Jeg havde aldrig set mig selv i olie branchen - LiveBook

livebook.dk

Jeg havde aldrig set mig selv i olie branchen - LiveBook

karrierestart Speciale om

ekstremregn blev adgangsbilletten

til et job i Niras.

side 18-19

Foto: Das Büro

jobsøgning Sådan kommer

du hjem fra messen med en

kontrakt under armen.

side 8

dse messe 11

drømmejob Tre ingeniører har

haft held til at leve drengedrømmen

ud med fly, biler og computer­

animationer. side 22-25

Lyngby 2013

ingeniøren

15. marts 2013

www.ing.dk

Jeg havde

aldrig set

mig selv i

olie branchen

katrine klyver bruger sin bygningsingeniøruddannelse

til at designe

fleksible transmissionsrør til olie.

side 10


I joined because I wanted to be challenged.

Month 16

I was a construction

supervisor in the

North Sea advising

and helping foremen

solve problems.

Real work

International opportunities

Three work placements

The Graduate Programme

for Engineers and Geoscientists

DiscoverMITAS.com

Signe Riisom Pedersen

Engineer


MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

It’s not what you do for a living

It’s what you live to do

We want people for a life in the heart of climate and energy

Knowing

that no two days

are the same just

puts a smile on

my face

Put your will to work at jobs.danfoss.dk


4 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

en nySkaBelSe på årets DSE Messe Lyngby er Company Buzz – seks paneldiskussioner, hvor fire af de tungere drenge fra ingeniørbranchen svarer på spørgsmål. Arkivfoto: DSE

mød virksomhederne i virkeligheden

DSE Messe Lyngby er din unikke

mulighed for at netværke med

over 130 ingeniørvirksomheder.

Mød virksomhedsrepræsentanterne

ansigt til ansigt, så du skiller

dig ud fra mængden, opfordrer

DSE-formanden.

velkommen

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Det er helt enkelt: Det handler om at

møde virksomhederne ansigt til ansigt i

stedet for gennem en ansøgning. DSEformand

Eddi Søgaard tøver ikke, når han

skal forklare, hvorfor man skal troppe op

på DSE-messen.

»Det er helt klart fordi, man skal ud at

netværke. Man skal finde nogle virksomheder

og skille sig ud fra mængden i stedet

for bare at søge jobbene,« siger han.

»DSE-messen er en mulighed for at

møde virksomhederne ude i virkeligheden

og give dem en idé om, hvem du er

som person. For ofte er det dem, der er på

standen, som ansætter folk efterfølgende,«

lyder det fra Eddi Søgaard, som ons-

dSe messe lyngby 2013

dag den 20. marts vil slå dørene op til en

messe med over 130 deltagende virksomheder.

De tunge drenge går på scenen

Et af de nye tiltag i år er Company Buzz, i

alt seks live paneldiskussioner med deltagelse

af fire af de tungere drenge fra branchen

pr. gang. De suppleres på scenen af

en ordstyrer, som undervejs vil stille

spørgsmål til såvel virksomhederne som

tilhørerne nede i salen – og som også tager

imod spørgsmål.

»Man kan få noget andet information

end ude ved standene, for her har man en

vært, der er forberedt, og det er de lidt tungere

drenge, der er til stede på scenen. Så

hvis man ikke lige selv ved, hvad man skal

spørge virksomhederne om, er dette en

god chance for at høre deres svar på andres

spørgsmål,« forklarer Eddi Søgaard.

Det er muligt at sende spørgsmål til panelet

på forhånd. Og i det hele taget er det

en god idé at være ordentligt forberedt, så

man kommer hjem med andet end en

mulepose fyldt med slik og kuglepenne,

understreger Eddi Søgaard.

Læs kataloget igennem og bliv klog på,

hvilke virksomheder der deltager. Udpeg

de mest relevante for dig, så du ikke bare

går rundt på må og få. Og læs ikke mindst

op på virksomheden, så du selv har nogle

intelligente spørgsmål at stille på standen,

lyder rådene fra DSE.

Fordriv også tiden op til messen med at

bladre igennem nærværende tillæg, der

man skal ud at netværke. det gælder om

at skille sig ud fra mængden ved at møde

virksomhederne ansigt til ansigt.

Eddi Søgaard,

formand, DSE

RedaktIon: Morten Lund (redaktør), Søren Rask Petersen (redigering), Nanna Skytte (layout) / annonceR: Thomas Ellekjær Hansen / Telefon +45 33 26 53 58.

Simon Bjerremann sib@ing.dk / Telefon +45 3326 5390. tRyk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 64.574 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol 2. halvår 2012). / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S,

Trekronergade 26, 2500 Valby, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA /

dIRektIon: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør

er fyldt med gode karriereråd og giver dig

mulighed for at stifte bekendtskab med

nogle af de DTU-studerende, som på succesrig

vis har klaret springet fra studieliv

til karriere. j

dSe meSSe lyngBy 2013

anker egelundsvej 1

kgs. lyngby

meSSenS ÅBnIngStIdeR:

j Onsdag 20. marts kl. 10-17

j Torsdag 21. marts kl. 10-16

Messens hjemmeside med oversigt

over arrangementer m.v.

www.studerende.dk

Standplan side 26-27


allies in

innovation

Operating in the defense, aerospace, and security sector, Terma supplies unique, high-technology solutions. Our

committed global workforce develops and manufactures mission-critical products and solutions that meet exacting

customer requirements. Our business activities include: command and control systems; radar systems; self-protection

systems for ships and aircraft; space technology; and advanced aerostructures for the aircraft industry.

Our employees are our most important asset. They enable us to act globally and thereby maintain and expand our

prominent market position. Striving for excellence, we work together with integrity in respect of one another, and we

dare to be honest and share our opinions. We offer our employees a challenging and rewarding career with extraordinary

opportunities for professional development. By constantly learning and improving, we retain focus on the

continued development of our organization, capabilities, and products. Our line of business requires “best in class”

and reliable products. We respond to these requirements simply by having passion for what we do.

Meet us at stand 58/the Hall at the DSE Fair in Lyngby

www.terma.com


6 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Din ansøgning skal lyse af X-faktor

Der er mange, der kan, men

kun få der virkelig vil. Som

nyuddannet er engagement og

drive ofte vigtigere end den

præcise faglige profil. Husk det,

når du søger jobbet, formaner

HR-konsulent.

jobsøgnIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Cv’et er din adgangsbillet til jobbenes

markedsplads – men slipper du først

igennem nåleøjet, er det altafgørende for

nyuddannede at udvise engagement og

drive.

Ofte kan det være lige så vigtigt som at

ramme den præcise faglige profil, mener

Nancy Lohmann, stifter af konsulentvirksomheden

PeopleLink, der beskæftiger

sig med rekruttering og HR-udvikling.

»Der er mange, der kan, men der er ikke

mange, der både kan og vil,« opsummerer

Nancy Lohmann, der har mere end

ti års erfaring som HR-chef i industrien,

blandt andet hos Lego.

en kaffeaftaLe med rekrutteringsbureauet

inden jobsamtalen er en god måde at skaffe

sig ekstra opmærksomhed på, råder HRkonsulent

Nancy Lohmann fra People Link.

For selv om man i ansøgningernes indledende

sorteringsrunde selvfølgelig skal

leve op til stillingsopslagets basale krav

om faglighed – en kemiingeniør dur selvsagt

ikke til at bygge huse eller broer – oplever

Nancy Lohmann ofte, at kandidaterne

ikke er særlig gode til at udvise det engagement,

der før og efter selve jobsamtalen

kan skaffe dem jobbet.

brænD Igennem I ansøgnIngen

Her nancy Lohmanns råd til, hvordan du

brænder igennem i din næste jobansøgning:

Vær autentisk: Forsøg ikke at udgive dig for

at være noget, du ikke er. Den erfarne HRchef

vil opdage det med det samme. Vær

tydelig omkring dine kvalifikationer og

styrker samt bevidst om dine svagheder og

begrænsninger. Hav en rød tråd i dine karrierevalg

og -ønsker.

Holdninger er altid gode: Demonstrér gerne,

at du har holdninger inden for arbejdsmiljø

eller arbejdsprocesser eller grundlæg-

At få en kaffeaftale i stand med rekrutteringsbureauets

konsulent kan eksempelvis

være en glimrende måde at komme

til at stikke ud fra mængden på. At få sit

netværk til at sprede positive rygter om én

kan være en anden.

Grundlæggende handler det om at vise,

at man har drive – i stedet for at hævde, at

man har det. j

gende værdier. Det viser personlighed og

integritet.

Vær engageret på de sociale medier: Eksisterer

du ikke på Google, eksisterer du ikke,

lyder et moderne huskeråd. Men brug også

Facebook eller LinkedIn strategisk i din jobsøgning.

Du kommer langt med omtanke: Overvej dine

ord, dine argumenter og din fremtræden.

Vær ikke for frembrusende: Selvsikkerhed

er godt, men vær ikke alt for aggressiv. Det

kan hurtigt give bagslag.


Kristine Weirum scorede drømmejobbet

ved at komme ud af

ledighedens desperationsspiral

og i stedet udvise engagement

og drive. Grundigt forarbejde og

en dosis kritisk sans er vejen

frem, mener hun.

jobsøgnIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Hun havde sagt det så mange gange før

– uden at mene det.

Denne eftermiddag til jobsamtalen hos

Chr. Hansen, havde Kristine Weirum

imidlertid ikke svært ved at vise projektlederen

og HR-repræsentanten overfor,

hvorfor fødevarevirksomheden skulle ansætte

hende.

Denne eftermiddag mente hun faktisk,

hvad hun sagde.

»Jeg kunne fortælle, hvorfor de skulle

ansætte mig. Fordi jeg havde taget mig

selv i andre gange at sige det uden at mene

det,« husker Kristine Weirum.

Denne gang var det alvor

Som cand.polyt. fra DTU med specialisering

inden for funktionelle fødevarer var

stillingen som udviklingsforsker hos Chr.

Hansen noget af et drømmejob for Kristine

Weirum, der efter sin dimission i for-

året 2011 både havde gået ledig nogle

måneder og haft en fire-måneders tidsbegrænset

stilling.

Hun havde derfor allerede forfattet sin

andel af ansøgninger, hvori hun havde oplistet

grund efter grund til, at den og den

virksomhed skulle ansætte hende – uden

at mavefornemmelsen nødvendigvis havde

været enig med fingrene på tastaturet

hver gang.

Med stillingen hos Chr. Hansen, der

kombinerede fødevarer med forskning og

udvikling, var det imidlertid noget helt

andet. Dette var drømmestillingen i

drømmevirksomheden – også selv om det

var for en tidsbegrænset periode på to år.

Men også en stilling, hvor hun nok ikke

kunne leve op til alle faglige krav. Derfor

skiftede Kristine Weirum kurs og satte alt

ind på at bevise, at engagement og drive

sagtens kunne være vigtigere end erfaring.

I ansøgningen sørgede hun for at demonstrere

viden om virksomhedens mis-

sion og vision og ageren i medierne, og

hun allierede sig derfor med sin karrierementor

fra DTU for at få gode råd til, hvordan

hun som ung civilingeniør uden særlig

meget erfaring kunne skille sig ud fra

mængden.

Spionage på LinkedIn

Hun foretog Google-søgninger på virksomhedsnavnet,

nærlæste firmahjemmesiden

og forberedte spørgsmål til jobsamtalen

ud fra det og ringede også til jobopslagets

kontaktperson for at stille spørgsmål.

Samme kontaktperson ‘udspionerede’

hun ligeledes på LinkedIn for at være

bedst muligt forberedt.

»Så da jeg sad til samtalen, brugte jeg

ikke så meget energi på at sige, at I skal

vælge mig, fordi jeg er god til det og det.

Jeg brugte derimod meget energi på at gå

et skridt op og vise, at jeg virkelig ville det

her,« fortæller Kristine Weirum om jobsamtalen

den eftermiddag i januar 2012.

Belønnet for ihærdighed

Chr. Hansen kvitterede for hendes ihærdighed

ved at tilbyde hende jobbet. Hun

ramte ikke nødvendigvis den præcise faglige

profil, men de mente, det var værd at

bruge lidt ekstra tid på at lære hende op.

Det kan altså betale sig at være lidt kræsen

i sin jobsøgning, pointerer Kristine

Weirum – også selv om hun udmærket

forstår, at det kan være svært. Men det er

Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Engagementet sikrede drømmestillingen

Da jeg sad til samtalen, brugte

jeg ikke så meget energi på at

sige, at I skal vælge mig, fordi

jeg er god til det og det.

Kristine Weirum

MAN Diesel & Turbo flytter verden

– kom og vær med

Vi fremstiller motorer og maskiner, der både bevæger sig og står stille. Du finder dem både på havet og på landjorden.

Vores løsninger flytter varer og mennesker over hele verden. Det gør de på de mest effektive, hurtige, billige og grønne

måder, der findes.

Sådan får vi den globale landsby til at fungere. Vi er blandt de største og bedste i verden til det.

Det var vi ikke i 1758, da vores første firmaskilt blev skruet i døren. Siden da har vi år efter år bygget videre på vores virksomheds

viden: fra ståltyper, maskinkraft og skibsfart til energi, sikkerhed og bæredygtighed. Og vi er kun lige begyndt.

Læs mere om os på www.mandieselturbo.com og besøg vores stand på DSE messen på DTU i Lyngby.

7

I steDet for at forkLare, hvorfor Chr.

Hansen skulle vælge hende, brugte Kristine

Weirum tiden på at vise det. Det krævede

forberedelse helt ned i detaljen. Privatfoto

alt andet lige noget lettere at udvise engagement,

hvis man rent faktisk er entusiastisk

omkring jobbet:

»Når man er jobsøgende, kan man være

lidt desperat efter at søge alt, hvad der er.

Men det kan godt virke lidt hult, når man

sidder til samtalen og fortæller, hvor meget

man vil det her.« j


8 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Sådan får du en

kontrakt med

hjem fra messen

Vil du gå hjem fra DSE-messen

med en kontrakt eller en kontakt

under armen, er det nødvendigt

at forberede sig på

forhånd – og stå tidligt op.

messestrategI

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Udvælg dine favoritter på forhånd

Start nogle dage før med at lave en prioriteret

liste over virksomheder, du gerne vil

snakke med. Lav gerne en A-liste og en Bliste.

Lav research på hver enkelt virksomhed

og forbered nogle spørgsmål til dem.

Drop jakke og slips

Det er en dårlig idé at troppe op med hullede

bukser og ketchuppletter på t-shirten,

men du kan også være for seriøs. Det

kan give bagslag at dukke op i hvid skjorte

og slips, hvis din yndlingsvirksomheds

repræsentanter har polotrøjer på. Så lad

det fornemme tøj blive hjemme. Og smid

også taske og cykelhjelm i garderoben,

så det ikke ligner, du kom tilfældigt forbi

– garderoben er alligevel gratis.

Du skal vide, hvad du sælger

Lav også research på dig selv. Gør det

klart med dig selv, hvad du gerne vil have

ud af messen. Et studiejob? Et fast job? En

specialekontrakt? Og sæt ord på dine egne

kompetencer – hvem er du, og hvad

kan du tilbyde virksomheden? Jo bedre du

ved, hvad du står for, og hvad du leder efter,

des lettere er det at sælge dig selv som

produkt.

Snak dig varm først

Lad være med at lægge ud med din drømmevirksomhed.

Udvælg en eller to virksomheder

fra din B-liste, og puds snakketøjet

ved at gå hen til dem først. Så kan du

øve din elevatortale og samtidig snakke

den værste nervøsitet af dig.

Kom i gang fra morgenstunden

Udnyt de stille timer først på dagen og

sidst på eftermiddagen. Så er det lettere at

få en seriøs snak med virksomhederne.

Omkring middagstid vælter det ind med

studerende, som bare er kommet for at

score gratis bolsjer og kuglepenne.

Gem cv’et til senere

Tag for en sikkerheds skyld et generelt cv

med, men pas ellers på med at uddele

cv’er til højre og venstre. Tilbyd i stedet at

sende cv’et efterfølgende pr. mail. Så kan

du tilpasse dit cv til virksomheden og jobbet,

og samtidig vil dit cv ligge i en mailboks

– og ikke i bunken med 200 andre

cv’er, som virksomheden har modtaget på

messen.

Spørg efter en fagfælle

Er du elektroingeniør, er der ikke meget

fidus i at snakke med en bygningsingeniør.

Så spørg efter personer inden for de

fagområder, du interesserer dig for. Det

giver en langt mere flydende samtale, og

du får flere brugbare informationer ud af

det.

sæt ord på dine kompetencer

– hvem er du, og hvad kan du

tilbyde virksomheden? Jo

bedre du ved, hvad du står

for, og hvad du leder efter,

des lettere er det at sælge dig

selv som produkt.

Kom tilbage dagen efter

Fik du ikke det ud af samtalen, som du

havde håbet på, så kom tilbage dagen efter.

Det samme gør sig gældende, hvis en

person fra dit fagområde først er til at

træffe dagen efter. I sidste ende handler

det om kemi, og hvis du ikke lige klikker

med vedkommende første gang, kan det

være en god idé at vende tilbage dagen

efter. j

Rådene er udarbejdet i samarbejde med

Helle Rønne Warburg, karrierevejleder ved

DTU’s karrierecenter, og Trine Raftopol,

mangeårig DSE-deltager.


If you like

working with

people who

take pride in

their job, you’ll

be in great

company

Meet us at

stand 39

at the DSE fair

in Lyngby

As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z. To us there is no such

thing as just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. Your

job will be to help set new standards for innovative daylight and ventilation solutions. We take our

responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our employees is

what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs

11947-065_Imageann_Ing_Messe_266x365.indd 1 07-03-2013 15:08:19


10 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Byggebranchen skiftet ud med

Katrine Klyver fravalgte en karriere

i byggebranchen til fordel

for den ukendte oliebranche.

Det har hun ikke fortrudt.

karrIereveje

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

»Jeg havde ikke overvejet det et sekund.

Det må jeg sige.«

Den nybagte bygningsingeniør Katrine

Klyver havde ikke ligefrem set det komme,

da hun sidste forår satte sin krusedulle

på sin karrieres første ansættelseskontrakt.

I stedet for en rådgiver- eller en

produk tions virksomhed valgte hun at

skrive under med National Oilwell Varco

Danmark (NOV Flexibles).

Farvel betonkonstruktioner og elementbyggeri,

goddag fleksible olierør og

offshore.

»Der gik også nogle dage, hvor jeg lige

måtte gå og sunde mig over, at det var det,

jeg havde valgt. For jeg havde aldrig set

mig selv i oliebranchen,« fortæller 25-årige

Katrine Klyver om de forårsdage for et

lille års tid siden, hvor hendes karriere tog

et ordentligt sporskifte, allerede inden

den egentlig var kommet i gang.

Et godt match

At hun overhovedet blev sporet ind på

oliebranchen, skyldes at hun sidste år i

marts, mens hun var i gang med at skrive

afgangsprojekt, fik en mail fra NOV Flexibles,

det tidligere NKT Flexibles, der producerer

fleksible transmissionsrør til olie,

gas og vand.

En af hendes undervisere på DTU havde

anbefalet hende, og hendes nu nuværende

teamleder spurgte, om ikke Katrine

Klyver havde lyst til at kigge ud forbi Priorparken

i Brøndby og høre nærmere om

virksomheden.

Det ville hun da gerne. Og det viste sig,

at matchet mellem bygningsingeniøren

og olierørsproducenten slet ikke var så

dårligt endda.

Fagligt flugtede de fleksible rør fint

med Katrine Klyvers speciale om ‘co-roterende

bjælketeori’, og med hendes valgfag,

der allerede pegede mod konstruktions-

og produktionsmekanik, var det i

forvejen ikke givet, at hun skulle ende

som traditionel bygningsingeniør.

International virksomhed

Desuden bød den globalt orienterede oliebranche

på en anden væsentlig fordel i

forhold til byggebranchen, hvor projekterne

typisk foregår i Danmark.

»Det er en international virksomhed. I

forhold til byggebranchen er der flere internationale

kunder og forskellige kulturer.

Man skal holde sig for øje, at taler

man med kunder selv fra Frankrig, er der

bare nogle små forskelle i kultur, og det

synes jeg også er interessant,« fortæller

hun.

Det er fleksIBle rør som denne spole,

Katrine Klyver er med til at designe. Hverdagen

tilbringes dog ikke her på fabrikken

i Kalundborg, men på kontoret i Brøndby.

Fotos: Das Büro


fleksible olierør

Da Katrine Klyver havde første arbejdsdag

midt i september, var det internationale

udsyn kun blevet endnu større. I

mellemtiden havde den danske koncerns

administrerende direktør i maj været et

smut i Rio og forhandlet en aftale til næsten

ti milliarder kroner hjem med brasilianske

Petrobras om levering af 700 kilometer

rør og etablering af en helt ny fabrik

i Brasilien.

Alle har været novicer

Det er dog virksomhedens danske fabrik i

Kalundborg, som Katrine Klyver udvikler

til. Hun sidder i Pipe System Design Local

og er med til at designe de specielle

rør, der takket være en kombination af

forskellige lag – herunder træk- og trykarmering

og to polymerlag – kan bøjes i

forskellige vinkler.

Unægtelig noget andet end bygningsdesign,

men ifølge Katrine Klyver er

brancheskiftet forløbet uden problemer.

De grundlæggende teorier kunne hun i

forvejen, herunder afgangsprojektets

hovedtemaer ikke-linearitet og dynamik,

og som hun selv påpeger, har stort set alle

hendes kolleger på et eller andet tidspunkt

været novicer.

Sådan er det, når man arbejder i en af

de kun tre virksomheder på verdensplan,

som gør det i fleksible rør.

Ellers har en kombination af formelle

Det lød spændende at komme

ind og opleve den branche, men

jeg tænkte da over, om jeg ville

lukke nogle døre.

Katrine Klyver

oplæringskurser og dagligdags ‘learning

by doing’ bragt bygningsingeniøren på

omgangshøjde med oliebranchens standardpensum

– suppleret med lidt ekstralæsning

om den branche, hun kendte meget

lidt til. En branche, som på grund af

omverdenens bevågenhed – tænk bare på

BP’s Deep Horizon-katastrofe i den Mexi-

canske Golf i 2010 – nærmest pr. automatik

er ekstremt opmærksom på detaljen.

»Der er så stor fokus på oliebranchen,

at man sidder med nogle kunder, som går

i dybden med det, man laver. De læser virkelig

tingene igennem og godtager ikke

et ‘det skal nok gå’-svar, så man skal have

facts på bordet og nogle gange undersøge

tingene yderligere. Man bliver testet på

fagligheden og tvunget til at gå i dybden

med tingene,« siger Katrine Klyver, som

sætter pris på, at der rent faktisk afsættes

tid i ugeskemaet, hvis man som medarbejder

ønsker at fordybe sig i specifikke

emner.

Slut med beton

Her et halvt år efter at Katrine Klyver for

første gang trådte ind gennem døren i

Priorparken, har hun på ingen måder fortrudt

sit brancheskift. Men hun indrømmer,

at det ikke var nogen let beslutning.

»Det var da et virkelig svært valg. Jeg

syntes, det lød spændende at komme ind

og opleve den branche, men jeg tænkte da

over, om jeg ville lukke nogle døre. På den

anden side kunne jeg godt høre, at de basale

teorier, man bruger her, ville jeg sagtens

kunne tage med og bruge i en anden

sammenhæng,« siger Katrine Klyver og

tilføjer med et grin:

»Men jeg får nok ikke forbedret min

viden inden for beton.« j

Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

OffshOre-BraNcheN

skrIger på arBejDskraft

11

katrine klyver blev langtfra den eneste nye

ingeniør på NOV’s kontorer i 2012. 55 ingeniører

ansatte det tidligere NKT Flexibles i

det forgangne år, hvilket bringer det totale

antal medarbejdere i Danmark op på cirka

850.

NOv’s milliardkontrakt med brasilianske

Petrobras om levering af rør og en fabrik i

Brasilien har ikke ligefrem mindsket behovet

for nye medarbejdere. Koncernen har

indtil nu ansat 31 nye folk i år og forventer

at ansætte flere ingeniører resten af året.

I det hele taget skriger den danske off shorebranche

på arbejdskraft. I januar 2012 forlød

det fra Esbjerg, at den vestjyske off shorebranche

ikke kunne besætte 100 stillinger, og

så sent som januar i år manglede Rambøll 50

mand på offshore­området.

De svære rekrutteringsbetingelser får ifølge

aktører fra branchen virksomhederne til

også at tage folk ind uden offshore­erfaring.

Ellers er det typisk proces­ og rådgivningsingeniører

samt projektledere og maskininge

niører, der vil kunne finde job i branchen.

Også i Norge mangler branchen folk. Virksomheden

4Subsea er således til stede på

DSE­messen for at rekruttere danske kandidater.


12 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

lær at surfe på

globaliseringens bølge

Du får brug for kompetencer

som interkulturel fingerspitzgefühl

og kontekstforståelse, i

takt med at globaliseringen

skyller ind over ingeniørfaget.

Læs her, hvordan du allerede

som studerende kan hoppe med

på bølgen.

globalIserIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Man er nødt til at kunne surfe, hvis man

vil undgå at blive slået til pindebrænde i

globaliseringens brænding. Det er den

metafor, som Ib Enevoldsen bruger, når

han skal forklare, hvorfor det er vigtigt

som dansk ingeniør at have en progressiv

tilgang til globaliseringen.

»Man kan godt opfatte det som en bølge,

der strømmer ind over os, og der er det vigtigt

ikke at vende ryggen til, men i stedet lære

at surfe på bølgen,« siger Ib Enevoldsen,

som er Executive Director i Rambøll.

Mange vil nok mene, at første bølge allerede

har ramt Danmark for lang tid siden,

men det er ikke det vigtigste i denne

sammenhæng. Det vigtigste er, hvordan

vi lærer fremtidens ingeniører at surfe på

toppen og ikke blive skyllet i land som en

våd hund.

Teamdeltagere fra flere lande

Ifølge Ib Enevoldsen handler det om at have

forståelse for den globale arbejdsdeling,

fordi internationaliseringen giver

nye muligheder.

Når man arbejder som ingeniør, vil det

blive stadigt mere almindeligt, at projekter

har mange forskellige deltagere fra

mange forskellige lande. Og fagligt er der

en lang række discipliner i spil, eksempelvis

bæredygtighed, miljø og beregninger

af bærende konstruktioner.

Det, kombineret med faglig dybde, vil

helt sikkert blive et afgørende konkurrenceparameter,

mener dekan på DTU Martin

P. Bendsøe, der blandt andet har internationalisering

som fagområde.

»Det, der bliver betalt for, når dagen er

omme, er dyb faglighed og de løsninger,

man kan udvikle. Dette omfatter selvfølgelig

også en faglig dybde, når det gælder

udvikling af nye, bæredygtige løsninger.

Og så er evnen til at se de kommercielle

muligheder en afgørende kompetence,«

vurderer han.

Udlandsstudier burde være tvunget

Udlandserfaring bliver ligeledes altafgørende,

vurderer både Rambøll, DTU og

IDA. Ingeniørforeningens egen studieundersøgelse

fra 2012 viser, at 51 procent

af de danske ingeniørstuderende ikke har

planer om at studere i udlandet.

Tag til udlandet: Vil du kunne begå dig i en

globaliseret verden, er du nødt til at eksponere

dig for den, understreger alle kilder til

denne artikel. Læs minimum et semester i

udlandet eller bliv praktikant i Shanghai eller

Rio. Interrailrejsen eller pilgrimsfærden

til Nepal, da du var 18, er ikke nok.

lav studieprojekter på tværs af landegrænser:

Ib Enevoldsen fra Rambøll slår på

tromme for, at universiteterne og ingeniørskolerne

laver tværnationale projekter,

hvor man eksempelvis sætter seks studerende

fra forskellige lande sammen i en uge.

Det er for slapt, mener IDA’s formand

Frida Frost, der gerne så, at langt flere

ingeniørstuderende tog til udlandet.

»Jeg kunne godt ønske mig, det var

obligatorisk at tage ud. Jeg vil gerne have,

at alle ingeniørstuderende som minimum

overvejer det. 50 procent er

simpelt hen for lavt et tal – den andel så

jeg gerne var meget højere,« siger Frida

Frost.

Hun opfordrer de unge ingeniører

til at tilbringe mere tid med deres

udenlandske studiekammerater – både

til hverdag og i forbindelse med

projekter. j

sådan forbereder du dIg på globalIserIngen

Projektet færdiggøres så via Skype og andre

medier. Ligeledes opfordrer Frida Frost

til, at universiteterne måske ligefrem begynder

at stille krav om, at projektgrupper skal

have deltagelse af internationale studerende.

Vær mobil – også efter de 30: Du skal have

lyst til at rejse og være mobil i dit arbejde,

understreger Frida Frost – også når du er

blevet 35, og sofaen og børnene derhjemme

trækker. IDA’s egen undersøgelse viser, at det

allerede i studietiden kniber med udlængslen,

men det bliver altså nødvendigt at kunne

pakke kufferten – også efter de 30.

Arbejdet i et internationalt team er Stinnas første

Stinna Kongsdal er hos virksomheden

Marel blevet en del af

en international koncern, hvor

kulturmødet med islændinge og

hollændere sætter sit præg på

hverdagen. Hun håber på en

global karriere i fremtiden.

udlængsel

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Kulturforståelse kan blive et frygteligt

lavpraktisk begreb, når man sidder til en

videokonference med en projektgruppe

bestående af danskere, islændinge og hollændere:

Man skulle tro, at tre nordeuropæiske

nær ved og næsten-naboer havde

en nogenlunde ens mentalitet – alligevel

har hver nationalitet forskellige måder at

gøre tingene på.

Hollænderne, erfarede Stinna Kongsdal

under et af de tværnationale møder i

cyberspace, ville gerne planlægge alting

ned i mindste detalje. Islændingene, derimod,

var ikke lige så begejstrede for planlægning

og ville hellere bare kaste sig ud i

det. Mens Stinna Kongsdal sad som dansker

og befandt sig et sted i midten.

»Det var da en udfordring til at begynde

med,« fortæller den 24-årige civilingeniør

om tiden, lige efter at hun var blevet

ansat hos maskin- og softwareleverandøren

Marel.

»Det var noget helt simpelt, som hvorvidt

der skulle tages referater af vores møder

eller ikke,« siger hun.

Det kan virke som et banalt eksempel

– hvor forskellige kan vi nordeuropæere

egentlig være? Burde vores kulturelle barrierer

overhovedet betyde noget i en dagligdag,

hvor vi sender mails til Beijing det

ene øjeblik og ringer til Estland det næste?

Fuld frihed i jobbet

Det gør det, hvis man som Stinna Kongsdal

arbejder for en virksomhed, der har

over 3.800 medarbejdere på verdensplan.

Islandsk-ejede Marel, det tidligere Scanvaegt

International, leverer fødevaremaskiner

og -software til det meste af verden,

og selv om kollegerne på kontoret i

Aarhus overvejende er danske, er det alligevel

en hverdag præget af en international

atmosfære, fortæller hun.

Det er Stinna Kongsdals første job efter

dimissionen fra DTU sidste sommer. Siden

august har hun arbejdet som systemkonsulent

i koncernens software Innova

– en ny stilling affødt af Marels strategi

om at vækste inden for software til de

fødevaremaskiner, som koncernen har

solgt gennem mange år.

»Det var spændende at skulle starte noget

op. Der ville være frihed til at styre det

i en bestemt retning og være med til at bestemme,

hvad fokus var. For Marel havde

ikke den viden selv. Derudover tiltalte det

mig, at det er en meget stor international

virksomhed med klare muligheder for at

komme ud at rejse. Så det var en kombination

af de to ting,« fortæller Stinna Kongsdal,

der er diplomingeniør fra Syddansk

Universitet i Global Management and

Manufacturing og oven på det har taget

en kandidat på DTU i transport og logistik.

Især den fynske diplomingeniøruddannelse

med dens internationale fokus hav-


skridt mod udlandet

de forinden skærpet hendes appetit på internationale

oplevelser. Den er kun blevet

skærpet yderligere, efter at hun det seneste

halve år har arbejder på internationale

projekter for både ukrainske og brasilianske

kunder.

Udstationering kunne friste

En undersøgelse fra IDA blandt de ingeniørstuderende

i 2012 viser ellers, at kun

50 procent påtænkte at læse i udlandet,

men rejseaktiviteter og en karriere i udlandet

skræmmer på ingen måder Stinna

Kongsdal. Tværtimod håber hun, det bliver

en del af fremtiden.

»Det er ikke nødvendigvis det, der gør

forskellen i forhold til et job, men det er

helt klart noget, jeg vil gå efter. Det er

meget mere spændende, der er langt flere

muligheder ,og i længden er Danmark

for lille til mig,« siger hun ikke uden selvironi

i stemmen.

Stinna Kongsdal søgte for nylig en intern

stilling i Australien. Hun fik den ikke,

men hun kunne godt se en international

fremtid foran sig. Også selv om den

fremtid skulle komme til at involvere

børn og familie.

»Lige nu ville jeg sagtens kunne hive

fire måneder ud af kalenderen og tage til

Australien. Jeg vil stadig gerne arbejde

internationalt senere hen, men får jeg

børn en dag og slår mig ned, bliver det

måske sværere at tage af sted et halvt år.

Så var det bedre at blive udstationeret

igennem længere tid. Men forretningsrejser

afskrækker mig absolut ikke,« forsikrer

civilingeniøren, der med en omrejsende

ingeniørfar da heller ikke har det

fra fremmede. j

Forståelse for global arbejdsdeling

Vil man arbejde med de store infrastrukturprojekter,

er det nødvendigt

med en forståelse for global arbejdsdeling,

som Ib Enevoldsen

kalder det. Det handler ikke om

outsourcing eller onshoring,

men om, at projektet foregår i

flere lande på samme tid. Forthbroen

i Skotland, Nordeuropas

største broprojekt lige nu, er et

godt eksempel: Danske ingeniører

løser opgaven sammen

med ingeniører i Indien,

Skotland, Tyskland og

England.

Helhedsorientering

Er du med til at bygge en

bro som Forth-broen,

skal du som ingeniør

kunne svare

på spørgsmålet:

Hvad kommer det til at betyde

for de mennesker, der bor i lokalsamfundet,

at der kommer en bro? Det er ikke

nok bare at kunne svare på, hvad det kommer

til at betyde for trafikken. Hensynet

til miljø, bæredygtighed og fremtidig

samfundsudvikling vil være et lige

så vigtigt parameter i projektet som de

statistiske data på trafikken.

Faglig dybde

Dybe, faglige kompetencer er en startbetingelse.

Og det omfatter hele paletten

af teknologisk og ingeniørfaglig indsigt,

omfattende analyse, syntese og helhedsforståelse.

Konkurrencen fra de udenlandske

ingeniører bliver kun øget, så de

Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Sådan ser fremtidens

globaliserede ingeniør ud

13

danske ingeniører må ikke rent fagligt tabe

terræn, understreger Martin P.

Bendsøe. Og faglig dybde alene gør det

ikke, pointerer Ib Enevoldsen. Specialistviden

er intet værd uden forståelse for

konteksten og helheden.

Ny viden gør os uvidende

Inden for visse felter af ingeniørvidenskaben

bliver det i fremtiden en kamp mod

uret at holde sig opdateret på den nyeste

viden. Som Ib Enevoldsen udtrykker det,

vil ingeniørstuderende inden for eksempelvis

nano- og bioteknologi opleve, at deres

viden er forældet allerede inden, de

bliver færdige med studiet. Derfor bliver

det ekstra vigtigt løbende at kunne tilegne

sig ny viden og afprøve den i andre

kontekster.

Interkulturel fingerspitzgefühl

Det er som oftest ikke så svært at huske at

være opmærksom på de kulturelle barrierer,

når man sidder over for en udenlandsk

kunde eller interessent – det er

meget sværere i dagligdagen, når man til

frokost sidder sammen med sin udenlandske

kollega. Men det bliver vigtigere

og vigtigere at kunne begå sig i et internationalt

miljø, betoner Frida Frost. j

Jeg kunne godt ønske mig, det

var obligatorisk at tage ud. Jeg

vil gerne have, at alle ingeniørstuderende

som minimum

overvejer det. 50 procent er

simpelt hen for lavt et tal.

Frida Frost, formand, IDA

Hele Verden er Stinna Kongsdals arbejdsplads – både nu hos Marel, og hvis det står til hende

også i fremtiden. Privatfoto


14 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

når toårsreglen rammer

Det er en oplevelse for livet at

arbejde i udlandet, men livet og

omgangskredsen hjemme i Danmark

kan også pludselig forsvinde

langt væk. Det har Nic

Ejsted erfaret efter at have

gjort karriere i Finland gennem

seks år.

udstatIonerIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Øjenåbneren kom for et halvt års tid siden.

Som en virus i det finske efterår. Nic

Ejsteds kone blev færdig som læge, og det

fik det dansk-finske ægtepar til at stoppe

op og overveje fremtiden.

Han havde arbejdet hos den finske luftfarts-

og forsvarsvirksomhed Patria siden

sin dimission i 2007 og skabt sig en karriere

i sit nye hjemland, men for første gang

begyndte den danske udlandsingeniør at

overveje, hvad der egentlig skulle ske videre

med karrieren.

»Min fejl var, at jeg blev færdig med mit

speciale, fik et arbejde og lærte den finske

kultur og det finske sprog, men jeg fik aldrig

taget stilling til målet, og om Finlands-eventyret

skulle være permanent

eller blot for fem eller ti år,« fortæller Nic.

Ejsted over en Skype-forbindelse fra Tampere

i Finland, hvor ægteparret bor.

»Indirekte var mit mål at være lige så

‘finsk’ som mine kolleger, hvilket jeg indså

er et mål, jeg aldrig helt vil nå,« siger

han.

Finlands Manchester

Her, mellem to af Finlands tusindtallige

søer, i landets tidligere industrielle centrum,

der ofte benævnes Finlands Manchester,

har Nic Ejsted sammen med sin

kone Riikka og datteren Ida skabt sig et

nyt liv og en god karriere.

Med ønsket om at differentiere sig fra

sine studiekammerater forlod han Danmark

og civilingeniørstudiet på DTU til

fordel for Finland i 2006 for at læse et

halvt år på Tampere University of Technology.

Her mødte han sin nuværende kone, og

han endte med at skrive speciale i Finland

for Nokia, inden han som færdiguddannet

ingeniør fik et job hos Patria – en

statsejet luftfarts- og forsvarsvirksomhed,

der bedst kan sammenlignes med danske

Terma.

Her har han i de forgangne fem år

blandt andet været med til at designe

spoilere til verdens største kommercielle

passagerfly, Airbus A380, og har således

prøvet at være med i hele processen fra design

til produktlevering.

»Jeg har været i Finland i seks år efterhånden,

og jeg synes, jeg har fået en stor

gave og indsigt – og på min egen krop

mærket nogle ting, som mine danske studiekammerater

måske ikke har mærket.

Nu er det tid til at overveje, hvilke nye udfordringer

vi vil arbejde med i fremtiden,«

siger Nic Ejsted.

Husk toårsreglen

En af mulighederne er at tage til Canada

og fortsætte inden for flybranchen hos eksempelvis

Bombardier, en anden er at tage

tilbage til Danmark og arbejde med

På den anden sIde af Østersøen, 900 kilometer mod nord, har Nic Ejsted i de forløbne år

grundlagt en karriere og et nyt liv i Finland. Nu overvejer han, om det måske tid til at vende

hjem til Danmark igen, selv om det aldrig bliver det samme, som før han drog ud. Privatfoto

produktudvikling. Lige nu peger familiens

pil mod sidstnævnte.

Ender det med Danmark, har Nic Ejsted

for længst indset, at han vil blive ramt af

toårsreglen. To år væk fra hjemlandet er

ensbetydende med to år væk fra familie,

venner og populærkultur. Nogle venner

er væk, andre er flyttet eller har stiftet familie.

X Factor og Thomas Blachmann

var end ikke dukket op på de danske tvskærme,

da Nic Ejsted flyttede til Finland.

»Når du først har forladt dit moderland

og er væk i mere end to år, bilder jeg mig

ind, at du mister den tætte kontakt til din

omgangskreds og dit netværk, mens du

samtidig begynder at skabe et nyt liv. Så

for mig ville det rent menneskeligt være

nøjagtigt det samme at tage til Canada

som at tage hjem,« reflekterer Nic Ejsted

og tilføjer:

»Til dem, der påtænker at gøre det samme

som mig og tage til udlandet, vil jeg sige,

at toårsreglen er vigtig at huske. Du

skal vide, at hvis du bliver længere end to

år, så er det liv, du havde hjemme i Danmark,

væk. Der er ting, du stadig har,

men det samme liv kan du ikke gå tilbage

til.«

Regelrette finner

Mens familien overvejer, hvor næste destination

skal være, øser Nic Ejsted gerne

ud af sine erfaringer med den finske kultur.

Landet med saunahytterne og de store

skove valgte han i sin tid på grund af kombinationen

af velfungerende samfund og

høj undervisningsstandard parret med

en anderledes kultur, og kulturforskellene

var ikke til at ignorere, selv om Finland

kun er en halvanden times flyrejse væk på

den anden side af Østersøen.

»Finnerne går ufatteligt meget op i regler.

Du kan regne med finnerne, hvis du

har en aftale. Der er styr på det, hvorimod

danskerne er lidt mere afslappede i det.

Til gengæld går vi mere op i kvalitet. Jeg

talte med en irlænder, som arbejdede

sammen med nogle danskere i Helsinki.

Han fortalte, at de vil have, at det skal være

100 procent i orden. Der er finnerne

mere: ‘Nu går vi hjem’,« fortæller Nic Ejsted

om det folkeslag, der efterhånden er

blevet hans nye landsmænd.

Næsten i hvert fald. j

Planlæg dIn hjemrejse,

når du rejser ud

Bevar netværket: Sørg for at bevare netværket

derhjemme. Husk, at et netværk

skal være etableret, før du står og skal bruge

det – ellers fungerer det ikke. Benyt dig

også af eksempelvis Dabgo, et netværk for

danskere i udlandet, eller erhvervsnetværket

Women in Business, som har et internationalt

medlemskab.

Følg med derhjemme: Læs aviser og netmedier,

så du er opdateret på forholdene

derhjemme. Ellers kan det være meget

svært at snakke med rundt om middagsbordet,

når man vender hjem til Danmark.

det første halve år tæller ikke: Acceptér, at

det første halve år primært bruges til at

vænne sig til de nye omgivelser og på at falde

til. Det er først efter denne periode, at

man for alvor vil begynde at føle sig hjemme

i et nyt land.

tag ansvar selv: Selv om virksomhederne

er blevet bedre til at tage vare om deres udstationerede

medarbejderes sociale liv, er

det stadig meget op til den enkelte expat at

sørge for at få en omgangskreds i det nye

hjemland og fylde aftenerne ud med aktiviteter.

Planlæg hjemrejsen i god tid: Når det er

blevet endegyldigt tid til at vende hjem

igen, er det vigtigt at planlægge livet i Danmark

i god tid. Hvor skal I bo henne? I eget

hus eller i lejebolig? Og hvor skal børnene

gå i skole henne? Den slags ting tager lang

tid.

Kilde: Mette Weber, selvstændig tværkulturel coach, rådgiver

og mentor.


Vil du også bidrage til

Danmarks innovation i fremtiden?

Se mere på www.teknologisk.dk/job


16 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Her kan du også få job

De fleste har en idé om, hvad rådgivere, entreprenører og vindmølleproducenter laver.

Men hvad med banker, konsulentvirksomheder og norske offshore-firmaer? Hvad kan

de tilbyde en jobhungrende ingeniør? Vi har spurgt tre atypiske ingeniørarbejdspladser

på årets DSE Messe. Af Morten Lund

OffSHOreVIrkSOMHeDeN:

Kompetencerne skal være i verdensklasse

Virksomhed: 4Subsea, som leverer konsulentydelser

til olie- og gasselskaber i

form af analyser, problemløsninger og feltinspektioner.

Hvem: Bente G. Solbakken,

administrations chef

Hvad leder de efter på messen: Primært

fastansatte, men eventuelt også specialestuderende,

hvis den rigtige profil dukker op.

Hvorfor deltager I på DSe-messen?

Vi har et konstant behov for dygtige civilingeniører.

Vi har allerede to erfarne

medarbejdere, som er uddannet fra DTU,

og har gode erfaringer med dem. Vores

arbejdsområde inden for offshore-branchen

er nok ret smalt, men vi arbejder

meget bredt inden for dette område, og

ens kompetencer skal være i verdensklasse.

Det gør, at det er vanskeligt at rekruttere

folk med erfaring. Så vi har gode erfaringer

med at rekruttere nyuddannede og

oplære dem inden for vores felt. Nu har vi

besluttet at lede uden for Norges grænser.

Hvilke typer ingeniører leder I efter?

Primært offshoreingeniører og mekaniske

ingeniører. Men bygningsingeniører

samt mekatronik- og elektronikingeniø-

Virksomhed: McKinsey, en af verdens førende

managementkonsulenter

Hvem: Jacob Staun, partner

Hvad leder de efter på messen: Kandidater

til fastansættelse og yngre studerende til internstillinger.

Hvorfor deltager I på DSe-messen?

Vi lever jo basalt set af de mennesker, vi

har ansat. Vi ansætter meget bredt forstået

således, at det vi bruger vores tid på, er

at belyse de mest komplekse problemstillinger

for de største virksomheder i Danmark.

Vi er kendt for mest at ansætte folk

med økonomisk baggrund, men vi ansætter

faktisk medarbejdere fra mange forskellige

retninger. En fjerdedel af vores

medarbejdere i København er ingeniører.

Leder I efter specifikke typer ingeniører?

Vi har ikke nogen fagretninger, vi direkte

vælger fra. Det, vi leder efter, er stærke

analytiske evner, lederegenskaber og evnen

til at samarbejde. Og ingeniører har

typisk en evne til at strukturere komplekse

problemstillinger.

Man får også mulighed for

at arbejde til havs i kortere

perioder.

Bente G. Solbakken

kONSuLeNtVIrkSOMHeDeN:

Vi leder efter analytikere og ledere

Hvad laver man typisk som ingeniør hos

Mckinsey?

Det kunne være at omarrangere fabriksnetværket

for en virksomhed med 50 fabrikker

i Europa. Eller ændre strategien

for en energivirksomhed, der mest arbejder

inden for gas, men også ønsker at

vækste inden for andre energikilder. Godt

en tredjedel af vores opgaver er såkaldte

operationelle forbedringer, hvor man arbejder

med eksempelvis supply chain og

daglig ledelse af produktionsceller.

konsulentbranchen opfattes nok af mange

som en meget lukket branche. er det bare

en fordom?

Det er nok en fordom skabt af den kultur,

vi har, hvor vi ikke fortæller bredt om,

hvem vi arbejder for, og hvad vi laver for

dem. Men der er faktisk et stort netværk

af vores konsulenter, som har brugt

McKinsey som springbræt til en karriere

ude i industrien. Flere topledere fra Lego,

Danfoss, Grundfos og Dong har arbejdet

for os på et eller andet tidspunkt. j

rer kan måske også blive relevante. Fag

som styrkeberegninger, konstruktioner,

hydrodynamik og mekanik er vigtige i

vores arbejde.

Hvorfor skal de danske kandidater kigge

mod 4Subsea?

Det er en spændende branche, som vokser,

og det går generelt godt i Norge. Så er

det et godt sted at arbejde, hvis man ønsker

sig at koncentrere sig om det faglige

og det tekniske. Som ingeniør hos os arbejder

man meget bredt og får prøvet en

masse forskellige ting, fra avancerede

analyser til inspektioner og andet arbejde

offshore. For os er det grundlæggende

vigtigt, at det er de samme ingeniører, der

laver analyse og feltinspektioner, så de

har et begreb om dimensioner, når de

kommer hjem, og de ved, hvordan arbejdet

foregår på en platform. Man får også

mulighed for at arbejde til havs i kortere

perioder – det er noget især vores yngre

ingeniører plejer at sætte pris på. j

BeNte g. SOLBAkkeN og norske 4Subea

er nu begyndt at kigge mod Danmark for

at rekruttere dygtige civilingeniører.


NNIT 03 2013

Vi søger folk med ambitioner.

Også om at erobre verden.

Hos NNIT får du mulighed for at arbejde med

store internationale it-projekter. Med 2000

medarbejdere er vi et af Danmarks største

it-huse og godt på vej til at etablere os i

udlandet med kontorer i Schweiz, Tjekkiet,

Filippinerne, Kina og USA.

¬

Vores it-specialister, forretningskonsulenter

og projektledere arbejder med alle aspekter

af it. Vi løser opgaverne i små teams og giver

ansvar til folk, der kan og vil.

NNIT Graduateprogram

Vi søger lige nu nyuddannede kandidater,

der er klar til en flyvende start på it-karrieren.

Er du for eksempel it-ingeniør, datalog, cand.

it. eller cand.merc.dat, så er NNIT Graduate-

program en oplagt mulighed for dig.

Læs mere på nnit.com/graduate eller følg

os på Facebook.

Send din ansøgning inden 15. april 2013.


18 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Afgangsprojekt blev til et forretningskoncept

Et speciale med risikoberegninger

for oversvømmelser blev to

unge kloakingeniørers adgangsbillet

til et job hos Niras. Virksomheden

var så interesseret i

beregningsværktøjet, at det nu

er en del af produktporteføljen.

karrIerestart

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Lad os få afkræftet fordommene med det

samme: Spildevandsingeniøren render

ikke rundt nede i kloakkerne blandt rotterne

og skurer rørene rene. Tværtimod

jonglerer spildevandsingeniøren scenevant

med tidstypiske problemstillinger

som ekstremregn, klimaforandringer og

landskabsarkitektur.

Alligevel er der noget usexet over at være

spildevandsingeniør – eller kloakingeniør

om man vil. Det klinger af slam og

lugter af fæces. Den 29-årige kloakingeniør

Rasmus Dahl plejer da også at være

lidt kreativ, når han skal forklare, hvilken

ingeniørdisciplin han arbejder inden for.

»Man siger ikke, man er kloakingeniør.

Man siger, man arbejder med klimatilpasning,«

forklarer han.

»Eller regnvandsafledning. Den er

altid meget god,« supplerer kollega Bo

Gør din viden til

virkelighed

- søg praktik i NCC

Besøg os på stand 81

Matthiesen fra stolen ved siden af, inden

Rasmus Dahl sætter trumf på:

»Jeg synes da, det er meget mere ucharmerende

at være vejingeniør eller jernbaneingeniør,«

lyder det med et grin, som

Bo Matthiesen hurtigt istemmer.

Passionen til fælles

De to venner har fulgt hinanden gennem

studiet og nu også ud i arbejdslivet. Sidste

forår sad de og skrev afgangsprojekt sammen

på DTU’s miljøingeniørlinje – nu arbejder

de begge hos Niras i Allerød, som

Rasmus Dahl kom i kontakt med via sidste

års DSE Messe. Siden september 2012

har både han og Bo Mattiesen været ansat

i rådgivervirksomhedens voksende vand-

og forsyningsafdeling.

Selv om de to studiekammerater fortsat

sidder klos op ad hinanden i dagligdagen,

er de dog ikke direkte projektkolleger

længere. Bo Matthiesen arbejdet p.t. med

et modelleringsprojekt for Vordingborg

Forsyning, mens Rasmus Dahl er involveret

i afvandingen af Femernforbindelsens

jernbanelinje.

Bo MatthIesen (tv.) og Rasmus Dahl skrev

speciale sammen på DTU’s miljøingeniørlinje,

og nu arbejde de sammen som kloakingeniører

hos Niras, der viste stor interesse

for specialet. Kontakten blev skabt på sidste

års DSE Messe. Foto: Niras

Vil du prøve kræfter med virkeligheden i en bygge- og anlægsvirksomhed,

så er et praktikophold i NCC et godt sted at starte.

Vi er en af nordens største bygge- og anlægsvirksomheder, og

vi har mange spændende projekter inden for byggeri, renovering,

infrastruktur og vejdrift.

www.ncc.dk/job

Som praktikant i NCC får du lov til at lukke teoribogen og

prøve tingene af i den virkelige verden. Du er en del af teamet.

Og du er med helt i front, når opgaverne skal løses. Vi ansætter

praktikanter i både region øst og vest.


Det er da rigtig spændende, at

man kan bruge noget, man har

siddet og nørdet rigtig meget

med i specialet.

Rasmus Dahl

Passionen for kloakkerne har de dog

stadig til fælles:

»Det er et spændende felt, for det er ikke

kun noget, hvor man skal sidde og

tænke på rør og klassiske afløbsledninger.

Der er rigtig mange måder at løse det

på. Så det er virkelig meget andet end bare

at finde bundkoten på en brønd og så

forbinde den med to ledninger. Der er

mange flere aspekter i det,« forklarer

27-årige Bo Matthiessen.

Niras overtog specialet

Et af aspekterne er de stadigt hyppigere

ekstremregnhændelser med dertilhørende

oversvømmede kældre og forsikringsskader

i den store millionklasse.

Det er her, at de to studiekammeraters

afgangsprojekt kommer ind i billedet.

Deres speciale, der var en videreførelse

af et ph.d.-projekt, viste nemlig, hvordan

man ved at kombinere kloakforholdene

In Denmark, one in three people will

develop cancer at some point in life, and

one in four deaths is cancer related.

og oversvømmelsesrisiko i et givet område

– eksempelvis et parcelhuskvarter –

kan udarbejde et såkaldt risikokort, der

viser risikoen for oversvømmelser og

derved de materielle og økonomiske skader

i lige præcis dét område.

Det er ifølge de to spildevandsingeniør

en rimelig unik kombination, og det viste

Niras sig også at være enig med dem i.

Efter at kontakten mellem rådgiveren og

Rasmus Dahl var blevet etableret på DSEmessen,

tilbød Niras at læse specialet

igennem inden aflevering. Specialets behandling

af risikokortlægningen viste

sig at passe så godt ind i Niras’ arbejde, at

det siden er blevet til en del af produktporteføljen.

»Det er da rigtig spændende, at man

kan bruge noget, man har siddet og nørdet

rigtig meget med i specialet. Og at

man kan bruge det som sparring på arbejdspladsen.

Der er vildt meget erfaring,

man skal samle op på, men at man

samtidig også har noget at bidrage med,

er rigtig fedt,« siger Rasmus Dahl og

suppleres af sin tidligere studiekammerat

og nu arbejdskollega:

»Man hører jo tit om, at når man sidder

og skriver afgangsprojekter, bliver det sådan

noget, man ikke bruger til noget

bagefter, så det er meget overraskende,

at det er blevet brugt så direkte,« siger Bo

Matthiesen. j

Som den eneste virksomhed tog

Niras imod Rasmus Dahls cv på

sidste års messe. Det blev afgørende

for, at miljøingeniøren

valgte at arbejde med kloakker

hos rådgiveren.

MessetaktIk

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Som den eneste af de virksomheder, Rasmus

Dahl faldt i snak med på sidste års

DSE Messe i Lyngby, valgte Niras at tage

imod hans cv i stedet for blot at henvise

ham til at søge job via deres hjemmeside.

Den interesse blev udslagsgivende for,

at det blev hos Niras, han i dag sidder i sin

karrieres første ingeniørjob.

»Jeg gik rundt og snakkede med en hel

masse forskellige virksomheder, men for

mig var der forskel på at få at vide, at du

kan skrive til ham og ham eller simpelthen

få lov til at aflevere det cv, man alligevel

står med i hånden. Det kan lyde forkælet,

men det syntes jeg var vigtigt,« siger

Rasmus Dahl, der sidste forår kun manglede

sit speciale for at kunne kalde sig

civilingeniør i miljøteknologi.

ȃn ting er, at man kommer hjem med

en mulepose proppet med visitkort og reklamer

og en masse slik. Noget andet er,

Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

rasmus endte i kloakken

takket være Dse-messen

19

at man også selv har fået afleveret noget,«

tilføjer han.

Virkelig privilegeret

Af miljøteknologiingeniørens cv fremgik

det blandt andet, at han kunne bruge softwareprogrammet

Mike Urban, og det var

en af årsagerne til, at hans nuværende

teamleder et stykke tid efter messen

kontaktede Rasmus Dahl og indkaldte

ham til jobsamtale. Siden blev også Bo

Matthiesen tilbudt job i Niras.

»Man er da virkelig privilegeret, når der

på ens uddannelsesinstitution bliver stillet

telte op, og så er det bare om at komme

rundt og snakke med en masse virksomheder,

som er åbne for at snakke med én.

Det er da noget bedre end bare at sidde og

læse om en virksomhed på nettet,« konstaterer

Rasmus Dahl. j

Man er virkelig privilegeret,

når der på ens uddannelsesinstitution

bliver stillet telte op,

og så er det bare om at komme

rundt og snakke med en masse

virksomheder.

Rasmus Dahl

We are collecting 1001 ideas for a healthier world.

What is yours?

• How can engineering contribute to a healthier world?

• Within your field of engineering: What are the challenges

and possibilities of today – and tomorrow?

• What major challenges and possibilities do you see for

NNE Pharmaplan in the pharma industry?

• Does the world produce enough and the right medicine

to meet the demand of developing nations? If not

– how do we change this?

• Which health challenges will the world face tomorrow –

how can your field help meeting these challenges?

Stop by our booth at DSE and share your ideas

for a healthier world.

NNE Pharmaplan helps pharma and biotech companies

all over the world to bring products for e.g. cancer treatment

to market as fast and cost-effective as possible.


20 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Har du en topleders dna?

Drømmer du om flere stjerner

på skulderen og måske en fremtidig

plads i hjørnekontoret,

så læs her, hvad det kræver.

lederkarrIere

Af Sara Rosendal sro@ing.dk

Professor Richard Jolly fra London Business

School, der er fast underviser hos

kursusvirksomheden Mannaz, giver sit

bud på, hvilke seks egenskaber der er

obligatoriske for at blive en god leder.

Den gode nyhed er, at man kan lære dem.

Den dårlige er, at man skal besidde dem

alle seks.

1. Det gode eksempel

Du skal være rollemodellen – det gode eksempel

– og turde tage din egen medicin.

Ledere på alle niveauer kaster lange skygger

i organisationen. Det nytter ikke, at

man beder sine ansatte om at opføre sig

på en bestemt måde, hvis man så selv gør

det modsatte. Forældre med børn ved, at

børn ikke altid er gode til at lytte, men

at de er gode til at imitere. Det samme

gælder for organisationer.

2. Motivation og tro på fremtiden

En god leder kan sætte ord på en bedre

fremtid og forklare sine medarbejdere,

hvorfor organisationen opererer, som den

gør. Medarbejderne skal forstå, at ved at

gøre som lederen siger i dag, bliver det

bedre i morgen. Hvis medarbejderne forstår

målet, præsterer de simpelthen bedre.

Og det er ikke så let, som det måske lyder.

Spørger du en række ledere, siger de

stort set alle, at de har kommunikeret målet

videre, men når du spørger medarbejderne,

har de ofte ikke forstået virksomhedens

strategi. Som leder skal man være

meget varsom med at antage, at bare fordi

noget er sagt, er det forstået. Der sker

meget hurtigt en afsporing, fordi de fleste

ledere er dårlige til at kommunikere.

3. Situationsfornemmelse

Som leder skal du være en god detektiv.

Det er de færreste store begivenheder, som

ikke kunne være forudsagt. Du har helt

sikkert adgang til informationerne, men

er du i stand til at analysere og forstå dem?

Gode ledere har stærke antenner og kan

læse andre mennesker omkring sig, ligesom

de er i stand til at afkode grupper.

Når først du bliver chef, er der ikke længere

nogen, som fortæller dig hele sandheden.

Du skal selv kunne opstøve den.

Mange CEO’s opfatter først situationens

alvor, når den ikke længere står til at redde.

4. Nærvær og bekræftelse

Du skal kunne bekræfte andre mennesker

og give dem følelsen af at være hørt

og værdsat. Det får loyaliteten til at vokse.

Nogle ledere er så dygtige til at skabe loyalitetsfølelse

hos deres medarbejdere, at

medarbejderne følger med dem i tykt og

tyndt. Husk på, at du ikke er leder, hvis

ingen følger dig.

5. Den svære samtale

Nogle samtaler er nødvendige, selv om

de er svære, og vi har en tendens til at udskyde

dem. Måske skal du bede om løn­

forhøjelse, forklare hvorfor du ikke når

dine mål, eller fyre en medarbejder. Det

er de samtaler, som du på forhånd ved ikke

vil gå særligt godt. Men den gode leder

tøver ikke med at tage den svære

samtale. Man kan kalde det modet til at

konfrontere det ubehagelige. Det er en

nødvendig evne at have, for jo længere

man lader tingene være, desto værre bliver

det.

6. Autencitet

Sidst, men ikke mindst, skal du kunne

være autentisk. Det er sværere, end man

skulle tro. I alle grupper forventes det

nemlig, at man tilpasser sig, og det står i

kontrast til, at man netop bemærker

mennesker, som tør skille sig ud. Medarbejderne

ønsker at følge et ægte menneske.

De ønsker at vide, hvem du er, så vis

noget mere af din personlighed. Medarbejdere

kan ikke lide mennesker, der er

perfekte, så vær dig selv – autentisk og

unik. j


A WORLD OF

OPPORTUNITIES

IS THE SHORT ANSWER

The question is whether you want to test your experience by taking

your career to new levels with one of the most attractive employers

in the Nordics? Come meet us at the DSE careers fair at DTU on 20-21

March and learn more about your opportunities at Ramboll. You can

also hear about the Ramboll Scholarship 2013, three scholarships worth

DKK 25,000 to students going abroad to study. Read more at:

www.STUDENT.RaMboll.DK

A world of opportunities_2013_266x365_Ing Messetillag_marts.indd 1 2/28/2013 11:18:06 AM


22 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

tre IngenIører har gjort DrengeDrømmen tIl vIrkelIgheD

Den danske ingeniør bag

toy story, Cars og Wall-e

Ad snørklede omveje kom Per

Christensen til at arbejde for

Pixar – det verdensberømte

firma bag en perlerække af

computeranimerede film.

anImatIonsfIlm

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Per Christensen havde forelsket sig i computere,

lang tid før han første gang trådte

ind på DTU. Allerede i 8. klasse var han

begyndt at gå til EDB på kommunens

aftenskole. Underviserne var frivillige fra

det nu hedengangne Regnecentralen.

Undervisningen foregik på maskiner, de

frivillige selv havde designet.

»De hed vist RC Piccolo. Et af de første

programmer, vi lavede, var enarmet tyveknægt.

Senere skrev jeg et primitivt interaktivt

spil i stil med Galaxians,« erindrer

Per Christensen.

Mens han gik på DTU, begyndte der

langsomt at tegne sig et billede af, hvor

fremtiden bar hen. Han læste fag om

computergrafik og skrev et simpelt ray

tracing-program, der kunne simulere,

hvordan lys ville opføre sig, når det ramte

en overflade. Afgangsprojektet handlede

dog om noget helt andet, nemlig chip

design.

»Det er kun via snørklede omveje, at jeg

er endt hos Pixar. Efter DTU studerede

jeg til ph.d. i datalogi i USA og havde

senere job i Berlin og på Hawaii. Først

derefter fik jeg et tilbud fra Pixar, som jeg

ikke kunne sige nej til,« fortæller Per

Christensen.

Hos Pixar er han en del af holdet, der

har ansvaret for den såkaldte renderfarm.

»Det er groft sagt tusindvis af pc-motherboards

stillet op i grupper med 100 i

hver. Så fodrer vi en del af farmen med de

animationer, som vi vil lave, og så laver

den stak efter stak af beregninger på,

hvordan det skal se ud,« forklarer Per

Christensen.

Cars er hans yndlingsprojekt

Målet er at gøre animationerne så realistiske

og glidende som mulige. Per Christensen

fortæller, at en del af beregningerne

svarer til dem, hans ray tracing-

program på DTU lavede – men langt,

langt mere komplekst. For eksempel i

hans yndlingsprojekt: Cars-filmene.

»Jeg er meget glad for gamle biler, så de

var en stor fornøjelse at arbejde på. De

krævede samtidig en voldsom regnekraft.

Bilerne i dem er ikke helt normale, i og

med at de har øjne, munde og kan tale,

men genskinnet fra dem skulle være realistisk,«

siger Per Christensen.

»At computeranimere, hvordan naturligt

lys skinner på et par kugler og kasser,

er ikke så svært. Men hvis du lige pludselig

har en scene med mange biler, hvor

der skal beregnes direkte lys og genskin

mellem al kromen på dem, så bliver det

tungt.«

Han fortæller, at beregningerne til Cars

tog en time eller to pr. billede, og da der er

24 billeder i sekundet, bliver det til 24 til

48 timers rendering pr. sekund film.

hos pIxar er Per Christensen en del af holdet, der har ansvaret for den såkaldte renderfarm,

der laver de utallige beregninger, der skal til, for at animationerne ser realistiske ud.


WWW.TOPSOE.COM

Vil du også stå på ski i fremtiden?

Haldor Topsøe leverer nogle af verdens mest effektive katalysatorer og

teknologier. Katalyse anvendes i mere end 60% af verdens industrielle

processer, og i dag er katalyse også et centralt værktøj, når vi skal udvikle

bæredygtige løsninger til verdens energi-, miljø- og klimaudfordringer:

Den fossile verden

De fossile brændstoffer vil udgøre en betydelig del af verdens energikilder

mange år fremover, og derfor skal de bruges effektivt og miljørigtigt. Topsøes

teknologier spiller en vigtig rolle for omdannelse af kul, olie og naturgas til

miljøvenlige energikilder.

Raffinaderierne kan med Topsøes produkter rense olien og skabe mere

miljøvenlige brændstoffer, og kul kan omdannes til syntetisk naturgas,

som danner mindre CO 2 , når det bruges til el og varme. Med katalyse kan

naturgas også laves om til fx brint, benzin og diesel.

WWW.TOPSOE.COM/JOBS

Need for speed?

Bio til fremtiden

Fremtiden kræver nye grønne energikilder, og med Topsøes katalytiske

teknologier kan biomasse omdannes til syntetisk naturgas eller grøn

diesel. I USA leverer Topsøe teknologien til et projekt, som producerer

benzin ud fra affaldstræ. Topsøe arbejder på at udvikle og kommercialisere

brændselsceller – en af fremtidens mest spændende energiteknologier.

Katalyse gør en forskel

Katalyse er nøglen til at forandre verdens energiproduktion og skabe

en mere fleksibel energiforsyning, og her gør Topsøes katalysatorer og

teknologier en forskel. Vores position som en af markedets førende bygger

på 70 års fokus på katalyse, og hver dag forsker, udvikler og udbreder vi

nye produkter, der bidrager til at løse de globale udfordringer.


24 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

ken lever bildrømmen ud hos Jaguar

Det hæderkronede bilmærke

Jaguar har hyret dansk hjernekraft,

som skal mindske forureningen

fra virksomhedens biler.

bIlproduktIon

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Farven British racing green har i mere

end en menneskealder været tæt forbundet

med britiske fuldblodsracere som

Jaguar. Sammen med søstermærket Land

Rover har Jaguar nok været kendt for at

sætte hestekræfterne i førersædet, mens

brændstoføkonomien måtte tage til takke

med en plads omme bag i bilen.

Men strengere emissionskrav har fået

briterne til at kigge over havet efter hjælp

til at gøre deres biler grønnere. Og ikke

kun i forhold til farven.

Den danske ingeniør Ken Friis Hansen

blev for et par år siden udset som manden,

der skulle holde øje med, hvad der sker i

forskningsverdenen, og sikre, at Jaguar

og Land Rover hele tiden er på omgangshøjde

med den teknologiske udvikling.

Han har ansvaret for den afdeling i

virksomheden, der tager sig af luftforurenings-begrænsende

udstyr som katalysatorer

og filtre. Og da Ingeniøren taler med

ham, har han lige haft noget af en jubeloplevelse:

»Vi har haft et gennembrud inden for

vores emissionssystemer og partikelfiltre.

Jeg kan ikke komme med detaljer, da vi

Natural born

pilfinger?

Scan koden og Få

tilSendt nyheder

om Bl.a. Studieture

og Seminarer.

stadig er i gang med en godkendelsesproces,

men det handler om at kombinere

to allerede kendte teknologier på en

måde, der både begrænser udledningen

af NOx og betyder en besparelse for os.

Det er ret unikt,« siger han.

På sigt kan systemet spare Jaguar Land

Rover for omkring 100 mio. kr. Det er det

første færdige system, der er kommet ud

af Ken Friis Hansens afdeling.

»Det er noget af det fascinerende ved

det, vi laver. Noget af det er ting, du vil se

på nye biler om 5-10 år,« fortæller han.

Langsom start på bildrømmen

I barndommen var det ikke ingeniør,

men dyrlæge, der stod øverst på listen

over drømmejob.

»Der var dog lige det problem, at jeg var

forfærdelig med blod. Jeg besvimede simpelthen,

når jeg så mere end et par dråber,«

fortæller Ken Friis Hansen med et

grin.

Ideen blev genovervejet, og fascinationen

af mekanik – det at skille ting ad

for at se, hvordan de virkede – førte til en

beslutning om, at ingeniørfaget var det

rette, og han endte på DTU.

»I begyndelsen kiggede jeg meget på

turbiner til vind- og vandkraft, men langsomt

blev jeg involveret i projekter, der

handlede om forbrændingsmotorer og

transportmidler. Jeg endte med at lave et

program, der simulerede de dengang helt

nye IC3-togs brændstofforbrug og luftforurening,«

husker han.

”Fødte ingeniører” piller. Pilfingeri fører til

forståelse, og forståelse fører til bedre design

og løsninger. Bedre løsninger til en lettere

hverdag for os alle.

Så hvis du stadig har din medfødte trang til at

kombinere, analysere og konkretisere, hvad der

fungerer og hvordan, så lad os tale sammen om

dine fremtidsdrømme. For det er netop de ’fødte

ingeniører’, der giver Balslev styrke, og som vi til

stadighed søger efter.

Derefter kom en periode på Teknologisk

Institut, hvor han bl.a. arbejdede

sammen med Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen,

om teknologikataloger over

fremtidige muligheder på trafikområdet.

En del af arbejdet bestod i at deltage i

konferencer og være synlig i medierne, og

det betød, at mange folk i branchen kendte

ham.

Så da Jaguar Land Rover for et par år

siden blev solgt til indiske Tata, som gennemførte

en række organisationsændringer,

blev Ken Friis Hansen hentet ind.

»For en dansker kan det være ret overvældende

at komme til et sted i den her

størrelse. Vi arbejder inden for en afdeling,

der hedder Produktudvikling, og der

er næsten 5.000 mennesker inde over den

del af virksomheden, hvis du tæller alle

med,« fortæller han.

Frit valg af firmabil

Ud over at være en del af et stort internationalt

firma er den konstante kontakt

med de firhjulede en stor del af arbejdsglæden

for Ken Friis Hansen.

»Det handler alt sammen om biler, og

jeg har fået frit valg på næsten alle hylder,

når det gælder firmabil. Lige nu har jeg en

Jaguar XKR – Jaguars bedste sportsvogn.

Jeg tror, den står til omkring 2,2 mio. kr. i

Danmark,« fortæller han.

»Det er en fantastisk bil, der er meget

tilgængelig og nem at køre. Men hvis du

sætter den over i sport-mode, så skal du

være kvik for at følge med.« j

Hos Balslev Rådgivende Ingeniører

oversætter vi komplicerede kundebehov

til morgendagens bæredygtige og intelligente

løsninger – det ligger i vores gener,

og vi kan faktisk slet ikke lade være!

Mød os på DSE stand nr. 108


Bliv fremtidens projektleder

Som koncern vil vi kendes ved, at vi…

• Er mennesker, man kan stole på

• Ønsker trivsel og udvikling

• Har fremtidens kompetencer inden for ingeniør- og entreprenørfagene

• Har høje standarder for projektledelse og professionelt samarbejde

• Optræder som en god, solid samarbejdspartner

• Ser verden som vores arbejdsplads.

»det er en FantaStISk bIl, der er meget

tilgængelig og nem at køre. Men hvis du

sætter den over i sport-mode, så skal du

være kvik for at følge med,« fortæller Ken

Friis Hansen om sin firmabil hos Jaguar:

sportsmodellen XKR. Privatfoto

Flere VeJe Fører tIl bIlInduStrIen

ken Friis Hansen har fem råd til ingeniørstuderende,

der gerne vil arbejde i

bilindustrien:

Vi uddanner ikke deciderede bilingeniører i

Danmark, og det kan gøre det svært at komme

ind i feltet. Hvis du er sikker på, at det er

biler, det skal dreje sig om, så skal du måske

overveje at læse i udlandet. Hvis du går

mindre hårdt efter det, kan man læse til

maskiningeniør, så længe man ikke er bange

for at specialisere sig.

Hvis du ikke død og pine skal have fingrene

ned i motoren eller designe ABS-systemet,

er projektledelse en god vej. I et firma på

størrelse med Jaguar Land Rover – og også

virksomheder, der er langt, langt mindre –

er projektledelse et erhverv i sig selv.

Viden om det rent ingeniørmæssige skal

Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

25

være på plads, men det er mindst lige så

vigtigt at være proaktiv og opsøgende.

Find frem til og snak med folk i branchen,

brug de sociale medier og en service som

LinkedIn som grobund for et netværk.

Sprog er nok noget, du ikke kan komme

uden om. Jeg har ikke-tyske kolleger, som

arbejder i Tyskland, og selv om arbejdssproget

er engelsk i afdelingen, så er et manglende

kendskab til det lokale sprog en barriere

for dem. Andre kolleger i Frankrig siger,

at det er endnu mere udtalt dér.

noget, som bilfabrikanter sætter meget højt,

er erhvervskompetence inden for industrien.

Det kan synes svært at opnå i Danmark, da vi

ikke bygger vores egne biler. Der findes dog

en del underleverandører som for eksempel

Scandinavian Brake Systems, Rovlund, Dinex

m.fl. j


26 Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

Her finder du udstillerne

Knuth-Wintherfeldts Allé

Podie

Infostand

23 22 21 20 19 18 17 16 15

TELTET

102

103

Company

Buzz

D

S-HUSET

104

Cafeteria

Bygning

101

Anker Engelunds Vej

Lounge

Infostand

105

116 115 114 113

1 2 3 4 5 6 7 8 9

E

A BF

24

25

26

106

Oticon

112

S-huset

Foyer Jobbank

Hallen

Teltet

29

28

27

107 108 109

111

Spørgeskemacomputere

110

F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8

30

31

32

Garderobe

36

37

38

39

40

41

42

43

35

34

33

93

92

82

83

91 84

90 85

89 86

88 87

14

13

12

11

10

Knagerækker

94 95 96 97 98 99 100 101

HALLEN

Infostand

81 70

80

79

78

77

76

Cafe

71

72

73

74

75

69

68

58

59

67 60

66 61

65 62

64 63

44 45 46 47 48 49

123

124

125

OTICON

122 121 120

128

127

126

Lounge

129

130

131

119

118

117

57

56

55

54

53

52

51

50

Infostand

Jobbank


StanD og virkSoMhED

1 A. T. Kearney

2 Kamstrup

3 The DTU Career Center

4

De 98 danske

kommuner

5 Viadania

6 DIP

7 IAK

8 ISP Pension

9 Statens Serum Institut

15 GEO

16 Bravida Danmark

17 Air Liquide Danmark

18 4Subsea

19 Nordic Sugar

20 CAD Kompagniet

21 Bloom

22 MOC

23

24

The Boston Consulting

Group

Biogen Idec

Manufacturing

25 SPX Flow Technology

26 Hoffmann

27 IDA

28 FLSmidth

29

Burmeister & Wain

Scandinavian

Contractor

30 Best Brains

31 Orbicon

32 IBM Denmark

33 Telenor

34 Steria

35 Lloyd’s Register ODS

36 ÅF

37 Visma Consulting

38 Nordea

39 3Shape

40 BK Medical

41

Det Norske Veritas,

Danmark

42 Capgemini Danmark

43 SimCorp

44 Accenture

45

Statoil Refining Denmark

46 Siemens

47 Siemens Wind Power

48 Alectia

49 Grontmij

50 Schlumberger

51 Jobfinder

52 Moe & Brødsgaard

53 PA Consulting Group

54 Novo Nordisk

55 Hempel

56

Burmeister & Wain

Energy

57 Deltek

58 Terma

59 Grundfos

60 Rockwool International

61 Widex

62 McKinsey & Company

63 Velux

64 Rambøll

65 NNIT

66 MAN Diesel & Turbo

67 Energinet.dk

68 NNE Pharmaplan

69 Teknologisk Institut

70 Forsvaret

71 Systematic

72 Chr. Hansen

73 E. Pihl & Søn

74 Aarsleff

75 Cheminova

76 Atkins Danmark

77 Greenland Contractors

78 Cobham Satcom

79 Brüel & Kjær

80 Banedanmark

81

NCC Construction

Danmark

82 Danfoss

83 Maersk

84

Microsoft Development

Center

85 FOSS

86

GEA Process

Engineering

87 Cowi

88 Danske Bank

89 Force Technology

90 Haldor Topsøe

91 Topsoe Fuel Cell

92 MT Højgaard

93 Niras

94 Deloitte Consulting

95 Weibel Scientific

96 NOV Flexibles

97 Novozymes

98 DISA

99 Danisco

100 GN Store Nord

102 Sogeti Danmark

103 Unisensor

104 Bosch

105 Netcompany

106 Alfa Laval in Denmark

107

PhD and Continuing

Education

108

Balslev Rådgivende

Ingeniører

109

ISC Rådgivende

Ingeniører

110 PwC

112 Milestone Systems

113- Schneider Electric

114 Denmark

115 Semco Maritime

116 Andritz Feed & Biofuel

GEO

- Alt i ét job

København

Maglebjergvej 1

2800 Kgs. Lyngby

+45 4588 4444

Aarhus

Sødalsparken 12

8220 Brabrand

+45 8627 3111

Ingeniøren · DSE Messe Lyngby · 15. marts 2013

116

EnergiMetropol

Esbjerg

117 Valcon

118

Jobcenter Lyngby-

Taarbæk

119 Ing-Jobbank

120 Arla Foods amba

121 QualiWare

122 Krüger

123

EKJ Consulting

Engineers

124 Nets Denmark

125 Napatech

126

Falck Schmidt Defence

Systems

127 Lego Systems

128 Jobindex

129 Findwise

130 Vejdirektoratet

131 Oticon

geo@geo.dk

www.geo.dk

27


go deep

Er du klar til at tage din viden videre?

NOV Flexibles tilbyder en spændende karriere til dig

med fagligheden på plads

Hos NOV Flexibles – en del af National Oilwell Varco – er vi ikke

bange for at gå i dybden. Med fagligheden. Med udfordringerne.

­Eller­med­løsningerne.­Det­handler­dels­om­vores­fleksible­­offshore­

rørsystemer til olie- og gasindustrien, der alle er resultatet af

solidt ingeniørarbejde og professionel fremstilling på vores fabrik i

Kalundborg. Det handler også om indstillingen til vores arbejde, hvor

vi tager ansvar for at løse opgaverne effektivt, innovativt og grundigt.

NOV Flexibles er en ingeniørdrevet produktionsvirksomhed. Det

betyder, at du kommer til at bruge din faglighed til design, beregning

og konstruktion af vores rørsystemer, samtidig med at du kan se

håndgribelige resultater af din indsats. Vi tilbyder kort sagt en af

landets største, bredest funderede ingeniørarbejdspladser. Hvis

du­ vil­ høre­ mere,­ kan­ du­ finde­ NOV­ Flexibles­ på­ LinkedIn,­ på­

www.nov.com/fps eller du kan sende en uopfordret ansøgning til

flexibles.hr@nov.com.

Mød os på

DSE-messen

stand 96

solutions in depth

More magazines by this user
Similar magazines