COURSE - Want2work.dk

More documents

Recommendations

Info

ØV2/2 Skovbruget Hvorfor havde træ meget stor betydning for samfundet? Hvilkte problem skaber husdyr i skoven, når man samtidig ønsker at producere træ? Englænderne stjal den danske flåde i 1807. Kongen beordrede herefter store arealer tilplantet med egetræ, således at en ny flåde kunne bygges. Hvor lang tid tror I, at det tager for en eg at vokse sig stor nok til flådetømmer? want2work, 2004 Agriculture course
Baggrundsnotat til underviseren Jordbrugets udviklingshistorie Landbosamfundet ca. 1750 Landsbyen Omkring 1750 boede langt de fleste mennesker i Danmark på landet. Landskabet var dengang præget af store områder med uopdyrket jord (overdrev) og landsbyer, hvor gårde og huse lå tæt sammenbyggede. Omkring landsbyen lå de opdyrkede jorder. Kun på Bornholm og i de magre hedeegne i Jylland var enkeltgårdene dominerende. En landsby kunne før landboreformerne rumme op til 15-20 gårde foruden husmandshuse og håndværkerhjem. Desuden var der i de større landsbyer også en kirke, skole, smedje og evt. et fattighus. Bygningerne lå som regel samlet omkring et fællesareal, forten eller gaden. Her kunne smådyr græsse, og mange steder lå der også et gadekær, hvor dyrene kunne vandes, og hvor man kunne hente vand, hvis der opstod ildebrand. Driftsformen Trevangsbruget var den almindeligste driftsform på øerne og i dele af Østjylland. En af de 3 vange lå årligt hen med græs, for at jorden kunne hvile. På de andre 2 vange blev der sået rug (vintersæd) og byg (vårsæd). Disse vange var alt efter kvalitet inddelt i et antal mindre jordstykker, åse, der igen var inddelt i agre. Hver gård havde en ager i hver ås. På denne måde fik gårdene del i både den gode og den dårlige jord. Til gengæld kunne den enkelte gård have 100 jordstykker fordelt i alle vangene. Megen tid gik med at komme rundt til de forskellige jordstykker. På græsvangen havde gårdmændene deres kreaturer gående. På overdrevet havde både husmænd og gårdmænd ret til at lade deres dyr græsse. Det såkaldte græsmarkbrug var udbredt i Midt- og Vestjylland. I græsmarksbruget var landsbyens jorder delt op i 6-12 tægter. Halvdelen af tægterne var besået med rug og byg, resten lå hen med græs. Hvert år skiftede man så en ny tægt blev inddraget til dyrkning og en anden tægt fik lov at hvile med græs. På den måde fik den mindre frugtbare jyske jord flerårig hvile. Perioden frem til landboreformerne kaldes ofte for fællesskabstiden, men et egentligt dyrkningsfællesskab var der ikke tale om. Hver gårdmand havde sine egne redskaber og bearbejdede kun sine egne agre. Men pløjning, såning og høst måtte udføres samtidigt, for at man ikke skulle ødelægge naboens arbejde eller få sit eget ødelagt. Godset og fæstesystemet Landsbyens beboere ejede kun de færreste steder den jord, de dyrkede, eller de bygninger de boede i. De var fæstebønder, d.v.s. gård- eller husfæstere under et gods, som var ejet af en adelig eller borgerlig godsejer, kronen eller en institution, f.eks. Københavns Universitet. I det daglige så fæstebønderne på de store højadelige godser ikke meget til deres herskab. Herskabet havde ofte flere godser at bebo på skift, og en del af året blev tilbragt i København. En godsforvalter og en godsinspektør stod for den daglige ledelse af godset. want2work, 2004 Agriculture course
Page 1 and 2: A S Y L A N S Ø G E R E P Å V E J
Page 3 and 4: Jordbrug kursus i landbrug, skovbru
Page 5 and 6: Fagundervisningen vil indeholde: i
Page 7 and 8: force, at særligt engagerede eleve
Page 9 and 10: En ugentlig ekskursion Vi havde en
Page 11 and 12: En deltager ringer til et ekskursio
Page 13 and 14: Ugeplan for jordbrugskursus (13. Ok
Page 15 and 16: Introduktion Dagsorden 10:15 Velkom
Page 17 and 18: Hvad kan jeg? Har du nogensinde pr
Page 19 and 20: Regler for kurset Buzz øvelse i gr
Page 21 and 22: Tegn din sidemand Navn_____________
Page 23 and 24: Ekskursion til Arboretet 11:00 Afga
Page 25 and 26: OH1 Det danske landskab 25.000 år
Page 27 and 28: OH3 Landbruget omkring 1750 Små la
Page 29: ØV1/2 Jordbrugets udviklingshistor
Page 33 and 34: ØV1/2 Jordbrugets udviklingshistor
Page 35 and 36: Fakta om dansk landbrugsproduktion
Page 37 and 38: Uge 2: Danske jordbrugserhverv Mål
Page 39 and 40: Eksporten af fjerkræ og æg udgør
Page 41 and 42: Ekskursion til Svanholm 10:30 Afgan
Page 43 and 44: Økologi og konventionel drift Buzz
Page 45 and 46: Avl og forædling i landbruget (Kil
Page 47 and 48: Produktionsmetoder i landbruget (Ba
Page 49 and 50: handelsbalance og økonomi. Den dan
Page 51 and 52: fortsætter, indtil hønerne begynd
Page 53 and 54: måde undgås det, at der slæbes j
Page 55 and 56: Produktionsmetoder Kvæg Kalv Kvi
Page 57 and 58: klækkemaskine, hvor de er i 3 dage
Page 59 and 60: Uge 4: Det moderne skovbrug Mål:
Page 61 and 62: Andet løvtræ 10% Eg 7% Bøg 18% T
Page 63 and 64: Naturlig skovcyklus want2work, 2004
Page 65 and 66: Skovbruget i Danmark Buzz-øvelse (
Page 67 and 68: Uge 5: Det moderne gartneri Mål:
Page 69 and 70: Podning af frugttræer er en specie
Page 71 and 72: Den Kgl. Veterinærog Landbohøjsko
Page 73 and 74: Huskeøvelse - fra ekskursion til K
Page 75 and 76: Besvarelse: Huskeøvelse - fra eksk
Page 77 and 78: Uge 6: Praktikforberedelse Mål: F
Page 79 and 80: Introduktion til arbejdsmarkedet Ki
Page 81 and 82:
Besvarelse Hvad er vigtigt for at o
Page 83 and 84:
Fællespraktik på Odsherred Statss
Page 85 and 86:
Uge 8: Individuel praktik / fælles
Page 87 and 88:
Hvilken person søger virksomheden?
Page 89 and 90:
PERSONLIGE FÆRDIGHEDER OG KOMPETEN
Page 91 and 92:
Quiz about agriculture! 15 minutes
show all

COURSE - Want2work.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?