COURSE - Want2work.dk

A S Y L A N S Ø G E R E P Å V E J M O D A R B E J D E 

AGRICUTURE 

C O U R S E 

Photo: Nurali/Graphic: Jens Burau

Indholdsfortegnelse 

1. Projektbeskrivelse 

2. Introduktion til undervisningsindhold og – metodik 

3. Kursusoversigt 

4. Ugeplan 42: Introduktion 

5. Ugeplan 43: Danske jordbrugserhverv 

6. Ugeplan 44: Det moderne landbrug 

7. Ugeplan 45: Det moderne skovbrug 

8. Ugeplan 46: Det moderne gartneri 

9. Ugeplan 47: Praktikforberedelse 

10. Ugeplan 48: Fælles praktik 

11. Ugeplan 49: Individuel og fælles praktik 

12. Ugeplan 50: CV Workshop 

13. Ugeplan 51: Afslutning 

14. Kursusbevis 

want2work visiteringsformular 

want2work, 2004 Agriculture course

Jordbrug 

kursus i landbrug, skovbrug og gartneri 

- et RUP-projekt for Region København. 

Hvor 

Kulturhuset på Christianshavn, Strandgade 100E, 1401 København K. 

Hvornår 

Mandag den 13. oktober til fredag den 19. december 2003 (10 uger). 

Undervisning mandag til fredag (eksklusiv torsdag) fra kl. 10:00 – 15:00. 

Målgruppe 

Asylansøgere (fase 2) der gerne vil introduceres og opkvalificeres til 

arbejde i den danske jordbrugssektor. Ideelt skal deltagerne have lidt 

jordbrugsbaggrund fra deres hjemland. 

Deltagere søges gennem opslag og personlig kontakt med asylcentrene 

på Sjælland. 

Formål 

Kursets formål er at styrke integrationen af asylansøgere med en 

jordbrugsrelateret baggrund i den danske jordbrugssektor. Der 

undervises på dansk (og engelsk efter behov) for at give deltagerne 

træning i fagrettet dansk. Jordbrugssektoren er kendetegnet ved et 

relativt stort behov for manuel arbejdskraft og er samtidig mindre 

afhængig af højt specialiseret arbejdskraft og gode sprogkundskaber. I 

tilfælde af afslag på opholdstilladelse vil kurset bibringe den 

hjemrejsende asylansøger en basisviden om arbejdsmetoder og -praksis 

indenfor dansk jordbrug, der kan tjene som inspiration til udvikling af 

egne metoder i hjemlandet. Desuden vil kurset give et indblik i den 

historiske udvikling i dansk jordbrug (andelsbevægelsen, 

landboreformerne mv.), hvilket kan tjene som inspiration til opbygningen 

af et eventuelt krigsramt hjemland. 

Målsætning 

Kursets målsætning er at vedligeholde og udvikle deltagernes 

jordbrugsfaglige kvalifikationer samt at give deltagerne indsigt i metoder, 

strukturer og arbejdsforhold i forskellige grene af danske 

jordbrugserhverv. Herved gives deltagerne en mulighed for at få afklaret 

egne muligheder og præferencer til fremtidig jobsituation. Gennem 

kursets undervisning og praktikophold opnås kendskab til aktører på 

arbejdsmarkedet indenfor jordbrugssektoren, og der etableres et 

netværk, der sætter asylansøgeren i stand til selv at etablere kontakt til 

arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner i fremtiden. 


Sammenhæng med Equal nøgleprincipper 

Empowerment 

Til kurset knyttes en undervisningsassistent (asylansøger), der inddrages 

i både udviklingen og afviklingen af kurset. Undervisningsassistenten vil 

efter aftale blive tildelt egne ansvarsområder med mulighed for særskilt 

evaluering ved kursets afslutning. Derudover rådfører underviseren sig 

løbende med asylansøgere med daglig gang i Kulturhuset og med 

deltagere fra ASIG gruppen. Kursisterne inddrages i videst mulig omfang 

i praktiksøgningen, hvilket skal tjene som en øvelse i selv at kontakte 

erhvervslivet. 

Innovation 

W2W har ikke tidligere udbudt kurser indenfor jordbruget, men det har 

længe været efterspurgt fra centrene. Kursets skaber nye muligheder for 

den gruppe af asylansøgere, der har en praktisk eller 

uddannelsesmæssig baggrund indenfor jordbruget, hvor de kommer fra, 

og som har vanskeligheder ved at finde fodfæste på det øvrige danske 

arbejdsmarked pga. manglende faglige og sproglige kvalifikationer. 

Kønsligestilling 

Erfaringsmæssigt vælger flere mænd end kvinder at deltage i kurser 

uden for centrene. Da kurset i høj grad bygger på deltagernes egen 

motivation for at lære mere om dansk jordbrug, vil der ikke blive rettet 

særlige rekrutteringstiltag mod kvinder. Ved visiteringen vil der dog blive 

taget hensyn til kønsfordelingen på kurset. 

Kontinuitet 

I forbindelse med kursets afslutning vil der blive udarbejdet individuelle 

handlingsplaner, hvor deltagernes ønsker og eventuelle behov for videre 

uddannelse klarlægges. 

Desuden inddrager kurset erfaringer fra tidligere afholdte kurser - SOSUkurset 

og Start your own business-kurset – med hensyn til 

indlæringspædagogik, samfundslære og kompetenceafklaring. 

Kursusindhold 

Kurset vil blive bygget op omkring fire overordnede elementer: 

fagrettet dansk (”landbrugsdansk”) 

fagundervisninger indenfor jordbrug 

feltekskursioner (samlet) 

kortere praktikforløb (fælles og individuel) 

Danskundervisning og fagundervisning foregår i Kulturhuset, hvor der vil 

være tilknyttet en dansklærer til danskundervisningen og en 

jordbrugsuddannet til fagundervisningen. 


Fagundervisningen vil indeholde: 

introduktion til dansk jordbrug 

dansk jordbrugs udviklingshistorie 

(landboreformerne og andelskulturen mm.) 

avl, forædling og optimering af produktionsprocesserne 

det moderne landbrug 

det moderne skovbrug 

det moderne gartneri 

kompetenceafklaring 

hjælp til individuel handlingsplan 

Fagundervisningen vil blive suppleret med ekskursioner til udvalgte 

jordbrug eller uddannelsesinstitutioner dels for at give kurset et praktisk 

afsæt at diskutere udfra og dels for at give deltagerne mulighed for at 

etablere et netværk, de kan benytte efter kursets afslutning. 

Praktikelementet har til formål at styrke deltagernes forståelse for 

arbejdsgangen og arbejdskulturen i jordbruget gennem aktiv deltagelse i 

arbejdet hos en praktikvært. 


Introduktion til 

undervisningsindhold og -metodik 

Kursets mål og metoder tager i høj grad udgangspunkt i de erfaringer, 

der findes fra tidligere afholdte want2work kurser. Det er imidlertid første 

gang, at der gennemføres et jordbrugskursus, så kurset har karakter af et 

pilotprojekt. I det følgende gennemgås en række af de overvejelser, der 

ligger til grund for valget af de enkelte kursuselementer samt nogle af de 

erfaringer, der blev høstet under kurset. 

Kurset indeholder på ugeplan 10 timers jordbrugsfaglig undervisning og 

10 timers danskundervisning. Dette timetal opfylder 

udlændingestyrelsens krav til aktivering og undervisning af asylansøgere. 

Den jordbrugsfaglige undervisning 

Indholdet af den jordbrugsfaglige undervisning er stærkt præget af de 

rammer hvorunder undervisningen foregår. Undervisningens 

udgangspunkt er et klasselokale i Kulturhuset på Christianshavn, hvilket 

begrænser mulighederne for praktisk jordbrugslære. Dette er forsøgt 

kompenseret gennem ekskursionsbesøg og praktik. Desuden er 

indholdet stærkt præget af underviserens egne erfaringer, hvilket 

afspejler sig i det udarbejde materiale. Materialet kan udgøre en støtte for 

undervisningen, men må ikke betragtes som en færdigudviklet drejebog 

for kurset. Selve undervisningen er opdelt på følgende grundelementer: 

Klasseundervisning 

Ekskursioner 

Praktikforløb 

Workshop 

Klasseundervisning 

De mål og metoder, der anvendes i undervisning i Danmark, er markant 

anderledes end dem de fleste asylansøgere er vant til i deres hjemland. 

Blandt nøgleordene i en dansk undervisningssituation er demokrati, 

samarbejde, ansvar for egen læring, deltagelse og selvstændig 

stillingtagen. 

For at sammenryste holdet og nedtone betydningen af de kulturelle skel 

blev der fra kursets begyndelse etableret et regelsæt for kurset. 

Ydermere blev deltagerne bedt om at rejse sig op og beskrive hinanden. 

Denne øvelse var en god icebreaker deltagerne imellem og gav 

anledning til en del sjov. Samtidig gav det underviseren et godt 

førstehåndsindtryk af de enkelte deltageres forudsætninger. 

De 5 timers daglig undervisning vekslede mellem gennemgang af 

udleveret materiale ved brug af overhead og en mere participatorisk form 

(buzz øvelser), hvor deltagerne blev tvunget til at reflektere over emnet i 

små grupper og efterfølgende præsentere det for klassen. Denne 

blanding gav en god afveksling i undervisningen og havde tilmed den 


force, at særligt engagerede elever fik mulighed for at prøve deres 

talenter af (differentieret undervisning). 

Det er erfaringen, at det ikke er hensigtsmæssigt at give deltagerne 

lektier for. Hertil er materialet for vanskeligt tilgængeligt i faglig og 

sproglig henseende. Omvendt havde enkelte ressourcestærke deltagere 

gavn af det udleverede materialet, hvilket kom til udtryk gennem 

uddybende spørgsmål i forbindelse med gennemgangen. 

Ekskursioner 

Den jordbrugsfaglige del af undervisningen havde stærk fokus på 

ekskursionsbesøg. Denne form for undervisning er meget relevant for 

denne gruppe, idet gårdbesøg, gartneribesøg og skovture mv. 

understøtter klasseundervisningen med eksempler og samtidig giver 

deltagerne, der i det daglige lever meget isolerede på asylcentrene, en 

mulighed for at møde danskere i arbejdsmæssig sammenhæng. Dette 

giver en god indføring til det danske arbejdsmarked og –kultur. 

Valget af ekskursionsmål er forsøgt tilpasset de emner, der blev 

behandlet i klasseundervisningen – f.eks. det moderne landbrug, det 

moderne skovbrug, det moderne gartneri osv. Det er indtrykket, at det er 

nemt at få lov at komme på ekskursionsbesøg rundt blandt 

jordbrugsvirksomheder. Dette skyldes ikke mindst, at landbrugsraadet 

giver tilskud til skoleklasser, der vil på gårdbesøg mv. Se 

www.landbrug.dk. Vi tog også imod landbrugsraadets tilbud: Landmand 

for en dag – hvilket i dette tilfælde var en hårdt arbejdende 

landbrugskvinde, der kunne fortælle om dagliglivet som landmand på en 

svinebesætning. Dette var lidt af et kulturchok for enkelte deltagere, 

hvilket åbnede op for en god diskussion af kvinders arbejdssituation i 

Danmark. 

Praktik 

Der lægges stor vægt på praktikelementet i kurset, da det netop giver 

deltagerne en god indføring til det danske arbejdsmarked og til arbejdet i 

jordbruget. Praktikperioden var fastlagt til 2 uger, hvoraf den første uge 

skulle være på et fælles praktiksted. Den sidste uge skulle så være 

individuelle praktiksteder med baggrund i deltagerens egne ønsker. 

Erfaringerne er, at det var nemt at finde en fælles praktikvært. I dette 

tilfælde var det Odsherred Statsskovdistrikt, der tilbød at stille mandskab 

og materialer til rådighed i forbindelse med etableringen af en 

naturlegeplads nær asylcentret Avnstrup. En legeplads som asylcentrets 

beboere efterfølgende kunne få gavn af. 

Erfaringerne med den individuelle praktik er, at det var vanskeligt at få 

praktikaftaler indenfor de områder, som deltagerne havde ønsket – 

mange havde ønsket rugerier og kyllingeproduktion. Kun to deltagere 

blev sendt i individuel praktik resten af deltagere forsatte med arbejdet på 

naturlegepladsen. Det ene af de individuelle praktiksteder ønskede at 

forlænge praktikkontrakten med 3 måneder, hvilket blev til stor glæde for 

asylansøgeren. 


Workshop 

Gennem hele kursusforløbet var der fokus på, at deltagerne skulle 

reflektere over egne kompetencer og muligheder i forhold til arbejdet i 

jordbrugserhvervene i Danmark. Dette blev afsluttet med en CV 

Workshop udviklet og afprøvet af want2work, hvor deltagerne 

udarbejdede et endeligt CV over deres kompetencer. CV’et blev 

udarbejdet på engelsk for at opnå størst mulig anvendelighed. 

Erfaringerne er, at de 3 dage der var afsat til at gennemføre 

workshoppen er presset, hvis CV’et skal være gennemarbejdet. Meget 

afhænger af deltagernes forudgående IT- og sprogfærdigheder. 

Undervisningsmaterialet til CV workshoppen kan findes på 

internetadressen www.want2work.org eller rekvireres ved henvendelse til 

want2work sekretariatet på tlf. 3296 0088. 

Danskundervisningen 

Formål 

Danskundervisningen skulle støtte den jordbrugsfaglige undervisning, 

således at deltagerne opbyggede et fælles, begrænset sprog omkring 

emnet, blev bedre til at kommunikere på dansk omkring emnet, og 

således tage skridt imod en begyndende integration. 

Udvikle deltagernes almene skrift- og talesprog på dansk i en 

differentieret undervisning, hvor de fik kendskab til dansk arbejdsliv og 

offentlig kultur. 

Metode 

Jeg forsøgte at organisere undervisningen således, at den i videst mulig 

omfang tog udgangspunkt i primæroplevelser, meningsfulde og naturlige 

samtaler og virkelighedsnære situationer. 

Jeg forsøgte at tage højde for, at mennesker lærer sprog forskelligt og 

ved brug af forskellige sanser. 

Undervisningens organisering 

Undervisningen havde flere udgangspunkter: 

En ugentlig ekskursion 

Digitale fotos 

Billedkort 

 

Opgaver i Word 

Logbøger 

Dagsorden 

Differentiering 

Arbejdsmarkedsrettet undervisning 


En ugentlig ekskursion 

Vi havde en ugentlig ekskursion, som var udgangspunkt for en vigtig del 

af danskundervisningen. Ekskursionerne samlede os, gav os et hav af 

fælles oplevelser, som vi senere kunne få stor glæde af i klasselokalet. 

Alle kunne forholde sig til efterbehandlingen af en ekskursion, fordi alle 

havde oplevet det vi talte eller skrev om, og dermed kunne alle forholde 

sig til det. 

Digitale fotos 

På ekskursionerne var min primære opgave at tage digitale fotos. Disse 

limede vores undervisningsassistent og jeg fast på A5 karton, og under 

billederne beskrev kursisterne og jeg kortene. Hovedsaglig med 

navneord og udsagnsord, og vi kunne nu bruge billedkortene på utallige 

måder i klasselokalet. 

Billedkort 

Billederne fastholdt den fælles oplevelse 

De var udgangspunkt for en meningsfuld samtale 

De blev brugt som udgangspunkt for skriftlige opgaver, 

da de blev indlagt i Word 

Undervisningen kunne differentieres med billedkortene, fordi alle 

visuelt kunne se hvad samtalerne/diskussionerne drejede sig om 

Ved indlæring af nye ord var der sammenhæng mellem en 

oplevelse, et billede af ordet og hvordan det er stavet 

Opgaver i Word 

De digitale fotos indlagde jeg i Word og lavede opgaver til kursisterne. 

Hermed kunne billederne bruges til skriftligt arbejde. De arbejdede 

enkeltvis, parvis eller i grupper. Opgaverne var enkle: ”Beskriv billedet”, 

”find 5 navneord”, eller ”hvad husker I, når I ser billedet?” 

Logbogen 

Vi havde indkøbt kinabøger som deltagerne dekorerede og laminerede 

med udklip fra forskellige landbrugspjecer. Det var en sjov oplevelse, at 

dekorere logbøgerne, fordi deltagerne var skeptiske, da de forstod at de 

skulle klippe og klistre. Men, da de så de meget flotte og personlige 

resultater forsvandt de noget undrende blikke. Der var kun smil og 

velvære tilbage. 

Netop det personlige skulle være udgangspunkt for logbøgerne. Et sted 

hvor deltagerne kunne gøre personlige overvejelser, ind imellem på 

deres modersmål, men for det meste på dansk, og hvor de kunne følge 

udviklingen i deres eget jordbrugskursus. Det var forskelligt hvor meget 

bogen betød for den enkelte. Nogle brugte bogen som udvidet notesbog, 

andre brugte meget tid på den. 

Dagsorden 

Efter en indledende snak på dansk, hvor vi nærmede os hinanden igen, 

skrev vi dagens dagsorden. Den havde i princippet den samme form hver 

dag, men kunne ændres når det var nødvendigt: 


Siden sidst 

Dagens punkter 

Vi synger en sang, når dagen bliver for lang 

Dagens dramatisering 

Siden sidst 

”Siden sidst” skabte sammenhæng og kontinuitet mellem Anders’ og min 

undervisning. Hvad var der foregået i Anders’ lektioner? Hvad havde han 

gennemgået? Var der noget som ikke var forstået? Deltagerne fortalte 

spontant om Anders’ undervisning, der var ingen krav til kvalitet i sprog 

eller indhold. Et enkelt ord kunne inspirere en anden, til at fortælle videre 

på hvad den første sagde. Selve processen hvor deltagerne skulle 

videreformidle noget indlært, var givtig for indlæring af sprog og 

ansporede til megen samtale og diskussion. Differentieringen var naturlig, 

den enkeltes input kunne være et enkelt ord eller en længere forklaring. 

Jeg skrev hvad der blev sagt på tavlen, og deltagerne skrev i deres 

logbøger. Vi afsluttede ”Siden sidst” med at arbejde grammatisk med 

teksten, vi fandt udsagnsord og navneord, og arbejdede videre derfra. 

Nogle gange brugte jeg ”Siden sidst” senere på dagen. Alle kunne 

forholde sig til teksten, den skabte sammenhæng i undervisningen. 

Dagens punkter 

Dette punkt handlede ofte om at forberede eller efterbehandle en 

ekskursion. Her var: udskudte, uafsluttede og nytilkomne punkter. 

Vi synger en sang, når dagen bliver lang 

At synge samler og letter stemningen. I sprogindlæring er sang bl.a. rigtig 

god udtaletræning. 

Vi havde vores favoritter. ”Jeg en gård mig bygge vil”, ”Langt ud i skoven 

lå et lille bjerg” ”Det var en lørdag aften” 

Dagens dramatisering 

For at gøre undervisningen så virkelighedsnær som mulig, brugte jeg 

bl.a. dramatisering. Jeg beskrev en situation, som havde forbindelse til 

noget, som vi havde oplevet sammen. F.eks. en ekskursion eller en 

situation på en arbejdsplads. Sammen lavede vi en dialog, ud fra denne 

situation, jeg skrev på tavlen og deltagerne skrev i logbøgerne. Bagefter 

øvede deltagerne sig parvis, og vi viste de små dramaer for hinanden. 

Underholdningsværdien var ind imellem stor. Situationerne har f.eks. 

været: 

En asylsøger møder Inger (en som alle kender) ved et 

busstoppested i København. Hvad siger de til hinanden? 

To deltagere er på arbejde. Frokostpausen er færdig. Hvad siger 

de til hinanden? 

En asylsøger møder en anden asylsøger på et center. Den ene 

spørger den anden om vedkommende vil med i skoven, hvad siger 

de til hinanden? 


En deltager ringer til et ekskursionssted og bekræfter en aftale. 

Hvad siger de i telefonen? 

En deltager ringer til en virksomhed og søger arbejde. Hvad siger 

vedkommende i telefonen? 

”Retten er sat - skal Danmark overgå til økologisk brug?” 

Som afslutning på landbrugsemnet opførte vi en fiktiv retssag, i stedet for 

den daglige dramatisering. Deltagerne blev delt i to grupper, den ene 

gruppe skulle argumentere for landsdækkende økologisk brug, den 

anden gruppe skulle argumentere for konventionelt brug. Der blev 

opstillet dommere, og sagen gik sin gang, ligeledes med stor 

underholdningsværdi. 

Differentiering 

Da deltagerne havde et meget forskelligt dansk-sprogligt niveau, var det 

nødvendigt hele tiden at indtænke differentieret undervisning. Det 

vigtigste i denne sammenhæng var, at deltagerne følte sig trygge, og at 

alle respektere forskellighed, både m.h.t. dansk- sprogligt niveau og som 

mennesker: 

I undervisningen skulle deltagerne ikke markere for at komme med 

input til samtalerne i klasserummet, dette var med til at skabe en 

tryg atmosfære, hvor deltagerne kunne ytre sig spontant 

Kravene til sproglig formåen var individuel 

Enkelte ord fra en deltager, kunne inspirerede 

andre til lange forklaringer 

Billedkortene differentierede, fordi alle kunne 

se hvad samtalerne handlede om 

Arbejdsmarkedsrettet undervisning 

Her vil jeg fremhæve dramatiseringer, som et område hvor jeg kunne 

rette undervisningen mod det danske arbejdsmarked. Asylsøgerne havde 

en naturlig interesse i at agere rigtigt, i en situation hvor de skulle møde 

danskere. De fiktive situationer gav anledning til diskussion om 

forskellighed i arbejdskultur i forskellige lande. 

Afsluttende bemærkninger til kurset 

Kurset som helhed har været et interessant projekt, der med al tydelighed 

viste, at gruppen af asylansøgere, der får muligheden for at deltage i et 

meningsfuldt aktiveringstilbud blomstrer op og genfinder glæden ved at 

uddanne sig og udvikle deres faglige kvalifikationer. Kurset viste også, at 

det var muligt at binde de forskellige grupper sammen på tværs af køn, 

alder og religion om et fælles emne. Deltagerne har udtrykt stor glæde og 

tilfredshed med kurset, hvilket bl.a. kom til udtryk ved kursets evaluering. 

Yderligere informationer 

Yderligere information om kurset kan fås ved henvendelse til Anders 

Pagh (kursusleder) eller Mona Hjalmar (dansklærer) på tlf. 3296 0088 


eller ved henvendelse til want2work sekretariatet på Strandgade 100E, 

1401 København K. Se også www.want2work.org 


Ugeplan for jordbrugskursus 

(13. Oktober–19. december 2003) 

want2work, 2004 Agriculture course 

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 


kurset (Mål og 

forventninger) 

Buzz øvelse 

og regelsæt for 

kurset 

Kompetence 

afklaring (1) 

Jordbrugets 

historie 

Ekskursion til 

skov og land 

Logbog 


jordbrugserhverv: 

• Statistik 

• Jordbundsforhol 

d og regionale 

forskelle. 

• Produkter og 

markeder. 


Svanholm 

(økologisk jordbrug) 

Logbog 

Det moderne 

landbrug (kvæg, 

svin, fjerkræ og 

planteavl) 

Avl, forædling og 

optimering 


Højgaard ved 

Haarlev (Stort 

landbrug) 

Logbog 

Det moderne 

skovbrug 

(Hugst, pyn/jul og 

jagt) 

Træarter og 

produktionsmetoder 


skovdistrikt 

Logbog 

Det moderne 

gartneri (Grønt, 

frugt og 

blomster) 


KVLs drivhuse 

Logbog 

Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 

Praktikforberedelse 

Networking 

Arbejdsmarkedsorganisationer 

Landmandskultur 

Sikkerhed på 

arbejdspladsen 

Landmand 

for en dag 

(www.landbrug .dk) 

Fælles praktik i 

Avnstrup på 

statsskovdistrikt 

Logbog 

Fælles praktik i 

Avnstrup på 


Individuel praktik 

Logbog 

Opsamling på 

praktik. 

Kompetence 

afklaring (2): 

CV Workshop 


uddannelsesinstitution 

Logbog 

Individuel 

planlægning 

Afslutning, 

kursusbevis, fest

Uge 1: Introduktion 

Mål: 

Introduktion til kurset, indhold, mål og forventninger 

Lære hinanden at kende 

Afklaring af egne kompetencer 

Lave regelsæt for kurset 

Ekskursion til Arboretet 

Introduktion til dansk jordbrugs historie 

Logbog 


Tid Mandag Tirsdag Onsdag Fredag 

10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

Kursets formål og indhold 

Uddeling af ugeplan 

Regler for fravær. 

Kompetence-afklaringsøvelse: 

Hvad kan jeg? 

Visitering og registrering 

Kompetence-afklaringsøvelse: 

Hvad kan jeg? 

Opsamling på øvelse 

Arrangere transport 

Materialer Udlevere ringbind 

Ugeoversigt og ugeplan 42 

Hvad kan jeg ark/ skrive 

redskaber 

Fraværssedler 

Buzz-øvelse: 

beskrive 

hinanden 

Præsentation 

på klassen 

Brainstorm 

øvelse: 

Etablering af 

regelsæt for 

kurset. 


brug af logbog 

Opdatere 

logbog 

Forberedelse til 

ekskursion: film 

om det danske 

landskab og 

årstiderne 

Udlevere 

logbøger 

(kinabog) 

Overheads, film 

Skrive/tegne 

redskaber 

Logbøger 


Arboretet ved 

Hørsholm 

Husk 

madpakke og 

praktisk tøj 


genressourceforvaltning 

på 

Arboretet 

Find og beskriv 

de mest 

almindelige 

danske løv- og 

nåletræer i 

logbogen. 

Pluk et bøge- og 

egeblad 

2 minibusser 

Madpakker 

Logbøger 

Udviklingshistorie: 

- Landboreformerne 

- Andelsbevægelse 

Buzz øvelse: Hvad 

har landboreformerne 

og andelskulturen 

betydet for dansk 

jordbrug? 

Logbog 

Handout: Jordbrugets 

udviklingshistorie 

Overheads til støtte 

for gennemgangen 

Øvelsesark

Introduktion 

Dagsorden 

10:15 Velkommen (Mona, Otman og Anders) 

Præsentation af kurset (formål og forventniger) 

10:45 Uddeling og gennemgang af ugeoversigt 

11:15 Regler for fravær 

11:30 Introduktion: Kompetenceøvelse – hvad kan jeg? 

12:00 Frokost (visitering og registrering af nye deltagere) 

13:00 Kompetenceøvelse – hvad kan jeg? (diskuter i grupper) 

13:30 Opsamling på kompetenceøvelse – hvad kan jeg? 

14:00 Transport 


Mål 

At lære om dansk landbrug, skovbrug og gartneri 

At lære dansk (landbrugsdansk) 

At opdage mulihederne for arbejde I jordbrugt 

At lære færdigheder som kan bruges I fremtiden 

At give asylansøgere spændende oplevelser I ventetiden 


Hvad kan jeg? 

Har du nogensinde prøvet………. 

At køre traktor? At høste? 

At passe dyr? At malke? 

At hjælpe en bonde? At lave markarbejde? 

At skove et træ? At passe en have? 

At arbejde i en plantage? At arbejde i et gartneri? 


Regler for kurset 

Kom til tiden (10:00) 

Ring hvis du er syg eller til møde – Anders 32 96 00 88 

Ingen rygning i klassen 

 

 

 

 

 


Regler for kurset 

Buzz øvelse i grupper (4 personer) 

(15. min) 

Hvilke regler er vigtige for at kurset og undervisningen fungerer? 

Diskuter følgende emner: 

Fravær 

Rygning 

Deltagelse i læring 

Motivation 

At lytte til andre 

At tale færdig 

At være fortrolige i klassen 


Beskriv hinanden 

Stil disse spørgsmål til din sidemand 

Hvad hedder du? 

Hvor kommer du fra? 

Hvor gammel er du? 

Hvor bor du? 

Er du gift? 

Har du børn? 

Hvilke sprog taler du? 

Hvor lang tid har du været i Danmark? 

Hvorfor vil du lære om jordbrug? 


Tegn din sidemand 

Navn______________________ 


Logbog 

Hvad er en logbog? 

En personlig bog 

Skrive hvad man lærer 

Skrive hvad man tænker 

Skrive om dagens aktiviteter 

Skrive nye ord 

Skrive hvad vi ser på ekskursion 

Skrive hvad var godt ved dagen 


Ekskursion til Arboretet 

11:00 Afgang fra Kulturhuset til Arboretet, 

Kirkegårdsvej 3A, Hørsholm. 

11:45 Ankomst til Arboretet 

Frokost (madpakke) 

12:15 Introduktion til Arboretet 

v/ medarbejder 

12:45 Forstbotanik og 

genressourceforvaltning 

13:30 Øvelse: Find blade fra……. 

14:15 Afgang mod Kulturhuset 

15:00 Ankomst til Kulturhuset 


Find blade fra……. 

Gruppe-øvelse (4 personer) 

(45 min.) 

Mål: 

At lære de almindelige danske træarter at kende 

1. Find blade fra Eg (Quercus robur / Quercus petraea) 

2. Find blade fra Bøg (Fagus sylvtica) 

3. Find blade fra Birk (Betula pendula / Betula pubescens) 

4. Find nåle fra Rødgran (Picea abies) 

5. Find nåle fra Skovfyr (Pinus sylvestris) 

Beskriv hvert træ og blad i logbogen. 


OH1 

Det danske landskab 

25.000 år siden 

Danmark var dækket af is for 25.000 år siden. Den sidste is forsvandt for 

10.000 år siden. Dette har påvirket landskabets udseende og skabt 

forskellige dyrkningsbetingelser i forskellige dele af Danmark. 


OH2 

5.000 år siden 

Næsten hele Danmark var dækket af skov for 5.000 år siden. I tiden op til 

i dag er skoven blevet ryddet af forskellige årsager: 

Brug for landbrugsjord 

Foder til dyrene 

Brænde 

Redskaber 

Krige 

Skibe 

Huse 

Andre formål 

Omkring år 1800 

Omkring år 1800 var Danmarks skovareal på 2-3%. Der var akut mangel 

på træ. Kongen beordrede mere skov tilplantet og bønderne og deres dyr 

ud af skovene. 

Idag 

Skovarealet er vokset til 11% af Danmarks areal. 

Det danske Folketing har besluttet at fordoble 

skovarealet inden 80 – 100 år. 


OH3 

Landbruget omkring 1750 

Små landsbyer med gårde. Bønderne ejede ikke selv jorden men lånte 

den af godsejeren mod at arbejde for ham (fæstebønder). 

Driftsform: Trevangsbrug – skift mellem rug, byg og græs (hvile). 

Se OH4 

- driftsformen var ineffektiv, da hver bonde havde en strimmel jord hist og 

her. 

Landbruget omkring år 1800 

Reformer: Selveje til bønderne. Stavnsbåndet ophæves. 

Udskiftning: Gårdene flyttes ud og jordene samles om gården. Medfører 

større effektivitet. 

Se OH4 


OH4 

Før udskiftningen 

Efter udskiftningen 

En landsby som den kunne se ud før og efter udskiftningen var blevet 

gennemført. De mørke felter er en enkelt gårds agre, som før 

udskiftningen lå spredt og som ved udskiftningen blev samlet omkring 

den udflyttede gård. 

Kilde: Frilandsmuseets Jubilæumsside, © 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet 


ØV1/2 

Jordbrugets udviklingshistorie 

Buzz-øvelse 

(30 min) 

Landbruget og andelsbevægelsen 

Beskriv noget positivt ved landboreformerne 

Beskriv noget positivt ved andelsbevægelsen 

Hvilken betydning har det haft for landmændene, 

at det var dem selv der ejede selskaberne? 


ØV2/2 

Skovbruget 

Hvorfor havde træ meget stor betydning for samfundet? 

Hvilkte problem skaber husdyr i skoven, når man samtidig ønsker at 

producere træ? 

Englænderne stjal den danske flåde i 1807. Kongen beordrede herefter 

store arealer tilplantet med egetræ, således at en ny flåde kunne bygges. 

Hvor lang tid tror I, at det tager for en eg at vokse sig stor nok til 

flådetømmer? 


Baggrundsnotat til underviseren 


Landbosamfundet ca. 1750 

Landsbyen 

Omkring 1750 boede langt de fleste mennesker i Danmark på landet. 

Landskabet var dengang præget af store områder med uopdyrket jord 

(overdrev) og landsbyer, hvor gårde og huse lå tæt sammenbyggede. 

Omkring landsbyen lå de opdyrkede jorder. Kun på Bornholm og i de 

magre hedeegne i Jylland var enkeltgårdene dominerende. En landsby 

kunne før landboreformerne rumme op til 15-20 gårde foruden 

husmandshuse og håndværkerhjem. Desuden var der i de større 

landsbyer også en kirke, skole, smedje og evt. et fattighus. Bygningerne 

lå som regel samlet omkring et fællesareal, forten eller gaden. Her kunne 

smådyr græsse, og mange steder lå der også et gadekær, hvor dyrene 

kunne vandes, og hvor man kunne hente vand, hvis der opstod ildebrand. 

Driftsformen 

Trevangsbruget var den almindeligste driftsform på øerne og i dele af 

Østjylland. 

En af de 3 vange lå årligt hen med græs, for at jorden kunne hvile. På de 

andre 2 vange blev der sået rug (vintersæd) og byg (vårsæd). Disse 

vange var alt efter kvalitet inddelt i et antal mindre jordstykker, åse, der 

igen var inddelt i agre. 

Hver gård havde en ager i hver ås. På denne måde fik gårdene del i både 

den gode og den dårlige jord. Til gengæld kunne den enkelte gård have 

100 jordstykker fordelt i alle vangene. Megen tid gik med at komme rundt 

til de forskellige jordstykker. På græsvangen havde gårdmændene deres 

kreaturer gående. På overdrevet havde både husmænd og gårdmænd ret 

til at lade deres dyr græsse. 

Det såkaldte græsmarkbrug var udbredt i Midt- og Vestjylland. I 

græsmarksbruget var landsbyens jorder delt op i 6-12 tægter. Halvdelen 

af tægterne var besået med rug og byg, resten lå hen med græs. Hvert år 

skiftede man så en ny tægt blev inddraget til dyrkning og en anden tægt 

fik lov at hvile med græs. På den måde fik den mindre frugtbare jyske 

jord flerårig hvile. 

Perioden frem til landboreformerne kaldes ofte for fællesskabstiden, men 

et egentligt dyrkningsfællesskab var der ikke tale om. Hver gårdmand 

havde sine egne redskaber og bearbejdede kun sine egne agre. Men 

pløjning, såning og høst måtte udføres samtidigt, for at man ikke skulle 

ødelægge naboens arbejde eller få sit eget ødelagt. 

Godset og fæstesystemet 

Landsbyens beboere ejede kun de færreste steder den jord, de dyrkede, 

eller de bygninger de boede i. De var fæstebønder, d.v.s. gård- eller 

husfæstere under et gods, som var ejet af en adelig eller borgerlig 

godsejer, kronen eller en institution, f.eks. Københavns Universitet. 

I det daglige så fæstebønderne på de store højadelige godser ikke meget 

til deres herskab. Herskabet havde ofte flere godser at bebo på skift, og 

en del af året blev tilbragt i København. En godsforvalter og en 

godsinspektør stod for den daglige ledelse af godset. 


Godsets indtægter kom fra hovedgårdsjorden, dyrket af godset selv, 

d.v.s. f æstebønderne, og fra bøndergodset (fæstegårde og huse) i form 

af afgifter. Fæstebønderne havde brugsretten over jord og bygninger 

mod at betale en række ydelser. 

Stavnsbåndet 

Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det 

indebar, at alle mænd på landet mellem 14 og 36 år skulle blive på det 

gods, hvor de var født, så længe godsejeren kunne tilbyde dem arbejde 

eller fæste. Aldersgrænsen blev udvidet i 1742 og igen i 1764, så 

stavnsbundet gjaldt for alle mænd på landet mellem 4 og 40 år. 

Resultatet var, at bonden blev tvunget til at være jordbruger på samme 

sted i de mest aktive år af sit liv. 

Det var godsejerens ansvar at sørge for soldater til landmilitsen, så 

begrundelsen for stavnsbundet var, at der skulle være mandskab nok på 

godserne hertil. Den egentlige årsag var dog at sikre godsejerne 

arbejdskraft. Stavnsbåndet blev endeligt ophævet i år 1800. Hoveriet 

derimod vedblev indtil 1900. 

Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1988. 

Må kopieres med kildeangivelse. 

Andelsbevægelsen 

I takt med selvejets udvikling i slutningen af 1800 tallet steg behovet for 

at organisere sig i selskaber, der kunne aftage, kvalitetssikre og afsætte 

produkterne fra landbruget. 

1882: Det første andelsmejeri dannes i Vestjylland. Herefter sker en 

eksplosion i dannelsen af lignende selskaber. I 1930 findes 1400 

andelsselskaber indenfor mejeri, slagteri grovvare, forsikring, benzin- og 

olie m.fl.. 

Skovbruget 

Det danske skovareal var på sit laveste (2-3%) omkring år 1800. Dette 

skyldtes blandt andet Danmarks deltagelse i mange krige, hvor 

skovressourcen blev overudnyttet. 

Det akutte behov for træ førte til fredsskovsforordningen i 1805, hvor 

bønderne blev nægtet adgang til at benytte skoven til deres dyr. Dette fik 

kolossal betydning for træproduktionen, idet foryngelsen af skoven 

herved fik langt bedre betingelser. Det danske skovareal har siden været 

støt stigende. 


ØV1/2 


Buzz-øvelse (Underviserversion) 

Mål 

Øvelsen har til hensigt at lade deltagerne reflektere over de 

begivenheder, der har haft stor betydning for dansk jordbrug. 

Metode 

Diskuter i små grupper (2 – 3 personer) i 30 minutter. Opsamling og 

diskussion i plenum (30 minutter). 

Tid 

60 minutter 

Arbejdsspørgsmål og mulig 

besvarelse (husk at fjerne disse 

før udlevering af spørgsmål): 

Landbruget og andelsbevægelsen 

Beskriv noget positivt ved landboreformerne 

Flere bønderne fik mulighed for at eje jord selv og dyrke til sig selv. 

Stavnsbåndet blev ophævet og kravet om hoveri hos godsejeren 

blev reduceret. Dette gav større frihed til at dyrke egen jord for den 

enkelte bonde. 

Beskriv noget positivt ved andelsbevægelsen 

 

 

Mulighed for at organisere sig og f.eks. importere billigt korn fra 

USA til brug i den animalske produktion. Styrket konkurrenceevne. 

Mulighed for at eksportere bl.a. æg til det engelske marked og 

svinekød. 

Hvilken betydning har det haft for landmændene, at det var dem selv der 

ejede selskaberne? 

Profitten går til dem selv. Bliver ikke kanaliseret andre steder hen. 

I dag er andelsslagterierne og -mejerierne nogle af dansk 

landbrugs stærkeste kort. 


ØV2/2 

Skovbruget 

Hvorfor havde træ meget stor betydning for samfundet? 

Træ blev brugt til mange formål: husbyggeri, brænde, skibe, 

gærdsel, redskaber og meget andet. 

Hvilkte problem skaber husdyr i skoven, når man samtidig ønsker at 

producere træ? 

Køer og grise spiser de små fremspirede træer. Dette vanskeliggør 

foryngelsen af skoven. 

Skoven bliver åben (græsningsskov), hvilket betyder, at der 

kommer græs ind i skovbunden. Dette giver endnu dårligere 

betingelser for de små planters konkurrenceevne. 

Englænderne stjal den danske flåde i 1807. Kongen beordrede herefter 

store arealer tilplantet med egetræ, således at en ny flåde kunne bygges. 

Hvor lang tid tror I, at det tager for en eg at vokse sig stor nok til 

flådetømmer? 

150 – 200 år. For få år siden sendte skovrideren fra Jægersborg 

skovdistrikt et brev til forsvarsministeren om, at nu var egene, der 

blev plantet først i 1800-tallet klar til flåden . 


Fakta om dansk 

landbrugsproduktion 

(kilde: www.landbrug.dk) 

Traditionelt opdeles dansk landbrug i 4 produktionstyper: 

1) Kvæg 

2) Svin 

3) Fjerkræ 

4) Planteavl 

Derudover findes en række mindre produktionsgrene 

bl.a. fåreavl, gedehold og pelsdyravl. 

Antallet af landbrug er 51.600 (2001-tal). Ca. 90% er 

enkeltmandsvirksomheder. 

Gennemsnitstørrelsen er på 51 ha. Samlet landbrugsareal er 2.670.000 

ha, hvilket udgør 62 % af Danmarks samlede areal. 

Landbruget beskæftiger 73.000. Inklusiv følgevirksomheder m.v. 

beskæftiger jordbrugsproduktionen 183.000 mennesker. 

Afsætning: Ca. 1/3 går til hjemmemarkedet. Resten (2/3) går til eksport. 

Værdien af den danske eksport er på ca. 60 mia. kr årligt. 

De vigtigste eksportlande er Tyskland, England og Japan. 

Kvæg 

Kød ca. 169 mio. kg / år 

(svarende til 698.000 stk. slagtekvæg) 

Mælk ca. 5.000 mio. kg / år 

(ost, smør) 

Eksporten af ost, mælkekonserves og smør 

udgør samlet ca. 11 mia. kr. årligt. 

Eksport af okse- og kalvekød udgør ca. 1,8 mia kr årligt. 

Svin 

Svinekød ca. 1.836 mio. kg / år 

(svarende til 22,4 mio. stk. slagtesvin) 

Eksporten af svinekød udgør ca. 23 mia kr. årligt. 

Fjerkræ 

Fjerkrækød ca. 218 mio. kg / år 

(svarende til 137 mio. stk. kyllinger) 

Æg ca. 69 mio. kg. / år 


Eksporten af fjerkræ og æg udgør samlet 1,8 mia kr årligt. 

Planteavl 

Korn ca. 9,7 mia. kg / år. 

Halm ca. 3,6 mia. kg / år. 

Kartofler ca. 1,5 mia. kg / år. 

Roer ca. 4 mia. kg / år. 

Eksporten af korn udgør ca. 2 mia. kr årligt. 

Eksporten af øvrige vegetabilske produkter udgør ca. 8 mia. kr. årligt. 


Uge 2: Danske jordbrugserhverv 

Mål: 

Introducere strukturer og nøgletal for danske jordbrugserhverv 

Præsentere den økologiske driftsform (Svanholm) 

Præsentere driftsfællesskab og ”fælleseje” (Svanholm) 

Opstart på landbrugsdansk 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

Regionale klima- og 

produktionsforskelle 

Introduktion til dansk jordbrug: 

- Produkter 

- Afsætning 

- Statistik 

Introduktion til dansk jordbrug: 

- Produkter 

- Afsætning 

- Statistik 

2 retninger: økologisk og 

konventionel drift 

Buzz øvelse: Hvorfor økologi? 

Hvad er forskellene i drift og 

økonomi? Vil forbrugeren 

betale mere for økologi? 

Materialer Handout: Fakta om landbrug. 

Spørgeark om økologisk og 

konventionel drift 

Landbrugsdansk 

Forberedelse til 

Svanholm 


Logbog 

Handout om 

Svanholm 


Svanholm 

www.svanholm.dk 


Svanholm 

- Landbrugsdansk 


Logbog

Fakta om dansk 

landbrugsproduktion 

(kilde: www.landbrug.dk) 

Traditionelt opdeles dansk landbrug i 4 produktionstyper: 

5) Kvæg 

6) Svin 

7) Fjerkræ 

8) Planteavl 

Derudover findes en række mindre produktionsgrene 

bl.a. fåreavl, gedehold og pelsdyravl. 

Antallet af landbrug er 51.600 (2001-tal). Ca. 90% er 

enkeltmandsvirksomheder. 

Gennemsnitstørrelsen er på 51 ha. Samlet landbrugsareal er 2.670.000 

ha, hvilket udgør 62 % af Danmarks samlede areal. 

Landbruget beskæftiger 73.000. Inklusiv følgevirksomheder m.v. 

beskæftiger jordbrugsproduktionen 183.000 mennesker. 

Afsætning: Ca. 1/3 går til hjemmemarkedet. Resten (2/3) går til eksport. 

Værdien af den danske eksport er på ca. 60 mia. kr årligt. 

De vigtigste eksportlande er Tyskland, England og Japan. 

Kvæg 

Kød ca. 169 mio. kg / år 

(svarende til 698.000 stk. slagtekvæg) 

Mælk ca. 5.000 mio. kg / år 

(ost, smør) 

Eksporten af ost, mælkekonserves og smør 

udgør samlet ca. 11 mia. kr. årligt. 

Eksport af okse- og kalvekød udgør ca. 1,8 mia kr årligt. 

Svin 

Svinekød ca. 1.836 mio. kg / år 

(svarende til 22,4 mio. stk. slagtesvin) 

Eksporten af svinekød udgør ca. 23 mia kr. årligt. 

Fjerkræ 

Fjerkrækød ca. 218 mio. kg / år 

(svarende til 137 mio. stk. kyllinger) 

Æg ca. 69 mio. kg. / år 


Eksporten af fjerkræ og æg udgør samlet 1,8 mia kr årligt. 

Planteavl 

Korn ca. 9,7 mia. kg / år. 

Halm ca. 3,6 mia. kg / år. 

Kartofler ca. 1,5 mia. kg / år. 

Roer ca. 4 mia. kg / år. 

Eksporten af korn udgør ca. 2 mia. kr årligt. 

Eksporten af øvrige vegetabilske produkter udgør ca. 8 mia. kr. årligt. 


Produktionsbetingelser i DK 

Hvad har betydning for planteproduktionen i Danmark? 

1. Lys (solskinstimer) 

2. Temperatur 

Antal solskinstimer i Danmark er gns. 1495 timer per år 

Middeltemperatur i Danmark 7,7 C 

3. Vand (nedbør) 

Årlig nedbør ca. 700 mm 

4. Næringsstoffer (jordbundsforhold) 

Regionale produktionsbetingelser og produkter: 

Nord- og Vestjylland: Sand og mildt klima: Nåletræer, 

landbrugsafgrøder (korn mm.) 

Midt- og Øst- og Sønderjylland: Moræne og kolde vintre: 

Nåletræer, løvtræer og landbrugsafgrøder (korn mm.) 

Fyn: Frodig moræne / ler og mildt: Frugtplantager, planteskoler, 

gartnerier og landbrugsafgrøder. 

Nordlige Sjælland: Moræne og sand: Nåletræer og 

landbrugsafgrøder ( lammefjordsgulerødder) 

Sydsjælland og Lolland/Falster: Frodig moræne / ler, mildt: 

Løvtræ, planteskoler, landbrugsafgrøder (roer og andet). 


Ekskursion til Svanholm 

10:30 Afgang fra Kulturhuset 

11:30 Ankomst til Svanholm. 

Introduktion til Svanholm 

kollektivet og den økologiske 

tanke v/ Elsebeth 

12:00 Frokost (madpakker) 

12:30 Guided tur på mark og i stald mm. v/ Elsebeth 

14:00 Afgang mod Kulturhuset 

15:00 Ankomst til Kulturhuset (billetter) 


Økologi og konventionel drift 

Konventionel Økologi 

Intensiv drift Ekstensiv drift 

Gødskning Gødskning og jordskifte 


Renholdelsesmetode: Sprøjtning (kemikalier) Renholdelsesmetode: Mekanisk eller manuel 

(ingen kemikalier) 

Produkter: Billige Produkter: Ofte dyrere 

Motiv: Profit Motiv: Profit og ideologi

Økologi og konventionel drift 

Buzz-øvelse 

(15 min.) 

Hvad er forskellen på konventionel drift og økologisk drift? 

Hvilke motiver har den økologiske bonde? 

Vil forbrugeren betale mere for økologiske produkter? 


Uge 3: Det moderne landbrug 

Mål: 

Det moderne landbrug 

Kvæg, svin, fjerkræ og planteavl 

Produktionsmetoder 

Avl og forædling 

Resultater og betydning 

Ekskursion til svineproducent 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

Det moderne 

landbrug: 

- Kvæg 

- Svin 

- Fjerkræ 

- Planteavl 

Avl, forædling og 

optimering 

Præsentation af 

forædlingsresultater 

Logbog 

Materialer www.mejeri.dk 

www.landbrug.dk 

Handout 

Landbrugsdansk: 

Det moderne 

landbrug 


Det moderne 

landbrug 

Logbog 


Det moderne 

landbrug 


Det moderne 

landbrug 

Logbog 

Ekskursion: 

Svineproducent 

(Højgaard) 

www.kigindgaard.dk 

Ekskursion: 

Svineproducent 

(Højgaard)

Avl og forædling i landbruget 

(Kilde: www.landbrug.dk) 

Effektivitet i landbrugsproduktionen 

1) Udvikling i mælkeydelse og antal grise per so 

Gennemsnitlig produktion per malkeko: 

1991: Årligt: 6800 kg 2001: Årligt: 7946 kg 

Dagligt: 17 kg Dagligt: 22 kg 

Stigning på 17% på 10 år! 

Gennemsnitligt antal grise per so: 

1980: 16 grise per so 2000: 23 grise per so 

Stigning på 44% på 20 år! 


2) Udvikling i kornproduktionen i Danmark 

Figuren illustrerer de markante årlige udsving, forårsaget af svingninger i bl.a. klimaet og 

det dyrkede areals størrelse. 

Udviklingen i det årlige høstudbytte per hektar (ha) svinger markant på 

grund af klimaudsving – ex. våd sommer. 

Til trods for udsvingene ses en klar udbyttestigning 

over 20 år – omtrent 25% 


Produktionsmetoder i landbruget 

(Baggrundsnotat til underviseren) 

Kilde: www.landbrug.dk 

Produktion af mælk og ost 

Køerne 

I Danmark er der knap 9.000 mælkeproducenter som tilsammen har 

omkring 624.000 malkekøer. Med en mælkeydelse på ca. 20 liter om 

dagen bliver det til en årlig totalproduktion på omkring 4,5 mia. liter mælk. 

Der findes mange forskellige racer, men de mest almindelige er den 

Sortbrogede Danske Malkeko (69 %), Jerseykoen (12,5 %) og den Røde 

Danske Malkeko (9,7 %). 

Kalven 

Ved fødslen vejer en kalv omkring 40 kg. En kalv fra en Jerseyko vejer 

dog kun 25 kg. Allerede få timer efter fødslen, står kalven op og patter 

hos koen. Den vokser hurtigt og tager 600-700 g på om dagen i det første 

leveår. Kalven tages som regel fra koen efter et par døgn. Herefter får 

den mælk i en spand. 

Kvien 

Hunkalven kaldes en kvie, indtil den selv har fået en kalv. Man kan ikke 

malke en kvie, for mælken produceres først, når dens kalv er født. Kvien 

parres eller insemineres, når den er 15-18 måneder gammel. Den kælver 

første gang, når den er godt to år. 

Malkekoen 

Når kvien har kælvet, kaldes den en ko. Nu kan den malkes to gange i 

døgnet. Den producerer meget mælk i starten, men så falder 

mælkemængden langsomt. Allerede to-tre måneder efter at koen har 

kælvet, parres den igen. En malkeko skal føde en kalv om året for at 

producere mælk. En måned inden koen kælver, stoppes malkningen for 

at give koen fred og ro. Så snart koen har kælvet, malkes den på ny. De 

fleste malkekøer i Danmark slagtes, når de har ydet mælk i fire-fem år - 

mælkeydelsen falder, og det kan ikke betale sig at fodre på en gammel 

ko. Det vil altså sige, at en ganske almindelig malkeko får tre-fire kalve i 

hele sin levetid. Jerseykøer dog som regel lidt flere, da de yder mere og 

lever længere. 

Koen ude og inde 

I Danmark går mere end 80 % af malkekøerne på græs hele sommeren 

og er i stalden om vinteren. 

Der er forskellige former for stalde. Hvis køerne holdes i bindestald, står 

de i deres bås døgnet rundt. Andre opholder sig i store stalde, hvor de frit 

kan gå rundt mellem hinanden. Det kaldes løsdrift. Økologiske malkekøer 

må kun stå bundet i begrænset omfang. 

Koens foder 

Det meste af koens dag går med at æde, tygge drøv og hvile sig. 


En malkeko æder dagligt 60 kg foder og drikker 80 liter vand. Fritgående 

kvæg æder med lethed op til 70 kg græs om dagen. Koen lægger sig ned 

for at fordøje maden op til 20 gange om dagen. 

Koen æder halm, hø, roer, ensilage, (græs, majs, umodent korn mm.), 

melasse og mask (restprodukter fra henholdsvis sukker- og 

ølfremstilling). Dertil skal den have en portion kraftfoder, der 

hovedsageligt består af olie-kager og sojaskrå. De økologiske malkekøer 

får ikke kraftfoder, men skal have adgang til grøntfoder. 

Koen er drøvtygger. Det betyder, at den ikke tygger sin føde særligt 

omhyggeligt, mens den spiser, men senere - når den hviler sig - gylper 

den en foderportion op i munden igen og gumler den igennem, hvorefter 

den synker og straks gylper en ny portion op. På den måde bliver al 

føden efterhånden godt kværnet og gennemtygget. Koen bruger 4-9 timer 

i døgnet på at tygge drøv. 

Malkning 

En malkeko skal malkes 2-3 gange i døgnet. Som regel sker det tidlig 

morgen og sen eftermiddag - om morgenen giver koen lidt mere mælk 

end om eftermiddagen. 

Mælken dannes i mælkekirtlerne. Koens yver indeholder fire store 

mælkekirtler, der hver ender i en patte. 

Inden malkning rengøres pattespidserne grundigt med en nyvasket og 

desinficeret klud. Det er vigtigt, at pattespidserne er helt rene, så der 

hverken kommer snavs eller bakterier op i yveret eller ned i den 

udmalkede mælk. Hver ko har sin egen klud. Når koens patter vaskes 

stimuleres de samtidig, og mælken løber til. 

Rå mælk 

Den mælk, der malkes ud af koen og efterfølgende sendes til mejeriet, 

kaldes rå mælk. Den rå mælk består af 86 % vand. Resten er fedt, 

protein, kulhydrat (mælkesukker = laktose), vitaminer og mineraler som 

fx. kalcium, jod og zink. Mængden af disse stoffer, der kaldes tørstoffer, 

varierer fra den ene korace til den anden. 

Den kolde kæde 

Et vigtigt begreb omkring både kvalitet og hygiejne er det, man kalder 

den kolde kæde. Det er nemlig af afgørende betydning for både kvalitet 

og holdbarhed, at mælken under hele sin rejse fra koen og frem til 

forbrugeren er afkølet tilstrækkeligt. 

Når mælken malkes er den 37°C varm, men den køles straks ned til 

under 6°C i gårdens køletank. Temperaturen i tankbilen på vej til mejeriet 

er højst 10°C . Ved ankomsten til mejeriet pumpes mælken straks over i 

store køletanke, der sænker temperaturen til under 6°C. De færdige 

produkter opbevares under 5°C, inden de køres ud til forretningernes 

kølereoler. 

Produktion af grise og svinekød 

Produktion af svin og svinekød har i over 100 år været et vigtigt aktiv for 

Danmark. Både hvad angår beskæftigelse og eksport. 85 procent af det 

danske svinekød eksporteres, og er dermed vigtig for landets 


handelsbalance og økonomi. Den danske svineproduktion er blandt de 

førende i verden indenfor avl, kvalitet fødevaresikkerhed og sporbarhed, 

hvilket er en væsentlig årsag til, at Danmark er verdens største eksportør 

af svinekød. Til grund for denne succes ligger i høj grad 

andelsbevægelsen, der sikrer fuld kontrol af produktionen fra "jord til 

bord". 

Produktion af grise 

Moderne svineproduktion sker på mange forskellige måder. Lovgivningen 

stiller grundlæggende krav til, hvordan produktionen skal ske, men 

derudover er det op til den enkelte landmand at beslutte, hvordan hans 

produktion skal være. De fleste grise produceres som "almindelige" grise 

eller ved "konventionel produktion", mens andre er specialgrise til 

hjemmemarkedet eller bestemte eksportmarkeder. 

Uanset forskellighederne i dansk svineproduktion, er der nogle typiske 

træk, som går igen i de fleste grises livscyklus. Opdelt efter staldenheder 

er forløbet løbeafdelingen, hvor søerne løbes (befrugtes) enten vha. en 

orne eller ved kunstig insemination med sæd fra en ornestation, 

drægtighedsstalden, hvor de drægtige (gravide) søer går indtil kort før 

faringen (fødslen), farestalden, hvor søerne farer (føder) og går med 

pattegrisene i tre-fire uger, hvorefter smågrisene flyttes til 

smågrisestalden, mens søerne flyttes tilbage til løbeafdelingen. 

Smågrisene går i smågrisestalden indtil de vejer 25-30 kg, hvoefter de 

flyttes til slagtesvinestalden . Slagtesvinene opholder sig i 

slagtesvinestalden indtil de vejer omkring 100 kg og sendes til slagtning. 

De er da 5-6 måneder gamle. 

Et nyt system, der vinder frem i disse år, er FRATS (en forkortelse for 

"FRAvænning Til Slagtning") hvor grisene går i samme sti fra de 

fravænnes soen og indtil de sendes til slagteriet, dvs. en kombination at 

smågrise- og slagtesvinestald. 


Der er forskellige måder at tilrettelægge svineproduktionen på. 

Produktionssystemet udgøres både af det staldsystem, grisene holdes i, 

og den måde, produktionen er lagt an på. Fx konventionel produktion 

eller alternativ som økologisk. Men også hvordan produktionen er 

tilrettelagt – om grisene starter i farestald, flyttes til smågrisestald og 

ender i slagtesvinestalden på den samme bedrift eller flyttes til andre 

bedrifter undervejs. Nogle producenter har valgt at specialisere sig, så de 

udelukkende har søer og sælger smågrisene enten ved fravænning eller 

efter smågrisestalden, mens andre udelukkende har slagtesvin. 

Den konventionelle eller "almindelige" svineproduktion er ofte lagt an som 

beskrevet ovenfor. Produktionen lever naturligvis op til lovens og 

branchens bestemmelser hvad angår fodring, staldindretning mv. 

Størstedelen af produktionen er "konventionel". 


Økologisk produktion 

Økologiske grise produceres efter officielle retningslinjer for økologisk 

produktion under det statskontrollerede ø-mærke. Mindst 80 pct. af 

foderet skal være økologisk og en del af det skal være grovfoder. Efter 

medicinsk behandling af dyrene er tilbageholdelsestiden (den tid der skal 

gå, inden grisene må slagtes) to gange den lovbefalede. Økologiske grise 

skal have adgang til det fri, fx. i form af udendørs løbegårde. Søer skal 

have mulighed for græsning i sommerhalvåret. Der skal være halm eller 

anden strøelse i staldene, og der skal være fast gulv, der hvor grisene 

hviler sig. 

Frilandsproduktion 

Frilandsproduktion bruges især til søer, som holdes helt eller delvist på 

friland. Typisk farer søerne udendørs i hytter og går ude med 

pattegrisene indtil fravænning. Nogle producenter vælger at holde dem 

inde under løbning og drægtighed. Nogle af specialgrisene, Frilandsgris, 

Enggris og Irmas Frilandsgris, har særlige krav til hvordan grisene skal 

holdes udendørs. 

Produktion af fjerkræ 

Fra æg til kylling 

Et æg bliver til.. 

Den danske produktion af kyllinger starter med forældregenerationen. De 

generationer, der går forud (bedsteforældre, oldeforældre osv.), befinder 

sig hos internationale avlsselskaber, der leverer forældredyrene til 

Danmark som daggamle kyllinger. 

I de første ca. 18 uger går dyrene i særlige opdrætsafdelinger, og 

derefter flyttes de til de stalde, hvor de skal være, mens de lægger æg. 

Mens forældredyrene er helt små, bliver ca. 1/3 af overnæbbet brændt 

eller skåret af. Med tiden vokser næbbet ud i næsten normal størrelse, 

men uden den yderste skarpe spids. Denne næbtrimning er en vigtig og 

meget udbredt foranstaltning mod aggressioner hos hønsene så som 

f.eks. fjerpilning og kannibalisme. Ved fjerpilning hakker hønsene på 

hinanden og trækker fjer ud. Hvis dette ikke forhindres, kan det ende med 

åbne sår og kannibalisme. Både fjerpilning og kannibalisme hos høns har 

været et kendt problem i mange år og forekommer i alle typer 

produktionssystemer. Alternativet til næbtrimning kunne være en 

dæmpning af lyset i stalden, som ville medføre mindre aktivitet og 

dermed mindre aggression. Lysdæmpning er imidlertid ikke noget reelt 

alternativ til næbtrimning, fordi det har en negativ indflydelse på 

hønsenes velfærd. 

Foreældredyrene har en meget stor appetit, og det er derfor nødvendigt, 

at foderet ikke tildeles ubegrænset. Hvis hønerne tager for meget på i 

vægt, bliver deres ægproduktion mindre, og hvis hanerne bliver for tunge, 

kan det gå ud over hønerne under parringen. En for høj vægt kan give 

benproblemer og fysiologiske anomalier samt forhøjet dødelighed. 

Fodertilpasningen påbegyndes, når hønsene er ca. 15 dage gamle og 


fortsætter, indtil hønerne begynder at lægge æg. Foderets 

sammensætning er tilpasset hønsenes fysiologiske behov og 

kropsudvikling. 

Rugeægsproduktion 

I staldene er gulvet dækket af et lag strøelse. Der er opstillet redekasser, 

hvor æggene lægges. Tildeling af vand og foder foregår automatisk. 

Varme og luftfugtighed styres også automatisk. 

Da æggene skal være befrugtede, går der både høner og haner i stalden, 

men da en hane kan "betjene" 10 høner, er der mange flere høner end 

haner. Hønerne begynder at lægge æg, når de er ca. 22 uger gamle, og 

bliver ved, til de er ca. 62 uger gamle. Hver høne lægger 150-160 æg i 

den 40 uger lange æglægningsperiode. 

Æggene indsamles to gange om dagen og bliver straks sorteret og 

desinficeret. Æggene opbevares under de bedst mulige klimatiske 

forhold. Tre gange om ugen transporteres de til rugeriet. 

Under hele forløbet er hygiejnen i top. Staldene og service-rummene har 

en høj bygningsstandard og er rengøringsvenlige, så der kan 

gennemføres en effektiv rengøring og desinfektion. Der er en klar 

adskillelse imellem urene og rene afdelinger, ligesom der er strenge 

hygiejnekrav med hensyn til adgangen ind til hønsene. 

Udrugning 

Når æggene er leveret til rugeriet, bliver de igen desinficeret. De 

anbringes derefter i en rugemaskine, hvor temperaturen konstant er 37 

grader. Æggene er placeret på bakker, som drejes automatisk flere 

gange om dagen for at forhindre, at kyllingefostrene klæber fast i 

æggeskallen. Det samme gør en høne, der udruger sine egne æg. 

Efter 18 døgn i rugemaskinen overføres æggene til en klækkemaskine, 

hvor de ruges i 3 dag. Så kommer kyllingerne ud af æggene og er klar til 

at blive leveret til kyllingeproducenten. 

Sortering, tælling og levering 

Kyllingeproduktionen er meget nøje tilrettelagt. Det er vigtigt, at rugeriet 

leverer det korrekte antal dyr til producenten, således at han kan 

overholde den plan for slagtning, som han har aftalt med slagteriet. Det 

drejer sig som regel om ca. 40.000 kyllinger til en kyllingestald. For at 

begrænse tiden, fra kyllingerne er udruget og indtil de er placeret ude i 

kyllingestalden, foregår sorteringen og optællingen af det rigtige antal 

delvis maskinelt. Det kan se voldsomt ud, men hastigheden på det bånd, 

der fører kyllingerne gennem tællemaskinen, er ikke større end normal 

ganghastighed, og kyllingerne lider ikke overlast. De optalte kyllinger 

pakkes i transportkasser og køres ud til landmændene i specialbyggede 

lastvogne med automatisk kontrol og regulering af temperatur og 

fugtighed. 


Sygdomsforebyggelse 

For at kyllingerne kan få en så god start som muligt, bliver 

forældredyrene vaccineret mod forskellige alvorlige fjerkræsygdomme. 

Derved kan de videregive immunstoffer til deres afkom. 

I hele forældredyrenes levetid foretages jævnligt blod- og gødningsprøver 

for at overvåge deres sundhed og immunstatus. 

Kyllingernes opvækst 

Staldforhold 

Før kyllingeproducenten modtager et nyt hold daggamle kyllinger, har 

han gjort stalden klar. Den er blevet rengjort og desinficeret efter det 

foregående hold. Temperaturen, der styres automatisk, er på ca. 35 

grader. Der er strøet et lag halm eller høvlspåner ud over hele gulvet, og 

det automatiske foder- og vandingsanlæg er gjort klar. Ofte lægger 

producenten i begyndelsen en bane papir ud på gulvet under 

vandingsanlægget. Herpå lægger han noget foder. På den måde lærer 

kyllingerne at hakke efter foderet, så de hurtigt kan finde ud af at bruge 

fodertrugene. 

Temperaturen i stalden sænkes gradvis til ca. 31 grader efter den første 

uge. Når kyllingerne er ca. 35 dage, skal temperaturen være nede på 20 

grader. 

En anden vigtig ting er luftfugtigheden i stalden. Den relative luftfugtighed 

skal i de første 9-10 dage holdes på ca. 50 %, hvorefter den må stige 

omkring 1 % om dagen, indtil den efter 35 dage er ca. 75 %. 

Temperaturen og luftfugtigheden har stor betydning for strøelsens 

kvalitet, som igen har stor betydning for kyllingernes velbefindende. 

Tidligere var lyset tændt i stalden hele døgnet, så kyllingerne altid havde 

fri adgang til vand og foder. For at modvirke, at kyllingerne får problemer 

med benene - enten fordi de har medfødte, svage ben, eller fordi 

strøelsen er for hård eller for fugtig - giver producenten nu kyllingerne op 

til 8 timers mørke i døgnet, så deres ædelyst dæmpes og de lægger sig 

til hvile. 

Kyllingeproducenten er i hele vækstperioden meget opmærksom på, at 

kyllingerne trives. Han går gennem stalden flere gange om dagen, og 

selvom han ikke kan se hver enkelt kylling i øjnene, bliver han hurtigt klar 

over, om der er syge kyllinger eller kyllinger, som ikke kan finde ud af at 

tage vand og foder til sig i tilstrækkelig mængde. De bliver fjernet med 

det samme. Det samme gælder, hvis der er kyllinger, som er født med 

fysiske skader, f.eks. vanskabte ben. 

Sygdomsforebyggelse 

Det er meget afgørende for kyllingernes trivsel, at de ikke bliver smittet af 

bakterier og sygdomme. Derfor er der skrappe krav til hygiejnen omkring 

dyrene. Uden for staldporten er der lagt et lag beton, der skal være så 

stort, at lastbilerne fra rugeriet og andre køretøjer kan holde der. På den 


måde undgås det, at der slæbes jord ind i stalden. Der må ikke være 

vegetation lige op ad staldmuren, hvor f.eks. mus og rotter kan gemme 

sig og måske smutte med ind i stalden. Porten til kyllingestalden skal altid 

holdes lukket, så der ikke kommer dyr og uvedkommende personer ind til 

kyllingerne. 

Inden kyllingeproducenten går ind til kyllingerne, går han gennem et 

forrum. Forrummet er opdelt i en uren zone, en mellemzone og en ren 

zone. I den yderste urene zone findes stald-computeren, der styrer anlæg 

til vand og foder samt varme og ventilation i stalden. I mellemzonen 

efterlader producenten sit fodtøj og sit udetøj. Mellemzonen er adskilt fra 

den rene zone med en rist. I forbindelse hermed er der en håndvask med 

rindende varmt vand, hvor producenten vasker hænder og underarme. 

Inden han går ind i selve stalden, tager han rent overtrækstøj og rent 

fodtøj på. 

Foder 

Kyllingernes foder består hovedsagelig af korn - hvede og majs - tilsat 

sojamel og forskellige næringsstoffer, vitaminer osv. Foderet leveres fra 

foderfabrikker, der er underlagt bestemte regler for en gennemgribende 

hygiejnisk produktion, således at det bedst muligt undgås, at der 

overføres bakterier som f.eks. Salmonella til kyllingerne via foderet. 

Kyllingernes behov ændrer sig, efterhånden som de vokser. Derfor 

ændres foderes sammensætning også. En daggammel kylling har behov 

for meget protein og kalk for at kunne omdanne brusk til knogler, og 

derfor bliver foderet i den første uge tilsat ekstra protein. 

Derefter ændres til voksefoder. Foderet bliver nu tilsat nogle stoffer, der 

forhindrer angreb af parasitter i kyllingernes tarme. Parsit-angreb er 

meget smertefulde for kyllingerne, som får voldsom, blødende diarré. 

Sygdommen hedder Coccidiose, og de stoffer, der forhindrer 

sygdommen, kaldes Coccidiostater. 

I den sidste uge inden slagtningen ændres fodersammensætningen igen. 

I dette slutfoder må der ikke indgå Coccidiostater. I de sidste 8-10 timer, 

før kyllingernes leveres til slagtning, får de ikke foder, men kun vand. 

Dette sker af hensyn til hygiejnen på slagteriet. Hvis kyllingernes tarme er 

fyldt med ufordøjet foder, kan eventuelle bakterier overføres til 

slagteudstyret og dermed til andre kyllinger. 

Produktion af frug og grønt, blomster og planter 

Dansk gartneri er alsidig. I drivhuse dyrkes både potteplanter, 

snitblomster og grøntsager, og på friland dyrkes haveplanter, træer samt 

frugt, bær og grønt 

Grøntsager 

Under glas dyrkes for eksempel tomater, agurker, salat og krydderurter. 


Man kan få danske tomater og agurker fra marts til november, mens salat 

og krydderurter kan købes hele året. Champignon dyrkes i haller og er 

ligeledes til rådighed hele året. 

På friland produceres grøntsager som for eksempel gulerødder, løg, 

porrer, forskellige kåltyper og Icebergsalat. 

Frugt og bær 

Æbler er den mest dyrkede frugt i Danmark. Dernæst kommer pærer. 

Blandt bær ligger hovedvægten på jordbær, kirsebær (her er især tale om 

surkirsebær, der bruges til forarbejdning - eksempelvis syltning.) og 

solbær. 

Blomster og planter 

Der dyrkes især blomstrende planter i de danske gartnerier, og Danmark 

er specialiserede på det europæiske marked i at producere mindre 

potteplanter i en størrelse, der passer til vindueskarmen. 

Produktionstiden er meget forskellig alt efter art, men varierer typisk 

imellem ti uger for små hurtigt voksende blomster til seks måneder for 

større potteplanter. Dog er store grønne planter flere år undervejs og 

eksempelvis Orchideer tager halvandet år at blive salgsklare. 


Ved produktion i væksthus er det umuligt at undgå skadedyr, svampe og 

sygdomme. Det er derfor afgørende at have en fornuftig strategi for 

bekæmpelsen. Der anvendes i dag biologisk bekæmpelse i stor 

udstrækning, hvor nyttedyr som for eksempel mariehøns sættes ud mod 

bladlus. 

Indenfor potteplanterne produceres ca. 40 procent i dag under et 

certificeret udenlandsk miljøsystem, der hedder MPS. Tilmelding til 

systemet er frivilligt. Det stiller krav til producenterne med hensyn til 

energi og pesticidanvendelse, samt affaldshåndtering. 

For grønsagsproducenterne produceres en stor del under integreret 

produktion (IP), der ligesom MPS ser på at minimere ressourceforbruget 

og miljøbelastningen. 

Der dyrkes også økologiske og biodynamiske grøntsager i Danmark. 

Efterspørgslen efter økologiske grøntsager har været svagt stigende i de 

seneste år, og det dyrkede areal - både på friland og under glas - udgør 

omkring fem procent af den samlede produktion. 

Teknik 

I væksthusene har der i det seneste årti været en hurtig udvikling 

indenfor IT-området. Ved hjælp af klimacomputere kan temperatur, 

fugtighed, lys og daglængde styres med stor præcision. Dette redskab er 

særligt vigtigt for at producere sunde og stærke planter, så plantens 

kvalitet er i top samtidig med, at angreb af sygdomme og skadevoldere 

undgås, og brugen af plantebeskyttelsesmidler minimeres. 



Kvæg 

Kalv 

Kvie 

Ko 

Tyr 

Kalven fødes med en vægt på 25 – 40 kg. Vokser 600 – 700 g. om dagen 

det første år. 

Kvien parres eller insemineres når den er 15 – 18 måneder gammel. Den 

kælver første gang når den er 2 år. 

Koen kan malkes 2 (3) gange i døgnet. Giver ca. 20 liter om dagen. 

Allerede 2 – 3 måneder efter den har kælvet parres den igen. En malkeko 

skal føde en gang om året for at producere mælk. Koen producerer mælk 

omkring 4 – 5 år, før den slagtes. 

I Danmark går køerne på græs hele sommeren og er i stalden om 

vinteren. Stalden kan være en gammeldags bindestald eller en moderne 

løsdrift stald. 

En malkeko æder dagligt 60 kg. foder og drikker 80 liter vand. 

Foder : halm, hø, roer, ensilage (græs og majs), melasse og mask 

(restprodukter fra hhv. sukker- og øl produktion). Dertil kraftfoder som 

består af oliekager og sojaskrå. 

Mælk: 

Vand (86%) 

Fedt 

Protein 

Kulhydrat 

Vitaminer 

Mineraler (Calcium, iod, zink) 

Indholdet varierer fra race til race. Jersey køer har den fedeste mælk. 

Afkøling af mælken er vigtig. Mælken er 37C varm og køles ned til 6C i 

landmandens køletank. Samme kølige temperatur holdes til mælken når 

ud i butikkerne. 


Svin 

Små grise 

Slagtesvin 

So 

Orne 

Danmark er verdens største eksportør af svinekød. Dette skyldes 

andelsbevægelsens styring af produktionen. 

Produktionen foregår i forskellige stalde: 

Løbestalden, hvor søerne bliver befrugtet 

(orne eller insemination fra ornecentral). 

Drægtighedsstalden, hvor de drægtige søer går indtil kort før 

faringen. 

Farestalden, hvor søerne farer og går med pattegrisene i 3-4 uger. 

Smågrisestalden, hvor grisene går indtil 25 – 30 kg. 

Slagtesvinestalden, hvor de opholder sig til slagtning 

omkring 100 kg. Her er de 5 – 6 måneder gamle. 

Mange landmænd specialiserer sig i nogle faser af produktionen. 

Alternativtet er frilandsproduktion, som mange forbrugere vil 

betale mere for. 

Fjerkræ 

Kylling 

Høne 

Hane 

Internationale avlsselskaber producerer kyllingerne (kommende forældre) 

til det danske marked. Kyllingerne går i særlige opdrætsafdelinger i 18 

uger, hvorefter de flyttes til de stalde, hvor de skal lægge æg. 

1/3 af overnæbbet bliver brændt af. Denne vokser ud igen men uden den 

skarpe spids. Herved undgås mange hakkeskader og kannibalisme. 

Dette kan også reduceres gennem lysdæmpning. 

Fodertilpasning er vigtig, da hønsene ikke kan styre foderindtagelsen. 

Dette kan styres ved automatisk fodersystem. 

Æglægningsperioden: 

Da æggene skal være befrugtede går der ca. 1 hane per 10 høner. 

Hønerne lægger æg fra de er ca. 22 uger gamle og til de er 62 uger 

gamle. Dette giver omkring 160 æg. 

Æggene transporteres til rugning. Dette sker i en rugemaskine, hvor 

temperaturen er 37C. Efter 18 døgn overføres æggene til en 


klækkemaskine, hvor de er i 3 dage. Herefter leveres kyllingerne til 

kyllingeproducenten. 

Slagtekyllingerne produceres i store stalde, hvor temperatur, 

luftfugtighed, foder, lys og sterilisering kontrolleres meget stærkt. 


Avl og forædling 

Buzz øvelse 

(30 min.) 

Nævn nogle faktorer, som har haft betydning for den høje effektivitet i 

dansk landbrugsproduktion? 

Hvad er vigtigt i avlsarbejde? 

Tror I, at landmanden kan opnå samme høje 

produktivitetsforbedringer i fremtiden? 


Uge 4: Det moderne skovbrug 

Mål: 

Det moderne skovbrug 

Træarter, juletræer og pyntegrønt 


Bløde produkter (naturværdier) 

Naturpleje 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

Det moderne 

skovbrug: 

- Træarter 

- Jul/pyn 

- Jagt 

Bløde produkter 

(biodiversitet, 

rekreation mm.) 

Produktions-metoder: 

Traditionel 

højskovsdrift og 

naturnær drift 

Buzz øvelse: 

Skovbruget i 

Danmark 

Logbog 

Materialer Handout på dansk 

skovbrug 

Overheads til støtte 

for gennemgangen 


Det moderne 

skovbrug 


Det moderne 

skovbrug 

Logbog 


Odsherred 


Hjælp til at lave 

Vandretursfolder 

for Skov- og 

Naturstyrelsen 


Odsherred 


Hjælp til at lave 

Vandretursfolder 

for Skov- og 

Naturstyrelsen 

Husk madpakke 





Logbog

Fakta om dansk skovbrug 

Skovarealet 

Danmarks skovareal er på 445.000 ha, hvilket udgør ca. 11% af 

Danmarks samlede areal. Folketinget har vedtaget at skovarealet skal 

fordobles i løbet af en trægeneration (80 – 100 år). 

31% ejes af det offentlige (stat, amt og kommuner) 

46% ejes af private 

23 ejes af fonde, selskaber og foreninger 

Skovtyper 

Der skelnes traditionelt mellem løvskov og nåleskov. Løvskov udgør 1/3 

og nåleskov udgør 2/3 af skovarealet. Der findes store regionale forskelle 

i skovenes udseende. I Vestjylland dominerer nåleskoven, mens 

løvskoven dominerer på Sjælland. 

Træartsfordeling 


Andet løvtræ 

10% 

Eg 

7% 

Bøg 

18% 

Træartsfordeling 

Juletræer/ 

klip 

5% 

Andet 

nåletræ 

19% 

Funktioner 

Træproduktion 

Biodiversitet 

Grundvandsbeskyttelse 

Erosions- og sandflugtsbeskyttelse 

Rekreation 

Rødgran 

41% 

Træproduktion 

Der hugges ca. 2 mio m3 træ om året, hvilket svarer til 65% af tilvæksten. 

Det betyder, at der spares op i de danske skove. 

Hugsten fordeler sig på følgende emner 

Brænde 

og flis 

34% 

Løvtræ 

Gulvtræ 

kævler 

33% 

Finér og 

savværks 

kævler 

33% 

Løvtræ: 

Finér og savværkskævler er de bedste og dyreste kvaliteter, der 

produceres i skovbruget. Priser på bøgefinerkævler kan sælges til 

op imod 1600 kr pr. kubikmeter for de bedste kvaliteter. 

 

Grunden til den store procentdel gulvtrækævler er, at Junckers 

Industrier i Køge aftager store mængder løvtræ til produktion af 

parketgulve. 

Brænde og flis afsættes til private og til varmeværkerne. 


Spån 

plade 

4% 

Brænde og 

flis 

23% 

Papir 

masse 

15% 

Nåletræ 

Emballage 

16% 

Tømmer 

42%

Nåletræ: 

Tømmer er den bedste og dyreste kvalitet. Tømmeret anvendes 

hovedsageligt til konstruktionstræ i byggeriet. 

Resten anvendes til embalage, papir, spånplade og brænde. 

Juletræer og klippegrønt (pyntegrønt) er også en vigtig produktionsgren. 

Der skoves hvert år 2,7 mio. juletræer og klippes 21.700 tons klippegrønt. 

Det meste går til eksport til tyskland. Som en tommelfingerregel siges, at 

denne del andrager 30% af skovenes omsætning. 

Biodiversitet 

Skovene varetager en vigtig funktion i forhold til beskyttelse af 

biodiversiteten – flora og fauna. Oprindeligt var hele Danmark dækket af 

skov, og derfor er mange plante- og dyrearter afhængige af skoven. 

Gennem de senere årtier har biodiversitetsfunktionen fået en gradvist 

større bevågenhed. Dette har betydet at mange naturtyper (biotoper) i 

skoven nu er beskyttet mod forstlig udnyttelse. Mange NGOere arbejder 

intenst på at få arealet af uberørt skov op. 

Naturnær skovdrift er en driftsform, hvor man udnytter de naturlige 

processer til f.eks. foryngelse og oprensning af træerne. Denne form 

sikrer større biodiversitet. 

Grundvandsbeskyttelse 

I Danmark kan man drikke vand direkte fra hanen. Vores grundvand er 

rent, og det er vi stolte af. Skovene spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af 

grundvandet fordi forureningen fra træproduktionen er meget lav. 

Erosion- og sandflugtsbeskyttelse 

I Vestjylland blev nåleskovene oprindeligt tilplantet for at stoppe 

sandflugten, således at markerne kunne dyrkes inde i landet. I dag er der 

skabt et skovklima, så der faktisk sker en værdifuld vedproduktion på 

arealerne. 

Rekreation 

Danskere er meget glade for at benytte skoven til rekreative formål (jagt, 

løb, mountainbike og vandreture). Over 90% af den danske befolkning 

besøger skovene mindst en gang årligt. Der findes ingen farlige dyr i de 

danske skove. 

Driftsformer 

Skovdriften i Danmark foregår hovedsageligt som traditionelt drevet 

højskov, hvor et areal tilplantes, tyndes og plejes frem til afdriften, hvor 

hovedindtægten ”høstes”. Et alternativ til denne driftsform er ”naturnær 

skovdrift”, hvor man i højere grad benytter de naturlige processer fra 

naturskoven som udgangspunkt for driften. Dette betyder at der ikke 

plantes, men i stedet forynges skoven gennem naturlig opvækst. 


Naturlig skovcyklus 


1. Foryngelsesfase 

4. Ældningsfasen 2. Opvækstfasen 

(Sammenbrud) 

1. Foryngelsesfasen 

Skoven regenererer og nye træer spirer og vokser op 

2. Opvækstfasen 

3. Modningsfasen 

(Hugstfasen) 

Træerne vokser op i skarp konkurrence om lys og plads. Opvækstfasen 

bestemmer træernes udseende og form. 

3. Modningsfasen (hugst) 

Træer der har overlevet konkurrencen om plads og lys 

modnes og sætter frø. 

4. Ældningsfasen (sammenbrud) 

Træet ældes og falder sammen. Skaber et hul i kronetaget og herefter 

kan en ny cyklus begynde. Denne fase findes ikke i det produktive 

skovbrug.

Sammenligning af to driftsformer 

Model for cash flow 

Traditionel skovdrift 

År 0: Stor etableringsomkostning (skal forrentes i mange år!) 

År 1-99: Løbende indtægter fra tynding 

År 100: Stor indtægt fra renafdrift 

Naturnær skovdrift 

År 0: Ingen etableringsomkostninger 

År 1-99: Løbende indtægter fra tynding 

År 100: Løbende indtægter (små) fra plukhugst af modne træer 

Hvad er mest fordelagtigt? Det er spørgsmålet enhver skovejer må stille 

sig selv! 


Parameter / driftsform 1. Traditionel højskovsdrift 2. Naturnær skovdrift 

Arealforberedelse Mekanisk oprydning 

Kemisk ukrudts-bekæmpelse 

Hegning 

Ingen 

Plantning Manuel plantning Ingen 

Opvækst Mekanisk og kemisk renholdelse 

Tynding (let) 

Kun mekanisk renholdelse 

Tynding (svær) 

Modning Hovedskovning (Renafdrift) Plukhugst af enkelttræer 

Ingen renafdrift 

Skovdække Ensaldrende skov gennem alle 

faser 

Perioder uden skovdække efter 

renafdrift 

Vedvarende skovdække

Skovbruget i Danmark 

Buzz-øvelse 

(45 min.) 

Vurder de to driftsformer 1) traditionel højskovsdrift og 2) naturnær 

skovdrift med hensyn til: 

A) Træproduktion 

Traditionel drift: 

Naturnær drift: 

B) Biodiversitet 



C) Grundvandsbeskyttelse 




D) Erosion- og sandflugtsbeskyttelse 



E) Rekreation 




Uge 5: Det moderne gartneri 

Mål: 

Det moderne gartneri 

Produkter og produktionsmetoder 

Drivhus og friland 

Afsætning 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 





Logbog 


Det moderne 

gartneri 


Det moderne 

gartneri 

Logbog 

Ekskursion til Den 

Kongelige 

Veterinær- og 

Landbohøjskole 

(KVL) Væksthus 

Ekskursion til Den 

Kongelige 

Vetrinær- og 


(KVL) Væksthus 

Materialer Husk madpakke 

og varmt tøj 

Handout om KVL 

og find et træ i 

haven 

Det moderne gartneri: 

- Produkter 

- Metoder 

Det moderne gartneri: 

- Produkter 

- Metoder 

Praktikønsker 

Logbog 

Handout på dansk 

gartneri 

Praktikønsker

Fakta om moderne 

gartneriproduktion 

Kilde: www.deg.dk 

Gartnerierhvervet i Danmark 

Gartnerierhvervet fordeler sig på produktion i væksthus og på friland. 

I væksthus dyrkes 

potteplanter 

snitblomster 

væksthusgrøntsager (f.eks. tomat og agurk) 

På friland dyrkes 

frilandsgrøntsager (f.eks. blomkål, porer, salat, rødbeder og 

kartofler) 

planteskoleplanter 

frugt og bær 

Gartnerierhvervet har gennemgået en udvikling i retning af færre antal 

gartnerier, mens størrelsen af hvert enkelt gartneri har været stigende. 

Selve arealet under glas har været nogenlunde konstant omkring 

5 mio. m2. 

Forædling af planter 

Planter forædles både i væksthusene og på friland. Planternes farver, 

blomstringstid, størrelse, duft og resistens mod skadedyr er konstant 

under udvikling. 

Produktionen af planter foregår ved en af følgende teknikker: 

1. Frø formering eller 

2. Vegetativ formering 

Frø formering: 

Er den naturlige form for formering. Det betyder at plantens udseende 

afhænger af 2 genetisk forskellige forældre. 

Mulighed for genetisk forædling. Mutationer – både positive og negative - 

kan forekomme. 

Vegetativ formering: 

Ved denne teknik bliver den nye plante helt identisk med forælderplanten. 

Dette er en stor fordel, når man ønsker et homogent salgsprodukt. 

Mutationer kan dog forekomme. 

Ikke alle planter kan formeres vegetativt. 


Podning af frugttræer er en speciel form for vegetativ formering, der er 

meget brugt i planteskoler. Herved kan man på et og samme træ have 

forskellige æble-, pære- eller blommesorter. 

Produktion 

Værdien af den samlede produktion er på ca. 4,5 mia. kroner årligt. Heraf 

udgør væksthusproduktionen omkring 2/3. Værdien fordeler sig på 

følgende produkter: 

Afsætning 

Produkterne afsættes både på det danske marked og på 

eksportmarkedet. 

Eksportprodukterne er hovedsageligt potteplanter: 


Praktikønsker 

Navn:_______________________ 

Overvej hvor du kunne tænke dig at komme 

i praktik og begrund valget 

Ønske nr. 1: 

Erhverv: _________________________________________________ 

Sted: ___________________________________________________ 

Hvorfor: _________________________________________________ 

Ønske nr. 2: 

Erhverv: _________________________________________________ 

Sted: ___________________________________________________ 

Hvorfor: _________________________________________________ 

Ønske nr. 3: 

Erhverv: _________________________________________________ 

Sted: ___________________________________________________ 

Hvorfor: _________________________________________________ 


Den Kgl. Veterinærog 


(KVL) 

Introduktion til KVL 

Opført i 1858 på et 15 ha stort område på Frederiksberg. Dengang var 

det langt uden for København. KVL er det eneste jordbrugsuniversitet i 

Danmark. 

Haven indeholder 6000 forskellige planter. Blandt andet Tempeltræet 

(Ginko biloba) der er verdens ældste træart (230 mio. år). 

Derudover råder KVL over 3 forsøgsgårde og et Arboret i nærheden. 

Uddannelser 

KVL har 3500 studerende og 1600 medarbejdere, 

der fordeler sig på følgende uddannelser: 

Agronom 

Forstkandidat 

Hortonom 

Dyrlæge 

Landskabsarkitekt 

Levnesmiddelkandidat 

Jordbrugsøkonomi 

Miljøkemi 

Agricultural Development 

Human Ernæring 

Parasitologi 


Find et træ i haven 

(Gruppeøvelse 30 min.) 

Find træet og beskriv det med: 

1) Videnskabeligt navn 

2) Oprindelse 

Gruppe 1 Bøg 

Videnskabeligt navn 

Oprindelse 

Gruppe 2 Eg 


Oprindelse 

Gruppe 3 Taks 


Oprindelse 

Gruppe 4 Spidsløn 


Oprindelse 

Gruppe 5 Abetræ 


Oprindelse 


Huskeøvelse 

- fra ekskursion til KVLs væksthus 

(Buzzøvelse: 30 min. Herefter opsamling på klassen.) 

Hvilke produktionsfaktorer er vigtige at kontrollere i væksthuset? 

Klimatiske: 

Biologiske: 

Geologiske: 


Hvordan kan man kontrollere disse faktorer? 

Klimatiske: 

Biologiske: 

Geologiske: 


Besvarelse: 

Huskeøvelse 

- fra ekskursion til KVLs væksthus 

(Buzzøvelse: 30 min. Herefter opsamling på klassen.) 

Hvilke produktionsfaktorer er vigtige at kontrollere i væksthuset? 

Klimatiske: 

temperatur 

lysmængde 

luftfugtighed 

vanding 

Biologiske: 

virus 

insekter (lus og mider) 

dyr (mus) 

Geologiske: 

næringsstoffer 

surhed (pH) 

jordbundsflora (mykoritza) 


Hvordan kan man kontrollere disse faktorer? 

Klimatiske: 

Automatiske pc-systemer, der kontrollerer lys, temperatur, 

luftfugtighed og vanding. 

Mekaniske vandingssystemer (borde med vandkanaler) 

Biologiske: 

Resistente planter 

Genteknologi 

Biologisk bekæmpelse vha. hvepse 

Kemikalier 

Geologiske: 

Gødskning 

Styring af forholdet mellem organisk materiale og mineraljord 

Kontrol af pH 


Uge 6: Praktikforberedelse 

Mål: 

Forberede deltagerne på praktikken 

Sikkerhed på arbejdspladsen 

Arbejdgiver – arbejdstager forhold 

Dansk arbejdskultur 

Arbejdsmarkedets organisationer 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

Arbejdsmarkeds-organisationer 

Dansk arbejdskultur 

Sikkerhed på arbejdspladsen 

Øvelse: Hvad er vigtigt for at få 

accept på en arbejdsplads? 

Individuel praktiksamtale 

Logbog 

Landbrugsdansk: Landbrugsdansk: 

Dansk 

arbejdskultur 

Pausekultur 

Landbrugsdansk: Landbrugsdansk: 

Arbejdsgiver – 

arbejdstager 

rollespil 

Logbog 

Landmand for en 

dag. V/ Herdis Dam 

Landmand for en 

dag. V/ Herdis Dam 

Materialer Handout www.landbrug.dk

Agenda 

10:30 Arbejdsmarkedets organisationer 

11:30 Sikkerhed på arbejdspladsen 

13:00 Dansk arbejdskultur 

13:30 Øvelse: Accept på arbejdspladsen 

14:00 Opsamling på øvelse 


Introduktion til arbejdsmarkedet 

Kilder: Kulturhusets Danskundervisningsprojekt: ”Arbejde i Danmark”. 

www.landbrug.dk 

Fagforeningerne og Dansk arbejdsgiverforening 

Den første fagforening blev stiftet i 1871 og i dag findes mange 

fagforeninger i Danmark. Fælles for dem alle er, at de varetager egne 

faggruppers interesser overfor arbejdsgiverne, der er medlem af Dansk 

arbejdsgiverforening. 

Fagforening 

Fagforeningerne har haft stor betydning for arbejdsvilkårene i Danmark. 

Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne laver overenskomster 

som f.eks.: 

Højst 37 timers arbejdsuge 

 

 

Minimum 5 ugers ferie 

Minimumsløn (mindsteløn) 

Arbejdsmiljø 

Tillidsmand 

På alle større arbejdspladser er det et krav, at man er medlem af en 

bestemt fagforening. Medarbejderne vælger en tillidsrepræsentant, der 

forhandler på arbejdernes vegne. 

Sikkerhedsrepræsentant 

Udover en tillidsmand vælger arbejderne en sikkerhedsrepræsentant. 

Denne person skal arbejde for, at der er et godt arbejdsmiljø på 

arbejdspladsen – f.eks. at de ansatte ikke kommer til skade ved farlige 

maskiner eller bliver syge af giftige stoffer. 

En arbejdsgiver kan ikke fyre en tillidsmand eller en 

sikkerhedsrepræsentant. 

Arbejdstagers rettigheder 

Udover de overenskomstmæssige aftaler findes en række love, der 

beskytter både arbejdstageren og arbejdsgiveren. F.eks. er kvinder 

beskyttet mod fyring under barsel. Her skal arbejdsgiveren udbetale løn i 

en periode på minimum 6 måneder. Ligeledes har funktionærer en særlig 

opsigelsesperiode med løn. 


Hvad er vigtigt for at opnå 

accept på arbejdspladsen? 

(Buzzøvelse 30 min.) 

Hvad tror du er vigtig for at opnå accept på en dansk arbejdsplads? 

Eksempler: 


Besvarelse 

Hvad er vigtigt for at opnå 

accept på arbejdspladsen? 

(Buzzøvelse 30 min.) 

Hvad tror du er vigtig for at opnå accept på en dansk arbejdsplads? 

Eksempler: 

At møde til tiden 

At holde arbejde og private gøremål adskilte 

At overholde pauser 

At tage selvstændigt initiativ 

At være ærlig 

At respektere autoriteter 

Kropssprog (åbent/lukket) 

(ingen hænder i bukserne og nedbøjet hoved) 

Håndtryk 

Kigge i øjnene 

Ikke bagtale kolleger 

Respektere rygepolitik 


Uge 7: Fællespraktik 

Mål: 

Fællespraktik på Odsherred Statsskovdistrikt. 

Etablering af naturlegeplads nær asylcenter Avnstrup 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

Fællespraktik 

I Avnstrup 

Odsherred 

Statsskovdistrikt 


I Avnstrup 

Odsherred 


Materialer Varmt tøj og 

madpakke 


I Avnstrup 

Odsherred 



I Avnstrup 

Odsherred 


Varmt tøj og 

madpakke 


I Avnstrup 

Odsherred 



I Avnstrup 

Odsherred 


Varmt tøj og 

madpakke 


I Avnstrup 

Odsherred 



I Avnstrup 

Odsherred 


Varmt tøj og 

madpakke

Fællespraktik på Odsherred 


v/ Center Avnstrup 

Mødested: 

På basketbanen foran Center Avnstrup kl. 09:30. 

Center Avnstrup 

Avnstrupvej 1 

4330 Hvalsø 

Her udleveres regnsæt og støvler den første dag. 

Skema: 


Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 

09:30-15:00 09:30-15:00 09:30-15:00 Fri (off) 09:30-15:00 

VIGTIGT: Er du forhindret i at komme, SKAL du ringe til Anders på 

telefon 2982 7828 inden kl. 09:00.

Praktik på Odsherred 


(Uge 7) 

Sted: 

Vi mødes ved basketbanen foran center Avnstrup 

kl. 09:30. 

Tid: 

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 09:30 til 15:00 

Husk: 

Medbring varmt tøj og madpakke 


Uge 8: Individuel praktik 

/ fælles praktik 

Mål: 

Individuel praktik på Svanholm Gods (1 person) 

og KVL’s væksthus (1 person). 

Afslutning på naturlegeplads ved Avnstrup 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 


Afslutning på 

naturlegeplads ved 

Avnstrup 




Avnstrup 

Materialer Husk madpakke 

og varmt tøj 




Avnstrup 




Avnstrup 

Husk madpakke 

og varmt tøj 



naturlegeplads 

ved Avnstrup 



naturlegeplads 

ved Avnstrup 

Husk madpakke 

og varmt tøj 




Avnstrup 




Avnstrup 

Husk madpakke 

og varmt tøj

UGE 9: CV Workshop 

Mål: 

 

Opsamling på praktikforløbene 

Kompetenceafklaring 

CV Workshop 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

Opsamling på 

praktik 

Dansk 

Opsamling på 

praktik 

Dansk 

Logbog 


CV Workshop 


CV Workshop 

Materialer CV Workshop 

materiale fra 

www.want2work.org 


CV Workshop 


CV Workshop 

CV Workshop 

materiale fra 

www.want2work.org 

Dansk 

Dansk 

Logbog

Hvilken person søger virksomheden? 

Buzzøvelse (30 min.) 

I den udleverede jobannonce find og præsenter følgende: 

1. Hvilken type stilling? 

2. Hvordan skal stillingen søges? 

3. Hvilke jobspecific skills forventes af ansøgeren? 

4. Hvilke interpersonal skills forventes af ansøgeren? 

5. Hvilke personal attitudes and values forventes af ansøgeren? 


E UROPÆISK 

CURRICULUM VITAE 

FORMAT 

PERSONLIGE OPLYSNINGER 


Navn [ EFTERNAVN, fornavn(e) og mellemnavn(e) ] 

Adresse [ Husnummer, gade, postnummer, by, land ] 

Telefon 

Fax 

E-mail 

Nationalitet 

Fødselsdato [ Dag, måned, år ] 

ERHVERVSERFARING 

• Datoer (fra – til) [ Begynd med den seneste stilling og tilføj derefter et nyt afsnit om 

hver af de tidligere relevante stillinger. ] 

• Arbejdsgivers navn og adresse 

• Virksomhed eller sektor 

• Beskæftigelse eller stilling 

• Vigtigste aktiviteter og 

ansvarsområder 

ALMEN OG ERHVERVSFAGLIG 

UDDANNELSE 

• Datoer (fra – til) [ Begynd med den seneste uddannelse og tilføj derefter et nyt afsnit om 

hver af de relevante kurser, du har afsluttet. ] 

• Uddannelsesinstitutionens navn og 

type 

• Vigtigste fag/erhvervskvalifikationer 

•Uddannelsens betegnelse/ 

Erhvervet titel 

• Niveau efter national klassificering 

(hvis relevant)

PERSONLIGE FÆRDIGHEDER OG 

KOMPETENCER 

Erhvervet i løbet af livet eller som led i et 

karriereforløb, men ikke nødvendigvis 

dokumenteret ved hjælp af formelle 

uddannelses- og eksamensbeviser. 

MODERSMÅL [ Angiv modersmål ] 

ANDRE SPROG 

[Angiv sprog ] 

• Læsefærdighed [ Angiv niveau: udmærket, godt, grundlæggende ] 

• Skrivefærdighed [ Angiv niveau: udmærket, godt, grundlæggende ] 

• Talefærdighed [ Angiv niveau: udmærket, godt, grundlæggende ] 

SOCIALE FÆRDIGHEDER OG 

KOMPETENCER 

Leve og arbejde sammen med andre 

mennesker, i flerkulturelle 

sammenhænge, i stillinger, hvor 

kommunikation er vigtig, og i situationer, 

hvor teamwork er afgørende (f.eks. 

inden for kultur og sport) etc. 

ORGANISATORISKE 

FÆRDIGHEDER OG 

KOMPETENCER 

Koordinering og administration i 

forbindelse med mennesker, projekter, 

budgetter; på arbejde, i forbindelse med 

frivilligt arbejde (f.eks. inden for kultur og 

sport) og hjemme etc. 

TEKNISKE FÆRDIGHEDER OG 

KOMPETENCER 

Inden for computere, specialudstyr, 

maskiner etc. 

KUNSTNERISKE FÆRDIGHEDER 

OG KOMPETENCER 

Musik, forfattervirksomhed, design etc. 

ANDRE FÆRDIGHEDER OG 

KOMPETENCER 

Kompetencer, som ikke er omtalt 

ovenfor. 

KØREKORT TIL ET ELLER FLERE 

KØRETØJER 

YDERLIGERE INFORMATIONER 

BILAG 


[ Beskriv disse færdigheder og anfør, hvor de er erhvervet) 

[ Beskriv disse færdigheder og anfør, hvor de er erhvervet. ] 




[ Anfør andre informationer, som eventuelt kan være relevante, f.eks. kontaktpersoner, 

referencer etc. ] 

[ Opstil liste over eventuelle bilag. ]

Uge 10: Afslutning 

Mål: 

Færdiggøre CV 

Afslutning 



10:00 – 

12:00 

13:00 – 

15:00 

CV – Workshop 

(PC lokale) 

CV – Workshop 

(PC lokale) 

Materialer Booke PC lokale 

Disketter med 

standard CV 

opbygning 

Dansk Dansk Opsamling 

Dansk 

Logbog 

Dansk 

Logbog 

Quiz 

Evaluering/ophør 

Afslutningsfest 

Kursusbevis 

Kage 

Billeder 

Kursusbeviser 

Quiz 

Evalueringsskema

Quiz about agriculture! 

15 minutes 


Question Yes No 

1. Are the regional differences in agricultural production due to 

differences in soil composition? 

2. Is a sandy soil better to hold back the rainwater than a clay soil? 

3. Was the first Danish co-operative dairy (andelsmejeri) 

established in 1952? 

4. Was it the farmers themselves who owned the co-operatives? 

5. Was the average milk production about 17 kg/cow/day in 2001? 

6. Are the conifer trees the most common trees in Jutland? 

7. Is the Beech tree a broadleaved species? 

8. Is an oak tree about 130 - 150 years old when you harvest it? 

9. Is Denmark the leading exporter in cow-meat? 

10. Can you control the temperature outside the greenhouse? 

11. Is organic farming more productive than farming using chemicals 

and fertilizers? 

12. Is the average Danish farm size around 75 ha? 

13. Is Denmark exporting bananas? 

Name:______________________________

Undervisningsassistent til 

jordbrugskursus 

Mål: 

At involvere en asylansøger som besidder et menneskeligt og fagligt 

overskud til at assistere underviserne på jordbrugskurset. 

Skema: 


Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 

10:00 – 15:00 10:00 – 15:00 10:00 – 15:00 fri 10:00 – 15:00 

Kurset starter mandag den 13. oktober og slutter fredag den 19. 

december 2003. 

Opgaver: 

Hjælpe underviseren med at føre protokol og refundere billetter 

Hjælpe med at ringe rundt til ikke fremmødte deltagere 

Hjælpe underviseren med at forberede kursusmateriale 

Hjælpe deltagerne med at lave logbog 

Hjælpe med at oversætte undervisningen efter behov 

Deltage i et ugentligt koordineringsmøde 

Andet

COURSE - Want2work.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?