ungdomsbrandværn • Aalborg Ungdomsbrandkorps • Århus – Lystrup Junior Brandkorps
Page 1 and 2: nummer 6 · november 2008 beredskab
Page 3 and 4: Forebyggelse, men stadIg Indsats P
Page 5 and 6: På stationen er der 1 minuts udryk
Page 7: hvor er sagligheden henne? Af Kreds
Page 11 and 12: første tre hold igennem, kan vi ko
Page 13 and 14: Obligatorisk førstehjælp i skolen
Page 15 and 16: internt beredskab? Just do it! Af N
Page 17 and 18: Af Mads Jakobsen Foto: Pil Storm Gi
Page 19 and 20: frivillig i honduras Af Rikke Sønd
Page 21 and 22: musikvideo med en af Honduras’ me
Page 23 and 24: ng for kommunen” Samarbejde på t
Page 25 and 26: vind tomtom gps TomTom har valgt at
Page 27 and 28: her bemærkes, at rollen som milits
Page 29 and 30: egion nordjylland Der har været og
Page 31 and 32: Der var 1.500 besøgende til Senior

beredskab 06, 2008 - Beredskabsforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?