Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale ...

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................... 1
Retningslinjer for den tekniske undergruppe............................................................................................ 2
I. Indledning og resume............................................................................................................................. 4
II. Familietype eksempler........................................................................................................................ 12
Ydelser efter arbejdsskadeloven ......................................................................................................... 12
Forudsætninger i eksemplerne ............................................................................................................ 14
a. Midlertidige sociale ydelser og erstatning ...................................................................................... 15
Tilbage i beskæftigelse .................................................................................................................... 15
Kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge..................................................................................... 16
Sygedagpenge.................................................................................................................................. 21
Revalideringsydelse......................................................................................................................... 22
b. Førtidspension og erstatning ........................................................................................................... 23
Antal personer ................................................................................................................................. 29
Ændringen i førtidspensionen fra den 1. januar 2013................................................................... 29
c. Fleksjob og erstatning...................................................................................................................... 30
Skader sket før 2006........................................................................................................................ 34
Ledighedsydelse............................................................................................................................... 35
Konkrete eksempler............................................................................................................................. 38
Førtidspension................................................................................................................................. 38
Fleksjob ........................................................................................................................................... 42
III. Beskrivelsen af en skadeårgang ........................................................................................................ 45
Revisioner og genoptagelser........................................................................................................... 47
Midlertidige erstatninger ................................................................................................................ 48
Positivt erhvervsevnetab ................................................................................................................. 50
Sociale ydelser................................................................................................................................. 50
Bilag 1: Erhvervsevnetab og méngrader................................................................................................. 56
Bilag 2: Erhvervsevnetab og årsløn ........................................................................................................ 57
1

Retningslinjer for den tekniske undergruppe
Arbejdsgruppen om modernisering af arbejdsskadeområdet har nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som
skal analysere sammenhængene mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger.
Retningslinjerne fremgår af boksen.
Retningslinjer for en teknisk undergruppe om samspillet mellem arbejdsskadeområdet og de sociale
sikringsordninger.
Af kommissoriet for arbejdsgruppen om modernisering af arbejdsskadeområdet fremgår:
”Der er således behov for at belyse sammenhængen mellem arbejdsskadereglerne og de øvrige sociale
ydelsesområder, herunder vurdere om systemet har en hensigtsmæssig opbygning ud fra hensynet til den
enkelte tilskadekomne såvel som ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.”
Med udgangspunkt i denne tekst bedes den tekniske undergruppe:
• Udarbejde et overblik over de relevante sociale ydelser.
• Udarbejde en analyse om relationen mellem de forskellige sociale sikringsordninger og forholdet til
arbejdsskadesystemet.
• Der kan tages udgangspunkt i håndbogen fra F&P om de sociale sikringsordninger.
• Det skal af analysen fremgå, hvilke kompensationsgrader en arbejdsskadet opnår.
• Analysen eller en orientering om fremgangen i arbejdet skal forelægges arbejdsgruppens på mødet den
28. januar 2013.
Den tekniske undergruppe har ikke selvstændig beslutningskraft, men analyser og eventuelle anbefalinger skal
forelægges arbejdsgruppen til nærmere drøftelse.
Det er besluttet, at der i analysen kun bliver medtaget erstatning for tab af erhvervsevne, da det er en
indkomstkompenserende ydelse. I henhold til arbejdsskadeloven kan den tilskadekomne modtage
godtgørelse for varigt mén. Godtgørelse for varigt mén kan betragtes som en kompensation for tab af
livskvalitet. Det er desuden mulighed for at få dække udgifter til behandlinger og hjælpemidler.
Med hensyn til de sociale ydelser er det besluttet, at der medtages følgende ydelser: Sygedagpenge,
kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, fleksjob, ledighedsydelse og
førtidspension.
Den tekniske arbejdsgruppe har holdt 2 møder (14. januar 2013 og 28. januar 2013). Efterfølgende er
rapporten sendt i skriftlig høring hos medlemmerne af den tekniske undergruppe.
2

Gruppens medlemmer er:
Jørgen Rasmussen, Arbejdsskadestyrelsen (formand)
Lena Søby, DA
Poul Schøning, LO
Claus Tønnesen/Susanne Gren Harstad F&P
Christina Gordon Stephansen, F&P
Lisbet Snedker FTF
Ann-Beth Kirkegaard, FTF
Bent Nielsen/Elisabeth Pilegaard, Social- og Integrationsministeriet
Karsten Høj/Birgitte Filtenborg (Elmer&Partner), DH
Preben Hansen, Arbejdsskadestyrelsen
Annemette Kjærulff Carril, Arbejdsskadestyrelsen
Pia Andersen, Arbejdsskadestyrelsen
Per Møller, Arbejdsskadestyrelsen
3

I. Indledning og resume
Den tekniske arbejdsgruppe analyserer sammenhængen mellem erstatninger efter tab af erhvervsevne
og en række sociale ydelser. Der er tale om førtidspension, som er en varig ydelse, og midlertidige
ydelser som sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse og arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere
ses der på sammenhængen mellem erstatning og tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob. Der ses
på de situationer, hvor den tilskadekomne er i et fleksjob og de situationer, hvor den tilskadekomne er
arbejdsløs og modtager ledighedsydelse.
Det er ca. 7 procent af en skadeårgang, svarende til ca. 2.400 tilskadekomne (2006-årgang), der
kommer så alvorligt til skade, at de bliver tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. En skadeårgang
er normalt mellem 35.000 og 40.000 tilskadekomne.
Der er i afsnit III en statistisk beskrivelse af skadeårgang 2006. 2006 er valgt, idet det ligger efter
arbejdsskadereformen, og skadeårgangen er kommet langt i sagsbehandlingen. 2006 afviger ikke
væsentligt fra andre reformårgange.
Analysen af skadeårgang 2006 deler tiden op i en række sekvenser,
• fra tidspunktet for skaden til sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen,
• fra sagsbehandlingen i styrelsen starter til den første afslutning i sagen,
• hvor mange revisioner og genoptagelser, som er i sagerne, og hvor lang tid det tager, og
• hvornår det første positive erhvervsevnetab er i sagerne
Beskrivelsen viser, at selv om der er gået mere end 6 år siden skadetidspunktet, så er der fortsat sager,
som verserer i Arbejdsskadestyrelsen. Det kan skyldes, at der er gået lang tid før sagen sendes fra
forsikringsselskabet til styrelsen, eller at der fortsat er revision i sagen, hvilket kan tages som udtryk
for, at helbredsmæssige eller beskæftigelsesmæssige forhold endnu ikke er afklaret.
Den lange periode fra skaden til endelig afgørelse betyder, at den tilskadekomne i kortere eller
længere perioder vil modtage en række midlertidige sociale ydelser, inden de enten kommer i
beskæftigelse på normale vilkår, i beskæftigelse i et fleksjob eller modtager førtidspension.
Modtagelse af de midlertidige sociale ydelser vil ofte også være knyttet til initiativer fra kommunens
side for at afklare den tilskadekomne med hensyn til selvforsørgelse eller, hvilke kvalifikationer der
skal til for at opnå selvforsørgelse. Der vil også være perioder, hvor de tilskadekomne er
selvforsørgede og efterfølgende modtager sociale ydelser.
De forskellige sociale ydelser, som de alvorligt tilskadekomne modtager, er ofte tids- og
sagsbehandlingsmæssigt sammenfaldende med afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen. Der er tale om et
komplekst samspil, som er søgt vist og illustreret ved en beskrivelse af 6 sager, hvor 4 ender på
førtidspension og 2 ender i fleksjob.
Endvidere indgår der en analyse, som viser, hvilke sociale ydelser inklusiv fleksjob de tilskadekomne
med erhvervsevnetab fra årgang 2006 modtager op til 5 år efter skaden. Analysen er opgjort som
gennemsnitlig tid på de forskellige sociale ydelser/fleksjob og viser, at en meget stor andel modtager
sygedagpenge i de første år efter skaden. Dernæst fortsætter de skadede til andre sociale
ydelser/fleksjob. Tiden på førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse stiger med afstanden til
skadetidspunktet. Selvforsørgelsen falder over tid for tilskadekomne med erstatning for tab af
4

erhvervsevne. En af årsagerne til faldet i selvforsørgelsen er, at der er sket en stigning i de
aldersrelaterede ydelser som efterløn og folkepension.
Der er i afsnit II beregnet en række eksempler på kompensationsniveauer efter skat for både
midlertidige sociale ydelser (afsnit II.a) og for varige ydelser som førtidspension (II.b). Endvidere er
der kompensationsniveauer for personer i fleksjob og på ledighedsydelse (II.c).
Der er fra 1. januar 2013 fastsat nye regler for aflønning og offentligt tilskud for personer, som
visiteres til fleksjob efter 1. januar 2013. Der er givet eksempler på virkningen af reglerne for personer
visiteret før 1. januar 2013 og for personer visiteret efter den dato.
Der er tilsvarende fra 1. januar 2013 indført nye regler for visitering til og tilkendelse af
førtidspension. Personer under 40 år kan som udgangspunkt ikke længere tilkendes førtidspension.
18- til 39-årige kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af
særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Der er ikke tale om nye regler for
udmåling af førtidspensionen, så i sig selv vil det ikke påvirke de beregnede kompensationsniveauer.
De nye regler forventes at få den konsekvens, at antallet nye førtidspensionister vil blive reduceret, så
antallet af modtagere af førtidspension vil falde i årene fremover. Det skyldes bl.a., at kriterierne for
visitation til fleksjob er lempet. Det betyder samtidig, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension
er skærpet. Ændringerne vil endvidere medføre en tidsmæssig forskydning mellem, hvornår den
tilskadekomne tilkendes førtidspension efter de nye regler fra 1. januar 2013 i forhold til tilkendelse af
førtidspension efter de indtil da gældende regler, idet den tilskadekomne ofte skal igennem et
ressourceforløb, inden der tilkendes førtidspension.
Som det foregående viser, er analysen af sammenhængen mellem arbejdsskadereglerne og de sociale
ydelsesområder afgrænset til den forholdsvis lille gruppe af alvorligt tilskadekomne, som modtager
erstatning for tab af erhvervsevne.
Tilskadekomne, som ikke ender med en erstatning for tab af erhvervsevne, vil også kunne modtage
midlertidige sociale ydelser på linje med andre borgere. Da der ikke er en erstatning for tab af
erhvervsevne, vil der ikke være ydelser fra arbejdsskadesystemet, som påvirker kompensationen.
Sammenhængen mellem de sociale ydelser og erstatning for tab af erhvervsevne efter
arbejdsskadeloven afhænger af, hvilken social ydelse der er tale om.
- For kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge er der ingen sammenhæng mellem ydelsen og
erstatningen efter arbejdsskadeloven. Erstatningen fastsætte ud fra et skøn over, hvad den
tilskadekomne kunne have tjent, og ydelsen reguleres ikke som følge af erstatningen.
- For revalidering fastsættes erhvervsevnetabet ud fra et skøn over, hvad den tilskadekomne
kunne have tjent. Revalideringsydelse nedsættes, hvis erstatningen og revalideringsydelsen
overstiger årslønnen før skaden.
- Førtidspensionen reguleres på baggrund af erstatningen efter arbejdsskadeloven
- Erstatningen til tilskadekomne med fleksjob eller på ledighedsydelse beregnes på baggrund af
indtægten fra fleksjobbet (inkl. tilskud) eller ledighedsydelsen
Hovedprincippet er, at eventuelle reguleringer af sociale ydelser sker i anden lovgivning og ikke i
arbejdsskadelovgivningen. En undtagelse er §17a i ASL, som vedrører fleksjob og ledighedsydelse jf.
ovenstående.
5

Sammenhængen mellem de sociale ydelser og erstatningen efter arbejdsskadeloven opgøres som en
kompensationsgrad, der sammenholder indtægten efter skat før skaden med indtægten efter skat efter
skaden. Kompensationsniveauerne er afhængige af, hvilken ydelse det drejer sig om. Man skal
ligeledes være opmærksom på, at en del af ydelserne er midlertidige. Desuden vil enkelte
tilskadekomne ofte have modtaget flere forskellige sociale ydelser (efter hinanden i tid).
Tilbage i beskæftigelse
- kompensationsniveauet for tilskadekomne, som vender tilbage på arbejdsmarkedet enten på
nedsat tid eller til lavere løn, vil altid være klart under 100 procent, idet der kun dækkes 83
procent af tabet efter arbejdsskadeloven
Midlertidige sociale ydelser og erstatning
Kontanthjælp
- eksemplerne tager udgangspunkt i en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn
- kontanthjælp reguleres ikke som følge af erstatning efter arbejdsskadeloven
- kompensationsniveauet ligger under 100 procent
- kompensationsniveauet falder, jo højere årsløn før skaden er
- kompensationsgraden stiger, jo højere erhvervsevnetabet er
- jo højere kontanthjælpsydelsen er, jo højere er kompensationsgraden
- endelig er der et eksempel med en gift kontanthjælpsmodtager med meget lav
kompensationsgrad på grund af modregningen i kontanthjælpen.
Arbejdsløshedsdagpenge
- dagpenge reguleres ikke som følge af erstatning efter arbejdsskadeloven
- jo lavere indtægten er, jo højere er kompensationsniveauet.
- jo højere erhvervsevnetabsprocenten er, jo højere er kompensationsniveauet
Sygedagpenge
- sygedagpengene reguleres ikke som følge af erstatning efter arbejdsskadeloven
- jo lavere indtægt, jo højere kompensationsniveau
- jo højere erhvervsevnetab, jo højere kompensationsniveau
Revalideringsydelse
- revalideringsydelsen reguleres, så revalideringsydelsen og den løbende ydelse ikke kan
overstige årslønnen før skaden (før skat)
- kompensationsniveauet kan i enkelte tilfælde ligge lige over 100, det skyldes, at
beskatningsreglerne er forskellige for løbende erstatningsydelse, revalideringsydelse og
lønindtægt
- kompensationsniveauet falder, jo højere årslønnen før skaden er
- kompensationsniveauet stiger, jo højere erhvervsevnetabet er
Førtidspension og erstatning
Førtidspension
- den løbende erstatning indgår i indtægtsgrundlaget til brug for regulering af
førtidspensionen. For kapitalerstatninger er det kun afkastet fra kapitalerstatningen, som
indgår i reguleringen.
- Der kan forekomme kompensationsniveauer over 100 procent, især for tilskadekomne med
en lav årsløn før skaden og tilskadekomne med høje erhvervsevnetab.
6

- Kompensationsniveauet falder, jo højere årslønnen før skaden er
- Kompensationsniveauet stiger, jo højere erhvervsevnetabet er
- Kompensationsniveauet for enlige er højere end kompensationsniveauet for gifte, idet
førtidspensionen er højere, og der er regulering af førtidspensionen på grund af
ægtefælleindtægt.
Fleksjob og erstatning
Fleksjob
- årslønnen (inkl. tilskuddet) indgår i fastsættelsen af erhvervsevnetabet
- kompensationsniveauet kan ikke overstige 100 procent, da der kun dækkes 83 procent af
tabet efter arbejdsskadeloven
- der er forskel på kompensationsniveauerne afhængig af, hvilke regler for fleksjobbet der er
gældende.
- Efter de regler om fleksjob, som var gældende for skader efter 1.januar 2006 med tilkendt
fleksjob frem til 1. januar 2013, vil erstatningen ofte blive tilkendt som en kapitalerstatning.
Efter de regler, som er gældende for skader efter 1.januar 2006 og for tilkendt fleksjob efter
31. december 2012, er fleksjobbet midlertidigt, og erstatningen vil ofte blive tilkendt som en
midlertidig løbende ydelse.
- Kompensationsniveauet vil ofte være større efter de gamle regler om fleksjob for
tilskadekomne efter 1. januar 2006 end efter de nye regler. Det skyldes, at indregningen af
fleksløntilskuddet medfører et større erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet dækkes kun med
83 procent. Det gælder dog ikke i de situationer, hvor tilskadekomne bliver ramt af loftet
over tilskuddet, som siger, at tilskuddet + lønnen for fleksjobbet ikke må overstige lønnen
for fuldtidsarbejde i det pågældende erhverv.
- Kompensationsniveauet stiger, jo flere timer den tilskadekomne har, med mindre årslønnen i
fleksjobbet + tilskuddet ligger tæt på årslønnen før skaden.
- Erstatningen til tilskadekomne i fleksjob for tilskadekomne med fleksjob før 31. december
2005 bliver udmålt uden hensyn til indtægten i fleksjobbet. Kompensationen er ofte over
100 procent.
Ledighedsydelse
- ledighedsydelsen indgår i fastsættelsen af erhvervsevnetabet
- kompensationsniveauet kan ikke overstige 100 procent, da der kun dækkes 83 procent af
tabet i arbejdsskadeloven
- kompensationsniveauet falder, jo højere erhvervsevnetab på grund 83 procents dækning.
Nedenstående skema viser sammenhængen mellem erstatning for tab af erhvervsevne efter
arbejdsskadeloven og de forskellige sociale ydelser. Skemaet opsummerer reguleringen af de sociale
ydelser, kompensationsniveauet generelt for den enkelte sociale ydelse/fleksjob,
kompensationsniveauet i forhold til årslønnen før skaden og kompensationsniveauet i forhold til
procenten for tab af erhvervsevne. Der er i afsnittene efter hver social ydelse en kort analyse af
antallet af personer som både modtager ydelsen og erstatning for tab af erhvervsevne. Tallene er
opsamlet i skemaet.
Af skemaet fremgår antallet af tilskadekomne fra skadeårgang 2006 med erstatning for tab af
erhvervsevne og social ydelse/fleksjob. For de midlertidige sociale ydelser kontanthjælp,
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og revalideringsydelse er antallet et udtryk for et sammenfald
7

mellem modtagelse af de pågældende ydelser og afgørelse om positiv erstatning for tab af
erhvervsevne i Arbejdsskadestyrelsen.
For førtidspension modtager 840 tilskadekomne en positiv erstatning for tab af erhvervsevne samtidig
med at de modtager førtidspension. Der er 70 procent svarende til 590 tilskadekomne, som modtager
erstatning med en procent på over 50 procent. Det antages, at arbejdsskaden er årsag til
førtidspension. For de resterende 30 procents vedkommende antages det, at arbejdsskaden kun delvist
er årsag til førtidspension.
For tilskadekomne i fleksjob og ledighedsydelse er der i alt 1.600 med positiv erstatning for tab af
erhvervsevne. Der er tilskadekomne med et fleksjob før skaden, så de må antages at være kommet til
skade i fleksjobbet (ca. 20 procent). Der er 500 tilskadekomne med en tilkendt positiv erstatning for
tab af erhvervsevne, medens de tilskadekomne enten var i fleksjob eller på ledighedsydelse.
Sammenhængen mellem erstatning for tab af erhvervsevne og sociale ydelser er således, at
tilskadekomne både modtager en erstatning for tab af erhvervsevne og en social ydelse samtidig.
Tilskadekomne vil ofte modtage flere forskellige sociale ydelser tidsmæssigt efter hinanden og en
erstatning for tab af erhvervsevne. Ved overgang fra en ydelse til en anden kan der ske en ny afgørelse
om erstatning for tab af erhvervsevne, som dækker den nye sociale situation. Til illustration af det ofte
komplekse samspil se beskrivelsen af de 6 sager.
Der er en kompensation over 100 procent for især enlige førtidspensionister. Antallet skønnes at være
200-300 personer for skadeårgang 2006. Da gennemsnitsalderen for de tilskadekomne er ca. 49 år, så
er antallet af skadeårgange 18 ud fra en gennemsnitsbetragtning. Med de nye regler for visitering til
og tilkendelse af førtidspension er det forventningen, at antallet af skadeårgange vil blive reduceret til
15 årgange.
Der er ikke medtaget tilskadekomne med skadedato før 31. december 2005 i fleksjob oversigten.
8

Skema. Sammenhæng mellem erstatning for tab af erhvervsevne og sociale ydelser
Ydelse/antal personer Regulering Kompensations-niveau
Tilbage i
beskæftigelse
Kontanthjælp
Antal: ca. 150
Arbejdsløsheds-
dagpenge
Antal: ca. 100
Sygedagpenge
Antal: ca. 500
Revalideringsydelse
Antal: ca. 1.100
Førtidspension
Antal: ca. 840
Antal med
kompensation over 100
procent: 200-300 pr
skadeårgang
Fleksjob
Antal inklusiv
ledighedsydelse:
1600/500
Reguleres ikke som følge
af erstatning efter ASL
Reguleres ikke som følge
af erstatning efter ASL
Reguleres ikke som følge
af erstatning efter ASL
Reguleres, så
revalideringsydelsen og
den løbende erstatning
ikke tilsammen overstiger
årslønnen før skaden (før
skat)
Den løbende erstatning
indgår i
indtægtsgrundlaget til brug
for regulering af FØP
Årslønnen (inkl. fleks-
lønstilskud) indgår i fast-
sættelse af erhvervsevne-
tabsprocenten (ASL §17a)
Ledighedsydelse Ydelsen indgår i
fastsættelse af
erhvervsevnetabsprocenten
(ASL §17a)
generelt
Kan ikke overstige 100
procent, da der ifølge
ASL kun dækkes 83
procent af tabet
Er typisk under 100
procent
Er typisk under 100
procent
Er typisk under 100
procent
Kan ikke overstige 100
procent før skat. Da
ydelserne og lønindtægt
beskattes forskelligt kan
kompensationsniveauet
godt ligge lige over 100
procent for de personer,
hvor revaliderings-
ydelsen er nedreguleret.
Enlige førtidspensio-
nister med en lav årsløn
før skaden samt enlige
førtidspen-sionister med
et højt erhvervsevnetab
kan have et kompensa-
tionsniveau over 100.
For gifte førtidspensio-
nister kan personer med
en lav indtægt før ska-
den og en høj erhvervs-
evnetabsprocent have et
kompensations-niveau
over 100
Kan ikke overstige 100
procent, da der ifølge
ASL kun dækkes 83
procent af tabet
Kan ikke overstige 100
procent, da der ifølge
ASL kun dækkes 83
procent af tabet
9
Kompensationsniveau
ift. årsløn før skaden
Kompensationsniveau
ift. erhvervsev-
netabsprocenten
Jo højere erhvervs-
evnetab jo lavere
kompensationsniveau,
da der kun dækkes 83
procent af tabet.
Falder jo højere årsløn Stiger jo højere
erhvervsevnetabet.
Falder jo højere årsløn Stiger jo højere
erhvervsevnetabet.
Falder jo højere årsløn Stiger jo højere
erhvervsevnetab.
Falder jo højere årsløn Stiger jo højere
Falder jo højere årsløn
Ligger lavere for gifte
end for enlige
førtidspensionister, da
førtidspensionen er
lavere for gifte
Falder svagt med højere
årsløn ved samme antal
timer i fleksjob
Falder jo højere
årslønnen, idet der
dækkes 83 procent af
tabet
erhvervsevnetab.
Falder jo højere
erhvervsevnetab – det
skyldes, at der kun
dækkes 83 procent af
tabet efter ASL
Falder jo højere
erhvervsevnetab- det
skyldes, at der kun
dækkes 83 pct. af tabet
Falder jo højere
erhvervsevnetab - det
skyldes, at der kun
dækkes 83 pct. af tabet

I de følgende tre figurer er der en opsummering af nogle af eksemplerne i rapportens afsnit II. Der
vises kompensationsniveauerne for modtagerne af forskellige sociale ydelser og med forskellig årsløn
før skaden og etabsprocent.
I figur I.1. ses kompensationsprocenten efter skat for tilskadekomne på kontanthjælp,
arbejdsløshedsdagspenge, sygedagpenge og revalidering. Talmæssigt er der først og fremmest mange
tilskadekomne som modtager revalideringsydelse, dernæst forholdsvis mange som modtager
sygedagpenge jf. skemaet.
Figur I.1. Kompensationsprocent for modtager af kontanthjælp (enlig), sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge eller revalideringsydelse
Figuren viser kompensationsniveauet for de 4 ydelser og henholdsvis en årsløn på 250.000 kr. før
skaden og en etabsprocent på 15 procent og en årsløn på 450.000 kr. og 35 procent i etabsprocent
Figuren viser at jo højere årsløn for skaden, dvs. jo større afstand til de sociale satser, jo lavere
kompensationsniveau.
I figur I.2. ses kompensationsprocenten for enlige førtidspensionister opgjort med en stigende årsløn
før skaden og etabsprocent på henholdsvis 50 procent og 75 procent. Der vil være en
overkompensation for de lave årsindkomster, og med stigende etabsprocenter vil overkompensationen
rykke op i de højere indtægtsgrupper.
Der er ikke en systematisk overkompensation for gifte tilskadekomne med førtidspension. Dels er
førtidspensionen lavere dels er der ofte en ægtefælleindtægt som påvirker førtidspensionen.
10

Figur I.2 Kompensationsprocent for en enlig førtidspensionist ved forskellige antagelser og
årsløn før skaden og etabsprocent
I figur I.3. ses kompensationsprocent for en person i fleksjob med forskellig årsløn for skaden og efter
reglerne for fleksjob til 31.december 2012 og efter reglerne for fleksjob fra 1. januar 2013. I
sidstnævnte tilfælde er der beregnet en kompensationsprocent med tre forskellige arbejdstider 40
timer, 60 timer og 80 timer om måneden.
Kompensationsprocenten ligger i alle eksemplerne mellem 90 procent og 100 procent.
Figur I.3. Kompensationsprocent for tilskadekomne med fleksjob ved forskellig årsløn,
lovgrundlag og antal månedlige timer i ny ordning
11

II. Familietype eksempler
Sammenhængen mellem sociale ydelser herunder fleksjob og erstatning for tab af erhvervsevne efter
arbejdsskadesikringsloven bliver fremstillet i 3 grupper:
a) sammenhængen mellem erstatning og de midlertidige ydelser kontanthjælp, revalidering,
sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge,
b) sammenhængen mellem erstatning og den mere varige førtidspension, og
c) sammenhængen mellem erstatning og fleksjob, ledighedsydelse.
Sammenhængen for ydelserne i punkt a er bortset fra revalideringsydelse karakteriseret ved, at de
sociale ydelser ikke er påvirket af en erstatning fra arbejdsskadesikringsloven. Det kan være, fordi der
er en bestemmelse i lovgivningen, der undtager erstatningen fra regulering, hvilket er tilfældet med
kontanthjælp eller, at der ikke er en reguleringsbestemmelse i lovgivningen. Med hensyn til
revalideringsydelsen gælder, at en reguleringsbestemmelse medfører, at summen af erstatning og
revalideringsydelsen ikke kan overstige lønnen før skaden. Eksemplerne har fokus på enlige, da
ægtefællens indtægt ikke påvirker den sociale ydelse bortset fra kontanthjælp. Der er dog medtaget et
enkelt eksempel på en gift kontanthjælpsmodtager.
Hvis tabet ikke kan opgøres endeligt, vil erstatningen blive udbetalt som en midlertidig erstatning.
Midlertidige erstatninger vil altid blive udbetalt som en løbende ydelse. Ofte bliver erstatninger i
sammenhæng med ydelser i gruppe a udbetalt som midlertidige ydelser.
Førtidspension bliver reguleret med indtægt fra erstatning. Endvidere er der en regulering af
førtidspensionen på grundlag af en eventuel ægtefælleindtægt. For at vise sammenhængen er der
derfor også eksempler med både enlige og gifte tilskadekomne.
Sammenhængen mellem fleksjob og erstatning tager udgangspunkt i det tab, der eventuelt er ved at få
beskæftigelse i et fleksjob sammenholdt med lønnen før skaden 1 . Der er eksempler med
sammenhængen efter de gamle fleksjobregler, som gælder for alle, der er visiteret til fleksjob og
kommet til skade i perioden 1. januar 2006 til før 31. december 2012, og de nye fleksjobregler som
trådte i kraft 1. januar 2013. Der vil udelukkende være eksempler for enlige, da en eventuel ægtefælle
ikke har nogen betydning for erstatningens størrelse eller kompensationsniveau for erstatning og
lønnen i fleksjobbet. Der er endvidere eksempler på sammenhængen imellem fleksjob og erstatning
for personer, som er kommet til skade før 2006.
Ydelser efter arbejdsskadeloven
Efter arbejdsskadeloven kan der udbetales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af
erhvervsevne. Det er desuden muligt at få dækket behandlingsudgifter som følge af arbejdsskaden.
Godtgørelse for varigt mén udbetales som en engangserstatning, der er skattefri. Godtgørelse for 100
procent mén giver en erstatning på 803.500 kr. Det tilkendes kun godtgørelse for varigt mén, hvis
méngraden er minimum 5 procent. Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og
omfang og under hensyn til de ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden
har forvoldt (§18 stk. 2).
1 For skade før 2006 gælder der andre regler. Her fastsættes erhvervsevnetabet ud fra et skøn over hvad den tilskadekomne
kunne have tjent, hvis muligheden for fleksjob ikke forelå.
12

Erstatningen for tab af erhvervsevne dækker ifølge arbejdsskadeloven 83 procent af indtægtstabet.
Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er under 15 procent. Ved bedømmelsen af tabet af
erhvervsevne tages der hensyn til den tilskadekomnes mulighed for at skaffe sig indtægt ved sådant
arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder
og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning (§17 stk. 2)
Erstatningen udbetales enten som en engangserstatning eller som en løbende ydelse. Hvis tabet af
erhvervsevne er under 50 procent, udbetales erstatningen som en kapitalerstatning/engangsbeløb,
medmindre der er tale om en midlertidig erstatning. Midlertidige erstatninger udbetales altid som en
løbende ydelse. Hvis erstatningen for tab af erhvervsevne er på 50 procent eller derover, tilkendes
erstatningen som udgangspunkt som en løbende ydelse. Den tilskadekomne har mulighed for at få
kapitaliseret en del af erstatningen 2 . Der kan maksimalt kapitaliseres svarende til et erhvervsevnetab
på 50 procent. Den resterende del udbetales som en løbende ydelse. Det vil sige, hvis en
tilskadekommen tilkendes et erhvervsevnetab på 65 procent, kan vedkommende vælge at få 50
procent udbetalt som en kapitalerstatning, mens de resterede 15 procent udbetales som en løbende
ydelse.
Kapitalerstatningen beregnes som den årlige erstatning gange en kapitaliseringsfaktor.
Kapitaliseringsfaktoren 3 indeholder værdien af den løbende ydelse fra afgørelsestidspunktet frem til
folkepensionsalderen og er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet.
Den løbende ydelse er skattepligtig, mens kapitalerstatningen er skattefri. Kapitalerstatningen
beregnes så den i princippet svarer til værdien af de løbende ydelser efter skat frem til
folkepensionsalderen. I princippet kan den tilskadekomne selv vælge, hvordan vedkommende vil
bruge kapitalerstatningen, men ideen bag kapitalerstatningen er (som for de løbende ydelser), at den
skal dække det tab, den tilskadekomne har fra afgørelsestidspunktet frem til folkepensionsalderen.
I eksemplerne er der beregnet en brugsværdi fra kapitalerstatningen. Brugsværdien er opgjort som det
beløb, den tilskadekomne kan bruge af erstatningen hvert år frem til folkepensionsalderen.
Erstatningen beregnes på grundlag af årsløn for skaden efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, en
dækningsgrad på 83 procent og en procent for tab af erstatning.
Der beregnes en årlig erstatning efter følgende formel 4
Årsløn* 0,92*0,83*etabsprocent
I formlen er det den opregulerede årsløn som indgår 5 . Den maksimale årsløn, som indgår i
beregningen, er i 2013 482.000 kr.
2 Det er kun muligt at få kapitaliseret den del af erstatningen, som er sikker.
3 Kapitaliseringsfaktoren tager højde for beskatning, dødelighed, renter og inflation. Ved anvendelse af
kapitaliseringsfaktoren regnes i år og måneder. Her er beregningen forsimplet, så der kun regnes i antal år.
4 Formlen gælder for skader sket den 1. januar 2011 eller senere. For skader sket før 1. januar 2011 er dækningsgraden på
80 procent, og årslønnen fradrages ikke arbejdsmarkedspension. Det vil sige formlen for skader sket før 1. januar 2011 er
årsløn*0,8*erhvervsevnetabsprocenten. Det er den opregulerede årsløn, som indgår.
13

Kapitalerstatningen beregnes som den årlige erstatning gange en kapitaliseringsfaktor.
Årlig erstatning * kapitaliseringsfaktor
Kapitaliseringsfaktoren er afhængig af den tilskadekomnes køn, alder på afgørelsestidspunktet og
alderen, hvor den tilskadekomne opnår folkepension. Kapitaliseringsfaktorerne kan findes på
Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.
Forudsætninger i eksemplerne
- Der er i beregningerne regnet med en pensionsalder på 67 år og brugt tabel A (for mænd) i
Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse 990 af 12/10/2012 ”Bekendtgørelse om omsætning
af løbende ydelse til kapitalbeløb i 2013 efter lov om arbejdsskadesikring for ulykker
indtrådt og for erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2011 eller senere”.
- Alle beregninger gennemføres med satser og procenter gældende for 2013. Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag af erstatning efter arbejdsskadeloven eller sociale ydelser. I
skatteberegningen er der indregnet arbejdsmarkedsbidraget i skatteberegningen.
- Der beregnes i alle eksemplerne en indtægt før og efter skat. Skatten beregnes på grundlag
af gennemsnitlig kommunal skatteprocent. Der medtages ikke andre ligningsmæssige
fradrag end beskæftigelsesfradraget i skatteberegningen.
- For ydelser medtages i beregningerne udelukkende erstatning for tab af erhvervsevne.
Tilskadekomne med en erstatning for tab af erhvervsevne modtager for det meste også en
skattefri godtgørelse for mén. Den vil ikke blive inddraget i beregningerne for vise
sammenhængen mellem erstatning og ydelser så rent som mulig. (se bilag 1 for
sammenhæng mellem erhvervsevnetab og mengrader)
- Der indregnes ikke andre ydelser/tilskud i beregningerne, f.eks. boligsikring
- Hvis erstatningen udbetales som et kapitalbeløb, så vil beløbet blive indregnet i
kompensationen efter skat ved at dividere kapitalbeløbet med antal år fra
tilkendelsestidspunktet til pensionsalderen. Det er ved den metode antaget, at afkastet af
kapitalbeløbet vil være tilstrækkeligt til at inflationssikre kapitalen efter betaling af skat af
afkast.
- Der er fradraget 5 procent ATP-bidrag (dog maks. 500 kr. pr. måned) i fleksjobtilskuddet, jf.
efter de nye regler. Der er eller ikke medtaget ATP-bidrag eller andre pensionsbidrag i
beregningerne.
- Skatten er beregnet på grundlagt af 2013-satser og skatteprocenter. 2012-skattereformen har
medført en gradvis stigning i beskæftigelsesfradraget frem til 2022 fra 6,95 procent og
maksimalt fradrag på 22.300 kr. i 2013 til 10,65 procent og maksimalt fradrag på 34.100 kr.
i 2022. Endvidere bliver der indført et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere i
2014 med en stigende procent og maksimalt fradrag frem til 2019. En stigning i
beskæftigelsesfradraget vil medføre højere indtægter efter skat før skaden, og dermed vil
kompensationsniveauet falde lidt.
5 Formlen er forenklet i forhold til beregningen af erstatningen, der foretages i de enkelte sager. I praksis tager beregningen
udgangspunkt i årslønnen på tidspunktet for skaden. Årslønnen reguleres tilbage til tidspunktet for foregående lovændring.
For skader sket i 2006 er det til 2003. Her beregnes den årlige erstatning. Derefter opreguleres erstatning til niveauet i året
for tilkendelsen. I dette tilfælde 2013.
14

a. Midlertidige sociale ydelser og erstatning
Afsnittet viser sammenhængen mellem erstatning og sociale ydelser. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
ikke en erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af modtagelse af sociale ydelser, her forstået
som kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Der fastsættes en erstatning
i forhold til den forventede indtjening i et lønarbejde. Hvis erstatningen tilkendes, medens
tilskadekomne modtager sociale ydelser, så er der ofte en lav kompensation på grund af den
forholdsvis lave sociale ydelse. Den lave kompensation er således i princippet et midlertidigt niveau.
Tilbage i beskæftigelse
Nedenfor ses kompensationen efter skat for tilskadekomne, som efter skaden er ansat i et job med en
lavere løn. Den lavere løn kan skyldes, at den tilskadekomne eksempelvis er kommet på nedsat tid
eller ikke kan optjene det samme som før i et nyt job. Eksemplerne viser kompensationen efter et tab
af erhvervsevne på henholdsvis 15 procent og 35 procent.
Med et erhvervsevnetab på 15 procent er kompensationen efter skat og forbrug af kapital mellem 96
procent og 98 procent. I eksemplet med et erhvervsevnetab på 35 procent er kompensationen mellem
90 procent og 92 procent.
Eksempel 1a Enlig lønmodtager med tab af erhvervsevne på 15 procent (alder 40 år)
15
!" #
$ %
&
'

Eksempel 1b. Enlig lønmodtager med tab af erhvervsevne på 35 procent (alder 40 år)
16
!" #
Som eksemplerne viser, er der en lavere kompensation med stigende tab af erhvervsevne. Indtægten
har ikke den store betydning for kompensationen. Det skyldes, at ASL dækker 83 procent af
erhvervsevnetabet. At kompensationsniveauet ikke er ens i alle eksempler med samme
erhvervsevnetab, skyldes afrunding af erhvervsevnetabsprocenterne, skatteregler og
udbetalingsformen.
For eksemplerne med indtægt over 550.000 beregnes erstatningen på grundlag af den maksimale
årsløn, erstatningen bliver således forholdsvis lavere. Når der ikke slår igennem i kompensationen,
skyldes det beskatningen af lønnen, hvor der er en topskat ved en personlig indkomst over 421.000 kr.
Den lavere erstatning bliver således modregnet af en hårdere beskatning af indtægten før skaden.
Endvidere har reglerne for ”den grønne check” betydning for kompensationen, da checken er fuldt
aftrappet ved en personlig indkomst på 380.000 kr.
Kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge
Der er i lovgivningen fastsat særlige regler for regulering af kontanthjælpen ved erstatning efter
arbejdsskadesikringsloven. Der er ingen modregning i kontanthjælpen ved en løbende erstatning, og
en erstatning i form af et kapitalbeløb vil ikke have betydning for formuereglerne ved udmåling af
kontanthjælpen.
Hvis tilskadekomnes situation er afklaret, vil sagsbehandlerne være i stand til at fastsatte en endelig
procent under hensyntagen til en fremtidig årsløn ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Der kan også være situationer, hvor tilskadekomnes forhold er uafklaret, og det er uvist om
tilskadekomne kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller hvor meget tilskadekomne vil kunne tjene.
Der tilkendes her en midlertidig løbende ydelse.
$ %
&
'

Der kan være tab af erhvervsevne, hvor tilskadekomne har haft et vellønnet job før skaden og nu står
til rådighed for arbejdsmarkedet for et job med skånehensyn.
Der er nedenfor et eksempel med 3 lønninger på henholdsvis 250.000 kr., 350.000 kr. og 450.000 kr.
før skaden. Kontanthjælpen er en midlertidig ydelse. Det er således med eksemplerne antaget, at de
tilskadekomne vil vende tilbage arbejdet på et lavere lønniveau end før skaden.
Eksemplet med en løbende ydelse illustrerer, at der ikke kan fastsættes et endeligt tab, medens
eksemplet med kapitalerstatning illustrerer, at der kan opgøres en endelig erstatning for tab af
erhvervsevne på grundlag af en forventet lønindkomst.
Eksempel 2a. Enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år med erstatning for tab af erhvervsevne
(etabsprocent=15 pct.) (alder 40 år)
$
()#
$ *
" # " #
$ *
" # !" # $ % " # $ %
&
17
' '
Der er et kompensationsniveau i eksemplet med indtægt på 250.000 kr. på 69 procent efter skat, hvor
erstatningen udbetales som en løbende ydelse, og en kompensation på 67 procent, hvor kapitalen
indregnes med et årligt beløb jf. tidligere. Med en højere løn før skaden falder
kompensationsniveauet. Baggrunden for de lave niveauer er den lave kontanthjælp sammenholdt med
lønnen.
Forudsætningen for erstatningen er således tilbagevenden til arbejdsmarkedet på et senere tidspunkt.
Personen er således i en kortvarig periode på kontanthjælp. Når den tilskadekomne vender tilbage til
arbejdsmarkedet og får en løn svarende til det forventede ved udmåling af erstatningen, så viser
eksempel 1a og eksempel 1b kompensationen. Kompensationsniveauet stiger, når
erhvervsevnetabsprocenten stiger, det skyldes, at der ikke sker ændringer i kontanthjælpen som følge
af erstatningen.
&

Eksempel 2b illustrerer erstatningens størrelse med 35 procents tab af erhvervsevne. Det større
erhvervsevnetab modfører en større erstatning og en højere kompensationsgrad. Der er samme
tendens til faldende kompensationsniveau med stigende løn som under eksempel 1a.
Eksempel 2b. Enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år med erstatning for tab af erhvervsevne
(etabsprocent=35 pct.) (alder 40 år)
+
$
()#
$ *
" # " #
$ *
" # !" # $ % " # $ %
&
18
' '
&

Eksempel 2c. Enlig kontanthjælpsmodtager med forsørgerforpligtigelse med erstatning for tab af
erhvervsevne (etabsprocent=35 pct.) (alder 40 år)
$
()#
$ *
" # " #
$ *
" # !" # $ % " # $ %
&
19
' '
I eksempel 2d modtager den tilskadekomne dagpenge. Niveauet for dagpenge er højere end niveauet
for kontanthjælp, og derfor er dækningsgraden ligeledes højere. Der er i beregningerne ikke taget
højde for, at der i dagpengesystemet kan være regler for rådighed på arbejdsmarkedet, som gør, at
ikke alle kombinationer af årsløn og erhvervsevnetab er mulige. Det samme gør sig gældende for
eksempel 2b og 2c, hvor kombinationen 35 procents tab af erhvervsevne og en årsløn på 250.000 ikke
er så realistisk.
Som i eksemplerne med kontanthjælp falder kompensationsniveauet, når årslønnen før skaden stiger.
Kompensationsniveauet vil ligeledes stige, hvis erhvervsevnetabsprocenten stiger. Det skyldes, at
arbejdsløshedsdagpengene ikke reguleres som følge af erstatningen.
Eksempel 2d. Modtager af arbejdsløshedsdagpenge med erstatning for tab af erhvervsevne
(etabsprocent=15 pct.) (alder 40 år)
, )
(
" # $ !" #
$ %
'
&
&

Eksempel 2e viser beregningerne under antagelser af, at tilskadekomne kontanthjælpsmodtager er
gift. Kontanthjælpen nedsættes med det beløb hvormed ægtefællens indtægt overstiger 167.424 kr. for
ægtepar der forsørger børn og 126.000 kr. for at ægtepar uden børn. Det vil sige, hvis ægtefællens
indtægt overstiger 2*kontanthjælpen, udbetales der ikke kontanthjælp. I nedenstående eksempler er
det forudsat, at ægtefællen har en indtægt på 350.000 kr. Det medfører, at den tilskadekomne ikke kan
få kontanthjælp.
I begge tilfælde er kompensationsniveauet meget lavt, idet den eneste indtægt er erstatning for tab af
erhvervsevne på henholdsvis 15 procent og 35 procent. Der er beregnet kompensationsniveauet, hvis
erstatningen kommer til udbetaling som en kapitalerstatning og hvis erstatningen udbetales som en
midlertidig løbende ydelse.
Eksempel 2e: Gift kontanthjælpsmodtager, ægtefællens indtægt=350.000 kr.
$ (
)# - (&
&
'
&
$ *
" # " #
$ *
" # !" # $ % " # $ %
&
(&
&
&
' ' '
Antal personer
Da mange personer skifter mellem de forskellige sociale ydelser i løbet af perioden, er det ikke muligt
at opgøre nøjagtigt, hvor mange personer, som har modtaget kontanthjælp samtidig med en erstatning
for tab af erhvervsevne.
I skadeårgang 2006 er der cirka 19.600 personer med en anerkendt arbejdsskade (jf. afsnit III). Her af
er der cirka 1.500 personer, som har modtaget kontanthjælp i en kortere eller længere periode efter
arbejdsskaden. Personerne kan have modtaget kontanthjælp over flere omgange. Hvis man ser på de
afgørelser, som er truffet i de perioder, hvor den tilskadekomne har modtaget kontanthjælp, er der
truffet afgørelse om positiv erstatning for tab af erhvervsevne i cirka 130 -150 sager.
Erhvervsevnetabsprocenterne ligger mellem som typisk mellem 15 og 35 procent, men der er enkelte
erstatninger, som er højere. Der er en tendens til, at jo højere årsløn før skaden, jo højere er den
gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent.
20
&

Der er ikke muligt at opgøre, hvilket kontanthjælpsniveau den enkelte har modtaget. I alle
eksemplerne er kompensationsniveauet under 100 procent.
Der er cirka 6.800 personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i kortere eller længere periode
efter skaden. Der kan ligeledes være personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge over flere
omgange. For cirka 90 personer er der truffet afgørelse om positivt erhvervsevnetab i den periode,
hvor de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Det er typisk 15 eller 25 procent, men andre procenter
forekommer. Der er en tendens til, at jo højere årsløn før skaden, jo højere er den gennemsnitlige
erhvervsevnetabsprocent. Kompensationsniveauet er typisk under 100 procent.
Sygedagpenge
En meget stor andel af de tilskadekomne modtager sygedagpenge i perioden efter tidspunktet for
skaden eller modtager løn under sygdom (og arbejdsgiveren vil modtage en refusion fra kommunen).
Der træffes som hovedregel ikke endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne før, den
erhvervsmæssige situation er afklaret. En eventuel erstatning vil derfor blive udbetalt som en
midlertidig erstatning.
Eksempel 3a. Sygedagpengemodtager med midlertidig løbende erstatning på 15 procent (alder 40 år)
.*
*
" # " # $ %
Med en indtægt før skaden på 250.000 kr. kan tabet udløse et erhvervsevnetab på 15 procent.
Kompensationen er 99 procent med en indtægt på 250.000 kr., idet der er lille forskel mellem lønnen
og sygedagpenge. Som det fremgår, er kompensationen faldende med stigende løn før skaden på
grund af en stigende forskel mellem løn og sygedagpenge.
I eksempel 3b ses den samme udvikling i kompensationen, som skyldes forskellen mellem løn og
sygedagpenge.
Eksempel 3b. Sygedagpengemodtager med midlertidig løbende erstatning på 35 procent (alder 40 år)
.*
*
21
&
'
" # " # $ %
&
/'
Det skal understreges, at der som hovedregel kun udbetales midlertidig, løbende erstatning under
sygedagpenge.

Antal personer
Ud af de cirka 19.600 personer, som har en anerkendt arbejdsskade i 2006, er der cirka 14.500, som
har modtaget sygedagpenge i kortere eller længere perioder efter arbejdsskaden. Personen kan have
modtaget sygedagpenge i flere perioder. Det er ikke muligt at vurdere, om alle sygepengeperioder
hænger sammen med arbejdsskaden. Der er truffet cirka 500 afgørelser om positivt erhvervsevnetab i
perioder, hvor den tilskadekomne har været på sygedagpenge. De typiske procenter er 15, 25 og 35,
men alle erhvervsevnetabsprocenter kan forekomme.
I eksemplerne er kompensationsniveauerne under 100 procent, men i enkelte tilfælde kan
kompensationsniveauet være over 100 procent.
Revalideringsydelse.
Under revalidering kan der udbetales en midlertidig ydelse, hvis der er et aktuelt tab. Da
revalideringsperioden er med til at afklare den tilskadekomnes fremtidige erhvervsmæssige situation,
vil en endelig afgørelse om den tilskadekomnes tab først kunne træffes, når den erhvervsmæssige
situation er afklaret.
Reglerne for regulering af revalideringsydelsen på grundlag af erstatning for tab af erhvervsevne er
således, at den eventuelt regulerede revalideringsydelse plus erstatningen ikke må overstige lønnen før
skaden.
Eksempel 4a. Modtager af revalideringsydelse og midlertidig løbende erstatning på 15 procent (alder
40 år)
0 &
* 1
0
&
*
*
22
" # " # $ %
Reguleringsreglen for revalidering har for eksempler med 15 procent tab af erhvervsevne virkning for
eksempler med lav løn. I eksempel 4a illustreret ved en årsløn på 200.000 kr., hvor der er en
nedsættelse af revalideringsydelsen på 31.120 kr. Når kompensationen bliver 104, så skyldes det
skattereglerne, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af erstatning og revalideringsydelse.
Tendensen er, at stigende indtægt medfører en faldende kompensation.
I eksempel 4b ses virkningen ved en løbende erstatning på 35 procent tab af erhvervsevne. Der er
regulering af revalideringsydelsen ved årslønningerne 250.000 kr. og 275.000 kr. Kompensationen er
i begge tilfælde 104, selv om der er identisk indtægt før skat. Det skyldes forskelle i skatteregler.
'
&

Eksempel 4b. Modtager af revalideringsydelse og midlertidig løbende erstatning på 35 procent (alder
40 år)
0 &
* 1
0
&
*
*
23
" # " # $ %
Arbejdsskadestyrelsen vil efter revalideringsperioden foretage den endelige afgørelse af
erhvervsevnen. Grundlaget for afgørelsen vil være afhængig af udfaldet af revalideringen.
Antal personer
Ud af de cirka 19.600 personer fra 2006 med en anerkendt arbejdsskade er der godt 1.100 personer,
som har modtaget revalideringsydelse i en kortere eller længere periode efter arbejdsskaden. Det er
ikke muligt at vurdere, om alle revalideringsforløbene skyldes arbejdsskaden. Der er cirka 360
personer, som er tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne i samme periode som revalideringen.
De typiske erhvervsevnetabsprocenter er 15, 25 og 35, men andre procenter forekommer også. Da
revalideringsydelsen nedsættes, hvis erstatningen og revalideringsydelsen overstiger årslønnen før
skaden, kan der ikke være kompensationsniveauer over 100 før skat. Efter skat kan
kompensationsniveauerne ligger lige over 100 procent, hvilket skyldes forskelle i beskatning af
lønindtægt og revalideringsydelse/erstatning.
b. Førtidspension og erstatning
Betingelserne for at få førtidspension er, at arbejdsevnen er varigt nedsat i sådant et omfang, at
personen ikke er i stand til at forsørge sig selv. Alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen skal
ligeledes være afprøvet.
Når Arbejdsskadestyrelsen skal bedømme tabet af erhvervsevne, tages der hensyn til den
tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan
forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig
omskoling og optræning. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, hvilken indtægt den tilskadekomne ville
kunne opnå på arbejdsmarkedet med sin arbejdsskade.
Arbejdsskadestyrelsens vurdering foregår i 2 trin. Det første trin er en samlet vurdering af den
tilskadekomnes samlede tab af erhvervsevne. Det andet trin består af en vurdering af, hvor stor en
andel af det samlede erhvervsevnetab som skyldes arbejdsskaden. Det samlede erhvervsevnetab for
personer, der tilkendes førtidspension, vil som udgangspunkt ligge mellem 50 -100 procent. Hvis
førtidspensionen kun delvis skyldes arbejdsskaden, kan erhvervsevnetabsprocenten være lavere. I
bilag 2 vises sammenhængen imellem løn og procent for tab af erhvervsevne.
Erstatning for tab af erhvervsevne indgår i indtægtsgrundlaget, der anvendes til at regulere
førtidspensionen. I de tilfælde, hvor erstatningen udbetales som en kapitalerstatning, vil det kun være
/'
&

afkastet fra kapitalerstatningen, som indgår i beregningen. I eksemplerne er det forudsat, at den
tilskadekomne ikke har anden indtægt udover førtidspensionen og arbejdsskadeerstatningen.
Førtidspension reguleres for enlige førtidspensionister med 30 procent af indtægtsgrundlaget, der
ligger ud over 70.900 kr. For gifte/samlevende pensionister indgår ægtefællens indkomst i
indtægtsgrundlaget. Der er dog et fradrag på 176.952 kr. og en øvre grænse for, hvor meget af
ægtefællens indtægt, der indgår i indtægtsgrundlaget. Ægtefællens indtægt kan maksimalt indgå med
348.500 kr. Førtidspensionen reguleres med 30 procent af indtægtsgrundlaget, der ligger over
112.400. kr. Hvis ægtefællen ligeledes har ret til pension, nedsættes førtidspensionen med 15 procent
af indtægten over fradraget.
Størstedelen af eksemplerne er baseret på en enlig førtidspensionist (eksempel 6a -6d). I eksempel 6e
er der enkelte eksempler på kompensationsgrader for gifte/samlevende førtidspensionister.
Eksempel 6a viser kompensationsgrader efter skat for en enlig førtidspensionist. Det er forudsat, at
førtidspensionisten er en 40-årig mand. (Det har kun betydning for kapitalerstatningen.) Det er
desuden antaget, at erhvervsevnetabet er fastsat til 50 procent. Der er medtaget beregninger, hvor
erstatningen er kapitaliseret mest muligt og beregninger, hvor hele erstatningen udbetales som
løbende erstatning.
Førtidspensionen før regulering er på 208.176 kr. I de tilfælde hvor der er kapitaliseret maksimalt,
sker der ingen regulering af førtidspensionen, idet der ingen løbende ydelse er. Ved en indtægt før
skaden på 250.000 kr. vil den tilskadekomne få udbetalt en kapitalerstatning på 1.386.602 kr. Der er i
beregningerne antaget, at kapitalerstatningen forbruges ligeligt i årene frem til folkepensionen. Ved en
indtægt før skaden på 250.000 kr. og den tilskadekomne får hele erstatningen udbetalt som et
kapitalbeløb, vil kompensationsniveauet være på 120 procent, når forbrugsværdien af kapitalværdien
indregnes. Kompensationsgraden falder, når årslønnen før skaden stiger. Ved en indtægt før skaden på
450.000 kr. er der et kompensationsniveau på 85 procent.
Hvis erstatningen udbetales som en løbende ydelse, giver det anledning til regulering af
førtidspensionen. Jo højere den løbende ydelse er, jo lavere er førtidspensionen efter regulering.
Kompensationsniveauet for en tilskadekommen, som modtager løbende ydelse, og som havde en
indtægt før skaden på 250.000 kr., er på 122 procent. Kompensationsniveauet falder, jo højere
indtægten før skaden er.
24

Eksempel 6a: Enlige førtidspensionist på 40 år med erstatning for tab af erhvervsevne på 50 procent
2 $ *
" #
25
" #
2 *
" # !" # $ % " # $ %
&
' '
I forhold til eksempel 6a er der i eksempel 6b forudsat et erhvervsevnetab på 65 procent. Et
erhvervsevnetab på 65 procent vil medføre, at hele erstatningen ikke kan kapitaliseres, da der
maksimalt kan kapitaliseres svarende til et erhvervsevnetab på 50 procent. I beregningen med
maksimal kapitalisering vil der derfor være en løbende erstatning svarende til 15 procent.
Kompensationsniveauet for en førtidspensionist med en tidligere indtægt på 250.000 kr. er 130
procent, hvis der kapitaliseres maksimalt og 129 procent, hvis hele erstatningen udbetales som en
løbende erstatning. Kompensationsniveauet falder, jo højere årslønnen er.
&

Eksempel 6b: Enlige førtidspensionist på 40 år med erstatning for tab af erhvervsevne på 65 procent
2 *
" #
26
" #
2 $ *
" # !" # $ % " # $ %
&
' '
I eksempel 6c er der forudsat et erhvervsevnetab på 75 procent. I beregningerne med maksimal
kapitalisering vil der være løbende erstatning svarende til et erhvervsevnetab på 25 procent.
Kompensationsniveauet for tilskadekomne, der før skaden har en årsløn på 250.000 kr. og, som
vælger at kapitalisere mest muligt, er på 137 procent. Hvis erstatningen udbetales som en løbende
ydelse, er kompensationsniveauet på 134 procent. Som ved de forrige eksempler falder
kompensationsgraden, når årslønnen stiger. Ved en årsløn før skaden på 550.000 kr. er
kompensationsniveauet på 92 procent, hvis der kapitaliseres mest muligt og 86 procent, hvis
erstatningen udbetales som en løbende ydelse.
&

Eksempel 6c: Enlige førtidspensionist på 40 år med erstatning for tab af erhvervsevne på 75 procent
2 *
" #
27
" #
2 *
" # !" # $ % " # $ %
&
' '
I forhold til de foregående eksempler er der i eksempel 6d vist, hvilken indflydelse alderen har på
beregningen. Der er forudsat en enlig førtidspensionist med en årsløn før skaden på 350.000 kr. og et
erhvervsevnetab på 65 procent. Alderen har ingen betydning for den løbende ydelse, men alderen har
betydning for kapitalerstatningens størrelse. Det skyldes, at kapitalerstatningen indeholder værdien af
erstatningen fra afgørelsestidspunktet til pensionsalderen. For den tilskadekomne, som modtager
erstatningen som en løbende ydelse, er kompensationsniveauet på 105 procent.
For den tilskadekomne, som kapitaliserer mest muligt, er kompensationsgraden lidt stigende med
alderen. Det skyldes den måde, som kapitalerstatningen er indregnet på. Der er i forbrugsværdien ikke
indregnet afkast af kapitalerstatningen, mens denne faktor indgår i beregningen af
kapitaliseringsfaktoren.
&

Eksempel 6d: Enlig førtidspensionist med indtægt på 350.000 kr. med erstatning for tab af
erhvervsevne på 65 procent
3
2 $ *
" #
2 *
" # !" # $ % " # $ %
&
28
" #
3 ' '
I eksemplerne 6a -6d er der beregnet på baggrund af en enlig førtidspensionist. I eksempel 6e er
kompensationsniveauet beregnet for en gift førtidspensionist. Det er forudsat, at ægtefællen har en
lønindtægt. Det er forudsat, at den tilskadekomne har en indtægt på 350.000 kr. før skaden og et
erhvervsevnetab på 65 procent.
Kompensationsgraden falder, når ægtefællens indtægt stiger, hvilket skyldes reglerne om regulering
af førtidspension. Arbejdsskadeerstatningen er ikke påvirket af ægtefællens indtægt. Når ægtefællens
indtægt er over 525.000 kr., sker der ikke yderligere regulering som følge af ægtefællens indtægt.
Kompensationsniveauet for den tilskadekomne er på 91 procent, hvis ægtefællen har en indtægt på
350.000 kr., og der kapitaliseres mest muligt. Kompensationsniveauet for en tilsvarende enlig
førtidspensionist er på 108 procent. Hvis erstatningen udbetales som en løbende ydelse, er
kompensationsniveauet for en gift førtidspensionist på 85 procent (forudsat en indtægt på 350.000 kr.)
og 105 procent for en enlig førtidspensionist. Kompensationsgraden falder, når ægtefællens indtægt
stiger, hvilket skyldes reguleringsreglerne for førtidspensionen.
Forskellen på kompensationsniveauerne for enlig og gifte skyldes reguleringsreglerne for
førtidspensionen. Arbejdsskadeerstatningen er den samme for enlige og gifte.
&

Eksempel 6e: Gift førtidspensionist med indtægt på 350.000 kr. med erstatning for tab af
erhvervsevne på 65 procent, alder 40 år.
# #
#
# #
#
2 $ *
" #
2 *
" # !" # $ % " # $ %
&
29
" #
' '
Antal personer
Ud af de 19.600 personer fra 2006, som har en anerkendt skade, er der knap 1.800 personer, som er
tilkendt en førtidspension. Det er ikke alle tilkendelserne af førtidspension, som skyldes
arbejdsskaden. Cirka 13 procent er tilkendt førtidspension før arbejdsskaden er sket. Der er desuden
ikke tilkendt positiv erstatning i alle tilfælde med modtagelse af førtidspension, hvilket er et udtryk
for, at førtidspensionen ikke skyldes arbejdsskaden.
Hvis tilkendelsen af førtidspension skyldes arbejdsskaden, må man formode, at den tilskadekomne
samtidig vil være tilkendt et højt erhvervsevnetab. Der er tilkendt positiv erstatning for tab af
erhvervsevne i cirka 840 sager. Cirka 70 procent af de tilskadekomne med positive erhvervsevnetab
og førtidspension svarende til ca. 590 tilskadekomne er på 50 procent eller derover. Arbejdsskaden
må formodes at være kun delvis årsag til førtidspension i de resterende 30 procent af sagerne med
positivt erhvervsevnetab på under 50 procent svarende til ca. 250 tilskadekomne.
Baseret på kombinationen af erhvervsevnetab og årsløn i de sager, hvor der er tilkendt
erhvervsevnetab i en perioden med førtidspension, skønnes det, at der er cirka 200 -300 sager, hvor
kompensationsgraden ligger over 100. Skønnet er baseret på den antagelse, at cirka halvdelen af
førtidspensionisterne er gifte.
Ændringen i førtidspensionen fra den 1. januar 2013
Den 1. januar 2013 trådte den nye reform vedrørende førtidspension i kraft. Ideen bag reformen var at
sikre, at flest muligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ændringen betyder, at borgere, som er i
risiko for førtidspension, skal igennem et ressourceforløb. Ressourceforløbene kan vare mellem 1 og
&

5 år og skal være tilpasset den enkeltes mål og behov. Kun i de tilfælde, hvor det er dokumenteret, at
personen trods en aktiv indsat ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan der tilkendes
førtidspension. I de sager, hvor det er åbenlyst, at personen på trods af en aktiv indsats ikke kan
forbedre sin tilknytning til arbejdsmarkedet, er deltagelsen i ressourceforløb ikke en forudsætning for
at få tilkendt førtidspension.
Det vil ikke være forskel på udmålingen af erstatningen for de tilskadekomne, som bliver tilkendt
førtidspension. Det kan dog betyde, at der er færre personer, som tilkendes en førtidspension.
Overgangen til ressourceforløb vil få betydning for udmålingen af erstatningen i den periode, den
tilskadekomne er i ressourceforløb. Da personens erhvervsmæssige situation ikke er endelig afklaret,
når vedkommende er i ressourceforløb, vil Arbejdsskadestyrelsen ofte træffe en midlertidig afgørelse.
Det betyder, at arbejdsskadesagen kommer til at løbe over flere år, før den endelig afsluttes, da der
ofte vil gå flere år, før den tilskadekomne tilkendes førtidspension i forhold til de regler, som gælder
før 1. januar 2013.
Under ressourceforløbet vil personerne modtage de samme ydelser, som de modtog, inden de startede
i forløbet. Ydelsen i ressourceforløbet er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indtægt. Der
kommer en minimumssats, så alle er sikret en ydelse, der svarer til kontanthjælpen for voksne.
Minimumssatsen gælder dog ikke for unge under 25 år, som fortsat bor hjemme.
c. Fleksjob og erstatning
Betingelsen for at få et fleksjob er, at man skal være under folkepensionsalderen og have en varig og
væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Det er en betingelse, at man ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår.
Efter de fleksjobregler, som var gældende før 1.januar 2013, udbetales tilskuddet til den arbejdsgiver,
som har ansat en person i fleksjob. Ifølge de regler, som var gældende før 1. januar 2013, blev den
tilskadekomne ansat i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Vedkommende får udbetalt
fuld løn fra arbejdsgiveren uanset, at vedkommende ikke arbejder på fuld tid. Arbejdsgiveren får så
udbetalt et tilskud fra kommunen som kompensation for den ansattes nedsatte erhvervsevne.
Efter de regler, som er gældende fra den 1. januar 2013, udbetaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i
fleksjobbet svarende til det antal timer, den ansatte reelt er beskæftiget. Kommunen supplerer lønnen
fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.
Fleksløntilskuddet udgør 98 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (208.260 kr.). Det
vil sige, at fleksløntilskuddet kan højst udgøre 204.095 kr.(2013 niveau). Der reserveres 5 procent
heraf til ATP, dog maksimalt 500 kr. pr. måned.
Fleksløntilskuddet aftrappes med 30 procent af de første 13.208 kr., og 55 pct. af den indtægt som
ligger derover. Fleksløntilskuddet og lønnen kan maksimalt udgøre niveauet for lønnen ved ansættelse
på fuld tid i den pågældende stilling.
30

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter erhvervsevnetabet på baggrund af forskellen mellem lønnen før
skaden og indtægten fra fleksjobbet (inkl. tilskuddet) 6 . Forskellen skal være cirka 15 procent, før der
tilkendes erstatning. Erhvervsevnetabsprocenten afrundes til det nærmeste med 5 delelige tal. Hvis
erhvervsevnetabet er beregnet til 21,5 procent, fastsættes erhvervsevnetabet til 20 procent.
I forbindelse med ændringerne i fleksjobreglerne er fleksjobbet som udgangspunkt midlertidigt. Det
har betydning for tilkendelsen af erstatning for tab af erhvervsevne. Hvis fleksjobbet er midlertidig vil
Arbejdsskadestyrelsen ofte tilkende en midlertidig erstatning, og erstatningen bliver derfor tilkendt
som en løbende ydelse. Før ændringerne vil erstatningen ofte blive tilkendt som en kapitalerstatning.
Denne forskel vil afspejles i de nedenstående eksempler, hvor der efter gl. lov regnes med
kapitalerstatninger og efter ny lov med løbende erstatninger.
Der er opstillet eksempler på kompensationsniveauer beregnet på baggrund af reglerne før 1. januar
2013 (Gl. lov) og reglerne efter 1. januar 2013 (ny lov). Udgangspunktet for beregningerne er
timelønnen 7 . Der er opstillet eksempler med en timeløn på henholdsvis 130 kr., 200 kr. og 234 kr. Der
er i eksemplerne regnet med et timetal på henholdsvis 40, 60 og 80 efter de nye regler.
I eksempel 7a er der forudsat en årsløn før skaden på 300.000. kr. Der er forudsat en timeløn i
fleksjobbet på 130 kr. svarende til en årsløn ved fuldtidsarbejde på cirka 250.000 kr. I alle tilfældene
er erhvervsevnetabet beregnet til 15 procent. Efter gl. lov udbetales erstatningen som en
kapitalerstatning, mens den efter ny lov vil blive udbetalt som en løbende erstatning, da fleksjobbet er
midlertidigt. Kompensationsniveauerne er på 96 procent efter ny lov uanset antallet af timer. Det
skyldes, at timelønnen er så lav, at fleksløntilskuddet nedsættes ud over reguleringen på 30 procent,
idet lønnen og fleksløntilskuddet ellers vil overstige lønnen ved fuldtidsstilling.
Man skal ligeledes være opmærksom på, at skattereglerne ligeledes har betydning for
kompensationsniveauet. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af fleksjobtilskuddet og
arbejdsskadeerstatningen. Der er ligeledes forskel på beskæftigelsesfradraget, da fleksjobtilskuddet og
arbejdsskadeerstatningen ikke indgår i beregningen af beskæftigelsesfradrag.
6 Det er kun gældende skader fra 2006 og frem. For skaden før 2006 fastsættes erhvervsevnetabet ud fra en skønsmæssig
vurdering af, hvad den tilskadekomne kan tjene.
7 Årslønnen findes ved at gange timelønnen med 1.924
31

Eksempel 7a: Årsløn før skaden=300.000 kr.
0 %
4 &
0
+ * &
4 &
+ * &
#
%
%
%
%
&
)
" #
)
#
" #
)
32
(& &
&
'
I eksempel 7b er årslønnen før skaden fastsat til 450.000 kr. Der er regnet med en timeløn i
fleksjobbet på 234 kr. svarende til en årsindtægt på cirka 450.000 kr. ved fuldtid. Efter reglerne om
fleksjob, som var gældende før 1, januar 2013, er det skønnet, at indtægten i fleksjobbet er cirka
450.000 kr. svarende til indtægten før skaden. Der er derfor ingen erhvervsevnetab i det tilfælde. I
beregningerne efter reglerne om fleksjob efter 1. januar 2013 er erhvervsevnetabsprocent afhængig af
antallet af timer. Ved 40 timer om måneden er erhvervsevnetabsprocenten beregnet til 35 procent.
Erhvervsevnetabsprocenten falder, jo flere timer den tilskadekomne kan arbejde.
Kompensationsniveauet stiger fra 93 procent ved 40 timer til 98 ved 80 timer.
$ %
&
*
" #
Man skal være opmærksom på, at forskellige regler om beskatning af de forskellige dele af den
tilskadekomnes indtægt har betydning for kompensationsniveauet.

Eksempel 7b: Årsløn før skaden=450.000 kr.
0 %
4 &
0
+ * &
4 &
+ * &
#
%
%
%
%
&
)
" #
)
#
" #
)
33
(& &
&
'
I eksempel 7c er årslønnen før skaden fastsat til 450.000 kr. før skaden. Der er antaget en timeløn på
200 kr. svarende til en indtægt i fuldtidsbeskæftigelse på cirka 385.000 kr. Erhvervsevnetabet
beregnet på baggrund af indtægten i fleksjob med reglerne før 1. januar 2013 er 15 procent.
Erstatningen bliver tilkendt som en kapitalerstatning. Erhvervsevnetabsprocenten beregnet på
baggrund af ny lov falder, når timetallet stiger. Ved 40 timer er erhvervsevnetabet beregnet til 40
procent, og ved et timetal på 80 er erhvervsevnetabet beregnet til 25 procent. Alle erstatningerne
tilkendes som en løbende erstatning.
Kompensationsniveauet er 97 procent beregnet efter reglerne for fleksjob før 1. januar 2013.
Kompensationsniveauet beregnet efter reglerne for fleksjob efter 1. januar 2013 er stigende fra 93 ved
et timetal på 60 til 95 procent ved et timetal på 80. Ved 40 timer er kompensationsniveauet på 94
procent. At kompensationsniveauet for 40 timer ligger lidt højere end for 60 timer, kan skyldes
afrundinger (for eksempel afrundinger i beregning af erhvervsevnetabsprocenten,
kompensationsniveauet opgøres uden decimaler)
$ %
&
*
" #

Eksempel 7c: Årsløn før skaden=450.000 kr.
0 %
4 &
0
+ * &
4 &
+ * &
#
%
%
%
%
&
)
" #
)
#
" #
)
34
(& &
&
'
Skader sket før 2006
For skader sket før 2006 fastsættes erhvervsevnetabet ud fra et skøn over, hvad den tilskadekomne
kunne have tjent, hvis muligheden for fleksjob ikke forelå. I eksemplet forudsættes det, at antallet af
timer den enkelte reelt arbejder, afspejler den tilskadekomnes erhvervsevne. Det medfører, at jo færre
timer, den enkelte arbejder, jo større er erhvervsevnetabet. Der er beregnet kompensationsniveauer
baseret på et timeantal på henholdsvis 40, 60 og 80 timer om måneden. Det er desuden antaget, at
lønnen i fleksjobbet svarer til lønnen inden skaden.
I eksempel 7d er der forudsat en årsløn på 450.000 kr., og i eksempel 7e er der forudsat en årsløn på
300.000 kr. Der er desuden regnet med en maksimal kapitalisering.
$ %
Ved alle timetal vil der være et kompensationsniveau over 100.
&
*
" #

Eksempel 7d: Årsløn før skaden=450.000 kr.
0
0
# %
%
#
%
%
" #
#
)
Eksempel 7e: Årsløn før skaden 300.000 kr.
0
0
# %
%
#
%
%
" #
#
)
(& &
&
' *
35
" #
(& &
&
' *
" #
$ %
$ %
&
&
" #
" #
Ledighedsydelse
Ledighedsydelse er ”arbejdsløshedsdagpenge” for personer visiteret til fleksjob. Erstatningen
tilkendes som en midlertidig erstatning, der er således tale om en løbende ydelse 8 .
8 For skader før 2006 fastsættes erhvervsevnetabet ud fra en skønsmæssig vurdering

Personer kan være på ledighedsydelse efter, de er visiteret til et fleksjob eller efter, at de er blevet
ledige efter ansættelse i et fleksjob.
De tilskadekomne modtager erstatning efter § 17a i arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at tabet
beregnes på grundlag af tabet set i forhold til ledighedsydelsen på samme måde som erstatningen for
tilskadekomne i fleksjob.
Eksempel 7f. Modtager af ledighedsydelse og midlertidig løbende erstatning ved forskellige
årslønninger (alder 40 år)
-
'
(
* *
36
" # " # $ %
' '
Erhvervsevnetabsprocenten er beregnet som det procentvise tab ved løn sammenholdt med
ledighedsydelsen. Tabet stiger med årslønnen.
Kompensationen er svagt faldende med stigning i årslønnen. Forskellen mellem indtægterne før skat
er større end forskellene mellem indtægterne efter skat. Skatten er således hårdere for lønmodtagere
sammenholdt med modtagere af ledighedsydelse. I eksemplet med løn på 550.000 kr. beregnes
erstatningen på grundlag af den maksimale årsløn (482.000 kr.), hvilket må antages at ligge bag det
større fald i kompensationsniveau.
Antal personer
Ud af de 19.600 anerkendte arbejdsskader er der godt 1.600 personer, som har haft et fleksjob eller
modtaget ledighedsydelse. Det er ikke muligt at vurdere, om fleksjobbet/ledighedsydelsen er tilkendt
på baggrund af arbejdsskaden. For cirka 22 procent er forløbet med fleksjob/ledighedsydelse startet
før arbejdsskadesagen.
Af de personer, som har haft et fleksjob eller har modtaget ledighedsydelse, er der knap 500 sager,
hvori der er tilkendt en positiv erstatning for tab af erhvervsevne i den periode, hvor personen har haft
fleksjob/været på ledighedsydelse.(svarende til 29 procent af dem med fleksjob). Der er en tendens til,
at personer med høj årsløn før skaden har et højere gennemsnitligt erhvervsevnetab.
Da erhvervsevnetab er beregnet på baggrund af forskellen mellem årslønnen før skaden og indtægten
i fleksjobbet(inkl. tilskuddet), og der ifølge arbejdsskadeloven kun dækkes 83 9 procent, vil
kompensationsniveauet være under 100 procent.
9 For skader før 2011 er dækningsgraden 80 procent.
&

De ovenstående tal er baseret på de regler vedrørende fleksjob, som var gældende før 1. januar 2013.
Med de nye regler må man forvente, at et fleksjob med det samme timetal som før 2013 vil medføre
en højere erhvervsevnetabsprocent, da tilskuddet falder. Det må desuden forventes, at der kommer
flere personer med et lavt timetal og færre personer med et højt timeantal.
De nye fleksjobregler vil for nogle personer medføre, at kompensationsniveauet falder lidt i forhold
til, hvis det var de ansat med de gamle fleksjobregler. Der er fortsat ingen tilskadekomne med
fleksjob, som vil få et kompensationsniveau over 100 procent, da der kun dækkes 83 procent af
erhvervsevnetabet.
37

Konkrete eksempler
For at vise sammenhængen mellem sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og behandlingen i
kommunerne er der i dette afsnit medtaget eksempler fra konkrete sager. Sagerne er ikke
repræsentative for skadeårgangen, men eksempler på at den tilskadekomne vil have modtaget flere
forskellige sociale ydelser. Der er fundet 4 eksempler, hvor den tilskadekomne bliver tilkendt
førtidspension og 2 eksempler, hvor den tilskadekomne er i fleksjob.
Førtidspension
For de tilskadekomne, som kom til skade i 2006, er der godt 900, som har et positivt erhvervsevnetab,
og som er tilkendt førtidspension. Da de tilskadekomne ikke alle har nået folkepensionsalderen (og
derfor har forladt arbejdsmarkedet), vil antallet sandsynligvis stige, hvis statistikken køres igen på et
senere tidspunkt. Ud af de tilskadekomne, som modtager førtidspension, og som har et positivt
erhvervsevnetab, er erhvervsevnetabsprocenten på 50 procent eller derover i 2/3 af sagerne.
I de eksempler, hvor den tilskadekomne bliver tilkendt førtidspension, er sagerne udvalgt efter
følgende kriterier.
- skaden er sket i 2006
- der er tilkendt førtidspension i 2010
- der er minimum en anden social ydelse
- der er minimum 2 afgørelser om erhvervsevnetab.
I den første sag kom den tilskadekomne på sygedagpenge umiddelbart efter skaden. Sygedagpengene
løb i cirka 2 år. Samtidig med at den tilskadekomnes sygedagpenge slutter, træffes der afgørelse om
35 procent erhvervsevnetab. Afgørelsen er midlertidig. Ultimo 2008 påbegyndes revalideringen,
imens revalideringen løber, udbetales der 35 procent i løbende ydelse efter arbejdsskadeloven. Medio
2010 bliver den tilskadekomne tilkendt førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen hæver efterfølgende
erhvervsevnetabsprocenten til 75 procent.
I perioden med selvforsørgelse og midlertidig ydelse på 35 procent vil kompensationsgraden ligge
under 100 procent, idet ASL ikke dækker hele tabet, men opererer med en dækningsgrad på 83
procent (80 procent for skader før 1. januar 2011). Kompensationsniveauet i perioden, hvor der
modtages revalideringsydelse, er afhængig af årslønnen i sagen. Kompensationsgraden er 100
procent, hvis indtægten var 300.000 kr. eller derunder. For højere årslønninger er dækningsgraden
lavere.
I perioden med førtidspension og 75 procent i erstatning er dækningsniveauet ligeledes afhængig af
indtægten før skaden. Hvis det er en enlig førtidspensionist med en årsløn under 450.000 kr., vil
kompensationsniveauet være på 100 procent eller derover. Hvis der er tale om en gift
førtidspensionist, vil kompensationsniveauet være lidt lavere.
38

Sag 1:
Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser
20. marts 2006 Ulykken sker
3. april 2006
Sygedagpenge
24. april 2006 Ulykken anmeldes
7. maj 2008 Sagen anerkendes, 5 pct. mén
30. juli 2008 Erhvervsevnetabsprocent: 35
pct. Midlertidig
1. august 2008 Selvforsørgelse
8. december 2008
Revalidering
28. juli 2009 Revision af erhvervsevnetab
starter
21. september 2009 Erhvervsevnetab uændret 35
pct., 25 pct. mén
28. januar 2010
Revision af erhvervsevnetab
31. maj 2010
starter
Førtidspension
12. oktober 2010 Erhvervsevnetab 75 pct.
12. november 2012 Kapitalisering
39

I den anden sag skifter den tilskadekomne mellem selvforsørgelse og sygedagpenge frem til maj
2010. Den første afgørelse om positivt erhvervsevnetab kommer lige før, den tilskadekomne tilkendes
førtidspension. Her træffes der afgørelse om midlertidig ydelse på 15 procent. Umiddelbart efter
opstarter et revisionsforløb i Arbejdsskadestyrelsen, som ender med 65 procent i erstatning for tab af
erhvervsevne.
I den periode, hvor der er tilkendt førtidspension og et erhvervsevnetab på 65 procent, vil
kompensationsniveauet være over 100 procent, hvis der er tale om en enlig førtidspensionist med en
årsløn på 350.000 kr. eller derunder før skaden. Hvis årslønnen ligger over 350.000 kr., vil
kompensationsniveauet være under 100 procent. Hvis den tilskadekomne er gift, vil
kompensationsniveauet være lavere end for en enlig førtidspensionist.
Sag 2:
Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser
20. november 2006 Ulykken sker
10. december 2007
Sygedagpenge
4. februar 2008 Ulykken anmeldes
4. maj 2008
Selvforsørgelse
7. april 2009 Sagen anerkendes, 5 pct. mén
og 0 pct. erhvervsevnetab
27. april 2009 Sygedagpenge
24. maj 2009 Selvforsørgelse
8. juni 2009
Sygedagpenge
1. oktober 2009 Anmodes om genoptagelse
28. maj 2010 Men 15 pct., erhvervsevnetab
15 pct. midlertidig
31. maj 2010 Revision af erhvervsevnetab
starter
Førtidspension
7. oktober 2010 Erhvervsevnetab 65 procent
15. december 2010 Kapitalisering
40

Erhvervssygdommen i sag 3 er anmeldt midt i sygedagpengeperioden. Den tilskadekomne skifter
mellem selvforsørgelse og sygedagpenge frem til primo 2010, hvor vedkommende tilkendes
førtidspension. Der er tilkendt 35 procent midlertidig ydelse frem til, den tilskadekomne bliver
tilkendt førtidspension. Kort tid efter at den tilskadekomne bliver tilkendt førtidspension, bliver
erhvervsevnetabet hævet til 65 procent.
I den periode, hvor der er tilkendt førtidspension og et erhvervsevnetab på 65 procent, vil
kompensationsniveauet være over 100 procent, hvis der er tale om en enlig førtidspensionist med en
årsløn på 350.000 kr. eller derunder før skaden. Hvis årslønnen ligger over 350.000 kr., vil
kompensationsniveauet være under 100 procent. Hvis den tilskadekomne er gift, vil
kompensationsniveauet være lavere end for en enlig førtidspensionist.
Sag 3:
Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser
6. februar 2006
Sygedagpenge
8. marts 2006 Erhvervssygdommen anmeldes
21. maj 2006 Selvforsørgelse
28. august 2006
Sygedagpenge
13. maj 2008 Anerkendt, mén 10 pct.
8. august 2008 Erhvervsevnetab 35 pct.
midlertidig
10. august 2008
Selvforsørgelse
27. januar 2009 Revision af erhvervsevnetab
starter
28. maj 2009 Erhvervsevnetab uændret 35
pct.
5. januar 2010 Revision af erhvervsevnetab
starter
29. marts 2010
Førtidspension
10. juni 2010 Erhvervsevnetab 65 pct.
15. juli 2010 Kapitalisering
41

Ulykken i sag 4 sker i starten af 2006, men den anmeldes først til Arbejdsskadestyrelsen ultimo 2006.
Sygedagpenge starter også først ultimo 2006. Den tilskadekomne modtager sygedagpenge i cirka 2 år,
hvorefter den tilskadekomne overgår til revalidering. Efter cirka 1,5 år på revalidering tilkendes den
tilskadekomne førtidspension. I den periode, hvor den tilskadekomne modtager sygedagpenge, er
vedkommende tilkendt 0 procent i erhvervsevnetab. I den periode, hvor den tilskadekomne er på
revalidering, forhøjes méngraden fra 5 procent til 18 procent, og der tilkendes midlertidig erstatning
på 25 procent. Da den tilskadekomne tilkendes førtidspension, tages erhvervsevnetabet til revision, og
erhvervsevnetabet forhøjes til 85 procent.
I perioden med revalideringen vil kompensationsniveauet maksimalt være 100 procent, da
revalideringsydelsen og erstatningen ikke må overstige lønnen før arbejdsskaden.
I den periode, hvor den tilskadekomne er tilkendt førtidspension, og hvor erhvervsevnetabet er fastsat
til 85 procent, vil kompensationsniveauet ligger på 100 eller derover selv for enlige
førtidspensionister med en årsløn på 500.000 kr. før skaden. For gifte førtidspensionister vil
kompensationsgraden være lavere, da førtidspensionen er lavere.
Sag 4:
Arbejdsskadestyrelsen Offentlige ydelser
12. januar 2006 Ulykken sker
6. oktober 2006
Sygedagpenge
16. oktober 2006 Skaden anmeldes
6. juni 2007 Anerkendt, mén 5 pct., 0 pct.
erhvervsevnetab
2. januar 2008 Revision af mén og
erhvervsevnetab starter
6. oktober 2008
Revalidering
16. oktober 2009 Mén 18 pct.
22. februar 2010 Erhvervsevnetab 25 pct.
midlertidig
28. juni 2010
Førtidspension
27. august 2010 Revision af erhvervsevnetab
starter
4. oktober 2010 Erhvervsevnetab 85 pct.
8. november 2010 Kapitalisering
Fleksjob
Ud af de tilskadekomne fra 2006, som har fået sagen anerkendt, er der cirka 1.600, som har været på
fleksjob eller ledighedsydelse. Det er dog ikke alle, som er tilkendt en positiv erstatning for tab af
erhvervsevne.
Sagerne tager udgangspunkt i de regler for fleksjob, som var gældende før 1. januar 2013. Det
medfører, at der blandt andet er tilkendt en kapitalerstatning. Med de nye regler for fleksjob
(gældende for personer som tilkendes et fleksjob efter 1. januar 2013) vil sagen sandsynligvis have set
anderledes ud, idet fleksjobbet er midlertidigt, og der derfor sandsynligvis ville være tilkendt
midlertidig erstatning.
42

De eksempler, som er udvalgt til fleksjob, er udvalgt efter følgende kriterier:
- skaden er sket i 2006
- der er tilkendt positiv erstatning for erhvervsevnetab
I sag 5 overgår den tilskadekomne til fleksjob efter at have været på sygedagpenge i lidt over 1 år. Der
er tilkendt en kapitalerstatning på 15 procent. Da erhvervsevnetabsprocenten er fastsat med
udgangspunkt i indtjeningen i fleksjobbet (inkl. tilskuddet fra kommunen), kan
kompensationsniveauet ikke overstige 100 procent.
Sag 5:
Arbejdsskadestyrelsen Offentlig ydelse
20. november 2006
Skaden sker
Sygedagpenge
20. marts 2007 Skaden anmeldes
3. januar 2008 Anerkendt, men 15 pct.
11. februar 2008
Fleksjob
11. maj 2009 Erhvervsevnetab 15 pct.,
kapitalerstatning
43

I sag 6 skifter den tilskadekomne mellem fleksjob og ledighedsydelse. Der er dog et forudgående
forløb på sygedagpenge, som varer i 1 ¾ år. I perioden med sygedagpenge tilkendes der intet
erhvervsevnetab. Den først afgørelse om erhvervsevnetab ligger i den 2. periode med ledighedsydelse.
Her er der tilkendt 40 procent midlertidig ydelse. Den midlertidige ydelse løber frem til, den
tilskadekomne er i fleksjob, der er dog flere revisioner undervejs. Den midlertidige erstatning erstattes
af en kapitalerstatning på 15 procent, når den tilskadekomne kommer i fleksjob.
Kompensationsniveauet for personer i fleksjob er under 100 procent, idet erhvervsevnetabsprocenten
fastsættes på baggrund af lønnen i fleksjob (inkl. tilskuddet fra kommunen).
Sag 6:
Arbejdsskadestyrelsen Offentlig ydelse
12. juni 2006 Skaden sker
10. juli 2006
Sygedagpenge
6. september 2006 Skaden anmeldes
31. maj 2007 Anerkendt, men 10 pct, intet
erhvervsevnetab
29. oktober 2007 Revision af erhvervsevnetab
starter
9. marts 2009 Ledighedsydelse
29. juni 2009
Fleksjob
21. september 2009 Intet erhvervsevnetab
6. september 2010
Ledighedsydelse
8. september 2010 Genoptagelse af
erhvervsevnetab
3. november 2010 Erhvervsevnetab 40 pct.
midlertidige
25. februar 2011 Revision af erhvervsevnetab
starter
31. maj 2011 Erhvervsevnetab uændret 40
pct.
27. juli 2011 Revision af erhvervsevnetab
starter
1. september 2011 Erhvervsevnetab uændret 40
pct.
27. februar 2012 Revision af erhvervsevnetab
starter
30. april 2012
Fleksjob
10. juni 2012 Erhvervsevnetab 15 pct.
kapitalerstatning
44

III. Beskrivelsen af en skadeårgang
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af en skadeårgang. Beskrivelsen ser på, hvilken afgørelser der
er truffet i arbejdsskadesagen samt, hvilke sociale ydelser den tilskadekomne har modtaget. Der
medtages sociale ydelser fra året før skadedatoen til 5 år efter skadedatoen.
Der er valgt at tage udgangspunkt i 2006, idet det ligger efter arbejdsskadereformen, og
skadeårgangen vil være langt i sagsbehandlingen.
En person kan godt have flere skader, men der er i afsnittet valgt kun at tage den alvorligste skade
med. Det vil sige, hvis den tilskadekomne har en afvist skade og en anerkendt skade, vælges den
anerkendte skade. Hvis den tilskadekomne har en skade med 50 procent i erhvervsevnetab og 15
procent i erhvervsevnetab, vælges sagen med 50 procent.
Tabel 3.1 viser antallet af personer med en arbejdsskadesag i 2006. Der er knap 21.000 ulykker og
knap 17.000 erhvervssygdomme. Tabellen er fordelt på klasse og sagens nuværende kendelse.
Kategorien ”Andet” indeholder sager, som endnu ikke er færdigbehandlet. Der er stadig enkelte sager
fra skadeårgang 2006, som ikke er færdigbehandlet. Det kan skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen først
har fået kendskab til dem senere.
Tabel 3.1: Antal personer med en arbejdsskadesag i 2006
Ulykker Erhvervssygdomme
Antal sager
I alt
Anerkendt med
1.810 694 2.504
erhvervsevnetab 10
Anerkendt med
positivt mén
5.581 1.751 7.332
Anerkendt uden
erstatning
8.678 1.032 9.710
Afvist 3.945 12.217 16.162
Henlagt 647 921 1.568
Andet 42 2 44
I alt 20.703 16.617 37.320
Tabel 3.1a svarer til tabel 3.1, her er det bare den procentvise fordeling, der fremgår. Ud af de
personer, som har anmeldt en ulykke i 2006, er der 8,7 procent, som er kommet så alvorligt til skade,
at det har påvirket deres erhvervsevne. I størstedelen af de sager, hvori der tilkendes et positivt
erhvervsevnetab, vil der også være tilkendt godtgørelse for varigt mén. Udover de 8,7 procent, hvor
der er tilkendt erhvervsevne, er der derudover 27 procent, som er tilkendt et positivt mén. (se bilag 1
for sammenhæng mellem erhvervsevnetab og mén)
Yderligere cirka 42 procent har fået anerkendt deres arbejdsulykke, men er ikke tilkendt erstatning.
Der er 19 procent af ulykkerne, som er afvist.
10 Tilskadekomne, som er tilkendt et midlertidig positiv erstatning, indgår ligeledes i gruppen, selvom den midlertidige
erstatning er stoppet.
45

For personer med en erhvervssygdom er der 4,2 procent, som er tilkendt erstatning for
erhvervsevnetab. 10,5 procent er tilkendt godtgørelse for varigt mén uden erhvervsevnetab. Der er 6,2
procent, som har fået anerkendt deres erhvervssygdom uden erstatning og 73,5 procent, som har fået
erhvervssygdommen afvist.
Tabel 3.1a: Procentfordeling
Ulykker Erhvervssygdomme
Procentandel
I alt
Anerkendt med
erhvervsevnetab
8,7 4,2 6,7
Anerkendt med
positivt mén
27,0 10,5 19,6
Anerkendt uden
41,9 6,2 26,0
erstatning
Afvist 19,1 73,5 43,3
Henlagt 3,1 5,5 4,2
Andet 0,2 0,0 0,1
I alt 100 100 100
En ulykke anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab, som sender anmeldelsen videre til
Arbejdsskadestyrelsen, hvis den skønnes at have erstatningsmæssige følger eller har medført et
sygefravær på mere end 5 uger. Erhvervssygdomme anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.
En erhvervssygdom anmeldes ofte midt i et sygdomsforløb, men i Arbejdsskadesstyrelsens systemer
anvendes anmeldedatoen ofte som skadedato.
Tabel 3.2 viser tiden fra skaden til anmeldelsen. For ulykkerne går der i gennemsnit 6,5 måneder fra
ulykken sker, til sagen oprettes i Arbejdsskadestyrelsen.
Tabel 3.2: Tid fra skaden til anmeldelsen
Ulykker Erhvervssygdomme
Antal dage
Anerkendt med
190 11
erhvervsevnetab
Anerkendt med positivt mén 215 10
Anerkendt uden erstatning 154 11
Afvist 259 4
Henlagt 107 19
Andet 11 1.957 0
I alt 196 6
Tabel 3.3 viser sagsbehandlingstiden fra sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, til sagen afsluttes
første gang. For ulykker er der en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7,5 måneder, og for
erhvervssygdomme er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 6,5 måneder. Der er dog stor forskel
11 Kategorien andet indeholder sager under behandling. Arbejdsskadestyrelsen har i både 2012 og 2013 modtaget
anmeldelse vedrørende ulykker sket i 2006. Derfor er antallet af dage meget højt i denne kategori.
46

indenfor de forskellige kendelser. En ulykke med positivt erhvervsevnetab tager i gennemsnit 15
måneder, mens en afvist ulykke tager cirka 4,6 måneder. En erhvervssygdom med positivt
erhvervsevnetab tog i gennemsnit 18,5 måneder, mens en afvist erhvervssygdom tog cirka 5 måneder.
91,4 procent af ulykkerne fra skadeår 2006 er anmeldt i 2006 eller 2007, men der er enkelte
anmeldelser vedrørende 2006, som kom i 2012. De kan være rettidig anmeldt til forsikringsselskabet,
men er først sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen. Der vil dog også være sager i en skadeårgang,
som er for sent anmeldt.
Tabel 3.3: Tid fra anmeldelsen til 1. afslutning
Ulykker Erhvervssygdomme
Antal dage
Anerkendt med
451 554
erhvervsevnetab
Anerkendt med positivt mén 314 366
Anerkendt uden erstatning 166 341
Afvist 139 149
Henlagt 90 55
Andet 47 439
I alt 224 195
Revisioner og genoptagelser
Arbejdsskadestyrelsen har mulighed for at træffe midlertidige afgørelser, hvis den tilskadekomnes
situation ikke er endeligt afklaret på afgørelsestidspunktet. Der sættes så revision i sagen, og sagen
tages op igen på et senere tidspunkt. Den tilskadekomne har mulighed for at få sagen genoptaget, hvis
vedkommendes situation har ændret sig. Der er desuden mulighed for at anke sagen, så sagen
eventuelt skal over i Ankestyrelsen.
Tabel 3.4 og tabel 3.5 viser antallet af revisioner og genoptagelser i henholdsvis ulykker og
erhvervssygdomme fra skadeårgang 2006. Tabellen giver et statusbillede pr. januar 2013. Hvis
opgørelser laves på et senere tidspunkt, vil tallene have ændret sig.
I 83 procent af ulykkerne er der ingen revisioner eller genoptagelser. Der er revision i cirka 7 procent
af sagerne og genoptagelse i cirka 13 procent af sagerne. I 3 procent af sagerne er der både revisioner
og genoptagelser.
I 86 procent af erhvervssygdommene er der ingen revisioner eller genoptagelser. Der er revision i
godt 7 procent af erhvervssygdommen og genoptagelse i knap 8 procent. I under 1 procent af
erhvervssygdommene er der både revisioner og genoptagelse.
47

Tabel 3.4: Antal revisioner og genoptagelser i ulykkessager fra skadeårgang 2006
Antal
Antal genoptagelser
revisioner 0 1 2 3 4 5 6 I alt
0 17.162 1.278 577
Antal sager
146 45 13 5 19.226
1 513 147 81 39 14 1 . 795
2 115 55 47 15 4 2 . 238
3 81 63 21 10 3 . . 178
4 57 25 15 4 . . . 101
5 34 23 12 2 . . . 71
6 16 9 2 1 2 . . 30
7 13 3 1 . . . . 17
I alt 17.991 1.603 756 217 68 16 5 20.656
Tabel 3.5: Antal revisioner og genoptagelser i erhvervssygdomssager fra skadeårgang 2006
Antal
Antal genoptagelser
revisioner 0 1 2 3
Antal sager
4 5 I alt
0 14.222 957 159 39 8 1 15.386
1 972 29 21 6 1 . 1.029
2 56 14 8 3 1 . 82
3 25 13 4 1 2 . 45
4 20 6 1 . . . 27
5 8 2 3 . . . 13
6 8 2 . . . . 10
7 3 . . . . . 3
I alt 15.314 1.023 196 49 12 1 16.595
Midlertidige erstatninger
Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidige afgørelser i de sager, hvor den erhvervsmæssige situation
ikke er endeligt afklaret. For skadeårgang 2006 er der 1.099 midlertidige forløb. Der kan være flere
midlertidige forløb i hver sag. De midlertidige ydelser er defineret som løbende ydelse under 50
procent 12 . Et midlertidige forløb starter således med, at der tilkendes en midlertidig ydelse. Et
midlertidig forløb afsluttes med at der enten tilkendes en løbende ydelse på 50 procent eller derover,
at der træffes en afgørelse om intet erhvervsevnetab, eller der træffes en afgørelse om
kapitalerstatning.
Tabel 3.6 viser antallet af midlertidige forløb i skadeårgang 2006 fordelt på, hvilket år det
midlertidige forløb er startet. 55 procent af de midlertidige forløb er startet i enten 2008 eller 2009.
Men der er også midlertidige forløb, som er opstartet i 2012.
12 Det kan være tilfælde med en midlertidig løbende ydelse på 50 procent eller derover.
48

Tabel 3.6 Midlertidige forløb
Året for start af midlertidig ydelse
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt
Antal forløb
Ulykker 1 96 258 218 129 81 69 852
Erhvervssygdomme 2 67 82 43 25 9 19 247
I alt 3 163 340 261 154 90 88 1.099
Tabel 3.7 viser afslutningerne af de midlertidige forløb. Tabellen er fordelt på, hvordan det
midlertidige forløb er stoppet. 27,5 procent af forløbene er ikke stoppet endnu (jf. tabel 3.7a). Cirka
19 procent af forløbene er stoppet med en forhøjelse af den løbende ydelse, cirka 25 procent er
stoppet med en kapitalerstatning, og 29 procent er stoppet uden erstatning.
Tabel 3.7: Midlertidige forløb
Ulykker Erhvervssygdomme
Antal forløb
I alt
Midlertidig 250 52 302
Forhøjelse (løbende
ydelse på 50 pct. eller
derover)
165 43 208
Kapitalerstatning 196 74 270
Nul-afgørelse 241 78 319
I alt 852 247 1.099
Tabel 3.7a: Procentfordeling midlertidige forløb.
Ulykker Erhvervssygdomme
Procentandel
I alt
Midlertidig 29,3 21,1 27,5
Forhøjelse (løbende
ydelse på 50 pct. eller
derover)
19,4 17,4 18,9
Kapitalerstatning 23,0 30,0 24,6
Nul-afgørelse 28,3 31,6 29,0
I alt 100 100 100
Tabel 3.8 viser varigheden af de midlertidige forløb målt i dage. Et midlertidigt forløb varer i
gennemsnit 618 dage (20,6 måneder). Der er lidt forskel på ulykker og erhvervssygdomme. Der er
desuden forskel på varigheden afhængig af afslutningen på den midlertidige periode. I de tilfælde,
hvor den midlertidige periode afsluttes uden erstatning, varer den midlertidige periode i gennemsnit
23 måneder (knap 700 dage) og i de tilfælde, hvor den midlertidige periode afsluttes med erstatning,
er varigheden cirka 19 måneder (cirka 565 dage).
49

Tabel 3.8: Midlertidige forløb – dage i gennemsnit.
Ulykker Erhvervssygdomme I alt
Forhøjelse (løbende
ydelse på 50 pct. eller
derover)
Dage
556 605 566
Kapitalerstatning 540 632 565
Nul-afgørelse 688 722 696
I alt 604 662 618
Positivt erhvervsevnetab
I nogle tilfælde går der flere år, før den tilskadekomnes erhvervsmæssige situation bliver påvirket af
skaden. Tabel 3.9 viser året for den første tilkendelse af positivt erhvervsevnetab for de personer, som
kom til skade i 2006. For cirka halvdelen af de personer, som tilkendes erstatning for tab af
erhvervsevne, kommer den første afgørelser i løbet af de første år efter skaden (perioden 2006-2008).
Godt 4 procent af personerne, som kom til skade i 2006, er først tilkendt erstatning for tab af
erhvervsevne i 2011 eller senere.
Tabel 3.9: tidspunkt for første positive erhvervsevnetab
Ulykker Erhvervssygdomme I alt
Antal sager
2006 13 27 40
2007 212 156 368
2008 586 273 859
2009 511 124 635
2010 262 57 319
2011 143 28 171
2012 83 28 111
2013 0 1 1
I alt 1.810 694 2.504
Sociale ydelser
Samtidig med at arbejdsskadesagen behandles i Arbejdsskadestyrelsen, kan der køre en sag i
kommunerne. Figur 3.1 viser modtagelsen af sociale ydelse for de personer, som anmeldte en ulykke i
2006, og hvor personen efterfølgende er tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne. Personer, som
kun modtaget erstatning i en kortere periode, indgår også i figuren.
Modtagelsen af sociale ydelser er fundet ved hjælp af en samkørsel med DREAM-registret. I det
efterfølgende er det antaget, at en person er selvforsørgende, hvis vedkommende ikke har modtaget en
social ydelse.
I figuren er der medtaget perioden fra året før skaden til 5 år efter skaden. Årsopgørelsen tager
udgangspunkt i den tilskadekomnes skadedato. Det vil sige, hvis den tilskadekomne kom til skade den
1. juni 2006, vil året før skaden være perioden 1. juni 2005 – 31. maj 2006. Året efter skaden vil være
1. juni 2006 - 31. maj 2007.
50

De farvede søjler dækker den periode, hvor den tilskadekomne har modtaget en social ydelse. Den
øvre grænse i tabellen er sat til 365 dage. Derved kan selvforsørgelsen aflæses fra toppen af søjlen op
til kanten.
Året før skaden var selvforsørgelsen på 78,1 procent (jf. tabel 3.10) for de personer med en ulykke,
som er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. I løbet af perioden falder selvforsørgelsesgraden og
ender det 5. år efter skaden på knap 17 procent. Året efter skaden modtager personerne sygedagpenge
i 62 procent af tiden. Andelen på sygedagpenge falder i periode herefter til cirka 7 procent i det 5. år
efter skaden. Året før skaden modtog personerne sygedagpenge i 5 procent af tiden.
Figur 3.1:
Modtagelsen af aldersrelaterede ydelser stiger med 9,9 procentpoint fra året efter skaden til 5. år efter
skaden. I samme periode stiger andelen af andre sociale ydelser med 3,6 procentpoint, og andelen på
selvforsørgelse falder med 13,4 procentpoint.
51

Tabel 3.10: sociale ydelser for ulykker med erhvervsevnetabserstatning
Året før Året efter 2. år efter 3. år efter 4. år efter 5. år efter
Procentandel
Aldersrelaterede
ydelser 13 1,4 1,9 5,5 8,5 10,1 11,8
Andre sociale
ydelser 20,5 67,9 68,5 70,4 72,6 71,5
Selvforsørgelse 78,1 30,1 26,0 21,1 17,3 16,7
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Til sammenligning er medtaget en figur for de personer, som har en anerkendt ulykke uden erstatning.
De personer, som fik anerkendt en ulykke uden erstatning, var selvforsørgende i 80 procent af tiden
året før skaden. Året efter skaden falder selvforsørgelsen til cirka 73 procent. Der sker en lille stigning
fra året efter skaden til 2. år efter skaden. Herefter falder selvforsørgelsesgraden igen og ender på
cirka 64 procent 5. år efter skaden.
Figur 3.2:
Andelen af aldersrelaterede ydelser stiger med 7,4 procentpoint fra året efter skaden til 5. år efter
skaden. I same perioden stiger andelen af andre sociale ydelser med 2,2 procentpoint, og andelen af
selvforsørgelse falder med 9,6 procentpoint.
13 Indeholder efterløn, folkepension og andet
52

Tabel 3.11: sociale ydelser for ulykker uden erstatning
Året før Året efter 2. år efter 3. år efter 4. år efter 5. år efter
Procentandel
Aldersrelaterede
ydelser 2,2 2,5 4,4 6,3 7,7 9,9
Andre sociale
ydelser 17,3 24,1 20,5 21,6 25,5 26,3
Selvforsørgelse 80,5 73,4 75,1 72,1 66,8 63,8
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Figur 3.3 og tabel 3.12 viser modtagelsen af sociale ydelser for personer med en erhvervssygdom,
hvor der er tilkendt positiv erstatning for tab af erhvervsevne. Året før anmeldelsen var personerne
selvforsørgende i 58 procent af tiden. I forhold til ulykker ligger selvforsørgelsen året for skaden
meget lavt. Det skyldes, at erhvervssygdomme anmeldes midt i et sygdomsforløb, og
Arbejdsskadestyrelsen sætter ofte skadedatoen til datoen for anmeldelsen.
Selvforsørgelsesgraden falder i årene efter anmeldelsen og ender 5. år efter anmeldelsen på knap 19
procent.
En del af faldet i selvforsørgelsen skyldes, at personerne overgår til efterløn og folkepension. Det 5. år
efter skaden er andelen på aldersrelaterede ydelser steget fra 2 procent året før skaden til 17 procent.
Figur 3.3
53

Tabel 3.12: sociale ydelser for erhvervssygdomme med erstatning for tab af erhvervsevne
Året før Året efter 2. år efter 3. år efter 4. år efter 5. år efter
Procentandel
Aldersrelaterede
ydelser 1,9 4,7 9,6 12,6 15,1 17,0
Andre sociale
ydelser 39,7 70,7 67,4 67,1 66,6 64,4
Selvforsørgelse 58,4 24,7 23,0 20,3 18,4 18,6
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Til sammenligning er medtaget personer med en anerkendt erhvervssygdom uden erstatning.
Selvforsørgelsesgraden falder fra cirka 67 procent året før skaden til 51 procent det 5. år efter skaden.
Andelen på aldersrelaterede ydelser er steget fra knap 15 procent året før anmeldte til knap 29 procent
det 5. år efter anmeldelsen.
Årsagen til de mange aldersrelaterede ydelser året før skaden, kan skyldes, at der ved nogle diagnoser
(for eksempel lungehindekræft) går mange år fra påvirkningen til, sygdommen optræder. Hvis den
tilskadekomne er på folkepension, når erhvervssygdommen opstår, vil der ikke være et
erhvervsevnetab, og den tilskadekomne vil udelukkende få méngodtgørelse. Derfor kan man se høje
méngrader kombineret med intet erhvervsevnetab (se bilag 1)
Figur 3.4
54

Tabel 3.13: sociale ydelser for erhvervssygdomme uden erstatning
Året før Året efter 2. år efter 3. år efter 4. år efter 5. år efter
Procentandel
Aldersrelaterede
ydelser 14,5 17,3 19,5 22,2 25,8 28,5
Andre sociale
ydelser 18,6 21,9 18,4 19,5 21,1 20,8
Selvforsørgelse 66,8 60,8 62,2 58,4 53,2 50,7
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
55

Bilag 1: Erhvervsevnetab og méngrader
Tabeller i bilag viser en opgørelse over den seneste méngrad kombineret med den seneste
erhvervsevnetabsprocent truffet i sagerne fra 2006. Man skal være opmærksom på, at det er et
statusbillede pr. januar 2013. Hvis tabellerne køres på et senere tidspunkt, kan tallene have ændret sig.
Tabel 1.1: Seneste méngrad og erhvervsevnetabsprocent for ulykker sket i 2006
Méngrader Erhvervsevnetabsprocent I alt
Intet erhvervsevnetab 15 - 25 pct 30 - 45 pct 50 - 65 pct over 65 pct
Antal Antal Antal Antal Antal Antal
Intet mén . 17 4 5 4 30
5 pct. 4.215 341 171 58 8 4.793
10 pct. 768 153 120 97 18 1.156
12 pct. 263 83 69 73 26 514
13 1 . 2 . . 3
15 pct. 197 73 64 77 29 440
18 pct. 46 11 20 15 15 107
20-25 pct. 90 31 36 64 41 262
30 pct. 11 5 8 12 14 50
over 30 pct. 15 8 11 11 24 69
I alt 5.606 722 505 412 179 7.424
Tabel 1.2: Seneste méngrad og erhvervsevnetabsprocent for erhvervssygdomme anmeldt i 2006
Erhvervsevnetabsprocent I alt
Intet erhvervsevnetab 15 - 25 pct 30 - 45 pct 50 - 65 pct over 65 pct
Antal Antal Antal Antal Antal Antal
Intet mén . 16 8 . . 24
5 pct. 937 112 59 31 7 1.146
10 pct. 358 45 38 25 2 468
12 pct. 123 33 18 27 5 206
15 pct. 139 33 30 40 12 254
18 pct. 12 11 2 6 3 34
20-25 pct. 65 14 15 25 29 148
30 pct. 8 3 3 3 2 19
over 30 pct. 97 4 2 7 25 135
I alt 1.739 271 175 164 85 2.434
56

Bilag 2: Erhvervsevnetab og årsløn
Tabellerne i bilag 2 viser den opregulerede årsløn (2013 niveau) kombineret med den seneste
erhvervsevnetabsprocent. Tabellerne er fordelt på ulykker og erhvervssygdomme. Tabellerne er
medtaget, så man kan se, hvor typiske eksemplerne i afsnit II er.
Tabellerne giver et statusbillede pr. januar 2013. Hvis de opdateres på et seneres tidspunkt, kan tallene
have ændret sig.
Tabel 2.1 Seneste erhvervsevnetabsprocent og opreguleret årsløn (2013 niveau) for ulykker sket
i 2006
Erhvervsevnetabsprocent I alt
15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 100
Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal
under 175.000 3 1 5 . 5 3 1 9 . 1 8 5 6 3 1 1 1 53
175.000-225.000 3 4 4 . 6 2 1 1 . 1 7 1 4 . 1 . . 35
225.000-275.000 36 10 23 6 9 3 3 11 . 2 17 1 6 1 2 . . 130
275.000-325.000 74 24 73 17 30 22 3 17 . 2 48 5 8 1 1 . . 325
325.000-375.000 67 42 55 18 53 13 16 23 1 . 53 4 20 1 2 . 1 369
375.000-425.000 38 32 60 28 64 15 3 37 2 3 33 4 23 5 4 . . 351
425.000-475.000 37 19 31 22 38 14 7 21 4 5 15 . 14 3 . . 2 232
475.000-maks 25 19 39 23 37 27 15 40 9 11 31 10 31 4 3 . . 324
I alt 283 151 290 114 242 99 49 159 16 25 212 30 112 18 14 1 4 1.819
Tabel 2.2 Seneste erhvervsevnetabsprocent og opreguleret årsløn (2013 niveau) for
erhvervssygdomme anmeldt i 2006
Erhvervsevnetabsprocent I alt
15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 100
Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal
under 175.000 1 . . . . . . . . . 1 . 2 . . 2 6
175.000-225.000 . . 1 . 1 1 . 1 . . . . . . . 1 5
225.000-275.000 9 3 7 1 6 . . 4 . 1 3 1 2 . . 1 38
275.000-325.000 25 11 9 6 18 4 1 9 . . 13 2 5 1 . 2 106
325.000-375.000 26 17 35 10 18 5 4 13 1 1 19 4 3 . 1 . 157
375.000-425.000 21 15 28 5 24 13 2 11 1 3 24 3 7 . . 5 162
425.000-475.000 13 11 13 9 13 3 1 13 1 1 13 1 7 2 . 4 105
475.000-maks 6 5 14 11 11 5 4 17 . . 13 2 15 3 2 7 115
I alt 101 62 107 42 91 31 12 68 3 6 86 13 41 6 3 22 694
57