Download PDF - WebProof

5 faglige minutter skrives på skift af fagredaktør jette Bagh og en gæsteklummist
Der er ikke noget, der hedder
passiv rygning
Udtrykket ”passiv rygning” findes ikke længere. Eller mere
præcist: Udtrykket er blevet langt mere abstrakt, og noget er
fuldstændigt ændret.
Det sker ikke så tit, at et udtryk ændres i den medicinske
verden. Vi kender alle udtrykket passiv rygning og handler
det ikke stadig om, at man passivt bliver udsat for røg? Findes
der ikke længere danskere, der udsættes for passiv rygning?
Jeg talte med en af mine venner om passiv rygning. Hendes
spontane kommentar var, at det da hørte fortiden til. ”Der er
da ikke nogen, der bliver udsat for passiv rygning mere, medmindre
de selv vælger det,” sagde hun.
Men faktum er, at der stadigvæk er voksne og børn, der
hver dag udsættes for røg, selv om de ikke selv har valgt det.
Jeg vil gerne se lidt nærmere på børnene, både de mindste og
de lidt større børn. Undersøgelser har vist, at netop børnenes
eget hjem er det farligste sted, de kan opholde sig, når det
handler om at blive udsat for passiv rygning. Børnene har en
mindre krop end voksne, børn er mere aktive end voksne, og
Undersøgelser har vist, at netop
børnenes eget hjem er det farligste
sted, de kan opholde sig, når det
handler om at blive udsat for passiv
rygning.”
de trækker vejret oftere end voksne. Hvis børnene er i et rum,
hvor der bliver røget eller har været røget, udsættes de for
massiv passiv rygning. Og netop det forhold, at børn er mindre
og mere aktive, betyder, at samme mængde røg i et rum
gør større skade på børnene end hos voksne, se www.sst.dk/
tobak
En rapport udgivet i 2009 af Statens Institut for Folkesundhed,
dokumenterer det, som de fleste nok hverken ønsker at
se eller høre: Op mod 20 pct. af alle danske børn udsættes for
røg i hjemmet.
Tallet varierer i forskellige undersøgelser, men lad mig lige
gentage budskabet fra denne undersøgelse og denne gang
med brug af det nyeste udtryk:
36 SygeplejerSken 15.2011
Steffen Hogg Christensen er 36 år. Han blev sygeplejerske
i 2004 og arbejder som ekstern underviser på Diakonissestiftelsens
Sygeplejerskeuddannelse. Han er desuden
rygestoprådgiver på Stoplinien.
20 pct. af alle danske børn udsættes for tobaksforurenet luft.
I fremtiden er det altså det, vi skal spørge forældrene om:
”Bliver dit barn udsat for tobaksforurenet luft?”
Kan du høre forskellen? Der er ingen tvivl om, at ændringen
vil påvirke opfattelsen af, hvor farlig tilstanden er.
Den tobaksforurenede luft er mest farlig for vores børn. Lad
mig lige slå fast, hvad der i dag er evidens for:
Børn, der er udsat for passiv rygning, har til sammenligning
med andre børn:
• større risiko for vuggedød
• nedsat lungefunktion
• 2-4 gange større risiko for luftvejssygdomme
• større risiko for at udvikle astma, især indtil seksårsalderen
• øget forekomst af mellemørebetændelse, forkølelse, lungebetændelse,
kolik og allergi. Dobbelt så mange små
børn får desuden astmatisk bronkitis. Heraf udvikler ca.
1/3 senere astma.
Undersøgelser og flere tal bekræfter blot, hvor slemt det er for
børnene. Sidste år påviste Odense Universitetshospital, at otte
ud af 10 børn på neonatalafdelingen var født af mødre, som røg.
Børneafdelingen på Rigshospitalet har dokumenteret, at
1/3 af alle akutte indlæggelser af børn med luftvejsproblemer
sker som følge af forældrenes tobaksrygning.
Et børneambulatorium i Jylland har vist, at børn fra hjem,
hvor forældrene ryger, har øget medicinforbrug.
Børn, som har været udsat for tobaksforurenet luft, har lettere
ved at blive dagligrygere, har Astma og Allergi Danmark
påvist.
Sådan kunne jeg blive ved. Det er en kendsgerning, at børn
bliver syge af at blive udsat for tobaksforurenet luft. Og mit
budskab er: tag det alvorligt, når I i en bisætning hører eller
læser i en journal, at der er passiv rygning i hjemmet. Nej, det
er ikke passiv rygning, det er tobaksforurenet luft, og det gør
børnene syge. Som sygeplejersker har vi en forpligtelse til at
gøre noget ved det. Ikke bare gøre noget, men gøre alt, hvad
vi kan, for at ændre på sådan en situation.
”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved
hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige
journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.