Download PDF - WebProof

At sengebade en patient for første gang
er grænseoverskridende. Det føles derfor
som et svigt af dimensioner, når sygeplejersken
ikke hjælper og guider, men i
stedet går sin vej.
I klinikophold på modul 2 skulle jeg følge en sygeplejerske.
Vi skulle sengebade en patient, som jeg
dagen før havde set blive sengebadet af to andre
sygeplejersker. Som studerende glædede jeg mig,
fordi jeg nu havde chancen for at prøve det selv.
jeg havde ingen erfaring med pleje eller vask
af andre mennesker, men jeg var selvfølgelig
tryg i formodningen om, at sygeplejersken
ville guide mig, så jeg kunne se, hvordan
det skulle gøres. Men hun sagde blot:
”Du kan bare gå i gang,” hvorefter hun
prompte forlod lokalet.
Der stod jeg og skulle vaske en anden person
fra top til tå inklusive intimt, helt alene.
jeg er ikke en person, der normalt lader mig
skræmme af at blive kastet ud i noget grænseoverskridende,
så jeg gik bare i gang.
Der var dog mange ting, jeg var usikker
på, og jeg lavede også en del fejl. Men når
jeg forsøgte at hente svar hos sygeplejersken,
måtte jeg forlade lokalet og lade personen
i sengen ligge, kun tildækket af håndklæder.
Og når sygeplejersken så svarede,
gjorde hun det med spørgsmål, såsom ”Hvad
synes du?” eller ”prøv at kigge dig omkring,
hvad kan du se?” jeg kan godt forstå, at hun ville
have mig til at tænke og reflektere selv, men jeg
søgte bare svar på, om det, jeg gjorde, var godt nok. jeg vidste
ikke, om jeg gjorde det teknisk korrekt, og hvad med blufærdighed?
Fik jeg dækket godt nok af?
14 SygeplejerSken 15.2011
I USA taler fødevaremyndighederne om ”food
deserts”, hele områder, hvor der ikke kan købes
sund og god mad. Måske er vi også ved at få den
slags ”fødevareørkener” i Danmark, når man ser på,
hvad et typisk turistområde som Legoland tilbyder.
Sundhedsplejerske liselotte Winsløv i debatindlæg i politiken tirsdag den 23. august 2011.
Vejleder forsvandt under det første sengebad
AF TIM FuglSAng, SygeplejeSTuDerenDe på MODul 2, prOFeSSIOnSHøjSkOlen MeTrOpOl, købenHAVn
I det hele taget virkede sygeplejersken ikke synderligt
interesseret i at skulle lære mig noget som helst.
når jeg henvendte mig til hende, var hun flere minutter
om at komme ind på stuen, og hun talte tit i telefon. en
kollega bemærkede endda: ”nå, du går med en studerende
i dag,” hvortil hun kiggede op på uret og sagde:
”ja, indtil klokken 12.” Så kunne jeg godt regne ud,
hvor jeg stod.
Det var helt sikkert ikke en særlig rar situation at
være i, men nu, hvor jeg tænker tilbage, er jeg da
glad for oplevelsen. nu ved jeg, hvornår jeg skal
sige fra, og hvad jeg kan forlange af mine ophold
i klinikken. Det er jeg nemlig blevet forsikret
om af min vejleder, som også kender
historien.
Til mine medstuderende: erkend, hvornår
I ikke kan håndtere en situation, hent støtte
hos jeres vejledere, og sig fra, når I ikke får
hjælp. I har krav på det!
Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet
en situation, hvor du lærte noget af en patient,
en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren,
så skriv til os. Send din historie
til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn
uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie
bliver bragt i Sygeplejersken.
ArkIvFoto: IStock