Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale ...

Eksempel 2e viser beregningerne under antagelser af, at tilskadekomne kontanthjælpsmodtager er
gift. Kontanthjælpen nedsættes med det beløb hvormed ægtefællens indtægt overstiger 167.424 kr. for
ægtepar der forsørger børn og 126.000 kr. for at ægtepar uden børn. Det vil sige, hvis ægtefællens
indtægt overstiger 2*kontanthjælpen, udbetales der ikke kontanthjælp. I nedenstående eksempler er
det forudsat, at ægtefællen har en indtægt på 350.000 kr. Det medfører, at den tilskadekomne ikke kan
få kontanthjælp.
I begge tilfælde er kompensationsniveauet meget lavt, idet den eneste indtægt er erstatning for tab af
erhvervsevne på henholdsvis 15 procent og 35 procent. Der er beregnet kompensationsniveauet, hvis
erstatningen kommer til udbetaling som en kapitalerstatning og hvis erstatningen udbetales som en
midlertidig løbende ydelse.
Eksempel 2e: Gift kontanthjælpsmodtager, ægtefællens indtægt=350.000 kr.
$ (
)# - (&
&
'
&
$ *
" # " #
$ *
" # !" # $ % " # $ %
&
(&
&
&
' ' '
Antal personer
Da mange personer skifter mellem de forskellige sociale ydelser i løbet af perioden, er det ikke muligt
at opgøre nøjagtigt, hvor mange personer, som har modtaget kontanthjælp samtidig med en erstatning
for tab af erhvervsevne.
I skadeårgang 2006 er der cirka 19.600 personer med en anerkendt arbejdsskade (jf. afsnit III). Her af
er der cirka 1.500 personer, som har modtaget kontanthjælp i en kortere eller længere periode efter
arbejdsskaden. Personerne kan have modtaget kontanthjælp over flere omgange. Hvis man ser på de
afgørelser, som er truffet i de perioder, hvor den tilskadekomne har modtaget kontanthjælp, er der
truffet afgørelse om positiv erstatning for tab af erhvervsevne i cirka 130 -150 sager.
Erhvervsevnetabsprocenterne ligger mellem som typisk mellem 15 og 35 procent, men der er enkelte
erstatninger, som er højere. Der er en tendens til, at jo højere årsløn før skaden, jo højere er den
gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent.
20
&