Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale ...

More documents

Recommendations

Info

Tabel 3.10: sociale ydelser for ulykker med erhvervsevnetabserstatning Året før Året efter 2. år efter 3. år efter 4. år efter 5. år efter Procentandel Aldersrelaterede ydelser 13 1,4 1,9 5,5 8,5 10,1 11,8 Andre sociale ydelser 20,5 67,9 68,5 70,4 72,6 71,5 Selvforsørgelse 78,1 30,1 26,0 21,1 17,3 16,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Til sammenligning er medtaget en figur for de personer, som har en anerkendt ulykke uden erstatning. De personer, som fik anerkendt en ulykke uden erstatning, var selvforsørgende i 80 procent af tiden året før skaden. Året efter skaden falder selvforsørgelsen til cirka 73 procent. Der sker en lille stigning fra året efter skaden til 2. år efter skaden. Herefter falder selvforsørgelsesgraden igen og ender på cirka 64 procent 5. år efter skaden. Figur 3.2: Andelen af aldersrelaterede ydelser stiger med 7,4 procentpoint fra året efter skaden til 5. år efter skaden. I same perioden stiger andelen af andre sociale ydelser med 2,2 procentpoint, og andelen af selvforsørgelse falder med 9,6 procentpoint. 13 Indeholder efterløn, folkepension og andet 52
Tabel 3.11: sociale ydelser for ulykker uden erstatning Året før Året efter 2. år efter 3. år efter 4. år efter 5. år efter Procentandel Aldersrelaterede ydelser 2,2 2,5 4,4 6,3 7,7 9,9 Andre sociale ydelser 17,3 24,1 20,5 21,6 25,5 26,3 Selvforsørgelse 80,5 73,4 75,1 72,1 66,8 63,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Figur 3.3 og tabel 3.12 viser modtagelsen af sociale ydelser for personer med en erhvervssygdom, hvor der er tilkendt positiv erstatning for tab af erhvervsevne. Året før anmeldelsen var personerne selvforsørgende i 58 procent af tiden. I forhold til ulykker ligger selvforsørgelsen året for skaden meget lavt. Det skyldes, at erhvervssygdomme anmeldes midt i et sygdomsforløb, og Arbejdsskadestyrelsen sætter ofte skadedatoen til datoen for anmeldelsen. Selvforsørgelsesgraden falder i årene efter anmeldelsen og ender 5. år efter anmeldelsen på knap 19 procent. En del af faldet i selvforsørgelsen skyldes, at personerne overgår til efterløn og folkepension. Det 5. år efter skaden er andelen på aldersrelaterede ydelser steget fra 2 procent året før skaden til 17 procent. Figur 3.3 53
Page 1 and 2: Sammenhæng mellem arbejdsskadesyst
Page 3 and 4: Gruppens medlemmer er: Jørgen Rasm
Page 5 and 6: erhvervsevne. En af årsagerne til
Page 7 and 8: - Kompensationsniveauet falder, jo
Page 9 and 10: Skema. Sammenhæng mellem erstatnin
Page 11 and 12: Figur I.2 Kompensationsprocent for
Page 13 and 14: Erstatningen for tab af erhvervsevn
Page 15 and 16: a. Midlertidige sociale ydelser og
Page 17 and 18: Der kan være tab af erhvervsevne,
Page 19 and 20: Eksempel 2c. Enlig kontanthjælpsmo
Page 21 and 22: Der er ikke muligt at opgøre, hvil
Page 23 and 24: Eksempel 4b. Modtager af revalideri
Page 25 and 26: Eksempel 6a: Enlige førtidspension
Page 27 and 28: Eksempel 6c: Enlige førtidspension
Page 29 and 30: Eksempel 6e: Gift førtidspensionis
Page 31 and 32: Arbejdsskadestyrelsen fastsætter e
Page 33 and 34: Eksempel 7b: Årsløn før skaden=4
Page 35 and 36: Eksempel 7d: Årsløn før skaden=4
Page 37 and 38: De ovenstående tal er baseret på
Page 39 and 40: Sag 1: Arbejdsskadestyrelsen Offent
Page 41 and 42: Erhvervssygdommen i sag 3 er anmeld
Page 43 and 44: De eksempler, som er udvalgt til fl
Page 45 and 46: III. Beskrivelsen af en skadeårgan
Page 47 and 48: indenfor de forskellige kendelser.
Page 49 and 50: Tabel 3.6 Midlertidige forløb Åre
Page 51: De farvede søjler dækker den peri
Page 55 and 56: Tabel 3.13: sociale ydelser for erh
Page 57: Bilag 2: Erhvervsevnetab og årslø

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?