Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aarene 1885 og 1886

42
Paa Sygehus er fra Fængslerne i det Hele indlagt 10 Fanger, hvoriblandt
en i Moss Fængsel hensiddende Kvindefange, der var frugtsommelig og skulde
fOcle. Efter Barnets Fødsel blev hun igjen indsat i Varetægtsarrest, men
maatte atter, da Barnet var sygt, indlægges paa Sygehuset. Ligeledes blev
en Kvindefange i Aalesunds Fængsel, der skulde udstaa Straf af Fængsel paa
Vand og Brød i 26 Dage, syg, efterat hun havde hensiddet i saadan Straf i
20 Dage, og maatte indlægges paa Sygehus, hvor hun henlaa i cirka 14 Dage.
Derpaa blev hun efter Lægens Raad og' efter Indhentelse af Amtmandens Samtykke
hjemsendt for at samle Kræfter, hvorefter hun efter cirka 3 Maaneders
Forløb atter indfandt sig i Fængslet til Udstaaelse af den resterende Straf,
der blev konventeret til Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
Af de øvrige 8 Fanger, som maatte indlægges paa Sygehus, led 2 af
Sindssygdom.
Intet ordinært Dødsfald er forefaldt i Aarets Lob. Derimod fik en Varetægtsfange
i Stavanger Amts Distriktsfængsel Anledning til at begaa Selvmord
(ved at hænge sig i Cellen), uagtet der blev gjort alt for at forhindre det, idet
man blandt andet om Nætterne havde særskilt Vagt, der stadig havde ham
under Øjnene. I HOnefos Fængsel forsøgte en Fange at aflive sig ved Hængning,
men det lykkedes imidlertid Vagtmesteren at faa ham nedskaaret saa,
betimelig, at Fangen af den tilkaldte Læge igjen blev bragt tillive.
Heller ikke i de udenfor Christiania beliggende Fængsler bar man gjort
den Erfaring, at Vand- og Brødstraffen i Almindelighed er farlig for Fangernes
Helbred.
Af Udtalelser heroin skal man anføre følgende :
Den ved Bergens Distriktsfængsel antagne Læge har ytret sig saaledes :
Med Hensyn til mine Iagttagelser angaaende Vand- og BrOdstraffen har
jeg i min Funktionstid meget sjelden mærket eller hørt nogen Fange klage
over denne Strafs antagelige Strenghed ; ingen direkte eller indirekte skadelig
Følge paa Vedkommendes Helbredstilstand er iagttagne ; tvertom har jeg gjort
den bestemte Observation hos adskillige Fanger, at denne Straf snarere synes
at have havt en gavnlig Indflydelse paa deres hele Udseende, at mulige tilstedeværende
Uordener i Fordøielsen er bedrede og at de har forladt Fængslet
i en bedre Tilstand, end da de indkom. Til Forstaaelse af dette Forhold
maa man vel tage i Betragtning, at de fleste Fanger ofte hensidder en længere
Tid i Varetægtsarrest, før de begynder paa den egentlige Straf, og saaled.es
allerede har et godt Grundlag at begynde paa ; da Kosten, for Varetægtsfanger
vel for de flestes Vedkommende er ganske anderledes nærende og rigelig, end
største Delen af disse Personer er vante til i Frihed, hvor Livet tilbringes med
Drik og Udsvævelser, i daarligt Logis og ussel Klædedragt, maa Opholdet i
Fængslet, selv med Tabet af den personlige Frihed, paa Vand- og Brødstraf
saalangt fra være til Skade for Helsen, at mine Erfaringer i al Fald taler for
det Modsatte ; for de Individer, der i Frihed er vante til bedre Livsvilkaar,
kan denne Straf nok være noget haard at udsone, men hos disse virker den