Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale ...

Erstatningen for tab af erhvervsevne dækker ifølge arbejdsskadeloven 83 procent af indtægtstabet.
Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er under 15 procent. Ved bedømmelsen af tabet af
erhvervsevne tages der hensyn til den tilskadekomnes mulighed for at skaffe sig indtægt ved sådant
arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder
og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning (§17 stk. 2)
Erstatningen udbetales enten som en engangserstatning eller som en løbende ydelse. Hvis tabet af
erhvervsevne er under 50 procent, udbetales erstatningen som en kapitalerstatning/engangsbeløb,
medmindre der er tale om en midlertidig erstatning. Midlertidige erstatninger udbetales altid som en
løbende ydelse. Hvis erstatningen for tab af erhvervsevne er på 50 procent eller derover, tilkendes
erstatningen som udgangspunkt som en løbende ydelse. Den tilskadekomne har mulighed for at få
kapitaliseret en del af erstatningen 2 . Der kan maksimalt kapitaliseres svarende til et erhvervsevnetab
på 50 procent. Den resterende del udbetales som en løbende ydelse. Det vil sige, hvis en
tilskadekommen tilkendes et erhvervsevnetab på 65 procent, kan vedkommende vælge at få 50
procent udbetalt som en kapitalerstatning, mens de resterede 15 procent udbetales som en løbende
ydelse.
Kapitalerstatningen beregnes som den årlige erstatning gange en kapitaliseringsfaktor.
Kapitaliseringsfaktoren 3 indeholder værdien af den løbende ydelse fra afgørelsestidspunktet frem til
folkepensionsalderen og er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet.
Den løbende ydelse er skattepligtig, mens kapitalerstatningen er skattefri. Kapitalerstatningen
beregnes så den i princippet svarer til værdien af de løbende ydelser efter skat frem til
folkepensionsalderen. I princippet kan den tilskadekomne selv vælge, hvordan vedkommende vil
bruge kapitalerstatningen, men ideen bag kapitalerstatningen er (som for de løbende ydelser), at den
skal dække det tab, den tilskadekomne har fra afgørelsestidspunktet frem til folkepensionsalderen.
I eksemplerne er der beregnet en brugsværdi fra kapitalerstatningen. Brugsværdien er opgjort som det
beløb, den tilskadekomne kan bruge af erstatningen hvert år frem til folkepensionsalderen.
Erstatningen beregnes på grundlag af årsløn for skaden efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, en
dækningsgrad på 83 procent og en procent for tab af erstatning.
Der beregnes en årlig erstatning efter følgende formel 4
Årsløn* 0,92*0,83*etabsprocent
I formlen er det den opregulerede årsløn som indgår 5 . Den maksimale årsløn, som indgår i
beregningen, er i 2013 482.000 kr.
2 Det er kun muligt at få kapitaliseret den del af erstatningen, som er sikker.
3 Kapitaliseringsfaktoren tager højde for beskatning, dødelighed, renter og inflation. Ved anvendelse af
kapitaliseringsfaktoren regnes i år og måneder. Her er beregningen forsimplet, så der kun regnes i antal år.
4 Formlen gælder for skader sket den 1. januar 2011 eller senere. For skader sket før 1. januar 2011 er dækningsgraden på
80 procent, og årslønnen fradrages ikke arbejdsmarkedspension. Det vil sige formlen for skader sket før 1. januar 2011 er
årsløn*0,8*erhvervsevnetabsprocenten. Det er den opregulerede årsløn, som indgår.
13