Jeg havde aldrig set mig selv i olie branchen - LiveBook

karrierestart Speciale om 

ekstremregn blev adgangsbilletten 

til et job i Niras. 

side 18-19 

Foto: Das Büro 

jobsøgning Sådan kommer 

du hjem fra messen med en 

kontrakt under armen. 

side 8 

dse messe 11 

drømmejob Tre ingeniører har 

haft held til at leve drengedrømmen 

ud med fly, biler og computer 

animationer. side 22-25 

Lyngby 2013 

ingeniøren 

15. marts 2013 

www.ing.dk 

Jeg havde 

aldrig set 

mig selv i 

olie branchen 

katrine klyver bruger sin bygningsingeniøruddannelse 

til at designe 

fleksible transmissionsrør til olie. 

side 10

I joined because I wanted to be challenged. 

Month 16 

I was a construction 

supervisor in the 

North Sea advising 

and helping foremen 

solve problems. 

Real work 

International opportunities 

Three work placements 

The Graduate Programme 

for Engineers and Geoscientists 

DiscoverMITAS.com 

Signe Riisom Pedersen 

Engineer

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE 

It’s not what you do for a living 

It’s what you live to do 

We want people for a life in the heart of climate and energy 

Knowing 

that no two days 

are the same just 

puts a smile on 

my face 

Put your will to work at jobs.danfoss.dk

4 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 

en nySkaBelSe på årets DSE Messe Lyngby er Company Buzz – seks paneldiskussioner, hvor fire af de tungere drenge fra ingeniørbranchen svarer på spørgsmål. Arkivfoto: DSE 

mød virksomhederne i virkeligheden 

DSE Messe Lyngby er din unikke 

mulighed for at netværke med 

over 130 ingeniørvirksomheder. 

Mød virksomhedsrepræsentanterne 

ansigt til ansigt, så du skiller 

dig ud fra mængden, opfordrer 

DSE-formanden. 

velkommen 

Af Morten Lund redaktion@ing.dk 

Det er helt enkelt: Det handler om at 

møde virksomhederne ansigt til ansigt i 

stedet for gennem en ansøgning. DSEformand 

Eddi Søgaard tøver ikke, når han 

skal forklare, hvorfor man skal troppe op 

på DSE-messen. 

»Det er helt klart fordi, man skal ud at 

netværke. Man skal finde nogle virksomheder 

og skille sig ud fra mængden i stedet 

for bare at søge jobbene,« siger han. 

»DSE-messen er en mulighed for at 

møde virksomhederne ude i virkeligheden 

og give dem en idé om, hvem du er 

som person. For ofte er det dem, der er på 

standen, som ansætter folk efterfølgende,« 

lyder det fra Eddi Søgaard, som ons- 

dSe messe lyngby 2013 

dag den 20. marts vil slå dørene op til en 

messe med over 130 deltagende virksomheder. 

De tunge drenge går på scenen 

Et af de nye tiltag i år er Company Buzz, i 

alt seks live paneldiskussioner med deltagelse 

af fire af de tungere drenge fra branchen 

pr. gang. De suppleres på scenen af 

en ordstyrer, som undervejs vil stille 

spørgsmål til såvel virksomhederne som 

tilhørerne nede i salen – og som også tager 

imod spørgsmål. 

»Man kan få noget andet information 

end ude ved standene, for her har man en 

vært, der er forberedt, og det er de lidt tungere 

drenge, der er til stede på scenen. Så 

hvis man ikke lige selv ved, hvad man skal 

spørge virksomhederne om, er dette en 

god chance for at høre deres svar på andres 

spørgsmål,« forklarer Eddi Søgaard. 

Det er muligt at sende spørgsmål til panelet 

på forhånd. Og i det hele taget er det 

en god idé at være ordentligt forberedt, så 

man kommer hjem med andet end en 

mulepose fyldt med slik og kuglepenne, 

understreger Eddi Søgaard. 

Læs kataloget igennem og bliv klog på, 

hvilke virksomheder der deltager. Udpeg 

de mest relevante for dig, så du ikke bare 

går rundt på må og få. Og læs ikke mindst 

op på virksomheden, så du selv har nogle 

intelligente spørgsmål at stille på standen, 

lyder rådene fra DSE. 

Fordriv også tiden op til messen med at 

bladre igennem nærværende tillæg, der 

man skal ud at netværke. det gælder om 

at skille sig ud fra mængden ved at møde 

virksomhederne ansigt til ansigt. 

Eddi Søgaard, 

formand, DSE 

RedaktIon: Morten Lund (redaktør), Søren Rask Petersen (redigering), Nanna Skytte (layout) / annonceR: Thomas Ellekjær Hansen / Telefon +45 33 26 53 58. 

Simon Bjerremann sib@ing.dk / Telefon +45 3326 5390. tRyk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 64.574 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol 2. halvår 2012). / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S, 

Trekronergade 26, 2500 Valby, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / 

dIRektIon: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør 

er fyldt med gode karriereråd og giver dig 

mulighed for at stifte bekendtskab med 

nogle af de DTU-studerende, som på succesrig 

vis har klaret springet fra studieliv 

til karriere. j 

dSe meSSe lyngBy 2013 

anker egelundsvej 1 

kgs. lyngby 

meSSenS ÅBnIngStIdeR: 

j Onsdag 20. marts kl. 10-17 

j Torsdag 21. marts kl. 10-16 

Messens hjemmeside med oversigt 

over arrangementer m.v. 

www.studerende.dk 

Standplan side 26-27

allies in 

innovation 

Operating in the defense, aerospace, and security sector, Terma supplies unique, high-technology solutions. Our 

committed global workforce develops and manufactures mission-critical products and solutions that meet exacting 

customer requirements. Our business activities include: command and control systems; radar systems; self-protection 

systems for ships and aircraft; space technology; and advanced aerostructures for the aircraft industry. 

Our employees are our most important asset. They enable us to act globally and thereby maintain and expand our 

prominent market position. Striving for excellence, we work together with integrity in respect of one another, and we 

dare to be honest and share our opinions. We offer our employees a challenging and rewarding career with extraordinary 

opportunities for professional development. By constantly learning and improving, we retain focus on the 

continued development of our organization, capabilities, and products. Our line of business requires “best in class” 

and reliable products. We respond to these requirements simply by having passion for what we do. 

Meet us at stand 58/the Hall at the DSE Fair in Lyngby 

www.terma.com


Din ansøgning skal lyse af X-faktor 

Der er mange, der kan, men 

kun få der virkelig vil. Som 

nyuddannet er engagement og 

drive ofte vigtigere end den 

præcise faglige profil. Husk det, 

når du søger jobbet, formaner 

HR-konsulent. 

jobsøgnIng 


Cv’et er din adgangsbillet til jobbenes 

markedsplads – men slipper du først 

igennem nåleøjet, er det altafgørende for 

nyuddannede at udvise engagement og 

drive. 

Ofte kan det være lige så vigtigt som at 

ramme den præcise faglige profil, mener 

Nancy Lohmann, stifter af konsulentvirksomheden 

PeopleLink, der beskæftiger 

sig med rekruttering og HR-udvikling. 

»Der er mange, der kan, men der er ikke 

mange, der både kan og vil,« opsummerer 

Nancy Lohmann, der har mere end 

ti års erfaring som HR-chef i industrien, 

blandt andet hos Lego. 

en kaffeaftaLe med rekrutteringsbureauet 

inden jobsamtalen er en god måde at skaffe 

sig ekstra opmærksomhed på, råder HRkonsulent 

Nancy Lohmann fra People Link. 

For selv om man i ansøgningernes indledende 

sorteringsrunde selvfølgelig skal 

leve op til stillingsopslagets basale krav 

om faglighed – en kemiingeniør dur selvsagt 

ikke til at bygge huse eller broer – oplever 

Nancy Lohmann ofte, at kandidaterne 

ikke er særlig gode til at udvise det engagement, 

der før og efter selve jobsamtalen 

kan skaffe dem jobbet. 

brænD Igennem I ansøgnIngen 

Her nancy Lohmanns råd til, hvordan du 

brænder igennem i din næste jobansøgning: 

Vær autentisk: Forsøg ikke at udgive dig for 

at være noget, du ikke er. Den erfarne HRchef 

vil opdage det med det samme. Vær 

tydelig omkring dine kvalifikationer og 

styrker samt bevidst om dine svagheder og 

begrænsninger. Hav en rød tråd i dine karrierevalg 

og -ønsker. 

Holdninger er altid gode: Demonstrér gerne, 

at du har holdninger inden for arbejdsmiljø 

eller arbejdsprocesser eller grundlæg- 

At få en kaffeaftale i stand med rekrutteringsbureauets 

konsulent kan eksempelvis 

være en glimrende måde at komme 

til at stikke ud fra mængden på. At få sit 

netværk til at sprede positive rygter om én 

kan være en anden. 

Grundlæggende handler det om at vise, 

at man har drive – i stedet for at hævde, at 

man har det. j 

gende værdier. Det viser personlighed og 

integritet. 

Vær engageret på de sociale medier: Eksisterer 

du ikke på Google, eksisterer du ikke, 

lyder et moderne huskeråd. Men brug også 

Facebook eller LinkedIn strategisk i din jobsøgning. 

Du kommer langt med omtanke: Overvej dine 

ord, dine argumenter og din fremtræden. 

Vær ikke for frembrusende: Selvsikkerhed 

er godt, men vær ikke alt for aggressiv. Det 

kan hurtigt give bagslag.

Kristine Weirum scorede drømmejobbet 

ved at komme ud af 

ledighedens desperationsspiral 

og i stedet udvise engagement 

og drive. Grundigt forarbejde og 

en dosis kritisk sans er vejen 

frem, mener hun. 

jobsøgnIng 


Hun havde sagt det så mange gange før 

– uden at mene det. 

Denne eftermiddag til jobsamtalen hos 

Chr. Hansen, havde Kristine Weirum 

imidlertid ikke svært ved at vise projektlederen 

og HR-repræsentanten overfor, 

hvorfor fødevarevirksomheden skulle ansætte 

hende. 

Denne eftermiddag mente hun faktisk, 

hvad hun sagde. 

»Jeg kunne fortælle, hvorfor de skulle 

ansætte mig. Fordi jeg havde taget mig 

selv i andre gange at sige det uden at mene 

det,« husker Kristine Weirum. 

Denne gang var det alvor 

Som cand.polyt. fra DTU med specialisering 

inden for funktionelle fødevarer var 

stillingen som udviklingsforsker hos Chr. 

Hansen noget af et drømmejob for Kristine 

Weirum, der efter sin dimission i for- 

året 2011 både havde gået ledig nogle 

måneder og haft en fire-måneders tidsbegrænset 

stilling. 

Hun havde derfor allerede forfattet sin 

andel af ansøgninger, hvori hun havde oplistet 

grund efter grund til, at den og den 

virksomhed skulle ansætte hende – uden 

at mavefornemmelsen nødvendigvis havde 

været enig med fingrene på tastaturet 

hver gang. 

Med stillingen hos Chr. Hansen, der 

kombinerede fødevarer med forskning og 

udvikling, var det imidlertid noget helt 

andet. Dette var drømmestillingen i 

drømmevirksomheden – også selv om det 

var for en tidsbegrænset periode på to år. 

Men også en stilling, hvor hun nok ikke 

kunne leve op til alle faglige krav. Derfor 

skiftede Kristine Weirum kurs og satte alt 

ind på at bevise, at engagement og drive 

sagtens kunne være vigtigere end erfaring. 

I ansøgningen sørgede hun for at demonstrere 

viden om virksomhedens mis- 

sion og vision og ageren i medierne, og 

hun allierede sig derfor med sin karrierementor 

fra DTU for at få gode råd til, hvordan 

hun som ung civilingeniør uden særlig 

meget erfaring kunne skille sig ud fra 

mængden. 

Spionage på LinkedIn 

Hun foretog Google-søgninger på virksomhedsnavnet, 

nærlæste firmahjemmesiden 

og forberedte spørgsmål til jobsamtalen 

ud fra det og ringede også til jobopslagets 

kontaktperson for at stille spørgsmål. 

Samme kontaktperson ‘udspionerede’ 

hun ligeledes på LinkedIn for at være 

bedst muligt forberedt. 

»Så da jeg sad til samtalen, brugte jeg 

ikke så meget energi på at sige, at I skal 

vælge mig, fordi jeg er god til det og det. 

Jeg brugte derimod meget energi på at gå 

et skridt op og vise, at jeg virkelig ville det 

her,« fortæller Kristine Weirum om jobsamtalen 

den eftermiddag i januar 2012. 

Belønnet for ihærdighed 

Chr. Hansen kvitterede for hendes ihærdighed 

ved at tilbyde hende jobbet. Hun 

ramte ikke nødvendigvis den præcise faglige 

profil, men de mente, det var værd at 

bruge lidt ekstra tid på at lære hende op. 

Det kan altså betale sig at være lidt kræsen 

i sin jobsøgning, pointerer Kristine 

Weirum – også selv om hun udmærket 

forstår, at det kan være svært. Men det er 

Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013 

Engagementet sikrede drømmestillingen 

Da jeg sad til samtalen, brugte 

jeg ikke så meget energi på at 

sige, at I skal vælge mig, fordi 

jeg er god til det og det. 

Kristine Weirum 

MAN Diesel & Turbo flytter verden 

– kom og vær med 

Vi fremstiller motorer og maskiner, der både bevæger sig og står stille. Du finder dem både på havet og på landjorden. 

Vores løsninger flytter varer og mennesker over hele verden. Det gør de på de mest effektive, hurtige, billige og grønne 

måder, der findes. 

Sådan får vi den globale landsby til at fungere. Vi er blandt de største og bedste i verden til det. 

Det var vi ikke i 1758, da vores første firmaskilt blev skruet i døren. Siden da har vi år efter år bygget videre på vores virksomheds 

viden: fra ståltyper, maskinkraft og skibsfart til energi, sikkerhed og bæredygtighed. Og vi er kun lige begyndt. 

Læs mere om os på www.mandieselturbo.com og besøg vores stand på DSE messen på DTU i Lyngby. 

7 

I steDet for at forkLare, hvorfor Chr. 

Hansen skulle vælge hende, brugte Kristine 

Weirum tiden på at vise det. Det krævede 

forberedelse helt ned i detaljen. Privatfoto 

alt andet lige noget lettere at udvise engagement, 

hvis man rent faktisk er entusiastisk 

omkring jobbet: 

»Når man er jobsøgende, kan man være 

lidt desperat efter at søge alt, hvad der er. 

Men det kan godt virke lidt hult, når man 

sidder til samtalen og fortæller, hvor meget 

man vil det her.« j


Sådan får du en 

kontrakt med 

hjem fra messen 

Vil du gå hjem fra DSE-messen 

med en kontrakt eller en kontakt 

under armen, er det nødvendigt 

at forberede sig på 

forhånd – og stå tidligt op. 

messestrategI 


Udvælg dine favoritter på forhånd 

Start nogle dage før med at lave en prioriteret 

liste over virksomheder, du gerne vil 

snakke med. Lav gerne en A-liste og en Bliste. 

Lav research på hver enkelt virksomhed 

og forbered nogle spørgsmål til dem. 

Drop jakke og slips 

Det er en dårlig idé at troppe op med hullede 

bukser og ketchuppletter på t-shirten, 

men du kan også være for seriøs. Det 

kan give bagslag at dukke op i hvid skjorte 

og slips, hvis din yndlingsvirksomheds 

repræsentanter har polotrøjer på. Så lad 

det fornemme tøj blive hjemme. Og smid 

også taske og cykelhjelm i garderoben, 

så det ikke ligner, du kom tilfældigt forbi 

– garderoben er alligevel gratis. 

Du skal vide, hvad du sælger 

Lav også research på dig selv. Gør det 

klart med dig selv, hvad du gerne vil have 

ud af messen. Et studiejob? Et fast job? En 

specialekontrakt? Og sæt ord på dine egne 

kompetencer – hvem er du, og hvad 

kan du tilbyde virksomheden? Jo bedre du 

ved, hvad du står for, og hvad du leder efter, 

des lettere er det at sælge dig selv som 

produkt. 

Snak dig varm først 

Lad være med at lægge ud med din drømmevirksomhed. 

Udvælg en eller to virksomheder 

fra din B-liste, og puds snakketøjet 

ved at gå hen til dem først. Så kan du 

øve din elevatortale og samtidig snakke 

den værste nervøsitet af dig. 

Kom i gang fra morgenstunden 

Udnyt de stille timer først på dagen og 

sidst på eftermiddagen. Så er det lettere at 

få en seriøs snak med virksomhederne. 

Omkring middagstid vælter det ind med 

studerende, som bare er kommet for at 

score gratis bolsjer og kuglepenne. 

Gem cv’et til senere 

Tag for en sikkerheds skyld et generelt cv 

med, men pas ellers på med at uddele 

cv’er til højre og venstre. Tilbyd i stedet at 

sende cv’et efterfølgende pr. mail. Så kan 

du tilpasse dit cv til virksomheden og jobbet, 

og samtidig vil dit cv ligge i en mailboks 

– og ikke i bunken med 200 andre 

cv’er, som virksomheden har modtaget på 

messen. 

Spørg efter en fagfælle 

Er du elektroingeniør, er der ikke meget 

fidus i at snakke med en bygningsingeniør. 

Så spørg efter personer inden for de 

fagområder, du interesserer dig for. Det 

giver en langt mere flydende samtale, og 

du får flere brugbare informationer ud af 

det. 

sæt ord på dine kompetencer 

– hvem er du, og hvad kan du 

tilbyde virksomheden? Jo 

bedre du ved, hvad du står 

for, og hvad du leder efter, 

des lettere er det at sælge dig 

selv som produkt. 

Kom tilbage dagen efter 

Fik du ikke det ud af samtalen, som du 

havde håbet på, så kom tilbage dagen efter. 

Det samme gør sig gældende, hvis en 

person fra dit fagområde først er til at 

træffe dagen efter. I sidste ende handler 

det om kemi, og hvis du ikke lige klikker 

med vedkommende første gang, kan det 

være en god idé at vende tilbage dagen 

efter. j 

Rådene er udarbejdet i samarbejde med 

Helle Rønne Warburg, karrierevejleder ved 

DTU’s karrierecenter, og Trine Raftopol, 

mangeårig DSE-deltager.

If you like 

working with 

people who 

take pride in 

their job, you’ll 

be in great 

company 

Meet us at 

stand 39 

at the DSE fair 

in Lyngby 

As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z. To us there is no such 

thing as just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. Your 

job will be to help set new standards for innovative daylight and ventilation solutions. We take our 

responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our employees is 

what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs 

11947-065_Imageann_Ing_Messe_266x365.indd 1 07-03-2013 15:08:19


Byggebranchen skiftet ud med 

Katrine Klyver fravalgte en karriere 

i byggebranchen til fordel 

for den ukendte oliebranche. 

Det har hun ikke fortrudt. 

karrIereveje 


»Jeg havde ikke overvejet det et sekund. 

Det må jeg sige.« 

Den nybagte bygningsingeniør Katrine 

Klyver havde ikke ligefrem set det komme, 

da hun sidste forår satte sin krusedulle 

på sin karrieres første ansættelseskontrakt. 

I stedet for en rådgiver- eller en 

produk tions virksomhed valgte hun at 

skrive under med National Oilwell Varco 

Danmark (NOV Flexibles). 

Farvel betonkonstruktioner og elementbyggeri, 

goddag fleksible olierør og 

offshore. 

»Der gik også nogle dage, hvor jeg lige 

måtte gå og sunde mig over, at det var det, 

jeg havde valgt. For jeg havde aldrig set 

mig selv i oliebranchen,« fortæller 25-årige 

Katrine Klyver om de forårsdage for et 

lille års tid siden, hvor hendes karriere tog 

et ordentligt sporskifte, allerede inden 

den egentlig var kommet i gang. 

Et godt match 

At hun overhovedet blev sporet ind på 

oliebranchen, skyldes at hun sidste år i 

marts, mens hun var i gang med at skrive 

afgangsprojekt, fik en mail fra NOV Flexibles, 

det tidligere NKT Flexibles, der producerer 

fleksible transmissionsrør til olie, 

gas og vand. 

En af hendes undervisere på DTU havde 

anbefalet hende, og hendes nu nuværende 

teamleder spurgte, om ikke Katrine 

Klyver havde lyst til at kigge ud forbi Priorparken 

i Brøndby og høre nærmere om 

virksomheden. 

Det ville hun da gerne. Og det viste sig, 

at matchet mellem bygningsingeniøren 

og olierørsproducenten slet ikke var så 

dårligt endda. 

Fagligt flugtede de fleksible rør fint 

med Katrine Klyvers speciale om ‘co-roterende 

bjælketeori’, og med hendes valgfag, 

der allerede pegede mod konstruktions- 

og produktionsmekanik, var det i 

forvejen ikke givet, at hun skulle ende 

som traditionel bygningsingeniør. 

International virksomhed 

Desuden bød den globalt orienterede oliebranche 

på en anden væsentlig fordel i 

forhold til byggebranchen, hvor projekterne 

typisk foregår i Danmark. 

»Det er en international virksomhed. I 

forhold til byggebranchen er der flere internationale 

kunder og forskellige kulturer. 

Man skal holde sig for øje, at taler 

man med kunder selv fra Frankrig, er der 

bare nogle små forskelle i kultur, og det 

synes jeg også er interessant,« fortæller 

hun. 

Det er fleksIBle rør som denne spole, 

Katrine Klyver er med til at designe. Hverdagen 

tilbringes dog ikke her på fabrikken 

i Kalundborg, men på kontoret i Brøndby. 

Fotos: Das Büro

fleksible olierør 

Da Katrine Klyver havde første arbejdsdag 

midt i september, var det internationale 

udsyn kun blevet endnu større. I 

mellemtiden havde den danske koncerns 

administrerende direktør i maj været et 

smut i Rio og forhandlet en aftale til næsten 

ti milliarder kroner hjem med brasilianske 

Petrobras om levering af 700 kilometer 

rør og etablering af en helt ny fabrik 

i Brasilien. 

Alle har været novicer 

Det er dog virksomhedens danske fabrik i 

Kalundborg, som Katrine Klyver udvikler 

til. Hun sidder i Pipe System Design Local 

og er med til at designe de specielle 

rør, der takket være en kombination af 

forskellige lag – herunder træk- og trykarmering 

og to polymerlag – kan bøjes i 

forskellige vinkler. 

Unægtelig noget andet end bygningsdesign, 

men ifølge Katrine Klyver er 

brancheskiftet forløbet uden problemer. 

De grundlæggende teorier kunne hun i 

forvejen, herunder afgangsprojektets 

hovedtemaer ikke-linearitet og dynamik, 

og som hun selv påpeger, har stort set alle 

hendes kolleger på et eller andet tidspunkt 

været novicer. 

Sådan er det, når man arbejder i en af 

de kun tre virksomheder på verdensplan, 

som gør det i fleksible rør. 

Ellers har en kombination af formelle 

Det lød spændende at komme 

ind og opleve den branche, men 

jeg tænkte da over, om jeg ville 

lukke nogle døre. 

Katrine Klyver 

oplæringskurser og dagligdags ‘learning 

by doing’ bragt bygningsingeniøren på 

omgangshøjde med oliebranchens standardpensum 

– suppleret med lidt ekstralæsning 

om den branche, hun kendte meget 

lidt til. En branche, som på grund af 

omverdenens bevågenhed – tænk bare på 

BP’s Deep Horizon-katastrofe i den Mexi- 

canske Golf i 2010 – nærmest pr. automatik 

er ekstremt opmærksom på detaljen. 

»Der er så stor fokus på oliebranchen, 

at man sidder med nogle kunder, som går 

i dybden med det, man laver. De læser virkelig 

tingene igennem og godtager ikke 

et ‘det skal nok gå’-svar, så man skal have 

facts på bordet og nogle gange undersøge 

tingene yderligere. Man bliver testet på 

fagligheden og tvunget til at gå i dybden 

med tingene,« siger Katrine Klyver, som 

sætter pris på, at der rent faktisk afsættes 

tid i ugeskemaet, hvis man som medarbejder 

ønsker at fordybe sig i specifikke 

emner. 

Slut med beton 

Her et halvt år efter at Katrine Klyver for 

første gang trådte ind gennem døren i 

Priorparken, har hun på ingen måder fortrudt 

sit brancheskift. Men hun indrømmer, 

at det ikke var nogen let beslutning. 

»Det var da et virkelig svært valg. Jeg 

syntes, det lød spændende at komme ind 

og opleve den branche, men jeg tænkte da 

over, om jeg ville lukke nogle døre. På den 

anden side kunne jeg godt høre, at de basale 

teorier, man bruger her, ville jeg sagtens 

kunne tage med og bruge i en anden 

sammenhæng,« siger Katrine Klyver og 

tilføjer med et grin: 

»Men jeg får nok ikke forbedret min 

viden inden for beton.« j 


OffshOre-BraNcheN 

skrIger på arBejDskraft 

11 

katrine klyver blev langtfra den eneste nye 

ingeniør på NOV’s kontorer i 2012. 55 ingeniører 

ansatte det tidligere NKT Flexibles i 

det forgangne år, hvilket bringer det totale 

antal medarbejdere i Danmark op på cirka 

850. 

NOv’s milliardkontrakt med brasilianske 

Petrobras om levering af rør og en fabrik i 

Brasilien har ikke ligefrem mindsket behovet 

for nye medarbejdere. Koncernen har 

indtil nu ansat 31 nye folk i år og forventer 

at ansætte flere ingeniører resten af året. 

I det hele taget skriger den danske off shorebranche 

på arbejdskraft. I januar 2012 forlød 

det fra Esbjerg, at den vestjyske off shorebranche 

ikke kunne besætte 100 stillinger, og 

så sent som januar i år manglede Rambøll 50 

mand på offshoreområdet. 

De svære rekrutteringsbetingelser får ifølge 

aktører fra branchen virksomhederne til 

også at tage folk ind uden offshoreerfaring. 

Ellers er det typisk proces og rådgivningsingeniører 

samt projektledere og maskininge 

niører, der vil kunne finde job i branchen. 

Også i Norge mangler branchen folk. Virksomheden 

4Subsea er således til stede på 

DSEmessen for at rekruttere danske kandidater.


lær at surfe på 

globaliseringens bølge 

Du får brug for kompetencer 

som interkulturel fingerspitzgefühl 

og kontekstforståelse, i 

takt med at globaliseringen 

skyller ind over ingeniørfaget. 

Læs her, hvordan du allerede 

som studerende kan hoppe med 

på bølgen. 

globalIserIng 


Man er nødt til at kunne surfe, hvis man 

vil undgå at blive slået til pindebrænde i 

globaliseringens brænding. Det er den 

metafor, som Ib Enevoldsen bruger, når 

han skal forklare, hvorfor det er vigtigt 

som dansk ingeniør at have en progressiv 

tilgang til globaliseringen. 

»Man kan godt opfatte det som en bølge, 

der strømmer ind over os, og der er det vigtigt 

ikke at vende ryggen til, men i stedet lære 

at surfe på bølgen,« siger Ib Enevoldsen, 

som er Executive Director i Rambøll. 

Mange vil nok mene, at første bølge allerede 

har ramt Danmark for lang tid siden, 

men det er ikke det vigtigste i denne 

sammenhæng. Det vigtigste er, hvordan 

vi lærer fremtidens ingeniører at surfe på 

toppen og ikke blive skyllet i land som en 

våd hund. 

Teamdeltagere fra flere lande 

Ifølge Ib Enevoldsen handler det om at have 

forståelse for den globale arbejdsdeling, 

fordi internationaliseringen giver 

nye muligheder. 

Når man arbejder som ingeniør, vil det 

blive stadigt mere almindeligt, at projekter 

har mange forskellige deltagere fra 

mange forskellige lande. Og fagligt er der 

en lang række discipliner i spil, eksempelvis 

bæredygtighed, miljø og beregninger 

af bærende konstruktioner. 

Det, kombineret med faglig dybde, vil 

helt sikkert blive et afgørende konkurrenceparameter, 

mener dekan på DTU Martin 

P. Bendsøe, der blandt andet har internationalisering 

som fagområde. 

»Det, der bliver betalt for, når dagen er 

omme, er dyb faglighed og de løsninger, 

man kan udvikle. Dette omfatter selvfølgelig 

også en faglig dybde, når det gælder 

udvikling af nye, bæredygtige løsninger. 

Og så er evnen til at se de kommercielle 

muligheder en afgørende kompetence,« 

vurderer han. 

Udlandsstudier burde være tvunget 

Udlandserfaring bliver ligeledes altafgørende, 

vurderer både Rambøll, DTU og 

IDA. Ingeniørforeningens egen studieundersøgelse 

fra 2012 viser, at 51 procent 

af de danske ingeniørstuderende ikke har 

planer om at studere i udlandet. 

Tag til udlandet: Vil du kunne begå dig i en 

globaliseret verden, er du nødt til at eksponere 

dig for den, understreger alle kilder til 

denne artikel. Læs minimum et semester i 

udlandet eller bliv praktikant i Shanghai eller 

Rio. Interrailrejsen eller pilgrimsfærden 

til Nepal, da du var 18, er ikke nok. 

lav studieprojekter på tværs af landegrænser: 

Ib Enevoldsen fra Rambøll slår på 

tromme for, at universiteterne og ingeniørskolerne 

laver tværnationale projekter, 

hvor man eksempelvis sætter seks studerende 

fra forskellige lande sammen i en uge. 

Det er for slapt, mener IDA’s formand 

Frida Frost, der gerne så, at langt flere 

ingeniørstuderende tog til udlandet. 

»Jeg kunne godt ønske mig, det var 

obligatorisk at tage ud. Jeg vil gerne have, 

at alle ingeniørstuderende som minimum 

overvejer det. 50 procent er 

simpelt hen for lavt et tal – den andel så 

jeg gerne var meget højere,« siger Frida 

Frost. 

Hun opfordrer de unge ingeniører 

til at tilbringe mere tid med deres 

udenlandske studiekammerater – både 

til hverdag og i forbindelse med 

projekter. j 

sådan forbereder du dIg på globalIserIngen 

Projektet færdiggøres så via Skype og andre 

medier. Ligeledes opfordrer Frida Frost 

til, at universiteterne måske ligefrem begynder 

at stille krav om, at projektgrupper skal 

have deltagelse af internationale studerende. 

Vær mobil – også efter de 30: Du skal have 

lyst til at rejse og være mobil i dit arbejde, 

understreger Frida Frost – også når du er 

blevet 35, og sofaen og børnene derhjemme 

trækker. IDA’s egen undersøgelse viser, at det 

allerede i studietiden kniber med udlængslen, 

men det bliver altså nødvendigt at kunne 

pakke kufferten – også efter de 30. 

Arbejdet i et internationalt team er Stinnas første 

Stinna Kongsdal er hos virksomheden 

Marel blevet en del af 

en international koncern, hvor 

kulturmødet med islændinge og 

hollændere sætter sit præg på 

hverdagen. Hun håber på en 

global karriere i fremtiden. 

udlængsel 


Kulturforståelse kan blive et frygteligt 

lavpraktisk begreb, når man sidder til en 

videokonference med en projektgruppe 

bestående af danskere, islændinge og hollændere: 

Man skulle tro, at tre nordeuropæiske 

nær ved og næsten-naboer havde 

en nogenlunde ens mentalitet – alligevel 

har hver nationalitet forskellige måder at 

gøre tingene på. 

Hollænderne, erfarede Stinna Kongsdal 

under et af de tværnationale møder i 

cyberspace, ville gerne planlægge alting 

ned i mindste detalje. Islændingene, derimod, 

var ikke lige så begejstrede for planlægning 

og ville hellere bare kaste sig ud i 

det. Mens Stinna Kongsdal sad som dansker 

og befandt sig et sted i midten. 

»Det var da en udfordring til at begynde 

med,« fortæller den 24-årige civilingeniør 

om tiden, lige efter at hun var blevet 

ansat hos maskin- og softwareleverandøren 

Marel. 

»Det var noget helt simpelt, som hvorvidt 

der skulle tages referater af vores møder 

eller ikke,« siger hun. 

Det kan virke som et banalt eksempel 

– hvor forskellige kan vi nordeuropæere 

egentlig være? Burde vores kulturelle barrierer 

overhovedet betyde noget i en dagligdag, 

hvor vi sender mails til Beijing det 

ene øjeblik og ringer til Estland det næste? 

Fuld frihed i jobbet 

Det gør det, hvis man som Stinna Kongsdal 

arbejder for en virksomhed, der har 

over 3.800 medarbejdere på verdensplan. 

Islandsk-ejede Marel, det tidligere Scanvaegt 

International, leverer fødevaremaskiner 

og -software til det meste af verden, 

og selv om kollegerne på kontoret i 

Aarhus overvejende er danske, er det alligevel 

en hverdag præget af en international 

atmosfære, fortæller hun. 

Det er Stinna Kongsdals første job efter 

dimissionen fra DTU sidste sommer. Siden 

august har hun arbejdet som systemkonsulent 

i koncernens software Innova 

– en ny stilling affødt af Marels strategi 

om at vækste inden for software til de 

fødevaremaskiner, som koncernen har 

solgt gennem mange år. 

»Det var spændende at skulle starte noget 

op. Der ville være frihed til at styre det 

i en bestemt retning og være med til at bestemme, 

hvad fokus var. For Marel havde 

ikke den viden selv. Derudover tiltalte det 

mig, at det er en meget stor international 

virksomhed med klare muligheder for at 

komme ud at rejse. Så det var en kombination 

af de to ting,« fortæller Stinna Kongsdal, 

der er diplomingeniør fra Syddansk 

Universitet i Global Management and 

Manufacturing og oven på det har taget 

en kandidat på DTU i transport og logistik. 

Især den fynske diplomingeniøruddannelse 

med dens internationale fokus hav-

skridt mod udlandet 

de forinden skærpet hendes appetit på internationale 

oplevelser. Den er kun blevet 

skærpet yderligere, efter at hun det seneste 

halve år har arbejder på internationale 

projekter for både ukrainske og brasilianske 

kunder. 

Udstationering kunne friste 

En undersøgelse fra IDA blandt de ingeniørstuderende 

i 2012 viser ellers, at kun 

50 procent påtænkte at læse i udlandet, 

men rejseaktiviteter og en karriere i udlandet 

skræmmer på ingen måder Stinna 

Kongsdal. Tværtimod håber hun, det bliver 

en del af fremtiden. 

»Det er ikke nødvendigvis det, der gør 

forskellen i forhold til et job, men det er 

helt klart noget, jeg vil gå efter. Det er 

meget mere spændende, der er langt flere 

muligheder ,og i længden er Danmark 

for lille til mig,« siger hun ikke uden selvironi 

i stemmen. 

Stinna Kongsdal søgte for nylig en intern 

stilling i Australien. Hun fik den ikke, 

men hun kunne godt se en international 

fremtid foran sig. Også selv om den 

fremtid skulle komme til at involvere 

børn og familie. 

»Lige nu ville jeg sagtens kunne hive 

fire måneder ud af kalenderen og tage til 

Australien. Jeg vil stadig gerne arbejde 

internationalt senere hen, men får jeg 

børn en dag og slår mig ned, bliver det 

måske sværere at tage af sted et halvt år. 

Så var det bedre at blive udstationeret 

igennem længere tid. Men forretningsrejser 

afskrækker mig absolut ikke,« forsikrer 

civilingeniøren, der med en omrejsende 

ingeniørfar da heller ikke har det 

fra fremmede. j 

Forståelse for global arbejdsdeling 

Vil man arbejde med de store infrastrukturprojekter, 

er det nødvendigt 

med en forståelse for global arbejdsdeling, 

som Ib Enevoldsen 

kalder det. Det handler ikke om 

outsourcing eller onshoring, 

men om, at projektet foregår i 

flere lande på samme tid. Forthbroen 

i Skotland, Nordeuropas 

største broprojekt lige nu, er et 

godt eksempel: Danske ingeniører 

løser opgaven sammen 

med ingeniører i Indien, 

Skotland, Tyskland og 

England. 

Helhedsorientering 

Er du med til at bygge en 

bro som Forth-broen, 

skal du som ingeniør 

kunne svare 

på spørgsmålet: 

Hvad kommer det til at betyde 

for de mennesker, der bor i lokalsamfundet, 

at der kommer en bro? Det er ikke 

nok bare at kunne svare på, hvad det kommer 

til at betyde for trafikken. Hensynet 

til miljø, bæredygtighed og fremtidig 

samfundsudvikling vil være et lige 

så vigtigt parameter i projektet som de 

statistiske data på trafikken. 

Faglig dybde 

Dybe, faglige kompetencer er en startbetingelse. 

Og det omfatter hele paletten 

af teknologisk og ingeniørfaglig indsigt, 

omfattende analyse, syntese og helhedsforståelse. 

Konkurrencen fra de udenlandske 

ingeniører bliver kun øget, så de 


Sådan ser fremtidens 

globaliserede ingeniør ud 

13 

danske ingeniører må ikke rent fagligt tabe 

terræn, understreger Martin P. 

Bendsøe. Og faglig dybde alene gør det 

ikke, pointerer Ib Enevoldsen. Specialistviden 

er intet værd uden forståelse for 

konteksten og helheden. 

Ny viden gør os uvidende 

Inden for visse felter af ingeniørvidenskaben 

bliver det i fremtiden en kamp mod 

uret at holde sig opdateret på den nyeste 

viden. Som Ib Enevoldsen udtrykker det, 

vil ingeniørstuderende inden for eksempelvis 

nano- og bioteknologi opleve, at deres 

viden er forældet allerede inden, de 

bliver færdige med studiet. Derfor bliver 

det ekstra vigtigt løbende at kunne tilegne 

sig ny viden og afprøve den i andre 

kontekster. 

Interkulturel fingerspitzgefühl 

Det er som oftest ikke så svært at huske at 

være opmærksom på de kulturelle barrierer, 

når man sidder over for en udenlandsk 

kunde eller interessent – det er 

meget sværere i dagligdagen, når man til 

frokost sidder sammen med sin udenlandske 

kollega. Men det bliver vigtigere 

og vigtigere at kunne begå sig i et internationalt 

miljø, betoner Frida Frost. j 

Jeg kunne godt ønske mig, det 

var obligatorisk at tage ud. Jeg 

vil gerne have, at alle ingeniørstuderende 

som minimum 

overvejer det. 50 procent er 

simpelt hen for lavt et tal. 

Frida Frost, formand, IDA 

Hele Verden er Stinna Kongsdals arbejdsplads – både nu hos Marel, og hvis det står til hende 

også i fremtiden. Privatfoto


når toårsreglen rammer 

Det er en oplevelse for livet at 

arbejde i udlandet, men livet og 

omgangskredsen hjemme i Danmark 

kan også pludselig forsvinde 

langt væk. Det har Nic 

Ejsted erfaret efter at have 

gjort karriere i Finland gennem 

seks år. 

udstatIonerIng 


Øjenåbneren kom for et halvt års tid siden. 

Som en virus i det finske efterår. Nic 

Ejsteds kone blev færdig som læge, og det 

fik det dansk-finske ægtepar til at stoppe 

op og overveje fremtiden. 

Han havde arbejdet hos den finske luftfarts- 

og forsvarsvirksomhed Patria siden 

sin dimission i 2007 og skabt sig en karriere 

i sit nye hjemland, men for første gang 

begyndte den danske udlandsingeniør at 

overveje, hvad der egentlig skulle ske videre 

med karrieren. 

»Min fejl var, at jeg blev færdig med mit 

speciale, fik et arbejde og lærte den finske 

kultur og det finske sprog, men jeg fik aldrig 

taget stilling til målet, og om Finlands-eventyret 

skulle være permanent 

eller blot for fem eller ti år,« fortæller Nic. 

Ejsted over en Skype-forbindelse fra Tampere 

i Finland, hvor ægteparret bor. 

»Indirekte var mit mål at være lige så 

‘finsk’ som mine kolleger, hvilket jeg indså 

er et mål, jeg aldrig helt vil nå,« siger 

han. 

Finlands Manchester 

Her, mellem to af Finlands tusindtallige 

søer, i landets tidligere industrielle centrum, 

der ofte benævnes Finlands Manchester, 

har Nic Ejsted sammen med sin 

kone Riikka og datteren Ida skabt sig et 

nyt liv og en god karriere. 

Med ønsket om at differentiere sig fra 

sine studiekammerater forlod han Danmark 

og civilingeniørstudiet på DTU til 

fordel for Finland i 2006 for at læse et 

halvt år på Tampere University of Technology. 

Her mødte han sin nuværende kone, og 

han endte med at skrive speciale i Finland 

for Nokia, inden han som færdiguddannet 

ingeniør fik et job hos Patria – en 

statsejet luftfarts- og forsvarsvirksomhed, 

der bedst kan sammenlignes med danske 

Terma. 

Her har han i de forgangne fem år 

blandt andet været med til at designe 

spoilere til verdens største kommercielle 

passagerfly, Airbus A380, og har således 

prøvet at være med i hele processen fra design 

til produktlevering. 

»Jeg har været i Finland i seks år efterhånden, 

og jeg synes, jeg har fået en stor 

gave og indsigt – og på min egen krop 

mærket nogle ting, som mine danske studiekammerater 

måske ikke har mærket. 

Nu er det tid til at overveje, hvilke nye udfordringer 

vi vil arbejde med i fremtiden,« 

siger Nic Ejsted. 

Husk toårsreglen 

En af mulighederne er at tage til Canada 

og fortsætte inden for flybranchen hos eksempelvis 

Bombardier, en anden er at tage 

tilbage til Danmark og arbejde med 

På den anden sIde af Østersøen, 900 kilometer mod nord, har Nic Ejsted i de forløbne år 

grundlagt en karriere og et nyt liv i Finland. Nu overvejer han, om det måske tid til at vende 

hjem til Danmark igen, selv om det aldrig bliver det samme, som før han drog ud. Privatfoto 

produktudvikling. Lige nu peger familiens 

pil mod sidstnævnte. 

Ender det med Danmark, har Nic Ejsted 

for længst indset, at han vil blive ramt af 

toårsreglen. To år væk fra hjemlandet er 

ensbetydende med to år væk fra familie, 

venner og populærkultur. Nogle venner 

er væk, andre er flyttet eller har stiftet familie. 

X Factor og Thomas Blachmann 

var end ikke dukket op på de danske tvskærme, 

da Nic Ejsted flyttede til Finland. 

»Når du først har forladt dit moderland 

og er væk i mere end to år, bilder jeg mig 

ind, at du mister den tætte kontakt til din 

omgangskreds og dit netværk, mens du 

samtidig begynder at skabe et nyt liv. Så 

for mig ville det rent menneskeligt være 

nøjagtigt det samme at tage til Canada 

som at tage hjem,« reflekterer Nic Ejsted 

og tilføjer: 

»Til dem, der påtænker at gøre det samme 

som mig og tage til udlandet, vil jeg sige, 

at toårsreglen er vigtig at huske. Du 

skal vide, at hvis du bliver længere end to 

år, så er det liv, du havde hjemme i Danmark, 

væk. Der er ting, du stadig har, 

men det samme liv kan du ikke gå tilbage 

til.« 

Regelrette finner 

Mens familien overvejer, hvor næste destination 

skal være, øser Nic Ejsted gerne 

ud af sine erfaringer med den finske kultur. 

Landet med saunahytterne og de store 

skove valgte han i sin tid på grund af kombinationen 

af velfungerende samfund og 

høj undervisningsstandard parret med 

en anderledes kultur, og kulturforskellene 

var ikke til at ignorere, selv om Finland 

kun er en halvanden times flyrejse væk på 

den anden side af Østersøen. 

»Finnerne går ufatteligt meget op i regler. 

Du kan regne med finnerne, hvis du 

har en aftale. Der er styr på det, hvorimod 

danskerne er lidt mere afslappede i det. 

Til gengæld går vi mere op i kvalitet. Jeg 

talte med en irlænder, som arbejdede 

sammen med nogle danskere i Helsinki. 

Han fortalte, at de vil have, at det skal være 

100 procent i orden. Der er finnerne 

mere: ‘Nu går vi hjem’,« fortæller Nic Ejsted 

om det folkeslag, der efterhånden er 

blevet hans nye landsmænd. 

Næsten i hvert fald. j 

Planlæg dIn hjemrejse, 

når du rejser ud 

Bevar netværket: Sørg for at bevare netværket 

derhjemme. Husk, at et netværk 

skal være etableret, før du står og skal bruge 

det – ellers fungerer det ikke. Benyt dig 

også af eksempelvis Dabgo, et netværk for 

danskere i udlandet, eller erhvervsnetværket 

Women in Business, som har et internationalt 

medlemskab. 

Følg med derhjemme: Læs aviser og netmedier, 

så du er opdateret på forholdene 

derhjemme. Ellers kan det være meget 

svært at snakke med rundt om middagsbordet, 

når man vender hjem til Danmark. 

det første halve år tæller ikke: Acceptér, at 

det første halve år primært bruges til at 

vænne sig til de nye omgivelser og på at falde 

til. Det er først efter denne periode, at 

man for alvor vil begynde at føle sig hjemme 

i et nyt land. 

tag ansvar selv: Selv om virksomhederne 

er blevet bedre til at tage vare om deres udstationerede 

medarbejderes sociale liv, er 

det stadig meget op til den enkelte expat at 

sørge for at få en omgangskreds i det nye 

hjemland og fylde aftenerne ud med aktiviteter. 

Planlæg hjemrejsen i god tid: Når det er 

blevet endegyldigt tid til at vende hjem 

igen, er det vigtigt at planlægge livet i Danmark 

i god tid. Hvor skal I bo henne? I eget 

hus eller i lejebolig? Og hvor skal børnene 

gå i skole henne? Den slags ting tager lang 

tid. 

Kilde: Mette Weber, selvstændig tværkulturel coach, rådgiver 

og mentor.

Vil du også bidrage til 

Danmarks innovation i fremtiden? 

Se mere på www.teknologisk.dk/job


Her kan du også få job 

De fleste har en idé om, hvad rådgivere, entreprenører og vindmølleproducenter laver. 

Men hvad med banker, konsulentvirksomheder og norske offshore-firmaer? Hvad kan 

de tilbyde en jobhungrende ingeniør? Vi har spurgt tre atypiske ingeniørarbejdspladser 

på årets DSE Messe. Af Morten Lund 

OffSHOreVIrkSOMHeDeN: 

Kompetencerne skal være i verdensklasse 

Virksomhed: 4Subsea, som leverer konsulentydelser 

til olie- og gasselskaber i 

form af analyser, problemløsninger og feltinspektioner. 

Hvem: Bente G. Solbakken, 

administrations chef 

Hvad leder de efter på messen: Primært 

fastansatte, men eventuelt også specialestuderende, 

hvis den rigtige profil dukker op. 

Hvorfor deltager I på DSe-messen? 

Vi har et konstant behov for dygtige civilingeniører. 

Vi har allerede to erfarne 

medarbejdere, som er uddannet fra DTU, 

og har gode erfaringer med dem. Vores 

arbejdsområde inden for offshore-branchen 

er nok ret smalt, men vi arbejder 

meget bredt inden for dette område, og 

ens kompetencer skal være i verdensklasse. 

Det gør, at det er vanskeligt at rekruttere 

folk med erfaring. Så vi har gode erfaringer 

med at rekruttere nyuddannede og 

oplære dem inden for vores felt. Nu har vi 

besluttet at lede uden for Norges grænser. 

Hvilke typer ingeniører leder I efter? 

Primært offshoreingeniører og mekaniske 

ingeniører. Men bygningsingeniører 

samt mekatronik- og elektronikingeniø- 

Virksomhed: McKinsey, en af verdens førende 

managementkonsulenter 

Hvem: Jacob Staun, partner 

Hvad leder de efter på messen: Kandidater 

til fastansættelse og yngre studerende til internstillinger. 

Hvorfor deltager I på DSe-messen? 

Vi lever jo basalt set af de mennesker, vi 

har ansat. Vi ansætter meget bredt forstået 

således, at det vi bruger vores tid på, er 

at belyse de mest komplekse problemstillinger 

for de største virksomheder i Danmark. 

Vi er kendt for mest at ansætte folk 

med økonomisk baggrund, men vi ansætter 

faktisk medarbejdere fra mange forskellige 

retninger. En fjerdedel af vores 

medarbejdere i København er ingeniører. 

Leder I efter specifikke typer ingeniører? 

Vi har ikke nogen fagretninger, vi direkte 

vælger fra. Det, vi leder efter, er stærke 

analytiske evner, lederegenskaber og evnen 

til at samarbejde. Og ingeniører har 

typisk en evne til at strukturere komplekse 

problemstillinger. 

Man får også mulighed for 

at arbejde til havs i kortere 

perioder. 

Bente G. Solbakken 

kONSuLeNtVIrkSOMHeDeN: 

Vi leder efter analytikere og ledere 

Hvad laver man typisk som ingeniør hos 

Mckinsey? 

Det kunne være at omarrangere fabriksnetværket 

for en virksomhed med 50 fabrikker 

i Europa. Eller ændre strategien 

for en energivirksomhed, der mest arbejder 

inden for gas, men også ønsker at 

vækste inden for andre energikilder. Godt 

en tredjedel af vores opgaver er såkaldte 

operationelle forbedringer, hvor man arbejder 

med eksempelvis supply chain og 

daglig ledelse af produktionsceller. 

konsulentbranchen opfattes nok af mange 

som en meget lukket branche. er det bare 

en fordom? 

Det er nok en fordom skabt af den kultur, 

vi har, hvor vi ikke fortæller bredt om, 

hvem vi arbejder for, og hvad vi laver for 

dem. Men der er faktisk et stort netværk 

af vores konsulenter, som har brugt 

McKinsey som springbræt til en karriere 

ude i industrien. Flere topledere fra Lego, 

Danfoss, Grundfos og Dong har arbejdet 

for os på et eller andet tidspunkt. j 

rer kan måske også blive relevante. Fag 

som styrkeberegninger, konstruktioner, 

hydrodynamik og mekanik er vigtige i 

vores arbejde. 

Hvorfor skal de danske kandidater kigge 

mod 4Subsea? 

Det er en spændende branche, som vokser, 

og det går generelt godt i Norge. Så er 

det et godt sted at arbejde, hvis man ønsker 

sig at koncentrere sig om det faglige 

og det tekniske. Som ingeniør hos os arbejder 

man meget bredt og får prøvet en 

masse forskellige ting, fra avancerede 

analyser til inspektioner og andet arbejde 

offshore. For os er det grundlæggende 

vigtigt, at det er de samme ingeniører, der 

laver analyse og feltinspektioner, så de 

har et begreb om dimensioner, når de 

kommer hjem, og de ved, hvordan arbejdet 

foregår på en platform. Man får også 

mulighed for at arbejde til havs i kortere 

perioder – det er noget især vores yngre 

ingeniører plejer at sætte pris på. j 

BeNte g. SOLBAkkeN og norske 4Subea 

er nu begyndt at kigge mod Danmark for 

at rekruttere dygtige civilingeniører.

NNIT 03 2013 

Vi søger folk med ambitioner. 

Også om at erobre verden. 

Hos NNIT får du mulighed for at arbejde med 

store internationale it-projekter. Med 2000 

medarbejdere er vi et af Danmarks største 

it-huse og godt på vej til at etablere os i 

udlandet med kontorer i Schweiz, Tjekkiet, 

Filippinerne, Kina og USA. 

¬ 

Vores it-specialister, forretningskonsulenter 

og projektledere arbejder med alle aspekter 

af it. Vi løser opgaverne i små teams og giver 

ansvar til folk, der kan og vil. 

NNIT Graduateprogram 

Vi søger lige nu nyuddannede kandidater, 

der er klar til en flyvende start på it-karrieren. 

Er du for eksempel it-ingeniør, datalog, cand. 

it. eller cand.merc.dat, så er NNIT Graduate- 

program en oplagt mulighed for dig. 

Læs mere på nnit.com/graduate eller følg 

os på Facebook. 

Send din ansøgning inden 15. april 2013.


Afgangsprojekt blev til et forretningskoncept 

Et speciale med risikoberegninger 

for oversvømmelser blev to 

unge kloakingeniørers adgangsbillet 

til et job hos Niras. Virksomheden 

var så interesseret i 

beregningsværktøjet, at det nu 

er en del af produktporteføljen. 

karrIerestart 


Lad os få afkræftet fordommene med det 

samme: Spildevandsingeniøren render 

ikke rundt nede i kloakkerne blandt rotterne 

og skurer rørene rene. Tværtimod 

jonglerer spildevandsingeniøren scenevant 

med tidstypiske problemstillinger 

som ekstremregn, klimaforandringer og 

landskabsarkitektur. 

Alligevel er der noget usexet over at være 

spildevandsingeniør – eller kloakingeniør 

om man vil. Det klinger af slam og 

lugter af fæces. Den 29-årige kloakingeniør 

Rasmus Dahl plejer da også at være 

lidt kreativ, når han skal forklare, hvilken 

ingeniørdisciplin han arbejder inden for. 

»Man siger ikke, man er kloakingeniør. 

Man siger, man arbejder med klimatilpasning,« 

forklarer han. 

»Eller regnvandsafledning. Den er 

altid meget god,« supplerer kollega Bo 

Gør din viden til 

virkelighed 

- søg praktik i NCC 

Besøg os på stand 81 

Matthiesen fra stolen ved siden af, inden 

Rasmus Dahl sætter trumf på: 

»Jeg synes da, det er meget mere ucharmerende 

at være vejingeniør eller jernbaneingeniør,« 

lyder det med et grin, som 

Bo Matthiesen hurtigt istemmer. 

Passionen til fælles 

De to venner har fulgt hinanden gennem 

studiet og nu også ud i arbejdslivet. Sidste 

forår sad de og skrev afgangsprojekt sammen 

på DTU’s miljøingeniørlinje – nu arbejder 

de begge hos Niras i Allerød, som 

Rasmus Dahl kom i kontakt med via sidste 

års DSE Messe. Siden september 2012 

har både han og Bo Mattiesen været ansat 

i rådgivervirksomhedens voksende vand- 

og forsyningsafdeling. 

Selv om de to studiekammerater fortsat 

sidder klos op ad hinanden i dagligdagen, 

er de dog ikke direkte projektkolleger 

længere. Bo Matthiesen arbejdet p.t. med 

et modelleringsprojekt for Vordingborg 

Forsyning, mens Rasmus Dahl er involveret 

i afvandingen af Femernforbindelsens 

jernbanelinje. 

Bo MatthIesen (tv.) og Rasmus Dahl skrev 

speciale sammen på DTU’s miljøingeniørlinje, 

og nu arbejde de sammen som kloakingeniører 

hos Niras, der viste stor interesse 

for specialet. Kontakten blev skabt på sidste 

års DSE Messe. Foto: Niras 

Vil du prøve kræfter med virkeligheden i en bygge- og anlægsvirksomhed, 

så er et praktikophold i NCC et godt sted at starte. 

Vi er en af nordens største bygge- og anlægsvirksomheder, og 

vi har mange spændende projekter inden for byggeri, renovering, 

infrastruktur og vejdrift. 

www.ncc.dk/job 

Som praktikant i NCC får du lov til at lukke teoribogen og 

prøve tingene af i den virkelige verden. Du er en del af teamet. 

Og du er med helt i front, når opgaverne skal løses. Vi ansætter 

praktikanter i både region øst og vest.

Det er da rigtig spændende, at 

man kan bruge noget, man har 

siddet og nørdet rigtig meget 

med i specialet. 

Rasmus Dahl 

Passionen for kloakkerne har de dog 

stadig til fælles: 

»Det er et spændende felt, for det er ikke 

kun noget, hvor man skal sidde og 

tænke på rør og klassiske afløbsledninger. 

Der er rigtig mange måder at løse det 

på. Så det er virkelig meget andet end bare 

at finde bundkoten på en brønd og så 

forbinde den med to ledninger. Der er 

mange flere aspekter i det,« forklarer 

27-årige Bo Matthiessen. 

Niras overtog specialet 

Et af aspekterne er de stadigt hyppigere 

ekstremregnhændelser med dertilhørende 

oversvømmede kældre og forsikringsskader 

i den store millionklasse. 

Det er her, at de to studiekammeraters 

afgangsprojekt kommer ind i billedet. 

Deres speciale, der var en videreførelse 

af et ph.d.-projekt, viste nemlig, hvordan 

man ved at kombinere kloakforholdene 

In Denmark, one in three people will 

develop cancer at some point in life, and 

one in four deaths is cancer related. 

og oversvømmelsesrisiko i et givet område 

– eksempelvis et parcelhuskvarter – 

kan udarbejde et såkaldt risikokort, der 

viser risikoen for oversvømmelser og 

derved de materielle og økonomiske skader 

i lige præcis dét område. 

Det er ifølge de to spildevandsingeniør 

en rimelig unik kombination, og det viste 

Niras sig også at være enig med dem i. 

Efter at kontakten mellem rådgiveren og 

Rasmus Dahl var blevet etableret på DSEmessen, 

tilbød Niras at læse specialet 

igennem inden aflevering. Specialets behandling 

af risikokortlægningen viste 

sig at passe så godt ind i Niras’ arbejde, at 

det siden er blevet til en del af produktporteføljen. 

»Det er da rigtig spændende, at man 

kan bruge noget, man har siddet og nørdet 

rigtig meget med i specialet. Og at 

man kan bruge det som sparring på arbejdspladsen. 

Der er vildt meget erfaring, 

man skal samle op på, men at man 

samtidig også har noget at bidrage med, 

er rigtig fedt,« siger Rasmus Dahl og 

suppleres af sin tidligere studiekammerat 

og nu arbejdskollega: 

»Man hører jo tit om, at når man sidder 

og skriver afgangsprojekter, bliver det sådan 

noget, man ikke bruger til noget 

bagefter, så det er meget overraskende, 

at det er blevet brugt så direkte,« siger Bo 

Matthiesen. j 

Som den eneste virksomhed tog 

Niras imod Rasmus Dahls cv på 

sidste års messe. Det blev afgørende 

for, at miljøingeniøren 

valgte at arbejde med kloakker 

hos rådgiveren. 

MessetaktIk 


Som den eneste af de virksomheder, Rasmus 

Dahl faldt i snak med på sidste års 

DSE Messe i Lyngby, valgte Niras at tage 

imod hans cv i stedet for blot at henvise 

ham til at søge job via deres hjemmeside. 

Den interesse blev udslagsgivende for, 

at det blev hos Niras, han i dag sidder i sin 

karrieres første ingeniørjob. 

»Jeg gik rundt og snakkede med en hel 

masse forskellige virksomheder, men for 

mig var der forskel på at få at vide, at du 

kan skrive til ham og ham eller simpelthen 

få lov til at aflevere det cv, man alligevel 

står med i hånden. Det kan lyde forkælet, 

men det syntes jeg var vigtigt,« siger 

Rasmus Dahl, der sidste forår kun manglede 

sit speciale for at kunne kalde sig 

civilingeniør i miljøteknologi. 

»Én ting er, at man kommer hjem med 

en mulepose proppet med visitkort og reklamer 

og en masse slik. Noget andet er, 


rasmus endte i kloakken 

takket være Dse-messen 

19 

at man også selv har fået afleveret noget,« 

tilføjer han. 

Virkelig privilegeret 

Af miljøteknologiingeniørens cv fremgik 

det blandt andet, at han kunne bruge softwareprogrammet 

Mike Urban, og det var 

en af årsagerne til, at hans nuværende 

teamleder et stykke tid efter messen 

kontaktede Rasmus Dahl og indkaldte 

ham til jobsamtale. Siden blev også Bo 

Matthiesen tilbudt job i Niras. 

»Man er da virkelig privilegeret, når der 

på ens uddannelsesinstitution bliver stillet 

telte op, og så er det bare om at komme 

rundt og snakke med en masse virksomheder, 

som er åbne for at snakke med én. 

Det er da noget bedre end bare at sidde og 

læse om en virksomhed på nettet,« konstaterer 

Rasmus Dahl. j 

Man er virkelig privilegeret, 

når der på ens uddannelsesinstitution 

bliver stillet telte op, 

og så er det bare om at komme 

rundt og snakke med en masse 

virksomheder. 

Rasmus Dahl 

We are collecting 1001 ideas for a healthier world. 

What is yours? 

• How can engineering contribute to a healthier world? 

• Within your field of engineering: What are the challenges 

and possibilities of today – and tomorrow? 

• What major challenges and possibilities do you see for 

NNE Pharmaplan in the pharma industry? 

• Does the world produce enough and the right medicine 

to meet the demand of developing nations? If not 

– how do we change this? 

• Which health challenges will the world face tomorrow – 

how can your field help meeting these challenges? 

Stop by our booth at DSE and share your ideas 

for a healthier world. 

NNE Pharmaplan helps pharma and biotech companies 

all over the world to bring products for e.g. cancer treatment 

to market as fast and cost-effective as possible.


Har du en topleders dna? 

Drømmer du om flere stjerner 

på skulderen og måske en fremtidig 

plads i hjørnekontoret, 

så læs her, hvad det kræver. 

lederkarrIere 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

Professor Richard Jolly fra London Business 

School, der er fast underviser hos 

kursusvirksomheden Mannaz, giver sit 

bud på, hvilke seks egenskaber der er 

obligatoriske for at blive en god leder. 

Den gode nyhed er, at man kan lære dem. 

Den dårlige er, at man skal besidde dem 

alle seks. 

1. Det gode eksempel 

Du skal være rollemodellen – det gode eksempel 

– og turde tage din egen medicin. 

Ledere på alle niveauer kaster lange skygger 

i organisationen. Det nytter ikke, at 

man beder sine ansatte om at opføre sig 

på en bestemt måde, hvis man så selv gør 

det modsatte. Forældre med børn ved, at 

børn ikke altid er gode til at lytte, men 

at de er gode til at imitere. Det samme 

gælder for organisationer. 

2. Motivation og tro på fremtiden 

En god leder kan sætte ord på en bedre 

fremtid og forklare sine medarbejdere, 

hvorfor organisationen opererer, som den 

gør. Medarbejderne skal forstå, at ved at 

gøre som lederen siger i dag, bliver det 

bedre i morgen. Hvis medarbejderne forstår 

målet, præsterer de simpelthen bedre. 

Og det er ikke så let, som det måske lyder. 

Spørger du en række ledere, siger de 

stort set alle, at de har kommunikeret målet 

videre, men når du spørger medarbejderne, 

har de ofte ikke forstået virksomhedens 

strategi. Som leder skal man være 

meget varsom med at antage, at bare fordi 

noget er sagt, er det forstået. Der sker 

meget hurtigt en afsporing, fordi de fleste 

ledere er dårlige til at kommunikere. 

3. Situationsfornemmelse 

Som leder skal du være en god detektiv. 

Det er de færreste store begivenheder, som 

ikke kunne være forudsagt. Du har helt 

sikkert adgang til informationerne, men 

er du i stand til at analysere og forstå dem? 

Gode ledere har stærke antenner og kan 

læse andre mennesker omkring sig, ligesom 

de er i stand til at afkode grupper. 

Når først du bliver chef, er der ikke længere 

nogen, som fortæller dig hele sandheden. 

Du skal selv kunne opstøve den. 

Mange CEO’s opfatter først situationens 

alvor, når den ikke længere står til at redde. 

4. Nærvær og bekræftelse 

Du skal kunne bekræfte andre mennesker 

og give dem følelsen af at være hørt 

og værdsat. Det får loyaliteten til at vokse. 

Nogle ledere er så dygtige til at skabe loyalitetsfølelse 

hos deres medarbejdere, at 

medarbejderne følger med dem i tykt og 

tyndt. Husk på, at du ikke er leder, hvis 

ingen følger dig. 

5. Den svære samtale 

Nogle samtaler er nødvendige, selv om 

de er svære, og vi har en tendens til at udskyde 

dem. Måske skal du bede om løn 

forhøjelse, forklare hvorfor du ikke når 

dine mål, eller fyre en medarbejder. Det 

er de samtaler, som du på forhånd ved ikke 

vil gå særligt godt. Men den gode leder 

tøver ikke med at tage den svære 

samtale. Man kan kalde det modet til at 

konfrontere det ubehagelige. Det er en 

nødvendig evne at have, for jo længere 

man lader tingene være, desto værre bliver 

det. 

6. Autencitet 

Sidst, men ikke mindst, skal du kunne 

være autentisk. Det er sværere, end man 

skulle tro. I alle grupper forventes det 

nemlig, at man tilpasser sig, og det står i 

kontrast til, at man netop bemærker 

mennesker, som tør skille sig ud. Medarbejderne 

ønsker at følge et ægte menneske. 

De ønsker at vide, hvem du er, så vis 

noget mere af din personlighed. Medarbejdere 

kan ikke lide mennesker, der er 

perfekte, så vær dig selv – autentisk og 

unik. j

A WORLD OF 

OPPORTUNITIES 

IS THE SHORT ANSWER 

The question is whether you want to test your experience by taking 

your career to new levels with one of the most attractive employers 

in the Nordics? Come meet us at the DSE careers fair at DTU on 20-21 

March and learn more about your opportunities at Ramboll. You can 

also hear about the Ramboll Scholarship 2013, three scholarships worth 

DKK 25,000 to students going abroad to study. Read more at: 

www.STUDENT.RaMboll.DK 

A world of opportunities_2013_266x365_Ing Messetillag_marts.indd 1 2/28/2013 11:18:06 AM


tre IngenIører har gjort DrengeDrømmen tIl vIrkelIgheD 

Den danske ingeniør bag 

toy story, Cars og Wall-e 

Ad snørklede omveje kom Per 

Christensen til at arbejde for 

Pixar – det verdensberømte 

firma bag en perlerække af 

computeranimerede film. 

anImatIonsfIlm 


Per Christensen havde forelsket sig i computere, 

lang tid før han første gang trådte 

ind på DTU. Allerede i 8. klasse var han 

begyndt at gå til EDB på kommunens 

aftenskole. Underviserne var frivillige fra 

det nu hedengangne Regnecentralen. 

Undervisningen foregik på maskiner, de 

frivillige selv havde designet. 

»De hed vist RC Piccolo. Et af de første 

programmer, vi lavede, var enarmet tyveknægt. 

Senere skrev jeg et primitivt interaktivt 

spil i stil med Galaxians,« erindrer 

Per Christensen. 

Mens han gik på DTU, begyndte der 

langsomt at tegne sig et billede af, hvor 

fremtiden bar hen. Han læste fag om 

computergrafik og skrev et simpelt ray 

tracing-program, der kunne simulere, 

hvordan lys ville opføre sig, når det ramte 

en overflade. Afgangsprojektet handlede 

dog om noget helt andet, nemlig chip 

design. 

»Det er kun via snørklede omveje, at jeg 

er endt hos Pixar. Efter DTU studerede 

jeg til ph.d. i datalogi i USA og havde 

senere job i Berlin og på Hawaii. Først 

derefter fik jeg et tilbud fra Pixar, som jeg 

ikke kunne sige nej til,« fortæller Per 

Christensen. 

Hos Pixar er han en del af holdet, der 

har ansvaret for den såkaldte renderfarm. 

»Det er groft sagt tusindvis af pc-motherboards 

stillet op i grupper med 100 i 

hver. Så fodrer vi en del af farmen med de 

animationer, som vi vil lave, og så laver 

den stak efter stak af beregninger på, 

hvordan det skal se ud,« forklarer Per 

Christensen. 

Cars er hans yndlingsprojekt 

Målet er at gøre animationerne så realistiske 

og glidende som mulige. Per Christensen 

fortæller, at en del af beregningerne 

svarer til dem, hans ray tracing- 

program på DTU lavede – men langt, 

langt mere komplekst. For eksempel i 

hans yndlingsprojekt: Cars-filmene. 

»Jeg er meget glad for gamle biler, så de 

var en stor fornøjelse at arbejde på. De 

krævede samtidig en voldsom regnekraft. 

Bilerne i dem er ikke helt normale, i og 

med at de har øjne, munde og kan tale, 

men genskinnet fra dem skulle være realistisk,« 

siger Per Christensen. 

»At computeranimere, hvordan naturligt 

lys skinner på et par kugler og kasser, 

er ikke så svært. Men hvis du lige pludselig 

har en scene med mange biler, hvor 

der skal beregnes direkte lys og genskin 

mellem al kromen på dem, så bliver det 

tungt.« 

Han fortæller, at beregningerne til Cars 

tog en time eller to pr. billede, og da der er 

24 billeder i sekundet, bliver det til 24 til 

48 timers rendering pr. sekund film. 

hos pIxar er Per Christensen en del af holdet, der har ansvaret for den såkaldte renderfarm, 

der laver de utallige beregninger, der skal til, for at animationerne ser realistiske ud.

WWW.TOPSOE.COM 

Vil du også stå på ski i fremtiden? 

Haldor Topsøe leverer nogle af verdens mest effektive katalysatorer og 

teknologier. Katalyse anvendes i mere end 60% af verdens industrielle 

processer, og i dag er katalyse også et centralt værktøj, når vi skal udvikle 

bæredygtige løsninger til verdens energi-, miljø- og klimaudfordringer: 

Den fossile verden 

De fossile brændstoffer vil udgøre en betydelig del af verdens energikilder 

mange år fremover, og derfor skal de bruges effektivt og miljørigtigt. Topsøes 

teknologier spiller en vigtig rolle for omdannelse af kul, olie og naturgas til 

miljøvenlige energikilder. 

Raffinaderierne kan med Topsøes produkter rense olien og skabe mere 

miljøvenlige brændstoffer, og kul kan omdannes til syntetisk naturgas, 

som danner mindre CO 2 , når det bruges til el og varme. Med katalyse kan 

naturgas også laves om til fx brint, benzin og diesel. 

WWW.TOPSOE.COM/JOBS 

Need for speed? 

Bio til fremtiden 

Fremtiden kræver nye grønne energikilder, og med Topsøes katalytiske 

teknologier kan biomasse omdannes til syntetisk naturgas eller grøn 

diesel. I USA leverer Topsøe teknologien til et projekt, som producerer 

benzin ud fra affaldstræ. Topsøe arbejder på at udvikle og kommercialisere 

brændselsceller – en af fremtidens mest spændende energiteknologier. 

Katalyse gør en forskel 

Katalyse er nøglen til at forandre verdens energiproduktion og skabe 

en mere fleksibel energiforsyning, og her gør Topsøes katalysatorer og 

teknologier en forskel. Vores position som en af markedets førende bygger 

på 70 års fokus på katalyse, og hver dag forsker, udvikler og udbreder vi 

nye produkter, der bidrager til at løse de globale udfordringer.


ken lever bildrømmen ud hos Jaguar 

Det hæderkronede bilmærke 

Jaguar har hyret dansk hjernekraft, 

som skal mindske forureningen 

fra virksomhedens biler. 

bIlproduktIon 


Farven British racing green har i mere 

end en menneskealder været tæt forbundet 

med britiske fuldblodsracere som 

Jaguar. Sammen med søstermærket Land 

Rover har Jaguar nok været kendt for at 

sætte hestekræfterne i førersædet, mens 

brændstoføkonomien måtte tage til takke 

med en plads omme bag i bilen. 

Men strengere emissionskrav har fået 

briterne til at kigge over havet efter hjælp 

til at gøre deres biler grønnere. Og ikke 

kun i forhold til farven. 

Den danske ingeniør Ken Friis Hansen 

blev for et par år siden udset som manden, 

der skulle holde øje med, hvad der sker i 

forskningsverdenen, og sikre, at Jaguar 

og Land Rover hele tiden er på omgangshøjde 

med den teknologiske udvikling. 

Han har ansvaret for den afdeling i 

virksomheden, der tager sig af luftforurenings-begrænsende 

udstyr som katalysatorer 

og filtre. Og da Ingeniøren taler med 

ham, har han lige haft noget af en jubeloplevelse: 

»Vi har haft et gennembrud inden for 

vores emissionssystemer og partikelfiltre. 

Jeg kan ikke komme med detaljer, da vi 

Natural born 

pilfinger? 

Scan koden og Få 

tilSendt nyheder 

om Bl.a. Studieture 

og Seminarer. 

stadig er i gang med en godkendelsesproces, 

men det handler om at kombinere 

to allerede kendte teknologier på en 

måde, der både begrænser udledningen 

af NOx og betyder en besparelse for os. 

Det er ret unikt,« siger han. 

På sigt kan systemet spare Jaguar Land 

Rover for omkring 100 mio. kr. Det er det 

første færdige system, der er kommet ud 

af Ken Friis Hansens afdeling. 

»Det er noget af det fascinerende ved 

det, vi laver. Noget af det er ting, du vil se 

på nye biler om 5-10 år,« fortæller han. 

Langsom start på bildrømmen 

I barndommen var det ikke ingeniør, 

men dyrlæge, der stod øverst på listen 

over drømmejob. 

»Der var dog lige det problem, at jeg var 

forfærdelig med blod. Jeg besvimede simpelthen, 

når jeg så mere end et par dråber,« 

fortæller Ken Friis Hansen med et 

grin. 

Ideen blev genovervejet, og fascinationen 

af mekanik – det at skille ting ad 

for at se, hvordan de virkede – førte til en 

beslutning om, at ingeniørfaget var det 

rette, og han endte på DTU. 

»I begyndelsen kiggede jeg meget på 

turbiner til vind- og vandkraft, men langsomt 

blev jeg involveret i projekter, der 

handlede om forbrændingsmotorer og 

transportmidler. Jeg endte med at lave et 

program, der simulerede de dengang helt 

nye IC3-togs brændstofforbrug og luftforurening,« 

husker han. 

”Fødte ingeniører” piller. Pilfingeri fører til 

forståelse, og forståelse fører til bedre design 

og løsninger. Bedre løsninger til en lettere 

hverdag for os alle. 

Så hvis du stadig har din medfødte trang til at 

kombinere, analysere og konkretisere, hvad der 

fungerer og hvordan, så lad os tale sammen om 

dine fremtidsdrømme. For det er netop de ’fødte 

ingeniører’, der giver Balslev styrke, og som vi til 

stadighed søger efter. 

Derefter kom en periode på Teknologisk 

Institut, hvor han bl.a. arbejdede 

sammen med Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen, 

om teknologikataloger over 

fremtidige muligheder på trafikområdet. 

En del af arbejdet bestod i at deltage i 

konferencer og være synlig i medierne, og 

det betød, at mange folk i branchen kendte 

ham. 

Så da Jaguar Land Rover for et par år 

siden blev solgt til indiske Tata, som gennemførte 

en række organisationsændringer, 

blev Ken Friis Hansen hentet ind. 

»For en dansker kan det være ret overvældende 

at komme til et sted i den her 

størrelse. Vi arbejder inden for en afdeling, 

der hedder Produktudvikling, og der 

er næsten 5.000 mennesker inde over den 

del af virksomheden, hvis du tæller alle 

med,« fortæller han. 

Frit valg af firmabil 

Ud over at være en del af et stort internationalt 

firma er den konstante kontakt 

med de firhjulede en stor del af arbejdsglæden 

for Ken Friis Hansen. 

»Det handler alt sammen om biler, og 

jeg har fået frit valg på næsten alle hylder, 

når det gælder firmabil. Lige nu har jeg en 

Jaguar XKR – Jaguars bedste sportsvogn. 

Jeg tror, den står til omkring 2,2 mio. kr. i 

Danmark,« fortæller han. 

»Det er en fantastisk bil, der er meget 

tilgængelig og nem at køre. Men hvis du 

sætter den over i sport-mode, så skal du 

være kvik for at følge med.« j 

Hos Balslev Rådgivende Ingeniører 

oversætter vi komplicerede kundebehov 

til morgendagens bæredygtige og intelligente 

løsninger – det ligger i vores gener, 

og vi kan faktisk slet ikke lade være! 

Mød os på DSE stand nr. 108

Bliv fremtidens projektleder 

Som koncern vil vi kendes ved, at vi… 

• Er mennesker, man kan stole på 

• Ønsker trivsel og udvikling 

• Har fremtidens kompetencer inden for ingeniør- og entreprenørfagene 

• Har høje standarder for projektledelse og professionelt samarbejde 

• Optræder som en god, solid samarbejdspartner 

• Ser verden som vores arbejdsplads. 

»det er en FantaStISk bIl, der er meget 

tilgængelig og nem at køre. Men hvis du 

sætter den over i sport-mode, så skal du 

være kvik for at følge med,« fortæller Ken 

Friis Hansen om sin firmabil hos Jaguar: 

sportsmodellen XKR. Privatfoto 

Flere VeJe Fører tIl bIlInduStrIen 

ken Friis Hansen har fem råd til ingeniørstuderende, 

der gerne vil arbejde i 

bilindustrien: 

Vi uddanner ikke deciderede bilingeniører i 

Danmark, og det kan gøre det svært at komme 

ind i feltet. Hvis du er sikker på, at det er 

biler, det skal dreje sig om, så skal du måske 

overveje at læse i udlandet. Hvis du går 

mindre hårdt efter det, kan man læse til 

maskiningeniør, så længe man ikke er bange 

for at specialisere sig. 

Hvis du ikke død og pine skal have fingrene 

ned i motoren eller designe ABS-systemet, 

er projektledelse en god vej. I et firma på 

størrelse med Jaguar Land Rover – og også 

virksomheder, der er langt, langt mindre – 

er projektledelse et erhverv i sig selv. 

Viden om det rent ingeniørmæssige skal 


25 

være på plads, men det er mindst lige så 

vigtigt at være proaktiv og opsøgende. 

Find frem til og snak med folk i branchen, 

brug de sociale medier og en service som 

LinkedIn som grobund for et netværk. 

Sprog er nok noget, du ikke kan komme 

uden om. Jeg har ikke-tyske kolleger, som 

arbejder i Tyskland, og selv om arbejdssproget 

er engelsk i afdelingen, så er et manglende 

kendskab til det lokale sprog en barriere 

for dem. Andre kolleger i Frankrig siger, 

at det er endnu mere udtalt dér. 

noget, som bilfabrikanter sætter meget højt, 

er erhvervskompetence inden for industrien. 

Det kan synes svært at opnå i Danmark, da vi 

ikke bygger vores egne biler. Der findes dog 

en del underleverandører som for eksempel 

Scandinavian Brake Systems, Rovlund, Dinex 

m.fl. j


Her finder du udstillerne 

Knuth-Wintherfeldts Allé 

Podie 

Infostand 

23 22 21 20 19 18 17 16 15 

TELTET 

102 

103 

Company 

Buzz 

D 

S-HUSET 

104 

Cafeteria 

Bygning 

101 

Anker Engelunds Vej 

Lounge 

Infostand 

105 

116 115 114 113 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 

E 

A BF 

24 

25 

26 

106 

Oticon 

112 

S-huset 

Foyer Jobbank 

Hallen 

Teltet 

29 

28 

27 

107 108 109 

111 

Spørgeskemacomputere 

110 

F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 

30 

31 

32 

Garderobe 

36 

37 

38 

39 

40 

41 

42 

43 

35 

34 

33 

93 

92 

82 

83 

91 84 

90 85 

89 86 

88 87 

14 

13 

12 

11 

10 

Knagerækker 

94 95 96 97 98 99 100 101 

HALLEN 

Infostand 

81 70 

80 

79 

78 

77 

76 

Cafe 

71 

72 

73 

74 

75 

69 

68 

58 

59 

67 60 

66 61 

65 62 

64 63 

44 45 46 47 48 49 

123 

124 

125 

OTICON 

122 121 120 

128 

127 

126 

Lounge 

129 

130 

131 

119 

118 

117 

57 

56 

55 

54 

53 

52 

51 

50 

Infostand 

Jobbank

StanD og virkSoMhED 

1 A. T. Kearney 

2 Kamstrup 

3 The DTU Career Center 

4 

De 98 danske 

kommuner 

5 Viadania 

6 DIP 

7 IAK 

8 ISP Pension 

9 Statens Serum Institut 

15 GEO 

16 Bravida Danmark 

17 Air Liquide Danmark 

18 4Subsea 

19 Nordic Sugar 

20 CAD Kompagniet 

21 Bloom 

22 MOC 

23 

24 

The Boston Consulting 

Group 

Biogen Idec 

Manufacturing 

25 SPX Flow Technology 

26 Hoffmann 

27 IDA 

28 FLSmidth 

29 

Burmeister & Wain 

Scandinavian 

Contractor 

30 Best Brains 

31 Orbicon 

32 IBM Denmark 

33 Telenor 

34 Steria 

35 Lloyd’s Register ODS 

36 ÅF 

37 Visma Consulting 

38 Nordea 

39 3Shape 

40 BK Medical 

41 

Det Norske Veritas, 

Danmark 

42 Capgemini Danmark 

43 SimCorp 

44 Accenture 

45 

Statoil Refining Denmark 

46 Siemens 

47 Siemens Wind Power 

48 Alectia 

49 Grontmij 

50 Schlumberger 

51 Jobfinder 

52 Moe & Brødsgaard 

53 PA Consulting Group 

54 Novo Nordisk 

55 Hempel 

56 

Burmeister & Wain 

Energy 

57 Deltek 

58 Terma 

59 Grundfos 

60 Rockwool International 

61 Widex 

62 McKinsey & Company 

63 Velux 

64 Rambøll 

65 NNIT 

66 MAN Diesel & Turbo 

67 Energinet.dk 

68 NNE Pharmaplan 

69 Teknologisk Institut 

70 Forsvaret 

71 Systematic 

72 Chr. Hansen 

73 E. Pihl & Søn 

74 Aarsleff 

75 Cheminova 

76 Atkins Danmark 

77 Greenland Contractors 

78 Cobham Satcom 

79 Brüel & Kjær 

80 Banedanmark 

81 

NCC Construction 

Danmark 

82 Danfoss 

83 Maersk 

84 

Microsoft Development 

Center 

85 FOSS 

86 

GEA Process 

Engineering 

87 Cowi 

88 Danske Bank 

89 Force Technology 

90 Haldor Topsøe 

91 Topsoe Fuel Cell 

92 MT Højgaard 

93 Niras 

94 Deloitte Consulting 

95 Weibel Scientific 

96 NOV Flexibles 

97 Novozymes 

98 DISA 

99 Danisco 

100 GN Store Nord 

102 Sogeti Danmark 

103 Unisensor 

104 Bosch 

105 Netcompany 

106 Alfa Laval in Denmark 

107 

PhD and Continuing 

Education 

108 

Balslev Rådgivende 

Ingeniører 

109 

ISC Rådgivende 

Ingeniører 

110 PwC 

112 Milestone Systems 

113- Schneider Electric 

114 Denmark 

115 Semco Maritime 

116 Andritz Feed & Biofuel 

GEO 

- Alt i ét job 

København 

Maglebjergvej 1 

2800 Kgs. Lyngby 

+45 4588 4444 

Aarhus 

Sødalsparken 12 

8220 Brabrand 

+45 8627 3111 


116 

EnergiMetropol 

Esbjerg 

117 Valcon 

118 

Jobcenter Lyngby- 

Taarbæk 

119 Ing-Jobbank 

120 Arla Foods amba 

121 QualiWare 

122 Krüger 

123 

EKJ Consulting 

Engineers 

124 Nets Denmark 

125 Napatech 

126 

Falck Schmidt Defence 

Systems 

127 Lego Systems 

128 Jobindex 

129 Findwise 

130 Vejdirektoratet 

131 Oticon 

geo@geo.dk 

www.geo.dk 

27

go deep 

Er du klar til at tage din viden videre? 

NOV Flexibles tilbyder en spændende karriere til dig 

med fagligheden på plads 

Hos NOV Flexibles – en del af National Oilwell Varco – er vi ikke 

bange for at gå i dybden. Med fagligheden. Med udfordringerne. 

Ellermedløsningerne.Dethandlerdelsomvoresfleksibleoffshore 

rørsystemer til olie- og gasindustrien, der alle er resultatet af 

solidt ingeniørarbejde og professionel fremstilling på vores fabrik i 

Kalundborg. Det handler også om indstillingen til vores arbejde, hvor 

vi tager ansvar for at løse opgaverne effektivt, innovativt og grundigt. 

NOV Flexibles er en ingeniørdrevet produktionsvirksomhed. Det 

betyder, at du kommer til at bruge din faglighed til design, beregning 

og konstruktion af vores rørsystemer, samtidig med at du kan se 

håndgribelige resultater af din indsats. Vi tilbyder kort sagt en af 

landets største, bredest funderede ingeniørarbejdspladser. Hvis 

du vil høre mere, kan du finde NOV Flexibles på LinkedIn, på 

www.nov.com/fps eller du kan sende en uopfordret ansøgning til 

flexibles.hr@nov.com. 

Mød os på 

DSE-messen 

stand 96 

solutions in depth

Jeg havde aldrig set mig selv i olie branchen - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?